Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1568204_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 16. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 6. november 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 153 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 153 (alm. del)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/9-15 fra Peer Risager,
Dronninglund, om støjpåvirkning fra vindmøllepark, jf. MOF alm. del - bilag 47
(folketingsåret 2014-15, 2. samling).
Svar
Det er generelt vanskeligt at kontrollere støjen fra vindmøller ved at lave
støjmålinger hos naboer, da målingerne ofte kan blive påvirket af baggrundsstøj
fra bl.a. trafikken eller vindens susen. Det er kendetegnende for vindmøller, at de
netop er i drift og støjer, når det blæser. Hvis baggrundsstøjen forstyrrer for
meget, kan man ikke være sikker på, hvor meget af den målte støj, der faktisk
kommer fra vindmøllen. Derfor er reglerne udformet sådan, at kontrol af støjen fra
vindmøller gennemføres ved at måle støjen tæt på møllen, hvor møllestøjen er
kraftigere end i naboafstande, og hvor baggrundsstøjen derfor forstyrrer mindre.
På baggrund af disse målinger beregnes støjen i større afstande fra vindmøllen.
Jeg er bekendt med, at der er naboer til vindmøller, der selv har gennemført
støjmålinger i deres hjem. De måletekniske vanskeligheder, der er forbundet med
at måle indendørs lavfrekvent støj, betyder imidlertid, at egne udførte målinger vil
være forbundet med stor usikkerhed. En regulær måling af det støjbidrag, der
kommer fra en vindmølle, forudsætter, at målingen kan leve op til en række
kvalitetskrav, herunder at støjmålingerne korrigeres for bidrag fra baggrundsstøj.
Dette kræver, at der også laves målinger af baggrundsstøjen med vindmøllerne ude
af drift. Hvis man alene laver en måling af den samlede støj, det vil sige
vindmøllestøj plus baggrundsstøj, kan man ikke være sikker på, hvor meget støj
der faktisk kommer fra vindmøllen, og målingen kan derfor ikke benyttes til at
dokumentere det støjniveau, som vindmøllen forårsager.
Jeg er optaget af, at vi har et opdateret fagligt grundlag til at sikre den bedst
mulige regulering af støj fra vindmøller. Dette indebærer, at der løbende
gennemføres kvalificerede undersøgelser af vindmøllestøj, herunder også målinger
af støjen under andre betingelser end dem, der er fastsat i
vindmøllebekendtgørelsen. Miljøstyrelsen deltager således blandt andet i Holbæk
Kommunes projekt, hvor det er hensigten, at vindmøllestøjen skal måles hos
forskellige naboer under forskellige vejrmæssige forhold. Jeg har endvidere bedt
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 153: Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/9-15 fra Peer Risager, Dronninglund, om støjpåvirkning fra vindmøllepark, jf. MOF alm. del - bilag 47 (folketingsåret 2014-15, 2. samling), til miljø- og fødevareministeren
Miljøstyrelsen om at undersøge mulighederne for, at der gennemføres målinger
hos naboer til vindmøller nogle flere steder i landet.
I henvendelsen fra Peer Risager omtales et eventuelt indhold af hørbare toner i
støjen fra vindmøllerne. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller indeholder
kriterier for tildeling af et genetillæg på 5 dB i forbindelse med støjberegningen,
såfremt støjen fra vindmøller hos en nabo indeholder tydeligt hørbare toner. Den
internationale standard for vurdering af tydeligt hørbare toner og tildeling af
genetillæg herfor adskiller sig på nogle punkter fra den danske metode.
Miljøstyrelsen har iværksat en undersøgelse af, om den nuværende metode til
vurdering af støjens indhold af toner og tildeling af et genetillæg kan forbedres.
Undersøgelsen gennemføres af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for
støjmålinger og forventes at foreligge inden udgangen af 2015.
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
2