MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om sammenhængen mellem vindmøllestøj, herunder også lavfrekvent støj og forskellige sygdomme og gener af helbredsmæssig karakter, til sundheds- og ældreministeren, kopi til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Dato 23-11-2015

Sagsnr. 1-2410-102/101

[email protected]

Bilag til besvarelse af MOF alm. del spm. 143

Denne redegørelse vedrørende dokumentation for gener og helbredseffekter af vindmøllestøj

er udarbejdet på basis af et omfattende amerikansk review (1), der er publiceret i november

2014, samt videnskabelige artikler (2-7), der er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter siden

november 2014.

1. Det amerikanske review

Det amerikanske review udgår fra Massachusetts Institute of Technology og er udarbejdet af

eksperter inden for arbejds- og miljømedicin, akustik, epidemiologi, øre-næse-halssygdomme,

psykologi og folkesundhed. Det fremgår ikke af teksten i hvilken periode litteratursøgningen

er foretaget, men i referencelisten ses artikler tilbage til 1976 og frem til juni 2014.

Ved litteratursøgningen blev der initialt identificeret 80 artikler, hvoraf kun 20 opfyldte krite-

rierne for at indgå i undersøgelsen, heraf 14 observationsstudier og seks kontrollerede humane

eksponeringsstudier. Observationsstudierne var alle tværsnitsundersøgelser, hvori der indgik

spørgeskemaer samt beregnede lydtryk i nogle, men ikke alle undersøgelser. I en enkelt un-

dersøgelse indgik objektive lydmålinger. Dokumenter, der ikke indgik i gennemgangen, var

case reports, reviews, kommentarer og dokumenter, der var publiceret i andre medier end i

peer-reviewed tidsskrifter.

1.1. Epidemiologiske undersøgelser

Baseret på de 14 tværsnitsstudier konkluderer forfatterne:



Ingen klar eller konsistent sammenhæng mellem vindmøllestøj og nogen af de

(selv)rapporterede sygdomme eller andre indikatorer på skade på menneskers helbred.

I de fleste undersøgte populationer rapporterer generelt en lille andel nogen grad af selv-

rapporteret støjgene i forbindelse med vindmøller. Yderligere evaluering har vist, at visse

karakteristika ved vindmøllelyd såsom intermittens eller rytmicitet muligvis kan øge støj-

genen. Beliggenheden har betydning for støjgenen, herunder land/by og synlighed af

vindmøllerne, Faktorer som holdning til synlig effekt på landskabet, generel holdning til

vindmøller, personlige karaktertræk, hvorvidt man har økonomisk fordel af vindmøllen og

hvor længe møllen har været i funktion er alle korreleret med selvrapporteret støjgene.

Selvrapporteret støjgene korrelerer ikke godt eller slet ikke med objektive støjmålinger el-

ler beregnet lydtryk.



MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om sammenhængen mellem vindmøllestøj, herunder også lavfrekvent støj og forskellige sygdomme og gener af helbredsmæssig karakter, til sundheds- og ældreministeren, kopi til miljø- og fødevareministeren



Selvrapporteret søvnforstyrrelse har vist sammenhæng med A-vægtede lydtryk over 40 til

45 dB(men kun signifikant ved 45 dB(A) og derover). Stress har vist sammenhæng med

selvrapporteret støjgene, men ikke med beregnede lydtryk.

Studier af livskvalitet og bolig nær vindmøller har vist modstridende resultater. En under-

søgelse fra New Zealand viste, at 38 deltagere, der boede inden for 2 km af den nærmeste

vindmølle rapporterede lavere livskvalitet, mens en polsk undersøgelse viste, at blandt

853 deltagere, der boede inden for 1.500 m fra vindmøller, rapporterede de, der boede tæt-

tere på møllerne om højre livskvalitet end de, der boede længere væk fra møllerne.



Forfatterne anfører, at da disse statistiske korrelationer er fra tværsnitsstudier og da effekten

af forskellige former for bias kan være betydelig, så kan det ikke bestemmes, i hvilken grad

de afspejler kausale forhold (årsagssammenhænge).

1.2. Lavfrekvent støj

Den tekniske definition på lavfrekvent støj er lyd i frekvensområdet under 200 Hz, hvor lyd i

frekvensområdet under 20 Hz betegnes som infralyd.

Artiklens forfattere anfører, at der blandt nogle personer er bekymring for at lavfrekvent støj

og infralyd er særlige egenskaber ved vindmøllestøj, der kan føre til negative helbredseffek-

ter. De konkluderer, at infralyd og lavfrekvent støj kan genereres fra vindmøller, men at hver-

ken i relation til lavfrekvent støj eller infralyd fra vindmøller eller i eksperimentelle studier er

der vist sammenhæng med negative helbredseffekter.

Nina Pierpoints bog ”Wind Turbine Syndrome. A Report on A Natural Experiment” fra 2009

citeres ofte som argument for at lavfrekvent vindmøllestøj, især ikke hørbar infralyd, forårsa-

ger en række alvorlige symptomer.

Nina Pierpoint introducerede betegnelsen ”Vindmøllesyndrom” baseret på telefoninterviews

af 10 familier (38 mennesker), der rapporterede symptomer, som de tilskrev, at de boede i

nærheden af vindmøller. Der blev ikke foretaget lægeundersøgelser, diagnostiske prøver eller

ført journal som led i undersøgelsen. Stort set alle deltagere rapporterede symptomer som

søvnforstyrrelser, hovedpine, tinnitus, trykken for øret, svimmelhed, kvalme, sløret syn, hjer-

tebanken, irritabilitet, panikanfald og rysten. Symptomer, som alle kan ses i den almindelige

befolkning, der ikke bor i nærheden af vindmøller.

I det amerikanske review gennemgås Pierponts argumentation for eksistensen af vindmølle-

syndromet.

Som støtte for sin hypotese omtaler Pierpoint en undersøgelse, der viste, at det humane balan-

ceorgan reagerede på knogleledte vibrationer ved niveauer under dem, der kan høres. Forfat-

terne anfører, at det ikke er overraskende, da balanceorganet er designet til at reagere på be-

vægelser af hovedet, herunder vibrationer pga. af direkte kontakt med en vibrerende kilde.

Det relevante spørgsmål er, hvordan balanceorganet responderer på luftbåren lyd, og her er

beviserne klare. Stimulering af balanceorganet med luftbåren lyd kræver lydniveauer et godt

stykke over høretærsklen.

Pierpoint opstillede endvidere den hypotese, at såkaldte ”viscerale graviceptorer” indeholder

receptorer, der kan opdage luftbåren infralyd overført fra lungerne til mellemgulvet og herfra

til organerne i maven. Disse receptorer skulle være særligt velegnede til at opdage kropsvibra-

tioner, men der findes ikke bevis for, at luftbåren lyd skulle kunne stimulere receptorer i ma-

ven. Stort set al luftbåren lyd reflekteres bort fra kroppen.

Sundhedsstyrelsens kommentarer:

Vindmøllesyndromet er en hypotese, der ikke er bekræftet af epidemiologiske undersøgelser,

herunder sammenligning mellem eksponerede og ikke eksponerede grupper. Der savnes støj-

målinger og desuden er det en væsentlig svaghed, at undersøgelsen omfatter personer, som al-

lerede inden undersøgelsens start mener, at deres symptomer skyldes vindmøllerne, især da

der ikke indgår en kontrolgruppe, som ikke bor i nærheden af vindmøller. I den lægeviden-

skabelige verden er ”Vindmøllesyndrom” da heller ikke accepteret som diagnose og findes

ikke på WHOs diagnoseliste.

1.3. Støjgene

Forfatterne konkluderer, at støjniveauet fra vindmøller kun bidrager til en beskeden del af

selvrapporteret støjgene, og at der indgår et tilsvarende bidrag i form af støjoverfølsomhed.

Støjgene i forbindelse med vindmøllestøj, er vist at påvirke selvrapporteret livskvalitet og

psykisk velbefindende negativt. Synlige vindmøller øger støjgenen ud over effekten af støj og

støjfølsomhed, men forfatterne anfører, at der ikke er tilstrækkelig forskning til at konkludere,

at effekten af synlighed kan adskilles fra effekten af støjfølsomhed, da de to variable er korre-

leret.

De få undersøgelser, der har set på en sammenhæng mellem vindmøllestøj og søvnforstyrrel-

ser, er alle tværsnitsundersøgelser, som samlet set tyder på en sammenhæng mellem vindmøl-

lestøj og søvnforstyrrelser. Imidlertid er der tale om svage sammenhænge, og der er stærkere

sammenhæng mellem støjgene og selvrapporterede søvnforstyrrelser end mellem vindmølle-

støj og søvnforstyrrelser.

Nogle studier har indikeret, at personer, der har en økonomisk fordel af vindmøllerne er min-

dre tilbøjelige til at rapportere støjgene. Det at have vindmøller på sin ejendom mod økono-

misk kompensation repræsenterer et personligt valg. Forfatterne anfører, at der er behov for

undersøgelser af betydningen af subjektive selektionsfaktorer som f.eks. støjtolerance. Endvi-

dere anføres det, at statistiske modeller viser, at kun 50 % af den rapporterede støjgene kan

forklares, og at der derfor må være andre faktorer, der endnu ikke er klarlagt.

Noceboeffekten

Forfatterne anfører, at forskningen tyder på, at mennesker i tiltagende grad er bekymrede for

effekter af især nye teknologier på deres helbred. Udbygningen af vindmølleenergi har været

ledsaget af betydelig positiv og negativ publicity, som kan bidrage til bekymringer for helbre-

det og til noceboeffekter hos dem, der udsættes for denne information. Noceboeffekten refere-

rer til, at negative forventninger medfører nye eller forværrede symptomer. I artiklen gives

eksempler på noceboeffekten.

WHO definerer støjgene aom en subjektiv oplevelse, der kan inkludere vrede, skuffelse, utlfredshed, indad-

vendthed, hjælpeløshed, depression, ængstelse, distraktion, agitation eller udmattelse.

En forskergruppe på New Zealand undersøgte effekten af at give negativ information inden

eksperimentel udsættelse for infralyd. To grupper af studerende blev eksponeret for henholds-

vis infralyd og ingen infralyd (sham). Den ene gruppe fik information fra TV og Internet om

negative helbredseffekter af vindmøller, mens den anden gruppe hørte eksperter udtale, at

vindmøller ikke ville medføre negative helbredseffekter.

Symptomer hos deltagerne blev noteret før og efter udsættelse for henholdsvis infralyd og

sham. Gruppen, der havde fået information via TV og Internet, rapporterede signifikant flere

symptomer efter udsættelse for både infralyd og sham. Undersøgerne konkluderede, at udsæt-

telse for negative informationer kan medføre øget afrapportering af symptomer umiddelbart

efter eksponeringen. Inddragelse af information fra TV og Internet tyder på, at lignende reak-

tioner vil kunne forekomme i den virkelige verden.

En canadisk undersøgelse analyserede avisdækningen af vindmøller i Canada og fandt, at me-

diernes dækning ville kunne bidrage til noceboeffekter hos nogle mennesker. I avisdækningen

blev anvendt ord som ”skræk”, ”dårligt forstået af videnskaben”, ”uretfærdig”, ”uundgåelig

eksponering”, hvor anvendelsen af ord som ”skræk” og ”dårligt forstået af videnskaben” var

steget i perioden 2007 til 2011.

En australsk undersøgelse undersøgte forekomsten af helbreds- og støjklager blandt 51 vind-

mølleparker i Australien i perioden 1993 til 2012. Undersøgelsen viste, at kun 129 individer

havde indgivet en formel klage i perioden, og at der ikke var klager over flertallet af vindmøl-

leparker. Størstedelen af klager var indgivet af personer, der boede nær store vindmølleparker

Undersøgerne fandt, at antallet af klager steg omkring år 2009, hvor vindmøllesyndromet blev

introduceret. På basis af disse fund konkluderede de, at noceboeffekten sandsynligvis spiller

en vigtig rolle for helbredsklager i forbindelse med vindmøllestøj.

Data fra en senere undersøgelse viste, at den stærkeste prædiktor for en formel klage var til-

stedeværelsen af en gruppe af modstandere mod vindmøller i området. Oppositionsgrupper

var til stede i 15 af de 18 områder, hvorfra der blev indgivet klager, hvorimod der kun var en

oppositionsgruppe i de 33 områder, hvorfra der ikke blev indgivet klager. Når det drejer sig

om at forstå helbredseffekter af vindmøller er relevansen af denne undersøgelse begrænset

konkluderes det i det amerikanske review.

1.4. Opsummering af resultaterne af det amerikanske review

Forfatterne til det amerikanske review opsummerer resultaterne af deres gennemgang således:



Målinger af lyd og dens komponenter (lavfrekvent lyd, infralyd og tonal lydemission og

amplitude moduleret lyd) viser, at der udsendes infralyd fra vindmøller. Niveauet ved

sædvanlige afstande til boliger er typisk et godt stykke under høretærsklen.

Der blev ikke fundet kohorte- eller case- kontrolundersøgelser i peer-reviewed litteratur.

Blandt tværsnitsundersøgelser af bedre kvalitet ses ingen klar eller konsistent sammen-

hæng mellem vindmøllestøj og nogen rapporteret sygdom eller anden indikation på hel-

bredsskade.





Komponenter af vindmøllestøj, inklusive infralyd og lavfrekvent lyd, er ikke vist at udgø-

re en helbredsrisiko for mennesker, der bor nær vindmøller.

Støjgene associeret med at bo nær vindmøller er et komplekst fænomen, der er relateret til

personlige faktorer. Støj fra vindmøller spiller en mindre rolle sammenlignet med andre

faktorer, når folk rapporterer støjgene i forbindelse med vindmøller.

2. Gennemgang af undersøgelser publiceret siden det amerikanske review

Et review, der er foretaget af to danske specialister i øre-næse-hals-sygdomme, er publiceret i

december 2014 (2). Metodemæssigt adskiller det sig fra det amerikanske review ved, at den

anvendte litteratur, hvor søgningen er afsluttet i juni 2014, inkluderer såvel peer-reviewed vi-

denskabelige artikler som case reports.

Forfatterne gennemgår fire hovedområder: helbredseffekter af infralyd og lavfrekvent lyd,

sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj og støjgene, søvnforstyrrelser og andre

helbredsparametre og konkluderer:



På nuværende tidspunkt forekommer det rimeligt at konkludere, at der er en dosis-respons

sammenhæng mellem støj fra vindmøller og støjgene og forstyrret søvn hos eksponerede

individer.

Der er indikationer på, at støjgene og søvnforstyrrelser er relaterede, og at forstyrret søvn

potentielt kan føre til negative helbredseffekter. Disse konklusioner påvirkes imidlertid af

en potentiel risiko for selektionsbias

og informationsbias

selv i de større tværsnitsunder-

søgelser.

Forekomst af andre negative helbredseffekter end søvnforstyrrelse støttes primært af case

series rapporter, som helt sikkert kan være påvirket af forskellige kilder til bias. Større

tværsnitsundersøgelser har indtil videre ikke kunnet dokumentere en sammenhæng mel-

lem forskellige symptomer så som tinnitus, høretab, svimmelhed, hovedpine og udsættelse

for vindmøllestøj.



Forfatterne gør opmærksom på, at kvaliteten af de undersøgelser, der er inkluderet i deres

gennemgang, er varierende, samt at en begrænsning ved tværsnitsstudier er, at de ikke kan vi-

se, om der er en kausal sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj og en given effekt.

Selektionsbias: er en fejlkilde, som skyldes, at undersøgelsesgruppen deltager i projektet efter udvælgelseskri-

terier, der medfører systematiske fejl, f.eks. når deltagerne er udvalgt, fordi de har et helbredsproblem, som de

tilskriver vindmøller.

Informationsbias: kan defineres som en fejlkilde, der vedrører enten information om eksponeringsdata eller ud-

faldsdata, der er indhentet fra undersøgelsesdeltagerne. F.eks. underrapportering af tobaksforbrug og ufuldstæn-

dig rapportering vedr. tidligere sygdomme.

2.1. Undersøgelser vedrørende søvnforstyrrelser og/eller livskvalitet

En metanalyse, publiceret online maj 2015 (3), gennemgik otte tværsnitundersøgelser vedrø-

rende vindmøllestøj og søvn og livskvalitet. I alt indgik 2.433 deltagere. Alle otte undersø-

gelser indgik tidligere i det amerikanske review.

Forfatterne konkluderer, at metaanalysen tyder på, at udsættelse for vindmøllestøj kan hænge

sammen med øget forekomst af støjgene (annoyance) og søvnproblemer. Resultaterne tyder

også på, at det at bo i nærheden af vindmøller kan hænge sammen med ændringer i livskvali-

tet.

Forfatterne anfører desuden, at analysen indikerer, at synlige vindmøller kan bestemme hold-

ningen til vindmøller. Der var således en større sandsynlighed for støjgene og mindre tilfreds-

hed, hvis respondenterne enten kunne se vindmøllerne fra deres bolig, eller hvis de syntes, at

vindmøllerne ødelagde landskabet. Baseret på dette fund anfører forfatterne, at de er mindre

sikre på, hvorvidt det er selve vindmøllestøjen, der resulterer i støjgene, søvnforstyrrelser og

nedsat livskvalitet, og at dette kræver yderligere undersøgelser.

Formålet med en polsk undersøgelse (4), der blev publiceret i maj 2015, var at undersøge, om

der var en sammenhæng mellem forskellige stadier af vindmølleopsætning (planlagte, under

opførelse, opsatte) og livskvalitet hos beboerne i områderne.

Undersøgelsen omfattede 1.277 personer, hvoraf 17 % boede inden for 700 m fra den nærme-

ste vindmølle, 22 % boede inden for 701-1.000 m, 17 % boede inden for 1.001-1.500 m og 32

% inden for 1.500-2.000 m. 10 %, der boede nær planlagte vindmøller eller vindmøller under

opførelse, kunne ikke estimere afstanden. 40 % af respondenterne boede nær færdige vind-

møller, 33 % nær vindmøller under opførelse og 27 % nær planlagte vindmøller, hvor der på-

gik en offentlig høringsproces(procentangivelserne i dette notat er anført i afrundede tal).

I studiet indgik, foruden spørgsmål om de mest almindelige kroniske sygdomme, spørgsmål

vedr. hyppighed af hovedpine, mavesmerter, rygsmerter, depression, ængstelse, irritabilitet,

træthed, udmattelse, vrede, uro, søvnbesvær.

Til at vurdere beboernes livskvalitet blev anvendt den polske version af spørgeskemaet SF-

36v2, der består af 36 spørgsmål. En lav score afspejler en negativ opfattelse af eget helbred

som følge af smerter og handikap. En høj score tyder på et godt helbred og en høj livskvalitet.

Resultaterne viste, at respondenter, der boede nærmest vindmøllerne (op til 700 m), vurderede

deres livskvalitet højere end de, der boede inden for en afstand af 1.501-2.000 m fra vindmøl-

ler og de, der ikke kunne vurdere afstanden. De laveste vurderinger af livkvalitet og generelt

helbred sås blandt beboere, der boede nær steder, hvor der var planlagt opsætning af vindmøl-

ler eller hvor opsætning af vindmøller var i gang.

Beboere, som havde en økonomisk fordel ved at lease deres jord til brug for opførelse af

vindmøller, udgjorde 9 % af respondenterne, og i forbindelse med planlagte opførelser af

vindmøller var der 22 %, der forventede at kunne lease jord til brug for opførelse af vindmøl-

ler. Beboere, der forventede en forbedret økonomi, havde højere scores for eget helbred end

de, der ikke forventede en økonomisk fordel.

Alder var den socio-demografiske faktor, der havde den største indflydelse på livskvalitet. En

højere alder svarede til en lavere score for livskvalitet. Her anfører forfatterne, at resultaterne

kan have sammenhæng, ikke kun med alder, men også med kroniske sygdomme og andre

helbredsproblemer. De anfører desuden, at undersøgelsen ikke kan sige noget om sammen-

hæng mellem forekomst eller forværring af sygdom og det at bo i et område med vindmøller.

Forfatterne anfører endvidere, at man observerede, at lavere scores for mentalt helbred korre-

lerede med en forværring af irritation, træthed, udmattelse og depression, men at man ikke

deraf kan udlede, at der er en sammenhæng med det at bo i et område med vindmøller.

De laveste scores for livskvalitet var korreleret med hyppige hovedpiner, mavesmerter og

rygsmerter i løbet af de foregående 3 mdr. såvel som problemer med at falde i søvn, ængstelse

og mangel på accept af projektet.

Deltagerne blev også spurgt om deres reaktion på nyheden om, at der skulle opføres en vind-

mølle. De mest almindelige reaktioner var ro 44 %, ligegyldighed 21 %, efterfulgt af nervøsi-

tet 10 %, mens 18 % ikke huskede deres reaktion. Der sås signifikante forskelle i scores for

aktivitetsniveau og mentalt velbefindende mellem respondenter, der reagerede roligt (højere

scores) og respondenter, der reagerede med ængstelse.

I The Community and Health Study i Canada, der er et tværsnitsstudie, blev WHOs spørge-

skema (WHOQOL-BREF) anvendt til at evaluere livskvalitet i relation til niveauer af vind-

møllestøj hos 606 mænd og 632 kvinder i alderen 18-79 år, der boede 250 m og 11,22 km fra

vindmøller i 2 canadiske provinser. Hertil kom to enkeltstående spørgsmål vedr. selvvurderet

livskvalitet og tilfredshed med eget helbred. Beregnede udendørs niveauer af lydtryk fra

vindmøller nåede så højt op som 46 dB(A) med en middelværdi på 35,6 og en standarddevia-

tion på 7,4. (The WHOQOL-BREF spørgeskema består af 26 emner, som måler 4 brede om-

råder: fysisk helbred, psykisk helbred, sociale relationer og miljø).

Analysen, der blev publiceret online i juli 2015 (5), viste, at der ikke var sammenhæng mel-

lem udsættelse for vindmøllestøj op til 46 dB(A) og livskvalitet. Nogle vindmøllerelaterede

variable viste sammenhæng med scores i spørgeskemaet, uanset støjniveau. Således var der

lavere scores både for områderne fysisk helbred og miljø hos deltagere, som rapporterede

stærk irritation over synlighed af vindmøller. Personlig gavn af at have vindmøller i området

var relateret til højere score på området fysisk helbred. Personer, der havde hørt vindmøllestøj

i mindre end et år, sammenlignet med personer, der aldrig havde hørt vindmøllestøj eller hav-

de hørt vindmøllestøj i mere end et år, havde højere scores på det psykiske område.

I The Community and Health Study i Canada indgår et spørgeskema og monitorering af

søvnmønster i en 7 dages periode (6). Spørgeskemadata blev indsamlet mellem maj og sep-

tember 2013 fra voksne i alderen 18-79 år (606 mænd og 632 kvinder) tilfældigt udvalgt fra

hver husholdning, der boede mellem 250 m og 11,22 km fra vindmøller i 2 canadiske provin-

ser.

Selvrapporteret søvnkvalitet gennem de seneste 30 dage blev bestemt ved brug af Pittsburgh

Sleep Qality Index, og for en undergruppe på 654 deltagere blev der registreret søvnmønster

ved anvendelse af et såkaldt actiwatch, der blev båret på håndleddet.

Beregnede udendørs niveauer af lydtryk fra vindmøller nåede så højt op som 46 dB(A) med

en middelværdi på 35,6 og et standarddeviation på 7,4. Selvrapporteret og målt søvnmønster

viste konsistent intet tydeligt mønster eller statistisk signifikant sammenhæng med støjni-

veauer. Søvnen var imidlertid signifikant påvirket af andre faktorer, herunder brug af sove-

medicin, andre helbredsmæssige forhold, indtag af kaffe og gene af blinkende lys på vindmøl-

ler.

Undersøgelsen er publiceret som ”Epub ahead of print” i oktober 2015, og det er endnu ikke

muligt at anskaffe selve artiklen.

