Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1577318_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 2015 - 10390
8.12.2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af den 9. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 163 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 163 (alm. del)
”Finder ministeren det tilfredsstillende, at der ifølge Rigsrevisionen først i 2014 og
med forventet afslutning i 2018 iværksættes den forskning, som Fødevarestyrelsen
allerede i 2010 vurderede som nødvendig for at kunne udarbejde en
bekæmpelsesstrategi for husdyr-MRSA”
Svar
I takt med at behovet er opstået, har Miljø- og Fødevareministeriet løbende søgt at
udbygge vidensgrundlaget vedrørende husdyr-MRSA med henblik på at få et
fagligt velfunderet beslutningsgrundlag for at kunne iværksætte konkrete
initiativer til at reducere spredningen og forekomsten af husdyr-MRSA.
I 2014 blev der iværksat et omfattende forskningsprojekt i samarbejde mellem
DTU og Statens Serum Institut, der har til formål at tilvejebringe viden om
smittevejene for husdyr-MRSA med henblik på at kvalificere beslutninger om
yderligere relevante indsatser, der skal bekæmpe husdyr-MRSA.
Forskningsprojektet er iværksat som led i udmøntningen af handlingsplanen for
husdyr-MRSA, der derudover indeholder en række initiativer til bekæmpelse af
husdyr-MRSA.
Eva Kjer Hansen
/ Anne Lerche
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk