MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om status og tidsplan for arbejdet med at revidere miljøgodkendelser, samt oversende den analyse af forholdene i nabolandene, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Analyse af de danske krav til

miljøteknologi (BAT) for

industrivirksomheder omfattet

af GBK bilag 2

Rapport

4. juni 2015

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om status og tidsplan for arbejdet med at revidere miljøgodkendelser, samt oversende den analyse af forholdene i nabolandene, til miljø- og fødevareministeren

Indholdsfortegnelse

Introduktion

Beskrivelse af implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Den praktiske udmøntning af BAT-krav

BAT-relaterede processer

Byrdeforskelle mellem lande og erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske industrisektorer

Bilag

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Introduktion

I dette kapitel præsenteres analysens

formål, fokus, forudsætninger og

analysedesign. Endvidere sammenfattes

analysens konklusioner.

1. Introduktion

Analysens formål er at afdække byrdeforskelle for udvalgte bilag 2-virksomheder

Forurenende virksomheder i EU er underlagt miljøregulering i EU og på

nationalt niveau.

Analysens formål

Formålet med analysen er at afdække, om danske bilag 2-virksomheder

indenfor udvalgte industrisektorer som følge af den nationale

implementering af BAT-vilkår møder flere eller anderledes byrder i

udmøntningen af BAT-krav i miljøgodkendelser end tilsvarende

virksomheder i Sverige og Tyskland, repræsenteret ved Slesvig-Holsten.

I forlængelse heraf er det endvidere formålet at opgøre

–

og i videst muligt

omfang kvantificere

–

byrderne i Danmark relativt til de øvrige lande og

opgøre, hvor store besparelser danske virksomheder vil kunne opnå ved at

harmonisere kravene til det mest lempelige niveau.

EU har i Industrial Emission Directive (IED) fastlagt, at typisk større

virksomheder skal overholde såkaldte BAT-krav om anvendelse af bedste

tilgængelige teknik og konkrete emissionsværdier vedrørende for eksempel

luftforurening, jord og spildevand.

BAT er indsatser, hvorved virksomheder med teknik, arbejdsrutiner og

egenkontrol kan forebygge og mindske miljøpåvirkning i luft og vand og

forbruget af forurenende råvarer, processer og anlæg og forbedre

energieffektiviteten.

EU’s IE-direktiv

gælder for en række forurenende brancher og

virksomheder indenfor nærmere bestemte tærskelværdier. Disse såkaldte

IED-virksomheder skal overholde krav om BAT. De betegnes også i den

danske miljølovgivning som bilag 1-listevirksomheder.

Danmark stiller også krav om BAT for såkaldte bilag 2-virksomheder

indenfor en række industrisektorer. For nogle bilag 2-virksomheder kommer

BAT-kravene i dansk lovgivning til udtryk i branchespecifikke standardvilkår,

som virksomheder skal overholde, når de er indsat i en miljøgodkendelse.

For andre bilag 2-virksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår, bliver

der fastsat individuelle vilkår i deres godkendelse.

Den danske regering har fokus på at lette administrative og erhvervs-

økonomiske byrder på erhvervslivet med mindst 2 mia. kr. i varig virkning

fra 2020. Det er i den forbindelse besluttet at undersøge, om udvalgte Bilag

2-listevirksomheder (ikke IED-virksomheder) er pålagt et højere

byrdeniveau end tilsvarende virksomheder i Sverige og Tyskland som følge

af den nationale danske miljølovgivning i forhold til BAT.

Analysen skal afdække:

•

vilkårsrelaterede

byrder i form af meromkostninger, som

virksomheder er pålagt som følge af BAT-krav i miljøgodkendelserne til

virksomhedernes indretning, drift og emissioner.

procesrelaterede

byrder i form af ekstra tidsforbrug og

meromkostninger, som virksomheder må bære som følge af

ansøgnings- og godkendelsesprocesser, egenkontrol og tilsyn.

•

Analysen skal dokumentere et evt. højere byrdeniveau i Danmark ved at

sammenligne byrdeniveauet, som de samme virksomheder er underlagt i

Sverige og Slesvig-Holsten. Forskellen mellem et evt. højere byrdeniveau i

Danmark og et lavere byrdeniveau i Sverige eller Slesvig-Holsten udgør et

byrdelettelsespotentiale.

Det skal nævnes, at analysen ikke opgør den totale omkostning for

virksomheder ved at efterleve BAT, men alene har fokus på

meromkostningen

for danske industrivirksomheder relativt til virksomheder i

de to andre lande, der kan have en lempeligere implementering af BAT.

Det er så vidt muligt vurderet, hvilket byrdelettelsespotentiale det er

realistisk og muligt at realisere ved at harmonisere til lempeligste niveau.

Det er ikke vurderet hvilke miljømæssige og øvrige konsekvenser for den

offentlige økonomi, det måtte have.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

1. Introduktion

Fokus og forudsætninger for analysen

Fokus på BAT-relaterede krav i udvalgte industrisektorer

Som udgangspunkt er analysen afgrænset til at fokusere på nationalt

implementerede BAT-vilkår for udvalgte bilag 2-virksomheder i den danske

godkendelsesbekendtgørelse. Det drejer sig om jern og metal-

virksomheder med overfladeprocesser (A203), jern- og metal

maskinværksteder (A205) og tre forskellige typer fødevarevirksomheder

(E207, F207 og E212), hvor der er fastlagt standardvilkår samt to typer

fødevarevirksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår (F 204 og F

205). Bilag 1-virksomhederne, der er reguleret efter IE-direktivet, er således

ikke omfattet af analysen.

Et estimat af antallet af de udvalgte bilag 2-listevirksomheder, der er

omdrejningspunktet for analysen, og i dag er omfattet krav om

miljøgodkendelse i Danmark, fremgår af tabellen.

Tabel: Udvalgte bilag 2-listevirksomheder og deres antal

Virksomhedstype

Anslået antal med

miljøgodkendelser i

Danmark

900

De konkrete, tekniske BAT-vilkår, som indgår i analysen, falder indenfor

følgende områder: generelle krav til indretning og drift, luft, vand, affald,

egenkontrol og særlige vilkår.

I kapitel 3 præciseres, hvorledes konkrete BAT-vilkår i denne analyse er

udvalgt, og hvilke BAT-vilkår der indgår i sammenligningen af de

vilkårsrelaterede byrder. I det omfang lignende vilkår for virksomheder er

fastsat i anden regulering, indgår disse vilkår også.

Herudover er der BAT-relaterede processer, der omfatter administrative

krav til for eksempel at dokumentere overholdelse, udføre egenkontrol og

rapportere på emissioner. De er ofte en integreret del af de nationale,

administrative procedurer og krav, som er implementeret i landene. Det er i

et vist omfang muligt at isolere de administrative processer, som kan

henføres til BAT, for eksempel når BAT har et specifikt krav til en

administrativ procedure vedrørende egenkontrol. I andre tilfælde er det

vanskeligt at isolere en BAT-relateret proces. Som følge heraf er det også

metodisk vanskeligere at foretage en kvantitativ opgørelse af byrden ved de

BAT-relaterede processer. De administrative processer i landene, herunder

de BAT-relaterede processer, er kortlagt og sammenlignet i kapitel 4.

Maskinværksteder (A205)

Forudsætninger om BAT for analysen

Der er opstillet en række væsentlige forudsætninger for analysen, som har

betydning for hvilke vilkår, der er omfattet af analysen og dermed indgår i

byrdeberegningerne. Disse forudsætning vedrører afgrænsningen af, hvad

der er BAT-vilkår, og hvad der er anden miljølovgivning, samt hvilke BAT-

vilkår, der er omfattet af beregningen.

Afgrænsning af BAT-vilkår i forhold til anden miljølovgivning

Byrdevurderingen af BAT-vilkår tager udgangspunkt i screening af hhv.

indsamlede godkendelser fra brancher/lande samt gældende relevante

rammeregler som er bestemt i lovgivningen. Definitionen af BAT-vilkår er i

denne analyse blevet fortolket bredt. Der er således lagt vægt på at

indsamle data for regulære BAT-vilkår, men også andre vilkår, som på

forskellig vis sikrer et bestemt niveau af miljøstandard hos den regulerede

virksomhed.

Overfladeprocesser (A203)

Fødevarevirksomheder, herunder foderstofproduktion

(E207), dyrefoderproducent (F207), fisk- og

skaldyrproduktion (F205), brødfabrikker (E212),

ostemejerier (F204)

Kilde:

Miljøstyrelsen

220

100

Der foreligger ikke oplysninger om virksomhederne, som vil gøre det

muligt at indhente for eksempel regnskabsdata eller oplysninger om

størrelse på virksomhederne.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

1. Introduktion

Analysedesign

Med denne bredere fortolkning er der således også regulering i anden

lovgivning, som er omfattet af analysen. Udgangspunktet er dog de danske

BAT-vilkår, der er referencen og således grundlaget for at afgrænse, hvad

der må betragtes som BAT-vilkår i denne analyse.

BAT-vilkår omfattet af byrdeberegning

Byrdevurderingen er som nævnt foretaget med de danske vilkår som

reference. For de virksomhedstyper, hvor der ikke foreligger standardvilkår,

er defineret et sæt vilkår, som vurderes at være repræsentative for den

pågældende type virksomhed. Denne udvælgelse af vilkår til

byrdeberegningen er bl.a. afstemt med de screenede godkendelser for den

pågældende branche.

I beregningerne af byrderne i landene indgår endvidere kun byrder, der er en

følge af generelle vilkår, men ikke byrder der er en følge af lokalspecifikke og

særlige vilkår. De generelle vilkår antages at være gældende for alle

virksomheder inden for den pågældende virksomhedstype uanset størrelse

eller lokalisering, og de indgår derfor i beregningen. De øvrige vilkårstyper er

ikke gældende for alle virksomheder, men er afhængig af en konkret

placering. Det drejer sig om lokalspecifikke, vilkår der er en følge af

virksomhedens konkrete placering i forhold til omgivelser, fx nabobebyggelse

eller følsomme naturområder, og som typisk medfører skærpede krav. Det

kan være skærpede vilkår i relation til støj, lugt eller kritiske emissioner til

følsom natur. Disse vilkår indgår ikke kvantitativt i byrdeberegningen i

analysen, da de ikke gælder for alle virksomheder.

Analysedesign

Analysen har haft følgende design- og datagrundlag:

Screening af BAT-vilkår:

Nationale landeeksperter med stor miljøfaglig

viden og indsigt i de udvalgte lande har indsamlet og rekvireret

godkendelser fra myndigheder mv. for screening og har screenet det

indsamlede materiale. Resultaterne er dokumenteret i fælles og ensartede

skabeloner på tværs af landene.

Screening af regulering:

De lokale landeeksperter har beskrevet den

konkrete regulering og indrapporteret i en skabelon med ca. 50 spørgsmål.

Landeeksperterne har som en del af dataindsamlingen endvidere været i

kontakt med myndigheder for at indhente oplysninger om vilkår og den

faktiske implementering heraf. Myndighederne har ikke efterfølgende

kvalitetssikret de identificerede vilkår.¹

Databearbejdning af skabeloner:

Data er bearbejdet i 2 spor: et om BAT-

vilkår og et om reguleringen og processer. Denne proces indeholdt en

række kvalitetssikringer med opfølgning fra landeeksperter.

Værdisætning:

Lister med gældende BAT-vilkår er analyseret for

byrderelevans, og der er udvalgt vilkår til byrdeberegning, når vilkår ikke er

gældende i alle lande, da fokus i analysen er på forskelle i byrder i landene

og meromkostningen for de samme typer virksomheder i landene. Der er

indhentet priser fra danske leverandører samt officielle kilder til

byrdeberegningen.

Komparativ analyse:

Da landene anvender forskellige forholdstal for BAT-

vilkår, er der i nødvendigt omfang foretaget beregninger for at muliggøre

sammenligninger.

Beregning af byrdeniveau og erhvervsøkonomisk konsekvenser af

BAT-vilkår:

Byrdeberegningen er foretaget i forhold til byrder relateret til

opfyldelse af BAT-krav. Byrder relateret til den administrative proces i de

enkelte lande er vurderet på et kvalitativt grundlag.

Afgrænsning:

Der er foretaget en definition af BAT ved at gennemgå de

danske standardvilkår for de udvalgte listevirksomheder og markere dem,

som kan defineres som BAT-krav. På dette grundlag er der defineret en liste

over analysens gældende BAT-relaterede vilkår, som er grundlag for

screening af godkendelser.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for landbrugssektoren

Byrdeberegningen er foretaget på virksomhedsniveau, og der er beregnet

en byrdeforskel på virksomhedsniveau ud fra forskellen mellem

byrdeniveauet under danske vilkår og vilkårene i Sverige og Slesvig-

Holsten.

Fortsættes næste side

¹: Det har i begrænset omfang været muligt at føre en dialog med myndighederne i Slesvig-

Holsten

1. Introduktion

Sammenfatning

Den erhvervsøkonomiske konsekvens af implementeringen af BAT-vilkår i

Danmark er beregnet som den samlede byrdeforskel for populationen af de

udvalgte virksomheder bilag 2-virksomheder. Den erhvervsøkonomiske

konsekvens af BAT-implementeringen er altså lig med det højere

omkostningsniveau, som det samlede antal udvalgte bilag-2 virksomheder i

Danmark er underlagt i forhold til lande med det lempeligste niveau. Den

erhvervsøkonomiske konsekvens udtrykker altså, hvor meget dyrere det er

at producere for bilag 2-virksomheder i Danmark, end hvis de var underlagt

vilkårene i landet med det lempeligste byrdeniveau.

Den beregnede erhvervsøkonomiske konsekvens af BAT-implementeringen

i Danmark udgør samtidig et byrdelettelsespotentiale, hvis Danmark skulle

vælge at harmonisere BAT-vilkår til det lempeligste niveau.

Der henvises i øvrigt til en detaljeret beskrivelse af metode og

beregningsforudsætninger i kapitel 5 og især i bilag C til rapporten.

Det realiserbare byrdelettelsespotentiale

Et byrdelettelsespotentiale kan kun realiseres hvis de identificerede

lempeligere vilkår i et andet land kan implementeres i Danmark. Bl.a.

forudsætter det, at den relevante myndighed har kompetence til at

implementere ændringen i administrationen af miljøregler hos kommunerne.

Realiseringen af et konkret byrdelettelsespotentiale forudsætter også en

effekt i det samlede godkendelses- og tilsynssystem. Hvis der for eksempel.

lempes på egenkontrol kan myndigheder få behov for at skærpe kontrol og

tilsyn og dermed vilkårene et andet sted. Det kan dermed føre til en

forskydning af byrder, så virksomheden reelt har de samme omkostninger

og myndighederne har et øget ressourceforbrug.

Realiseringen skal også vurderes i forhold til, hvilke konsekvenser det i

øvrigt måtte have, for eksempel på miljøforhold. For eksempel kan en

fravigelse af kravet om egenkontrol være uhensigtsmæssigt i forhold til de

samlede fordele som et egenkontrolsystem har for fornuftige industrielle

standarder for håndtering af affald og ressourcer i virksomheden i øvrigt.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Det er i videst mulig omfang forsøgt at tage højde for evt.

alternativomkostninger for virksomheder ved at de underlægges andre

vilkår ved en lempelse, men det er ikke en del af analysen at vurdere om

specifikke byrdelettelser i øvrigt kan implementeres, og om det er

hensigtsmæssigt i en samlet betragtning af reguleringen.

Sammenfatning på det beregnede byrdelettelsespotentiale

Der kan konkluderes på henholdsvis de vilkårsrelaterede byrder som følge

af BAT-krav og på de procesrelaterede byrder som følge af de

administrative processer, som virksomheder pålægges, når de efterlever

BAT.

Den samlede konklusion er, at der er et begrænset byrdelettelsespotentiale

på de vilkårsrelaterede byrder. Der er et større byrdelettelsespotentiale på

de administrative, procesrelaterede byrder, som udspringer af

godkendelsesprocessen og tilsynsprocessen som industrivirksomhederne

er underlagt.

Analysen viser overordnet set for så vidt angår

de vilkårsrelaterede byrder,

at der ikke er store forskelle mellem de tre lande på de vilkårsrelaterede

byrder som de udvalgte industrivirksomheder er underlagt som følge af

BAT. Der er tale om mindre byrdeforskelle. Beregningerne viser, at danske

og svenske virksomheder har et højere byrdeniveau end tilsvarende

virksomheder vil være underlagt i Slesvig-Holsten. Sammenlignes danske

og svenske vilkår viser analysen, at det svenske byrdeniveau for

virksomheder med overfladebehandling og for fødevarevirksomheder er

noget højere end det danske byrdeniveau.

Det er gennemgående de svenske krav om egenkontrolprogrammer, som

forklarer et noget højere byrdeniveau i Sverige end i Danmark. Det lidt

lavere byrdeniveau i Slesvig-Holsten skyldes, at BAT-lignende

egenkontrolvilkår ikke er implementeret i samme omfang som i Danmark og

Sverige.

¹ Der vil formentlig også være et kommunalt besparelsespotentiale i at implementere en

svensk registreringsmodel, hvor der ikke skal udfærdiges miljøgodkendelser til et stort antal

virksomheder, men med en enklere registreringsprocedure baseret på samme gældende

standardvilkår. Det ligger dog udenfor denne opgaves formål at afdække et offentligt

besparelsespotentiale.

1. Introduktion

Sammenfatning

Der er således beregnet mindre forskelle i byrdeniveau under danske vilkår og

de lempeligste vilkår i Slesvig-Holsten på mellem få hundrede kroner til godt

6.000 kr. pr. virksomhed pr. år. Den største byrdeforskel findes for maskin-

værksteder og overfladebehandlingsvirksomheder, hvor byrdeforskellen mellem

danske og slesvig-holstenske vilkår altså er på knap 6.000 kr. pr. virksomhed

pr. år. De beregnede tal fremgår af tabellen til højre.

Med hensyn til forskelle i

de procesrelaterede byrder

viser analysen, at der er

tale om et vist byrdelettelsespotentiale som følge af byrdeforskelle i den

administrative proces, som danske virksomheder er underlagt, sammenlignet

med processerne, som virksomheder i Sverige og Slesvig-Holsten er underlagt.

Der ligger et byrdelettelsespotentiale i en hurtigere procedure for at opnå

tilladelse efter svenske eller slesvig-holstenske vilkår og i mindre omfang i en

reduktion af krav om periodiske tilsyn.¹ Som det er fremgået, har det ikke været

muligt at kvantificere byrden ved sagsbehandlingstiden og tilsyn i landene. I

forhold til retsbeskyttelse mod ændringer i lovgivning, er Danmark byrdelettet

sammenlignet med de andre lande, idet det kun er Danmark, der giver

virksomhederne denne retsbeskyttelse.

Samlet set viser de gennemførte beregninger af de vilkårsrelaterede byrder, at

der er begrænsede negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske

virksomheder, når de danske vilkår holdes op i mod de slesvig-holstenske

vilkår. Hertil kommer byrder som følge af mere omstændelige ansøgnings-

procedurer og tilsyn i Danmark. Disse to procesrelaterede byrder rummer et

byrdelettelsespotentiale, der imidlertid ikke er opgjort.

De opgjorte vilkårsrelaterede BAT-byrder kan samlet estimeres til at have en

negativ erhvervsøkonomisk konsekvens på ca. 4,0 mio. kr. for de i alt ca. 900

maskinværksteder i Danmark, ca. 1,4 mio. kr. for de ca. 220 overflade-

behandlingsvirksomheder og knap 26.000 kr. for de ca. 100 fødevare-

virksomheder, jf. tabellen til højre. Den forholdsvis lille forskel afspejler, at

landende er relativ ens i forhold til de vilkårsrelaterede byrder.

Samlet kan den erhvervsøkonomiske konsekvens af de danske BAT-vilkår ud

fra de opstillede forudsætninger altså beregnes til at udgøre meromkostninger

for ca. 5,3 mio. kr. på årsbasis for de udvalgte ca. 1.220 bilag 2-virksomheder i

Danmark i forhold til vilkårene i det lempeligste land, Slesvig-Holsten.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

I dette tal for den erhvervsøkonomiske konsekvens i forhold til lempeligste

lande indgår ikke de byrder, som følger af en gennemsnitlig mere langstrakt

ansøgningsproces i Danmark sammenlignet med processerne i Sverige og

Slesvig-Holsten for de fleste bilag 2-virksomheder og øgede krav knyttet til

tilsynsprocesser. Der indgår kun procesrelaterede meromkostninger knyttet

til egenkontrol i beregningen af byrdeforskelle og erhvervsøkonomisk

konsekvens.

Tabel: Beregnet byrdeniveau, forskel og erhvervsøkonomisk konsekvens, i kr.

Virksomheds-

Enhed

type

Byrdeniveau (årlige

meromk. pr. virksomhed)

Byrdeforskel ift. danske

Maskin-

vilkår (årlige meromk. pr.

værksteder

virksomhed)

Erhvervsøkonomisk

konsekvens

(byrdelettelsespotentiale)

Byrdeniveau (årlige

meromk. pr. virksomhed)

Byrdeforskel ift. danske

Overflade-

vilkår (årlige meromk. pr.

behandling

virksomhed)

Erhvervsøkonomisk

konsekvens

(byrdelettelsespotentiale)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virksomhed)

Byrdeforskel ift. danske

Fødevare-

vilkår (årlige meromk. per

virksomheder

virksomhed)

samlet

Erhvervsøkonomisk

konsekvens

(byrdelettelsespotentiale)

Slesvig-

holstenske

Danske Svenske

vilkår

(miljø-

(bygnings-

godkendelse) godkendelse)

5.833

-4.446

5.833

36.980

31.147

-4.001.107

-5.833

-4.001.107

-5.833

260

6.852.440

13.067

12.807

-1.283.193

-260

-1.283.193

-260

1.280.731

-25.958

¹ Der vil formentlig være et kommunalt besparelsespotentiale i at implementere en

registrerings-model som den svenske, hvor der ikke skal kunne udfærdiges individuelle

miljøgodkendelser til et stort antal virksomheder, men der alene skal ske en registrering

baseret på gældende standard-vilkår. Det ligger dog udenfor denne opgave at afdække et

evt. offentligt besparelsespotentiale.

1. Introduktion

Perspektivering

Den beregnede negative erhvervsøkonomiske konsekvens på de ca. 5,3

mio. kr. årligt kan siges at udgøre et byrdelettelsespotentiale, hvis man for

de udvalgte bilag 2-virksomheder måtte vælge at implementere BAT som i

Slesvig-Holsten. Hertil kommer et byrdelettelsespotentiale i forhold til

procesrelaterede meromkostninger ved ansøgning og tilsynsprocesser,

som altså ikke er opgjort, men som vurderes som væsentligt.

Perspektivering af byrdeforskelle og erhvervsøkonomiske

konsekvenser

Det samlede billede, der tegner sig af analysen og kortlægningen af

vilkårene for industrivirksomhederne i landene, er, at der ikke er væsentlige

og markante forskelle mellem de industristandarder, der findes i Danmark

og Sverige især, men måden hvorpå man opnår dem varierer, og det giver

anledning til byrdeforskelle. Her slår det især igennem, at Sverige stiller

krav om et egenkontrolprogram og en række egenkontrolaktiviteter samt

rapporteringer, mens der på dette punkt er færre krav i Danmark og

begrænsede krav i Slesvig-Holsten.

Omvendt er det sandsynligvis mere byrdefuldt for danske bilag 2-

virksomheder at være underlagt andre procesrelaterede vilkår vedrørende

især godkendelsesprocessen i Danmark og i mindre grad krav om tilsyn.

Opbygning af rapporten

I kapitel 2 introduceres, hvorledes BAT- og habitatrelaterede vilkår er

implementeret i lovgivningen i de 4 lande.

I kapitel 3 præsenteres de konkrete, gældende BAT-krav, og der udvælges

relevante, betydende BAT-krav til byrdeberegningen og estimeringen af

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

I kapitel 4 beskrives og sammenlignes de administrative processer,

dokumentationskrav samt adgang til hjælpeværktøjer og -systemer i

landene.

I kapitel 5 beregnes byrdeniveauer, byrdeforskelle og byrdelettelses-

potentiale samt erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Flertallet af de tilsvarende bilag 2-virksomheder i Sverige skal ikke

individuelt miljøgodkendes og afvente en mere langstrakt

sagsbehandlingsproces i kommunerne ved hver miljøgodkendelse, men

kan registrere sig i stedet og være i gang efter relativt få uger.

Det skal understreges, at analysen af erhvervsøkonomiske konsekvenser

ikke tager højde for de afledte positive effekter, som håndhævelsen af BAT

potentielt kan have, for eksempel ved at fremme mindre ressourceforbrug,

bedre ledelsesprocedurer, højere energieffektivitet mv.

I det følgende præsenteres først byrdeniveauerne for de enkelte bilag 2-

virksomheder, hvorefter byrdeforskellene beregnes og de

erhvervsøkonomiske konsekvenser estimeres.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

2. Implementeringen af BAT-vilkår og

habitatrelaterede vilkår

I dette kapitel beskrives, hvorledes BAT-

vilkår og habitatrelaterede vilkår er

implementeret i landenes lovgivning.

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Introduktion og sammenfatning

Introduktion

I dette kapitel beskrives og sammenlignes, hvorledes BAT-krav og krav til

beskyttelse af habitater indgår i de tre landes nationale lovgivning, og

hvilken procedure, der er etableret, for at virksomheder godkendes i forhold

til de gældende krav. I den forbindelse afdækkes det også, i hvilket omfang

landene anvender en integreret miljøgodkendelsesproces, som er

implementeret i Danmark, og hvor virksomheden opnår en samlet

godkendelse, hvor relevante miljøregler indgår.