2.2. Eksperimentelle undersøgelser

I en undersøgelse fra New Zealand (7) indgik 66 frivillige fra den almindelige befolkning i

alderen 17-70 år. Deltagerne blev inddelt i to grupper, der hver især og samtidigt blev udsat

for infralyd og vindmøllelyd i to perioder af 14 min. varighed. Før den første periode blev der

for alle deltagerne spillet en DVD med oplysninger fra Internet om risikoen ved infralyd fra

vindmøller samt fjersynsoptagelser af folk, der diskuterede symptomer, der blev tilskrevet

udsættelse for vindmøllestøj, en såkaldt negative forventninger DVD.

Før den anden periode blev der for den ene gruppe afspillet en DVD, der fremlagde de viden-

skabelige beviser for, at trods information på Internet om helbredsrisiko ved infralyd, så var

udsættelse for infralyd en dagligdags oplevelse, og at udsættelse for infralyd i det niveau, som

vindmøller producerer, ikke ville medføre negative helbredseffekter, en såkaldt nocebo for-

klarings DVD.

For den anden gruppe blev der afspillet en DVD, der omtalte foreslåede mekanismer for rap-

porterede symptomer på Internet, så som Pierponts vindmøllesyndrom, en såkaldt biologisk

forklarings DVD.

Deltagerne blev bedt om på en skala fra 0 til 100 mm at anføre, i hvilken grad de var enige i

udsagnet: ”Jeg er bekymret for helbredseffekter af lyd produceret af vindmøller” før eksperi-

mentets start, efter afspilning af den første DVD samt efter afsluttet eksperiment. Før start og

under de to sessioner vurderede deltagerne forekomst af 24 fysiske symptomer, 12 udtryk for

positiv stemning og 12 udtryk for negativ stemning.

I relation til bekymring for helbredseffekter viste analysen, at bekymringen steg signifikant

efter at deltagerne havde set den første DVD. Bekymringen steg yderligere efter afspilning af

den DVD, der handlede om foreslåede mekanismer for rapporterede symptomer på Internet. I

modsætning hertil faldt bekymringen hos den gruppe, der havde fået information om, hvordan

noceboeffekten kunne forklare helbredseffekter.

Hos gruppen med den biologiske forklaring var der en signifikant stigning i rapporterede

symptomer fra start til session 1, og stigningen vedvarede i session 2. Endvidere var der en

signifikant øgning i negativ stemning og et signifikant fald i positiv stemning gennem begge

sessioner.

I modsætning hertil rapporterede gruppen med nocebo forklaringen en stigning i symptomer

fra start til den første session, der i løbet af session 2 faldt til samme niveau som før start.

Endvidere var der en signifikant stigning i negativ stemning og et signifikant fald i positiv

stemning i løbet af session 1, men ved afslutningen af session 2 var de tilbage på niveauerne

før start.

2.3. Sundhedsstyrelsens kommentarer til undersøgelserne, der er publiceret i 2015

Den polske undersøgelse er en uddybning af en undersøgelse fra 2012, der fandt, at livskvali-

teten blev vurderet højest blandt de, der boede tættest ved vindmøllerne og lavest blandt de,

der boede mere end 1500 m fra vindmøller. Det nye i undersøgelsen fra 2015 er, at den ser på

livskvalitet i forhold til vindmøller, der henholdsvis er opstillede, under opførelse og under

planlægning, hvor de laveste vurderinger af livkvalitet og generelt helbred sås blandt beboere,

der boede nær steder, hvor der var planlagt opsætning af vindmøller eller hvor opsætning af

vindmøller var i gang. Her kan det ikke være vindmøllestøjen, der er årsagen. Beboere, der

forventede en forbedret økonomi, herunder beboere nær steder, hvor det var planlagt at opføre

vindmøller, havde højere scores for eget helbred end de, der ikke forventede en økonomisk

fordel.

Metaanalysen gennemgår otte tværsnitundersøgelser af ældre dato vedrørende vindmøllestøj

og søvn og livskvalitet og når frem til, at resultatet tyder på, at udsættelse for vindmøllestøj

kan hænge sammen med øget forekomst af støjgene og søvnproblemer samt ændret livskvali-

tet.

