MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 7/10-15 om grænseværdier for flourerede stoffer i emballage og mere generelle grænseværdier for kemikalier m.v., jf. MOF alm. del samrådsspørgsmål A og B, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Sagsnr.: 2015 - 7686

Dato: 7. oktober 2015

Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

fluorerede stoffer i emballage, mærkning] i

Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer onsdag

den 7. oktober 2015, kl. 14.00 – 16.00.

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål A

”Hvad kan ministeren oplyse om overvejelserne bag

fastsættelse af vejledende grænseværdier for fluorerede

stoffer i emballage i stedet for udfasning og forbud? Agter

ministeren at gennemføre en mærkningsordning, så

forbrugerne kan vælge produkter med fluorstoffer fra?"

jf. svar på MOF alm. del - spørgsmål A.”

Svar:

Tak for samrådet og også begrundelsen for samrådet.

Jeg synes absolut det giver mening, at vi diskuterer

hvad vi kan gøre på det her område.

Jeg vil gerne sikre forbrugerne mod skadelige stoffer,

og der er allerede i dag harmoniserede regler i EU for

emballage. De regler siger, at der ikke må ske

afsmitning af stoffer til fødevaren i mængder, der kan

være til fare for menneskers sundhed.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 7/10-15 om grænseværdier for flourerede stoffer i emballage og mere generelle grænseværdier for kemikalier m.v., jf. MOF alm. del samrådsspørgsmål A og B, til miljø- og fødevareministeren

Når det er sagt, så er udfordringen, at der endnu ikke

er nogen specifik grænseværdi for afsmitning af

fluorerede stoffer fra emballage, og det er netop

derfor, at vi har indført en vejledende grænseværdi,

så erhvervet har noget at støtte sig til.

Jeg synes det er vigtigt, at fastholde Danmarks

position som et land, hvor innovation og sikkerhed

går hånd i hånd. Jeg har fastsat en vejledende

grænseværdi for fluorerede stoffer i emballage, så

virksomhederne har noget at bruge som pejlemærke.

Den vejledende grænseværdi for de fluorerede stoffer

i emballage sætter en højere standard, end vi kender

andre steder i Europa, og samtidig sikrer vi, at

virksomhederne faktisk godt kan følge med.

*******

Disse stoffer anvendes til at gøre produkter fedt- og

vandafvisende og man kan derfor finde dem i

emballage, fx i posen til mikrobølgeovnspopcorn eller i

muffin forme. Derudover kan der også være

fluorstoffer i andre forbrugerprodukter, fx i regnjakker

eller andre tekstiler.

De fluorerede stoffer udgør en meget stor gruppe af

stoffer, hvoraf vi kun kender effekterne af en

håndfuld. Så der er stadig meget

undersøgelsesarbejde at gøre.

*******

Det er sådan, at i Danmark producerer vi ikke selv

den papirmasse, som vi bruger til at fremstille

emballage med. Den får vi fra andre lande, fx fra

Sverige. Så det er typisk ikke i Danmark, at de her

stoffer finder vej til emballagen. Stofferne er allerede i

den papirmasse eller det papir, som bliver importeret.

De danske emballage- og fødevareproducenter skal

derfor vide, hvilke krav de skal stille til emballagen,

når det gælder indhold af fluorerede stoffer. Her

håber jeg, at den vejledende grænseværdi vil kunne

hjælpe dem, når de skal købe råvarer i udlandet.

Det kan være svært for en producent af pap og papir

emballage at holde sig ajour med ny viden om disse

stoffer. Derfor er der danske producenter og en

detailkæde, som faktisk har efterlyst at få en

vejledende værdi for indhold af disse stoffer i

emballage.

Jeg vil gerne rose de ambitiøse aktører i det danske

erhverv. Lige netop for udfasning af fluorerede stoffer

i emballage er de faktisk nået langt og det er der

grund til at anerkende. Der er alternativer for langt

størsteparten af produkterne, og dem vil jeg gerne

opfordre hele erhvervet til at bruge. Som eksempel

kan jeg nævne, at den danske supermarkedskæde

Coop har udfaset de fluorerede stoffer i alle deres

egne varemærker og fx taget mikrobølgepopcorn af

hylderne.

*******

Vi er ikke det eneste land, der har indført vejledende

grænseværdier for emballage. Tyskland har siden

1971 haft vejledning for indhold af fluorerede stoffer i

emballage af pap og papir. Endvidere har Tyskland

også lavet en vejledning for en række andre

materialer, hvor der endnu ikke er fastsat specifikke

EU-regler. Fødevarestyrelsen henviser fx til den tyske

vejledning for fødevarekontaktmaterialer af pap og

papir for andet end fluorerede stoffer.

Den danske vejledende grænseværdi er fastsat for

indhold af totalt organisk fluor i pap og papir

emballage og medtager derfor alle de fluorerede

forbindelser. Når virksomhederne følger den

vejledende grænseværdi kan de faktisk sige, at der

ikke er anvendt fluorerede forbindelser i deres

emballage, fordi grænseværdien er sat så lavt, at den

kun tillader baggrundsforurening fra eksempelvis

procesvand. På dette punkt adskiller den tyske

vejledning sig fra den danske, da den går ind og

anbefaler brugen af en håndfuld fluorerede stoffer,

dog kun op til en vis grænse.

Holland, Italien og Belgien har også nationale

særregler for indhold af fluorerede stoffer i pap og

papir emballage. De lister ligesom den tyske

vejledning nogle få fluorerede forbindelser, der lovligt

kan anvendes op til en vis grænse i papiret. Disse

regler er bindende og udelukker brugen af andre

fluorerede stoffer end de tilladte.

*******

Den nye vejledende grænseværdi vil ikke give

anledning til yderligere kontrol af området.

Fødevarestyrelsen følger allerede løbende indholdet af

disse stoffer i pap og papir emballage, og det vil jeg

ikke lave om på fordi jeg synes det er vigtigt, at man

følger indholdet og ved noget om, hvad det er der

bliver brugt.

Når jeg har valgt at fokusere på de fluorerede stoffer i

emballage, så skyldes det, at emballage er i direkte

kontakt med vores fødevarer. Nogle stoffer kan gå fra

emballagen over i fødevaren, og derfor bidrager

emballagen til et direkte indtag af disse stoffer. Det vil

dog give mening at se mere bredt på problematikken,

da disse stoffer ikke kun kan skade mennesker, men

faktisk også miljøet. Jeg vil arbejde for, at der fortsat

er fokus på disse stoffer både internationalt under

Stockholm Konventionen og under EU's

kemikalielovgivning REACH.

Miljøstyrelsen har længe haft fokus på fluorerede

stoffer, deres anvendelse og alternativer, men det er

ikke altid helt enkelt at finde andre stoffer med lige så

gode tekniske egenskaber. Pt er Miljøstyrelsen i

samarbejde med branchen ved at undersøge hvad der

kan være mulige alternativer for bl.a. tekstiler.

*******

Som forbruger er der meget, man selv kan gøre for at

undgå fluorerede stoffer. Både Miljø- og

Fødevarestyrelsen har guides til forbrugerne om

dette. Det mest enkle råd er at gå efter produkter

med miljømærket Svanen, hvor det er muligt.

Fluorerede stoffer er udelukket i de svanemærkede

produkter, der anvendes til madvarer som fx

mademballage, bagepapir, engangsbestik og

plastfolie. Desuden må stofferne ikke anvendes

overhovedet i svanemærkede tekstiler og i

emballagen til kosmetik.

*******

DTU Fødevareinstituttet, som står bag værdien for

den vejledende grænseværdi afholdt i samarbejde

med Fødevarestyrelsen en workshop tilbage i januar

2015 i Nordisk Råd regi. Både internationale forskere

og repræsentanter fra såvel miljø- som

fødevaremyndigheder deltog i workshoppen. Alle

deltagere var enige om, at det var vigtigt at gøre

noget samlet for hele gruppen af disse stoffer, da det

ikke vil nytte at forbyde enkelte stoffer for så at se

dem erstattet af andre fluorerede forbindelser med

lige så skadelige effekter.

Da kemien krydser grænser, så er fælles EU-regler

den bedste forbrugerbeskyttelse vi kan give. Og mens

vi knokler videre for at få truffet beslutninger på EU

plan, så er det jeg forventer, at erhvervslivet følger

den her vejledende grænseværdi. Og I den omfang vi

har informationer, så gør de det allerede.

*******