Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1575530_0001.png
Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
København, 3. december 2015
Sagsnr.: 2015-10272
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 139 (MOF alm. del)
stillet den 5. november 2015 efter ønske fra Lise Bech (DF)
Spørgsmål nr. 139
”Ministeren bedes bekræfte eller afkræfte, om der må dyrkes bælgfrugter på
miljøfokusområder samt redegøre for, hvorfor der i givet ikke må dyrkes bælgfrugter
på miljøfokusområder”
Svar:
Arealer med bælgfrugter, de såkaldte kvælstoffikserende afgrøder, kan ifølge EU-
reglerne anvendes som miljøfokusområder. Det er medlemslandene, der i givet fald
vælger de kvælstoffikserende afgrøder, der kan anvendes, ligesom medlemslandene
kan fastsætte supplerende foranstaltninger vedrørende dyrkningen af disse afgrøder.
Danmark har valgt ikke at anvende kvælstoffikserende afgrøder som
miljøfokusområder. Der er i februar 2014 indgået en bred politisk aftale med alle
Folketingets partier om implementeringen af EU´s fælles landbrugspolitik. Valget af,
hvilke miljøfokusområder danske landmænd kan bruge, er en del af denne aftale.
De miljøfokusområder, som landmændene i Danmark kan anvende, er 1)
bræmmer/randzoner, 2) landskabselementer (små søer og fortidsminder omfattet af
”God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM)), 3) braklagte arealer, 4) lavskov og 5)
efterafgrøder inklusiv græsudlæg. Arealer med kvælstoffikserende afgrøder indgår
ikke som en mulighed.
Det har sidenhen vist sig, at Danmark er det eneste medlemsland, der ikke anvender
kvælstoffikserende afgrøder som en mulighed for miljøfokusområde. På den baggrund
har der været søgt tilslutning fra forligspartierne til, at også danske landmænd skulle
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om der må dyrkes bælgfrugter på miljøfokusområder m.v., til miljø- og fødevareministeren
have mulighed for at medtage kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusareal. Det
har desværre ikke været muligt at opnå enighed om en sådan ændring.
Eva Kjer Hansen
/ Bror Christensen
Side 2/2
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk