MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om sammenhængen mellem vindmøllestøj, herunder også lavfrekvent støj og forskellige sygdomme og gener af helbredsmæssig karakter, til sundheds- og ældreministeren, kopi til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Dato 27-01-2015

Sagsnr. 1-2410-102/80

Hib

[email protected]

SUU alm. del, spørgsmål 361 – bilag

Gennemgang af 3 reviews vedr. helbredseffekter af vindmøllestøj

Foruden de i spørgsmål 361 anførte publikationer henvises der i kronikken fra 19. december

2014 til et review fra Massachusetts Institute of Technology. Der er tale om en særdeles grun-

dig gennemgang af den videnskabelige litteratur, hvorfor den medtages her.

Den australske undersøgelse

Merlin T, Newton S, Ellery B, Milverton J, Farah C.

Systematic review of the human health

effects of windfarms.

National Health and Medical Research Council, Canberra 2013, pp 1-

256.

Rapporten er udarbejdet af University of Adelaide for National Health and Medical Research

Council (NHMRC) med henblik på at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem ud-

sættelse for støj, skyggekast og elektromagnetisk stråling produceret af vindmøller og humane

helbredseffekter. Såfremt der findes en sammenhæng beskrives det, hvorvidt denne er kausal

eller kan forklares som en tilfældighed, ved bias

eller confounding

Ved en litteratursøgning i perioden 1981-oktober 2012 blev der identificeret 2850 potentielt

relevante referencer. Case reports, case series, opinions, editorials samt artikler, hvor studie-

design og metode ikke fremfik af artiklen blev udelukket. Herefter indgik 11 artikler.

Forfatterne anfører, at case reports, f.eks. hvor deltagerne var udvalgt, fordi de havde et hel-

bredsproblem, som de tilskrev vindmøller, udgik af materialet, da de ikke indeholdt objektive

mål for eksponering, som helbredsgenerne kunne sammenholdes med. Case reports og case

series kan anvendes til at generere hypoteser om helbredseffekter af særlige eksponeringer,

men de kan ikke anvendes til at teste disse hypoteser.

De 11 artikler rapporterede om 7 epidemiologiske tværsnitsundersøgelser, der undersøgte

sammenhæng mellem vindmøller og helbred. Studierne var udført i Sverige, Holland, Austra-

lien, New Zealand, Canada og USA.

I tværsnitsundersøgelser bestemmes eksponering og helbredseffekter samtidigt, hvilket bety-

der, at det ikke er muligt at afgøre, om en evt. effekt var til stede før eller efter udsættelsen for

vindmøllestøj. Hvis det ikke kan fastslås, at eksponering for vindmøllestøj er til stede før en

effekt opstår, kan der ikke drages konklusioner om årsag og virkning

Bias, statistisk udtryk for den systematiske fejl (skævhed), der kan opstå ved estimering i en statistisk model

Confounding, hvis de fundne sammenhænge helt eller delvis skyldes en sammenhæng mellem den studerede

eksponering og andre årsagsforhold

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om sammenhængen mellem vindmøllestøj, herunder også lavfrekvent støj og forskellige sygdomme og gener af helbredsmæssig karakter, til sundheds- og ældreministeren, kopi til miljø- og fødevareministeren

Rapportens primære konklusion: Det systematiske review fandt ikke konsistent bevis for en

sammenhæng mellem støj fra vindmøller – enten beregnet eller ved anvendelse af afstand til

vindmøller som proxy - og selvrapporterede helbredseffekter. Der var sammenhænge mellem

vindmøllestøj og støjgene og ofte med søvnforstyrrelser, nedsat søvnkvalitet og nedsat livs-

kvalitet, men der er betænkeligheder hvad angår styrken og validiteten af disse sammenhæn-

ge.

I en enkelt lille undersøgelse fandtes sammenhæng mellem skyggekast og støjgene, men der

blev ikke undersøgt for helbredseffekter. Der blev ikke fundet studier, der havde undersøgt

elektromagnetisk stråling fra vindmøller og helbredseffekter.