Da analysen også viste, at der var en større sandsynlighed for støjgene og mindre tilfredshed,

hvis respondenterne enten kunne se vindmøllerne fra deres bolig, eller hvis de syntes, at

vindmøllerne ødelagde landskabet, anfører forfatterne, at de er mindre sikre på, hvorvidt det

er selve vindmøllestøjen, der resulterer i støjgene, søvnforstyrrelser og nedsat livskvalitet, og

at dette kræver yderligere undersøgelser.

I The Community and Health Study i Canada fandt man ikke sammenhæng mellem udsættel-

se for vindmøllestøj op til 46 dB(A) og livskvalitet. Sammenlignet med tidligere undersøgel-

ser af livskvalitet er det nye her, at resultaterne af spørgeskemaet vedr. livskvalitet er sam-

menholdt med beregnede værdier for vindmøllestøj. Uafhængigt af støjniveau var der lavere

scores hos deltagere, som rapporterede stærk irritation over synlighed af vindmøller. Person-

lig gavn af at have vindmøller i området var relateret til højere score – et resultat, der støtter

den polske undersøgelse. I den canadiske undersøgelse viste selvrapporteret og målt søvn-

mønster konsistent intet tydeligt mønster eller statistisk signifikant sammenhæng med støjni-

veauer, idet det skal bemærkes, at det er den første undersøgelse, der har anvendt målt søvn-

mønster i forbindelse med vindmøllestøj. Resultaterne understøtter den tvivl, der kommer til

udtryk i metaanalysen.

Den eksperimentelle undersøgelse fra New Zealand bekræfter fund i tidligere eksperimentelle

undersøgelser om at udsættelse for negative informationer kan medføre øget afrapportering af

symptomer.

3. Konklusion

Der er ikke fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og selvrapporterede

helbredseffekter. En mindre andel af de undersøgte rapporterer støjgene i forbindelse med

vindmøller, men undersøgelser peger også på, at oplevet gene i forbindelse med at bo nær

vindmøller er relateret til personlige faktorer. Nogle undersøgelser tyder på en sammenhæng

mellem vindmøllestøj og selvrapporterede søvnforstyrrelser og nedsat livskvalitet – resultater,

der modsiges af den canadiske undersøgelse.

Der kan naturligvis senere vise sig at være helbredseffekter af vindmøllestøj. Sundhedsstyrel-

sen følger løbende området, og såfremt der måtte opstå afgørende ny viden, vil styrelsen tage

sin vurdering op til fornyet overvejelse.

Referencer

(1) McCunney RJ, Mundt KA, Colby WD, Dobie R, Kaliski K, Blais M. Wind turbines and health A critical

review of the scientific literature. JOEM 2014:56(11):e108-e130.

(2) Schmidt JH, Klokker M. Health Effects Related to Wind Turbine Noise Exposure: A systematic Review.

PLoS ONE 2014 9812):e114183(pp 1-28).

(3) Onakpoya IJ, O'Sullivan J, Thompson MJ, Heneghan CJ. The effect of wind turbine noise on sleep and

quality of life: A systematic review and meta-analysis of observational studies. Environ Int 2015 Sep;82:1-

(4) Feder K, Michaud DS, Keith SE, Voicescu SA, Marro L, Than J, Guay M, Denning A, Bower TJ, Lavigne

E, Whelan C, van den Berg F.An assessment of quality of life using the WHOQOL-BREF among partici-

pants living in the vicinity of wind turbines. Environ Res 2015 Oct;142:227-38.

(5) Mroczek B, Banaś J, Machowska-Szewczyk M, Kurpas D. Evaluation of Quality of Life of Those Living

near a Wind Farm. Int J Environ Res Public Health 2015 May 29;12(6):6066-83.

(6)

Michaud DS, Feder K, Keith SE, Voicescu SA, Marro L, Than J, Guay M, Denning A, Murray BJ, Weiss

SK, Villeneuve PJ, van den Berg F, Bower T. Effects of Wind Turbine Noise on Self-Reported and Objec-

tive Measures of Sleep. Sleep 2015 Oct 22. [Epub ahead of print].

(7) Crichton F, Petrie KJ. Health complaints and wind turbines: The efficacy of explaining the nocebo response

to reduce symptom reporting. Environ Res 2015 Jul;140:449-55.