Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1571593_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Sagsnr.
2015 - 8376
Doknr.
287837
Dato
23-11-2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har d. 2.11.2015 stillet følgende spørgsmål nr.
133 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 133:
”Vil ministeren oplyse, hvordan statsforvaltningens tilsyn med kommunernes
håndhævelse af natur, plan- og miljølovgivningen er struktureret samt hvor
mange ressourcer, der er afsat til dette tilsyn?”
Svar:
Jeg har i anledning af spørgsmålet bedt Statsforvaltningen om en udtalelse om, hvor-
dan Statsforvaltningen har struktureret tilsynet med kommunernes håndhævelse inden
for de i spørgsmålet nævnte områder, herunder i forhold til ressourcer.
Statsforvaltningen har i den forbindelse indledningsvist henvist til besvarelsen af Fol-
ketingets Miljøudvalgs spørgsmål nr. 290 af 9. marts 2015 samt videre oplyst følgen-
de:
”Statsforvaltningen kan supplerende oplyse generelt om tilrettelæggelsen af tilsynet, at
såfremt der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at der er en vis sand-
synlighed for en ulovlighed, som ikke er bagatelagtig, og som har betydning for retstil-
standen i dag, vil vi foretage en høring af kommunalbestyrelsen. Statsforvaltningen vil
herunder bede kommunalbestyrelsen om at forholde sig til de faktiske oplysninger, der
foreligger i sagen. Statsforvaltningen kan endvidere bede et fagministerium om bidrag
til afklaring af lovfortolkningsspørgsmål.
Statsforvaltningen vil på denne baggrund tage stilling til, om der er grundlag for at
rejse en tilsynssag og afgive en vejledende udtalelse om lovligheden af forholdene.
Hvis Statsforvaltningen konstaterer, at der foreligger en ulovlighed, beder vi kommu-
nalbestyrelsen om at til forholde sig hertil, og Statsforvaltningen kan herefter pålægge
kommunalbestyrelsen sanktioner, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Ovennævnte gælder også for tilrettelæggelsen af det kommunale tilsyn for så vidt
angår kommunernes dispositioner på natur, plan- og miljøområdet.
Statsforvaltningen har ikke mulighed for at oplyse, hvor mange ressourcer der er afsat
til dette tilsyn, fordi tidsregistreringssystemet ikke understøtter særskilt opgørelse af
tilsynet med kommunernes overholdelse af lovgivningen på specifikke sektorområder,
herunder natur, plan- og miljølovgivningen.
Det bemærkes afslutningsvist, at Statsforvaltningens tilsyn viger, såfremt særlige kla-
ge- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Det bemærkes i
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om, hvordan statsforvaltningens tilsyn med kommunernes håndhævelse af natur, plan- og miljølovgivningen er struktureret, til social- og indenrigsministeren
1571593_0002.png
den forbindelse, at Natur- og Miljøklagenævnet er den centrale klagemyndighed på
natur, plan- og miljøområdet og vil derfor inden for en række sagstyper kunne behand-
le klager over kommunernes manglende overholdelse af denne lovgivning.”
Jeg kan tilføje, at de nævnte rammer for Statsforvaltningens sagsrejsning m.v. er fast-
sat i kapitel VI i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni
2015).
Jeg har endelig vedlagt kopi af det omtalte svar på Folketingets Miljøudvalgs spørgs-
mål nr. 290 af 9. marts 2015.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2