Det næste spørgsmål var: Medfører vindmøller negative helbredseffekter hos mennesker?

Med undtagelse af støjgene, søvnforstyrrelser eller søvnkvalitet og livskvalitet fandtes der in-

gen konsistent sammenhæng mellem negative helbredseffekter og beregnet støj fra vindmøl-

ler. Det var ikke muligt at afgøre, om nogen af disse sammenhænge var til stede før eller efter

udsættelse for vindmøllestøj, da alle de foreliggende studier var tværsnitsstudier. Der blev ik-

ke observeret dosis-respons sammenhæng mellem estimeret støjeksponering (beregnet eller

som afstand fra en vindmølle) og direkte helbredseffekter.

Der fandtes tilsyneladende en dosis-respons sammenhæng mellem nærhed til vindmøller og

søvnforstyrrelser, nedsat søvnkvalitet og nedsat livskvalitet. Det vil sige, at disse effekter var

mindre hyppige, når det estimerede lydtrykniveau blev reduceret eller afstanden til vindmøl-

len blev øget. Studier, der har undersøgt disse effekter, har ofte ikke kontrolleret for faktorer,

der kan have påvirket resultaterne, så som støjgene og andre faktorer af betydning for støjge-

ne. I studier, der har undersøgt støjgene, var der en stærkere sammenhæng mellem synlighed

af møllen eller manglende økonomisk fordel end med det estimerede lydtrykniveau.

Rapportens endelige konklusion: Kvaliteten og mængden af materiale, der forelå med henblik

på at løse de spørgsmål, der blev stillet i dette review, var begrænset. Materialet støtter ikke

konklusionen at vindmøller har direkte negative helbredseffekter, da kriterierne for årsags-

sammenhæng ikke er opfyldt. Indirekte helbredseffekter medieret gennem søvnforstyrrelser,

nedsat søvnkvalitet, livskvalitet og muligvis støjgene er muligt. Bias og confounding kunne

imidlertid være mulige forklaringer på de rapporterede sammenhænge, hvorpå denne konklu-

sion er baseret.

Den amerikanske undersøgelse

McCunney RJ, Mundt KA, Colby WD, Dobie R, Kaliski K, Blais M.

Wind turbines and

health A critical review of the scientific literature.

JOEM 2014: 56(11): e108-e130.

Dette review udgår fra Massachusetts Institute of Technology og er udarbejdet af eksperter

inden for arbejds- og miljømedicin, akustik, epidemiologi, øre-næse-halssygdomme, psykolo-

gi og folkesundhed. Det er publiceret i november 2014. Det fremgår ikke af teksten, i hvilken

periode litteratursøgningen er foretaget, men i referencelisten ses artikler tilbage til 1976 og

frem til 2014.

Inden for området epidemiologi blev der identificeret 80 artikler, hvoraf kun 20 opfyldte kri-

terierne for at indgå i undersøgelsen, heraf 14 observationsstudier, der alle var tværsnitsstudi-

er, og 6 kontrollerede humane eksponeringsstudier. Dokumenter, der ikke indgik i gennem-

gangen, var case reports, reviews, kommentarer og dokumenter, der var publiceret i andre

medier end i peer-reviewed tidskrifter.

De 14 publikationer var baseret på analyser af data fra 8 forskellige populationer. Sammen-

lignes der med det australske review, så er det de samme undersøgelser, der indgår i den ame-

rikanske undersøgelse, bortset fra en canadisk og en australsk undersøgelse. Derudover indgår

der 2 nyere undersøgelser, henholdsvis fra Polen og UK, i den amerikanske undersøgelse.

Baseret på disse 14 publikationer konkluderer forfatterne:

•

Ingen klar eller konsistent sammenhæng mellem vindmøllestøj og nogen af de

(selv)rapporterede sygdomme eller andre indikatorer på skade på menneskers sundhed.

I de fleste undersøgte populationer rapporterer generelt en lille andel nogen grad af støj-

gene i forbindelse med vindmøller. Yderligere evaluering har vist, at visse karakteristika

ved vindmøllelyd såsom intermittens eller rytmicitet muligvis kan øge støjgenen. Belig-

genheden har betydning for støjgenen, herunder land/by og synlighed af vindmøllerne,

Faktorer som holdning til synlig effekt på landskabet, generel holdning til vindmøller,

personlige karaktertræk, hvorvidt individer har økonomisk fordel af vindmøllen og hvor

længe møllen har været i funktion er alle korreleret med selvrapporteret støjgene.

Støjgene korrelerer ikke godt eller overhovedet ikke med objektive støjmålinger eller be-

regnet lydtryk.

Selvrapporteret søvnforstyrrelse har vist sammenhæng med A- vægtede lydtryk over 40 til

45 dB, og stress har vist sammenhæng med støjgene, men ikke med beregnede lydtryk.

Studier af livskvalitet og bolig nær vindmøller har vist modstridende resultater. En under-

søgelse fra New Zealand viste, at 38 deltagere, der boede inden for 2 km af den nærmeste

vindmølle rapporterede lavere livskvalitet, mens en polsk undersøgelse viste, at blandt

853 deltagere, der boede inden for 1500 m fra vindmøller, rapporterede de, der boede tæt-

tere på møllerne om højre livskvalitet end de, der boede længere væk fra møllerne.

•

Forfatterne anfører, at da disse statistiske korrelationer er fra tværsnitsstudier og da effekten

af forskellige former for bias kan være betydelig, så kan det ikke bestemmes, i hvilken grad

de afspejler kausale forhold.

Forfatterne gennemgår desuden den nuværende viden i relation til lyd og dens komponenter,

helbredseffekter af infralyd og lavfrekvent lyd og psykologiske faktorer associeret med reak-

tion på vindmøller. Her skal blot anføres konklusionerne:

•

Målinger af lyd og dens komponenter (lavfrekvent lyd, infralyd og tonal lydemission og

amplitude moduleret lyd) viser, at der udsendes infralyd fra vindmøller. Niveauet ved

sædvanlige afstande til boliger er typisk et godt stykke under høretærsklen.

Der blev ikke fundet kohorte- eller case- kontrolundersøgelser i den peer-reviewed littera-

tur. Blandt tværsnitsundersøgelser af bedre kvalitet ses ingen klar eller konsistent sam-

menhæng mellem vindmøllestøj og nogen rapporteret sygdom eller anden indikation på

helbredsskade.

Komponenter af vindmøllestøj, inklusive infralyd og lavfrekvent lyd, er ikke vist at udgø-

re en helbredsrisiko for mennesker, der bor nær vindmøller.

Gene associeret med at bo nær vindmøller er et komplekst fænomen, der er relateret til

personlige faktorer. Støj fra vindmøller spiller en mindre rolle sammenlignet med andre

faktorer, når folk rapporterer gene i forbindelse med vindmøller.

•

Den danske undersøgelse

Schmidt JH, Klokker M.

Health Effects Related to Wind Turbine Noise Exposure: A systemat-

ic Review.

PLoS ONE 2014 9812): e114183 (pp 1-28).

Undersøgelsen, der er foretaget af to danske specialister i øre-næse-hals-sygdomme, er publi-

ceret i december 2014. Metodemæssigt adskiller den sig fra de foregående reviews ved at den

anvendte litteratur, hvor søgningen er afsluttet i juni 2014, inkluderer såvel peer-reviewed vi-

denskabelige artikler som case reports. Blandt de 30 referencer, der blev anvendt, var der 4

case reports. Forfatterne bemærker, at disse kan være biased og dermed ikke kan tillægges

nogen særlig betydning, når det drejer sig om at udlede konklusioner om kausalitet. De reste-

rende 26 publikationer, som undersøgte en sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj

og helbredseffekter, var tværsnitsstudier. I forhold til den amerikanske undersøgelse indgår

der kun en enkelt ny artikel fra Polen, der omhandler vindmøllestøj og støjgene. Det øgede

antal referencer skyldes, at der indgår 3 metaanalyser af tidligere publicerede tværsnitsstudier,

et par Ph.D.-rapporter samt flere proceedings fra konferencer.

Forfatterne gennemgår 4 hovedområder: helbredseffekter af infralyd og lavfrekvent lyd,

sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj og støjgene, søvnforstyrrelser og andre

helbredsparametre. Her skal blot anføres konklusionerne:

•

På nuværende tidspunkt forekommer det rimeligt at konkludere, at der er en dosis-respons

sammenhæng mellem støj fra vindmøller og støjgene og forstyrret søvn hos eksponerede

individer.

Der er indikationer på, at støjgene og søvnforstyrrelser er relaterede og at forstyrret søvn

potentielt kan føre til negative helbredseffekter. Disse konklusioner påvirkes imidlertid af

en potentiel risiko for selektionsbias

og informationsbias

selv i de større tværsnitsunder-

søgelser.

Forekomst af andre negative helbredseffekter end søvnforstyrrelse støttes primært af case

series rapporter, som helt sikkert kan være påvirket af forskellige kilder til bias. Større

tværsnitsundersøgelser har indtil videre ikke kunnet dokumentere en sammenhæng mel-

lem forskellige symptomer så som tinnitus, høretab, svimmelhed, hovedpine og udsættelse

for vindmøllestøj.

•

Forfatterne gør opmærksom på, at kvaliteten af de undersøgelser, der er inkluderet i deres

gennemgang, er varierende, samt at en begrænsning ved tværsnitsstudier er, at de ikke kan vi-

se, om der er en kausal sammenhæng mellem udsættelse for vindmøllestøj og en given effekt.

Sundhedsstyrelsens vurdering:

De 3 reviews baserer sig på tværsnitsundersøgelser af ældre dato og nogle få undersøgelser af

nyere dato. I den danske undersøgelse indgår endvidere 4 case reports.

I tværsnitsundersøgelser bestemmes eksponering og helbredseffekter samtidigt, hvilket bety-

der, at det ikke er muligt at afgøre, om en evt. effekt var til stede før eller efter udsættelsen for

vindmøllestøj. Hvis det ikke kan fastslås, at eksponering for vindmøllestøj er til stede før en

effekt opstår, kan der ikke drages konklusioner om årsag og virkning.

Case reports og case series kan anvendes til at generere hypoteser om helbredseffekter af sær-

lige eksponeringer, men de kan ikke anvendes til at teste disse hypoteser.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der med disse tre reviews ikke er tilvejebragt ny vi-

den på området. Der er ikke fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og

selvrapporterede helbredseffekter. En mindre andel af de undersøgte rapporterer støjgene i

forbindelse med vindmøller, men undersøgelser peger også på, at oplevet gene i forbindelse

med at bo nær vindmøller er relateret til personlige faktorer. Selvrapporteret søvnforstyrrelse

er vist i nogle, men ikke alle undersøgelser. De få undersøgelser, der foreligger af livskvalitet,

har vist modstridende resultater.

Der kan naturligvis senere vise sig at være helbredseffekter af vindmøllestøj. Sundhedsstyrel-

sen følger løbende området, og såfremt der måtte opstå afgørende ny viden, vil styrelsen tage

sin vurdering op til fornyet overvejelse.

Selektionsbias: er en fejlkilde, som skyldes, at undersøgelsesgruppen deltager i projektet efter udvælgelseskri-

terier, der medfører systematiske fejl, f.eks. når deltagerne er udvalgt, fordi de har et helbredsproblem, som de

tilskriver vindmøller.

Informationsbias: kan defineres som en fejlkilde, der vedrører enten information om eksponeringsdata eller ud-

faldsdata, der er indhentet fra undersøgelsesdeltagerne. F.eks. underrapportering af tobaksforbrug og ufuldstæn-

dig rapportering vedr. tidligere sygdomme.