Sammenfatning

På næste side er kortlægningen af lovgivningen i landene, der er beskrevet

i dette kapitel, sammenfattet i en tabel. Følgende hovedpunkter om

forskellene i landene med hensyn til implementeringen af BAT-vilkår og

godkendelsesprocesser kan fremhæves:

•

BAT-vilkår for bilag 2-virksomheder er en integreret del af

godkendelsesprocessen i Danmark og Sverige, men ikke i Slesvig-

Holsten, hvor der i stedet anvendes referencer til tekniske standarder for

luft, vand og støj, som defineres som state of art-teknologier og dog

sidestilles med BAT på det pågældende område. Man kan sige, at

Danmark og Sverige er eksplicitte med brug af BAT-begrebet i

lovgivningen, hvor Slesvig-Holsten ikke har dette begreb introduceret,

men reelt arbejder med tekniske standarder, som i vidt omfang kan

sidestilles med BAT.

Til forskel fra Danmark skal flertallet af virksomheder svarende til bilag

2-virksomheder i Danmark ikke miljøgodkendes, men enten registreres

eller søge om en almindelig bygningsgodkendelse før produktionsstart i

henholdsvis Sverige og Slesvig-Holsten. Det betyder, at færre

virksomheder er pålagt krav om miljøgodkendelser i Sverige og Slesvig-

Holsten sammenlignet med Danmark.

•

Det danske godkendelsessystem for bilag 2-virksomheder, der er omfattet

af standardvilkår, jf. bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af

listevirksomheder, er unikt. Dog kan den tyske model med anvendelse af

tekniske standarder til en vis grad sammenlignes med de danske

standardvilkår. Den svenske miljøregulering af virksomheder baseres på

individuelle vurderinger af vilkår fastsat ud fra gældende regler samt

anvendelse af miljølovgivningens ”generelle regler til efterfølgelse”, med 8

konkrete rammevilkår, hvor BAT er et gennemgående princip.

De svenske bilag 2-virksomheder pålægges en mere omfattende

egenkontrol og løbende dokumentationsbyrde til myndigheder end bilag

2-virksomheder i Danmark. Tilsvarende virksomheder i Slesvig-Holsten

har væsentlig færre egenkontrol- og dokumentationsrutiner.

I Danmark er miljøgodkendelser tidsubegrænsede og retsbeskyttede i 8

år, hvor virksomheder er sikret mod stramninger i vilkår. Herefter kan

godkendelsen revurderes. I de andre lande er registreringer eller

tilladelser tidsubegrænsede under forudsætning af uændret

produktionsomfang med betydning for miljøet, men er ikke restbeskyttet

ved væsentlige regelstramninger.

Vilkår til beskyttelse af habitater som defineret i habitatdirektivet og

Natura 2000-områder, er i relevant omfang indeholdt i miljøgodkendel-

serne for alle tre undersøgte lande. I Danmark og Sverige er det en del af

standardvurderingen i godkendelsesprocessen, mens det for Slesvig-

Holsten er den fysiske planlægning, som vurderer hvorvidt det er relevant

at foretage en nærmere vurdering af effekter og beskyttelse af habitater.

•

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Overblik over rammelovgivning og implementering af BAT

Danmark

•

Miljøforurenende virksomheder er blandt andet reguleret gennem

miljøbeskyttelsesloven, godkendelsesbekendtgørelsen samt

bekendtgørelsen for standardvilkår.

•

Sverige

Den svenske miljølovgivning og forordningen for industriemissioner (IUF)

udgør rammelovgivning i Sverige, hvor IED og BAT er implementeret. Alle

BAT-konklusioner indgår i IUF.

Krav om anvendelse af BAT. BAT indgår i individuelle vilkår samt

miljølovgivningens 8 generelle regler til efterlevelse.

•

Slesvig-Holsten

Den nationale emissionslov (BImSchG) og underliggende

regulering (bl.a. BImSchV) og tekniske standarder (TA luft, TA vand,

TA støj) samt affaldslovgivning og byggereglementer regulerer

forurenende virksomheder.

Der er ikke krav om anvendelse af BAT men om anvendelse af

tekniske standarder, som er state of art-teknologier, der betragtes

som svarende til BAT.

Hvilken regulering

gælder?

•

Krav om anvendelse af BAT. BAT indgår som generelt princip i

miljøbeskyttelsesloven og godkendelsesbekendtgørelsen og som

konkrete vilkår i bekendtgørelse om standardvilkår for udvalgte bilag 2

virksomheder.

•

BAT er endvidere specificeret i nationale, regionale og kommunale

vejledninger.

•

BAT er endvidere specificeret i forskellige vejledninger og orienteringer.

Alle miljøforurenende virksomheder, både bilag 1 og 2, skal ansøge om

•

miljøgodkendelse, inden produktionen kan påbegyndes, ændres eller

udvides.

For de fleste bilag 2 virksomheder tager miljøgodkendelsen

udgangspunkt i virksomhedsspecifikke standardvilkår og indeholder

•

konkrete krav til rutiner, installationer og grænseværdier for den enkelte

virksomhed. De bilag 2-virksomheder, der ikke er omfattet af

standardvilkår, får fastsat vilkår ud fra individuelle vurderinger

•

Ansøgning om tillægsgodkendelse er påkrævet ved ændringer eller

udvidelser.

En miljøgodkendelse er retsbeskyttet i 8 år mod yderligere krav fra

myndighederne. Vilkår i miljøgodkendelser er således låst i perioden.

Efter 8 år kan myndighederne revurdere miljøgodkendelsen.

Kategori C-virksomheder dækkende hovedparten af danske bilag 2-

virksomheder skal registrere virksomhedens produktion til kommunen.

Kategori A-virksomheder (bilag 1) og Kategori B-virksomheder (både bilag

1- og 2-størrelse) skal ansøge om miljøgodkendelse.

Registrerede kategori C-virksomheder skal udarbejde miljøtekniske

beskrivelser etc. på niveau med kapitel 5-ansøgninger om godkendelse og

skal årligt rapportere performance til myndigheden.

Miljøgodkendelser af kategori B-virksomheder fastsættes ud fra individuelle

vilkår med udbredt brug af BAT-vilkår til rammer for råvareforbrug,

ressource- og energieffektivisering samt BAT-krav til transport.

Ansøgning om fornyet miljøgodkendelse ved ændringer eller udvidelser er

påkrævet.

Miljøgodkendelse og registrering er gyldig på ubestemt tid og der er ingen

periodiseret retsbeskyttelse ved ændringer i lovgivningen. .

•

Hovedparten af virksomheder svarende til bilag 2-virksomheder

skal kun have en bygningsgodkendelse, som kan sammenlignes

med en ”license to operate”. Større og særligt miljøforurenende

bilag 2-virksomheder skal ansøge om miljøgodkendelse. Der er 2

miljøgodkendelsesniveauer: ordinær (det gælder f.eks. for alle IED)

og simpel (større bilag 2-virksomheder).

Alt afhængig af virksomhedstype kan bygningsgodkendelser og

miljøgodkendelser indeholde individuelle emissionskrav til luft, støj

og spildevand, men med afsæt i de tekniske standarder.

•

Opnåelse af

tilladelse

•

Ansøgning om fornyet miljøgodkendelse ved ændringer eller

udvidelser er påkrævet.

Miljøgodkendelsen er gyldig på ubestemt tid og skal følge udvikling

i gældende lovgivning. Bygningsgodkendelsen er gyldig på

ubestemt tid og beskyttet mod skærpelser i lovgivningen, dog med

enkelte undtagelser ifm. implementering af EU-direktiver.

Ikke umiddelbart en integration, men koordinering til fysisk

planlægning, habitathensyn, Natura 2000, spildevand og

affaldsregulativer.

Bilag 2-virksomheder omfattet bygningsgodkendelse, har ingen

krav til egenkontrol. Dog er der standarder for service, f.eks. af

ventilation og køleanlæg.

Godkendelsespligtige Bilag 2-virksomheder har krav om

egenkontrol, men de er vilkårsfastsat individuelt formuleret. Dog er

der standarder for service, for eksempel af ventilation og

køleanlæg.

Der er regler om tilsyn for alle godkendelsespligtige virksomheder,

men i praksis gennemføres, der pt kun tilsyn på IED-virksomheder

og på virksomheder hvor der foreligger klager eller anmeldelser, for

eksempel fra naboer eller OHS-myndighed.

Hvordan er

reguleringen

implementeret?

Integration med

anden lovgivning,

herunder habitat

•

Integration med habitat og Natura 2000. Direkte udledning af

spildevand til recipient er integreret i miljøgodkendelsen. Koordinering

med fysisk planlægning.

Bilag 2-virksomheder har specifikke krav om egenkontrol.

Regelmæssigt tilsyn foretages indenfor en periode på 1-3 år, hvor

frekvensen fastsættes ud fra en forureningsvurdering af den konkrete

virksomhed.

•

Ingen integration, men koordinering til fysisk planlægning, habitathensyn,

Natura 2000, spildevand og affaldsregulativer.

•

Kategori B- og C-virksomheder er underlagt krav om udvikling af et

egenkontrol program for virksomhed og som myndighed kan anvende ved

tilsyn samt krav om rapportering (en gang årligt for kategori C),

•

Egenkontrol,

rapportering og

tilsyn

Der foretages regelmæssig tilsyn ved kategori B og kategori C

•

virksomheder. Tilsynsmyndigheden fastsætter behovet i deres tilsynsplaner.

•

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Beskrivelse af implementeringen i landene

–

Danmark (1/2)

Introduktion til miljøregulering i landene

I det følgende beskrives den nationale regulering i de 3 lande, herunder

hvorledes BAT-vilkår eller lignende miljøkrav er implementeret.

Afsættet er en beskrivelse af BAT-implementeringen i Danmark. Herefter

følger en mere uddybende, sammenlignende beskrivelse af

implementeringen for henholdsvis Sverige og Slesvig-Holsten.

Danmark

Den danske miljøregulering af virksomheder er reguleret gennem

miljøbeskyttelsesloven, godkendelsesbekendtgørelsen samt

bekendtgørelsen for standardvilkår. I reguleringen sondres mellem

listevirksomheder på bilag 1 (IED-virksomheder) og bilag 2 (øvrige

miljøforurenende virksomheder, som kræver miljøgodkendelse). Der er ca.

600 bilag 1-virksomheder og 5.000 bilag 2-virksomheder.

Reguleringen fastsætter, at alle listevirksomheder på bilag 1 og 2 skal

ansøge om godkendelse, inden produktion kan påbegyndes, ændres eller

udvides.

Er BAT en del af lovgivningen?

Danmark har en lang tradition for at anvende BAT-princippet i miljø-

godkendelser. BAT er en integreret del af miljøbeskyttelsesloven, og det er

fastsat, at muligheden for at anvende BAT altid bør vurderes i alle

industrielle driftssituationer.

Hvem gælder BAT for, og hvorledes udmøntes BAT?

I Danmark kan BAT-vilkår anvendes til regulering af alle virksomheder, der

skal have en miljøgodkendelse. BAT-teknikker og -teknologier er

specificeret i BREF (bilag 1 IED-virksomheder) eller branchevejledninger og

bestemte bilag 2-virksomheder er omfattet af standardvilkår, som er baseret

på BAT og indskrives i godkendelser. Myndigheden kan tilføje yderligere

individuelle vilkår.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Ved godkendelse af bilag 2-virksomheder, der ikke er omfattet af

standardvilkår, skal myndigheden anvende kriterierne beskrevet i

godkendelsesbekendtgørelsens bilag 5 til fastlæggelse af BAT for disse

virksomheder.

Til at konkretisere BAT er der blandt andet udarbejdet brancheorienteringer

til forskellige virksomhedstyper/processer, for eksempel til galvanisering,

maling og lakering, varmforzinkning, fiskeindustri og mere udførlige

branchevejledninger til for eksempel grovvarebranchen og

overfladebehandling af skibe.

Den konkrete miljøgodkendelsesproces og krav til indhold i ansøgning,

høring mv. beskrives særskilt i kapitel 4.

Gyldighed, varighed og fornyelse

En miljøgodkendelse er tidsubegrænset, men retsbeskyttet i 8 år mod

yderligere skærpelser i denne periode, idet myndigheden ikke kan stille nye

krav i denne periode, fx nye emissionskrav. Udvides eller ændres

produktionen sådan, at forureningen øges eller ændres ud over det

godkendte, skal der søges om en tillægsgodkendelse. Efter 8 år kan

myndighederne revurdere virksomheden, hvis dette findes nødvendigt.

Monitorering og tilsyn

Det er normal praksis, at danske miljøgodkendelser indeholder krav om, at

virksomheden skal foretage egenkontrol, som dels omfatter krav til

virksomhedens organisering af kontrolrutiner, rapportering af relevant data

og dokumentation til myndigheder samt evt. krav om analyser udført af

akkrediterede laboratorier. Dette letter myndighedstilsynet, som i øvrigt er

omfattet af brugerbetaling.

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Beskrivelse af implementeringen i landene

–

Danmark (2/2)

Flertallet af godkendelser og tilsyn med bilag 2-virksomheder foretages af

kommuner, herunder alle godkendelser og tilsyn med de udvalgte bilag 2-

virksomheder i denne analyse. Staten ved Miljøstyrelsen er myndighed for

udvalgte bilag 2-virksomheder.

Ifølge Bekendtgørelse om miljøtilsyn fastsætter tilsynsmyndigheden en

tilsynsfrekvens for hver virksomhed med udgangspunkt i bl.a. en

miljørisikovurdering. Frekvensen er mellem et og tre år

De byrder, som egenkontrol og tilsynet medfører for virksomheden,

uddybes i kapitel 4.

Integration med anden lovgivning

I miljøgodkendelser i Danmark er direkte udledning af spildevand til

recipient en integreret del af godkendelsen. Godkendelsen kan indeholde

standardvilkår fra standardvilkårsbekendtgørelsen, vejledende krav og fra

eksempelvis luftvejledningen og støjvejledningen. Endvidere stilles der

relevante habitatrelaterede krav. Der er yderligere regler og

bekendtgørelser på miljøområdet, der gælder virksomheder, men som ikke

indskrives i miljøgodkendelsen til den enkelte virksomhed.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Beskrivelse af implementeringen i landene

–

Sverige (1/3)

Sverige

I bekendtgørelse 1998:889 om miljøskadelige aktiviteter og beskyttelse af

sundhed er der i artikel 9 en liste over, hvilke typer miljø- og sundhedsskadelige

aktiviteter, som i Sverige kræver en miljøgodkendelse. Det specificeres

endvidere, hvilken myndighed der er godkendelsesmyndighed.

Er BAT en del af lovgivningen?

Som i Danmark er BAT integreret i miljøregler for virksomheder og ved

fastsættelse af krav og rammer. BAT er tydeligst formuleret i miljølovgivningens

10 generelle regler til efterlevelse, jf. boksen til højre.

Hvem gælder BAT for, og hvorledes udmøntes BAT?

Som udgangspunkt gælder BAT for alle miljøforurenende virksomheder, men

den konkrete udmøntning er anderledes end i Danmark. Til forskel for den

danske reguleringsmodel findes der ikke standardvilkår for de udvalgte

virksomheder eller andre brancher, hvori BAT er defineret. Alle vilkår i

miljøgodkendelser (kategori A og B) fastsættes individuelt for den konkrete

virksomhed ud fra størrelse, type og lokalisering.

På de fleste områder ligner miljøgodkendelsen de danske miljøgodkendelser

som en integreret godkendelse, der samler udvalgte miljøforhold og uddyber

vilkårene. Dog adskiller den svenske model sig på især 3 væsentlige punkter;

1) Der tillægges et større krav til performancedokumentation og rapportering til

myndighed, 2) større krav til egenkontrol, bl.a. er det et grundvilkår, at

virksomheden udarbejder kontrolprogrammer til myndigheden, og 3) mere

vidtgående individuelle BAT-krav til for eksempel energi- og ressource-

effektivisering, miljøvenlig transport og absolutte rammer for råvareforbrug eller

emissioner.

Det svenske system gør endvidere i højere grad virksomheden ansvarlig for

at orientere sig og overholde gældende lovgivning og løbende udvikle sin

produktion gennem BAT-relaterede indsatser i forhold til proces og

produktion.

Ifølge den svenske bekendtgørelse 1998:889, artikel 9 og kapitel 2

pålægges alle virksomheder (kategori A, B og C) at sikre den løbende drift

af virksomheden i henhold til de generelle regler. Reglerne fremgår af

boksen nedenfor.

Boks: Regler, som svenske ansøgere er forpligtet til at overholde

Virksomheden har bevisbyrden for, at de generelle regler er introduceret og

overholdes af virksomheden.

2. Virksomheden er ansvarlig for at introducere og vedligeholde den nødvendige viden

til at sikre, at miljø- og sundhedsforhold er minimale, herunder sikre målinger og

lignende monitering. En produktion kan ikke påbegyndes, før den aktuelle miljøeffekt

er belyst og dokumenteret.

3. Virksomheden skal sikre, at alle nødvendige skridt foretages til at begrænse

forurening, og at regler herom overholdes.

4. BAT skal anvendes til at forebygge forurening. BAT omfatter både de anvendte

teknologier samt indretning, løbende drift og vedligehold og proces- og

produktudvikling. BAT skal være teknisk og økonomisk acceptabel for den konkrete

sektor.

5. Lokalisering af de forurenede aktiviteter skal være i overensstemmelse med

bekendtgørelse 1998:889 samt planloven, og lokaliseringen skal udvælges under

hensyntagen til mindst mulige miljøeffekt på miljø- og sundhed.

6. Ressourcer (råvarer og energi) skal anvendes på den mest effektive måde, og

genanvendelse og genbrug skal tilstræbes, hvor muligt. Vedvarende energi skal

have højeste prioritet, og brug af genanvendte materialer bør tilstræbes, hvor det

miljømæssigt er mest effektivt.

7. Grønne indkøb bør vægtes, og kemiske produkter med den mindste miljøbelastning,

bør foretrækkes.

8. De generelle regler skal altid følges, medmindre deres implementering er urealistisk.

9. Forurener er ansvarlig for forårsaget forurening og oprydning samt efterbehandling

med henblik på at eliminere forureningen.

10. En forurenende aktivitet skal umiddelbart stoppes, når den har væsentlig miljøeffekt

på mennesker og natur.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Beskrivelse af implementeringen i landene

–

Sverige (2/3)

I Sverige opnår forurenende industrivirksomheder produktionstilladelse

enten via en miljøgodkendelse eller en registrering. Der sondres mellem

kategori A-, B- og C-virksomheder, hvor kategori A og B skal have

godkendelse, mens kategori C-virksomheder alene skal registrere

produktionen til lokale myndigheder seks uger inden produktionsopstart. En

registrering er en anmeldelse til myndigheden og er en enklere procedure

og kræver ikke høring.

Tabel: Tre kategorier af virksomheder i det svenske system for miljøgodkendelser

Kategori

Kendetegn

Godkendende myndighed

Kategori A skal have miljøgodkendelse.

Godkendes af Naturvårdsværket, det

svenske EPA.

I boksen fremgår hvorledes de udvalgte bilag 2-virksomheder er reguleret

via en registrering som kategori C-virksomhed eller via en miljøgodkendelse

som kategori B-virksomhed i Sverige.

Boks: Bilag 2-virksomheders status som Kategori C- og Kategori B virksomheder i

Sverige

A 203: Overfladebehandling: B og C i Sverige

39.10 Behandling med mere end 150 kg/t eller 200

t/år (B) = bilag 1 DK

28.71 Sandblæs over 500 m2/år (C)

39.20 Anlæg der bruger mere end 25 t/år (B)

39.30 Anlæg med forbrug op til 15 t/år (C)

39.40 Forbrug over 25 t/år af specificeres stoffer (B)

39.50 Forbrug mellem 1-5 t VOC/år (C)

E 212 Brødfabrikker: C i Sverige

15.100: brødfabrikker mellem 10-50 tons (C)

A205: Maskinværksteder: C i Sverige

28.70 Anden metalforarbejdning (C)

34.80 Metalprocesser, med forbrug af skærevæsker over

1 m3/år (C)

Store virksomheder (omfattet

af IE-direktivet) eller store

anlæg som miner, lufthavne

og lignende.

Mellemstore virksomheder,

som både kan være på niveau

med bilag 1- og bilag 2-

virksomheder.

Mindre virksomheder på

niveau med bilag 2-

virksomheder.

E 207 Foderstof (op til 300 t/dag): Primært C i

Sverige.

F 204 Ostemejerier som modtager 100-200 tons/dag: C

i Sverige

15.170 Mejerier med mere end 200 t/dag (B) = bilag 1 i DK

15.180 Mejerier med produktion på mere end 500 t/år (C)

Kategori B skal have godkendelse.

Godkendes af Länstyrelse.

15.350 mere end 75.000 t/år og 600 t dag (B) = bilag 1 i

15.360 for virksomheder med 5.000 t/år (op til 75.000

tons (C )

Kategori C skal ikke have en

miljøgodkendelse, men i stedet anmelde

virksomheden til kommunal myndighed.

Kan frivilligt ønske en miljøgodkendelse

og ansøge herom til kommunen.

F 205 Fisk og skaldyr op til 75t/dag: B i Sverige

15.60 .Ved mere end 2.000 t/år (B)

15.70 Mellem10 t-2.000 t (C)

15.80 Røgerier med mere end 10t/år (C)

F 207 Foderproduktion (mindre end 75t/dag) - ellers

bilag 1: Både B og C virksomheder i Sverige.

15.320 Dyrefoder ved produktion mere end 2.500 t/år (B)

15.330 Tilberedning af animalske råvare til foder ved

produktion mere end 18.500 t/år (B), Bilag 1 over 27.375

15.340 Dyrefoder som forpakkes i mængder over 500 t/år

(C)

For danske bilag 2-virksomheder vil det svenske system betyde, at nogle

bilag 2-virksomheder skal have en miljøgodkendelse som en kategori B-

virksomhed, mens flertallet af bilag 2-virksomheder ikke skal

miljøgodkendes, men alene registreres. Det gælder for eksempel for de ca.

900 danske maskinfabrikker, der er bilag 2-virksomheder i Danmark.

Det skal dog bemærkes, at kategori C-virksomheder er omfattet af samme

generelle miljøregler, rapporteringskrav og egenkontrol, men til forskel for

danske bilag 2-virksomheder er vilkårene ikke specificeret i en

godkendelse, men i en registrering.

Den konkrete proces for henholdsvis godkendelse og registrering og

kravene til indhold uddybes i kapitel 4.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Beskrivelse af implementeringen i landene

–

Sverige (3/3)

Gyldighed, varighed og fornyelse

Registreringer og godkendelser er gyldige på ubegrænset tid. En

udvidelse af en eksisterende produktion kræver en fornyet registrering

eller ansøgning om tillægsgodkendelse til den eksisterende. Svenske

virksomheder vil endvidere ikke være sikret mod skærpelser i

miljølovgivningen, som danske virksomheder er det.

Monitorering og tilsyn

Det vil typisk være virksomheden, som indenfor nærmere

specificerede perioder regelmæssigt rapporterer til myndigheden, at

driften overholder miljøgodkendelsen. Rapporteringen kan være i form

af målinger, rapporter om forbrug, fremlæggelse af eksterne audits fx

for ISO 14001 mv. Ofte anvender virksomheden eksterne konsulenter

til at fremskaffe den krævede dokumentation.

Den godkendende myndighed bruger rapporteringen til at vurdere

behovet for opfølgende tilsyn. Myndigheden har konkrete mål for tilsyn

af miljøgodkendte virksomheder (kategori B og kategori C) en gang

hvert 1.

–

3. år. Tilsynsfrekvensen fastsættes ud fra en

forureningsvurdering af de konkrete virksomheder og brancher.

Det uddybes i kapitel 4, hvilke byrder egenkontrol og tilsyn medfører

for virksomheden.

Integration med anden lovgivning

Miljøgodkendelsen af kategori B-virksomheder er en sammenfatning

af det gældende lovgrundlag for miljøområdet. Det betyder, at en

række regler bliver ekspliciteret i godkendelser. Relevante

habitatrelaterede krav indskrives også i miljøgodkendelsen.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Beskrivelse af implementeringen i landene

–

Slesvig-Holsten (1/3)

Slesvig-Holsten

I Slesvig-Holsten udgør den nationale emissionslov BImSchG og BImSchV

samt tekniske standarder (TA luft, TA vand, TA støj) den grundlæggende

regulering af bilag 2-virksomheder og andre forurenende virksomheder.

Emissionsloven fastlægger reguleringen af miljøgodkendelsespligtige

virksomheder, herunder både virksomheder omfattet af IED og øvrige

forurenende virksomheder. Definitionen på størrelse og grundlaget for, om

en miljøgodkendelse er påkrævet, bestemmes ud fra input af råmaterialer

og råstoffer eller output af produkter samt vurdering af de konkrete

udledninger til luft og spildevand.

Konkret vil det dreje sig om, at følgende Bilag 2 listevirksomheder kan være

omfattet af miljøgodkendelser og BAT efter tyske regler:

•

A 203: Større sandblæsningsanlæg (mere end 300 m3 luft/ton)

A 203: Større anlæg for overfladebehandling og tørring med organiske

opløsningsmidler/maling (> 15 ton VOC pr. år eller over 25 kg/ton)

A 205: Virksomheder med varmebehandling og svejsning af stålrør

F 204: Producenter af tørmælk

F 205: Producenter af fiske- og skaldyrsprodukter

E 207: Foderstofproduktion

Virksomheder, der ikke er omfattet emissionsloven, skal ikke have en

miljøgodkendelse, men en bygningsgodkendelse. De er dog eksempelvis

omfattet af TA luft.

Er BAT en del af lovgivningen?

BAT-princippet er modsat i Danmark og Sverige ikke et fuldt integreret

princip i lovgivningen. For IED-virksomheder er BREF reference til BAT-

vilkår, men for øvrige virksomheder er BAT-krav ikke nærmere defineret i

lovgivningen. Dog er de omtalte forskellige tekniske standarder, som er

reference ved kravfastsættelse, et udtryk for state of art-teknologi og anses

for BAT. I forbindelse med fastsættelse af skorstenshøjder er det et krav, at

emissionen i første omgang søges reduceret, før fortynding via skorsten

udnyttes.

Vi vender i kapitel 3 tilbage til de konkrete BAT-krav og andre krav, der

gælder i Slesvig-Holsten.

Hvem gælder BAT for, og hvorledes udmøntes BAT?

BAT vilkår udmøntes alene gennem TA for luft, vand og støj. Disse

standarder anvendes som den generelle reference ved fastsættelse af

individuelle vilkår i miljøgodkendelser og i noget omfang også i

bygningsgodkendelser.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

For virksomheder, der skal have miljøgodkendelser, kan der være tale om

to typer godkendelser:

•

En simpel miljøgodkendelse, hvor der som ved danske bilag 2

virksomheder ikke er krav om offentlig høring). Ved simpel

miljøgodkendelse skal det vurderes og dokumenteres, at der ikke er

behov for at udføre en VVM-redegørelse.

En ordinær miljøgodkendelse, hvor der bl.a. er krav om offentlig høring.

Alle IED-virksomheder vil være omfattet af den ordinære

ansøgningsprocedure.

•

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Beskrivelse af implementeringen i landene

–

Slesvig-Holsten (2/3)

For de virksomheder, som ikke er omfattet af krav om en simpel eller

almindelig miljøgodkendelse, gælder, at de alene skal have en bygnings-

godkendelse. Bygningsgodkendelsen udarbejdes i samarbejde med

eksterne konsulenter, som er akkrediteret til at udarbejde godkendelser.

Udgifter til konsulenter afholdes af virksomhederne.

De fleste af analysens udvalgte bilag 2-virksomheder vil falde i denne

kategori. Det drejer sig blandt andet om:

•

A 203: Mindre udendørs sandblæsningsanlæg

A 203: Anlæg for overfladebehandling og tørring med organiske

opløsningsmidler/maling (< 15 ton VOC pr. år eller 25 kg/ht)

A 205: Jern og metalmaskinværksteder (dog kræves der

miljøgodkendelse ved varmebehandling og svejsning af stålrør)

F 204: Ostemejerier

F 207: Dyrefoderproducenter

E 207: Korntørreanlæg + træpilleproduktion (foderstof kræver

miljøgodkendelse)

E 212: Brødfabrikker

For så vidt angår bygningsgodkendelser er det den lokale

bygningsmyndighed, der udsteder godkendelsen, og i det omfang der er

behov for at anføre miljøkrav til godkendelsen, koordinerer

bygningsmyndigheden dette med miljømyndigheden.

I nogle tilfælde overdrager myndigheder vurdering til eksterne, når der er

mere komplicerede sager, og der kræves en mere udførlig og uddybet

ansøgning og dokumentation fra ansøger.

Det tyske system indebærer lige som det svenske, at færre virksomheder

end i Danmark vil være omfattet af krav om miljøgodkendelser. Flertallet af

virksomheder tilsvarende de danske bilag 2-virksomheder vil have en

forenklet procedure og alene være omfattet af kravet om en

bygningsgodkendelse.

Gyldighed, varighed og fornyelse

En miljøgodkendelse er tidsubegrænset, men skal følge udviklingen i

gældende lovgivning. En virksomhed er påkrævet ansøgning om fornyet

miljøgodkendelse ved ændringer eller udvidelser.

Bygningsgodkendelsen er gyldig på ubestemt tid og beskyttet mod

skærpelser i lovgivningen, dog med enkelte undtagelser i forhold til

implementering af EU-direktiver.

Bygningsgodkendelse kan indeholde miljøkrav i relevant omfang, men

ingen BAT-krav ud over referencer til de tekniske specifikationer i TA luft,

vand og støj.

Bygningsgodkendelser reguleres af de enkelte delstater i lov om

bygningsreglementer. En ansøgning om bygningsgodkendelse udarbejdes i

samarbejde med eksterne konsulenter, som er akkrediteret til at udarbejde

godkendelser. En bygningsgodkendelse er nemmere, enklere og mindre

ressourcekrævende at udarbejde end en miljøgodkendelse. En

miljøgodkendelse skal også indeholde en bygningsgodkendelse.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Beskrivelse af implementeringen i landene

–

Slesvig-Holsten (3/3)

Monitorering og tilsyn

Alle godkendelsespligtige virksomheder er omfattet af delstatens

tilsynsplan, men der har i praksis været fokus på tilsyn med IED-

virksomheder. Det angives, at der er et forholdsvis tæt samarbejde mellem

miljø- og arbejdsmiljøtilsyn, og arbejdsmiljøtilsyn kan føre til anmeldelser

hos miljøtilsynet, hvis der gøres observationer, som formodes at være

overtrædelser.

Virksomheder med krav om miljøgodkendelser skønnes at have samme

byrdeniveau i forhold til ansøgningsprocessen som tilsvarende

virksomheder i Danmark. Dog er det afdækket, at disse virksomheder har

begrænsede egenkontrolvilkår og mindre byrder ved tilsyn, hvilket er en

lempelse i sammenligning med Danmark.

For virksomheder, der kun er omfattet af en bygningsgodkendelse, vil det

være den regionale myndighed eller den kommunale myndighed i større

bykommuner, som kan håndhæve regeloverholdelse gennem tilsyn. Der

udføres tilsyn, når byggearbejdet er færdiggjort. Miljømyndigheden deltager

i tilsynet, i de tilfælde hvor der er stillet miljøkrav i bygningsgodkendelsen.

En bygningsgodkendelse medfører ingen krav om regelmæssigt tilsyn samt

ingen krav om egenkontrol i form af forebyggende rutiner og afrapportering

til myndigheder. Tilsyn vil kun forekomme, hvis der indgives klager fra

naboer eller andre interessenter.

Integration med anden lovgivning

Miljøgodkendelsen af virksomheder er en sammenfatning af det gældende

lovgrundlag for miljøområdet. Det betyder, at en række regler bliver

ekspliciteret i godkendelser. Relevante habitatrelaterede krav indskrives

også i miljøgodkendelsen.

Bygningsgodkendelser indeholder ikke umiddelbart en vurdering af behov

for vilkår til beskyttelse af habitater. Sådanne vurderinger foretages kun,

hvis virksomheden har særligt belastende emissioner.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Habitatdirektivet: vurdering og fastsættelse af særlige vilkår i miljøgodkendelser (1/2)

Habitathensyn kan bevirke, at der af hensyn til et nærliggende habitat-

område kan stilles strammere krav til en virksomhed end gængse BAT-

krav.

Habitat-direktivet er et EU-direktiv, og derfor vil det som udgangspunkt

være tale om den samme proces til vurdering af habitatpåvirkning i de tre

lande i forhold til for eksempel emissioner. Som det er fremgået ovenfor vil

vilkår til beskyttelse af habitater som defineret i habitatdirektivet være

indeholdt i miljøgodkendelserne.

Der er dog forskelle på, hvordan det i praksis sker i de tre lande. Det

uddybes derfor i dette afsnit, hvorledes habitatrelaterede krav håndteres i

godkendelsesprocesserne, og hvordan krav indgår i miljøgodkendelserne.

Sammenfattende vurderes det, at svenske virksomheder (kategori B og C)

har en større relativ byrde i forhold til danske og tyske virksomheder, idet

svenske virksomheder modsat virksomheder i de andre lande er ansvarlige

for både at foretage en konsekvensvurdering samt efterfølgende redegøre

for, hvordan hensyn til Natura 2000

–

og naturbeskyttelse planlægges

udført. Modsat vil det i Danmark være myndigheden, der foretager

konsekvensvurdering, og i Slesvig-Holsten vil det være myndigheden, der

redegør for på baggrund af virksomhedens oplysninger, hvordan hensyn til

naturbeskyttelse skal udføres. Denne byrdeforskel findes derfor ved

sammenligning af procestrinnene i godkendelsesprocesserne i hhv.

Danmark, Sverige og Slesvig-Holsten. Det kan ikke konstateres, om der er

forskelle mellem landene på de specifikke krav, og det har derfor ikke været

muligt at vurdere byrdelettelsespotentialet ved det faktiske

beskyttelsesniveau.

Først beskrives i dette afsnit, hvordan hensynet er integreret i

godkendelsesprocessen og hvordan konsekvensvurderingen foretages.

Dernæst beskrives hvorledes vilkår fastlægges, og om der kan afdækkes

skærpede BAT-vilkår i miljøgodkendelser med henvisning til habitatforhold.

Integration i godkendelsesprocessen

I Danmark og Sverige er hensyn til Natura 2000

–

og andre habitatforhold

en del af godkendelsesprocessen, og derfor er vurdering af påvirkning af

habitater integreret i godkendelsen, jf. tabellen nedenfor.

Tabel: Sammenligning af procestrin i godkendelsesprocessen for Danmark, Sverige og

Slesvig-Holsten

Danmark

Ja, del af

godkendelsesproc

es ved bilag 2-

virksomheder

Sverige

Ja, del af proces

ved kategori B-

og kategori C-

virksomheder

Slesvig-Holsten

Nej, kun ved

særlige

emissioner.

Håndteres i øvrigt

fysisk plan-

lægning.

Natura 2000- og andre habitatkrav integreret

som standard i godkendelsesprocessen

Myndighed konsulterer med ansøger om

Natura 2000- og øvrige habitatforhold

Ansøger er ansvarlig for

konsekvensvurdering, når en nærmere

vurdering skal foreligge

Myndigheden

foretager

vurderingen.

Ansøger kan

pålægges at

tilvejebringer data.

Ja, men ofte i

samarbejde med

myndigheden, da

de har data på

lokale habitater

Ja, men ofte i

samarbejde med

myndigheden, da

de har data på

lokale habitater

Ansøger skal som standardprocedure

redegøre for, hvordan Natura 2000- og øvrig

naturbeskyttelse planlægges udført

Nej

Kan Natura 2000- og andre habitatkrav

medføre skærpede krav til grænseværdier,

dokumentation eller egenkontrol

Ja,

grænseværdier og grænseværdier

egenkontrol

og egenkontrol

Ja,

grænseværdier og

egenkontrol

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

I Slesvig-Holsten er den administrative proces organiseret anderledes, da

hensyn til Natura 2000

–

og andre habitatforhold umiddelbart håndteres i

den fysiske planlægning. Dog vil virksomheder med bestemte nærmere

listede stoffer til luftemissioner, der kan påvirke habitater, blive screenet

med henblik på, om det er relevant at foretage en nærmere vurdering af

effekter og beskyttelse af habitater, som en del af godkendelses-

processen.

2. Implementeringen af BAT-vilkår og habitatrelaterede vilkår

Habitatdirektivet: vurdering og fastsættelse af særlige vilkår i miljøgodkendelser (2/2)

Konsekvensvurdering

I alle tre lande indledes sagsbehandlingen med, at myndigheden foretager

en foreløbig vurdering af ansøgningen for at afgøre, hvorvidt ansøgte kan

påvirke et Natura 2000 - og andre områder, herunder, et habitatområde. I

de tilfælde, hvor det viser sig, at det ansøgte kan have en væsentlig

påvirkning på et Natura 2000 område, skal der udarbejdes en vurdering af,

hvilke konsekvenser, det ansøgte kan medføre. Der skal derfor

gennemføres en konsekvensvurdering, jf. habitatdirektivet.

Der er forskel på, hvorledes processen foregår, når myndigheden har

vurderet, at der skal foretages en konsekvensvurdering, jf. tabellen ovenfor.

I både Danmark og Sverige vil der være virksomhedens ansvar at

redegøre for, hvordan Natura 2000- og øvrig naturbeskyttelse

planlægges udført af den ansøgende virksomhed. Den godkendende

myndighed vil derefter vurdere, hvorvidt evt. forslag til tiltag er

tilstrækkelige til, at der kan meddeles miljøgodkendelse.

I Slesvig-Holsten vil det være myndigheden, der fastlægger, hvordan

Natura 2000

–

og øvrig naturbeskyttelse skal udføres af den

ansøgende virksomhed.

Skærpede vilkår som følge af habitatdirektivet

Når hensyn til Natura 2000 - og andre habitatforhold fører til

skærpede krav for virksomheden fastsættes skærpede vilkår for

grænseværdier og egenkontrol i den endelige miljøgodkendelse i

Danmark, Sverige og Slesvig-Holsten.

Deloittes screening af foreliggende godkendelser for

maskinværksteder, overfladebehandlingsvirksomheder og

fødevarevirksomheder i Danmark, Sverige og Slesvig-Holsten viser,

at der ikke er identificeret specifikke Natura 2000- og andre

habitatkrav.

Derfor vurderes det, at effekten af Natura 2000- og andre habitatkrav

ikke generelt er væsentlige for de udvalgte virksomheder. Men

screeningen af godkendelser, som er foretaget, giver omvendt ikke

grundlag for at konkludere på hvilke konkrete skærpede krav, som

habitatvurderinger kan medføre i specifikke tilfælde i de tre lande.

Screeningen kan dermed heller ikke afsløre om der er væsentlige

byrdeforskelle i de tre lande, der udspringer af hvilke habitatkrav, der

stilles i forbindelse med miljøgodkendelser i specifikke tilfælde, hvor

der er habitatproblematikker.

I Danmark vil det være kommunen eller staten, der foretager

konsekvensvurderingen, men myndigheden kan pålægge ansøger at

tilvejebringe de nødvendige data til udarbejdelse af

konsekvensvurderingen. Modsat Danmark vil det i Sverige og Slesvig-

Holsten være den ansøgende virksomhed, der skal foretage

konsekvensvurderingen, men dette kan dog ske i samarbejde med de

regionale myndigheder. Et samarbejde med de regionale myndigheder vil

ofte være tilfældet, da myndighederne har data tilgængelig, der kan

anvendes, når der foretages en konsekvensvurdering.

I de tilfælde, hvor en konsekvensvurdering kan give anledning til skærpede

vilkår i endelig miljøgodkendelse, vil myndigheden konsultere ansøger om

Natura 2000- og andre øvrige habitatforhold.

Vurdering og fastsættelse af vilkår i miljøgodkendelser

Når myndigheden har lagt sig fast på, om der skal stilles særlige krav ud fra

Natura2000

–

og andre habitathensyn, skal der redegøres for, hvordan

Natura 2000 - og øvrige naturbeskyttelse skal udføres af ansøger, jf.

tabellen ovenfor.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Kapitler indeholder konkrete oversigter

over gældende BAT-krav samt vurdering af,

hvilke BAT-krav som potentielt indebærer,

at der er byrdeforskelle mellem landene, og

som derfor skal indgå i byrdevurderingen.

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Introduktion og sammenfatning

I dette kapitel redegøres for udvælgelsen af BAT-vilkår, og dernæst

præsenteres BAT-krav, som danner grundlag for sammenligningen mellem

landene og analysen af byrdeforskelle.

Med hensyn til udvælgelsen af BAT-vilkår redegøres først for, hvad der

grundlæggende kan opfattes som et BAT-relateret krav, og som skal være

genstand for byrdevurderingen. Dernæst beskrives de danske BAT-krav

(fra standardvilkårene eller fra indhentede godkendelser), som indgår i

sammenligningen samt de udenlandske, der er fremkommet gennem

screening af lovgivning og miljøgodkendelser.

Med hensyn til præsentationen af BAT-vilkår til sammenligningen opstilles

tabeller med relevante BAT-vilkår på først en bruttoliste for hver

virksomhedstype og dernæst en nettoliste af vilkår, hvor der er forskelle i

reguleringsniveauet mellem landene, som vil have målbar økonomisk

betydning i en byrdeberegning.

Det er disse udvalgte økonomisk væsentlige vilkår på nettolisterne, der er

grundlaget for at opgøre byrdeforskellene mellem landene senere i kapitel

Implementeringen af BAT-vilkår i miljøreguleringen er umiddelbart et udtryk

for, hvor store byrder virksomheder i landene er underlagt for at efterleve

vilkårene på miljøområdet. Kravene kan indebære, at virksomhederne skal

foretage engangsomkostninger for eksempel i udsugningsanlæg og andre

teknologier for at efterleve kravene, og at virksomheden endvidere har

løbende omkostninger, for eksempel til egenkontrol, rapportering og tilsyn.

Dog er det vigtigt at understrege, at det vil være en forenkling at ligestille

krav i vilkår som ensbetydende med en byrde (positiv/negativ). Det er først

ved effektiv håndhævelse, at en reel efterlevelse kan konstateres. Især

BAT-relaterede egenkontrol- og servicevilkår er udbredt i de danske

standardvilkår for bilag 2-virksomheder, men fra udsagn fra forskellig

serviceleverandører bemærkes det, at kravene ikke nødvendigvis efterleves

i samme omfang, som det foreskrives.

Det ligger dog fast, at hvis kravene i den nationale lovgivning varierer

mellem landene, vil der i princippet også være forskel på, hvilke

engangsomkostninger og driftsomkostninger virksomhederne i landene må

bære som følge af kravene.

Sammenfatning

Kortlægningen og analysen af kravene viser, at landene har forskellige

tilgange og metoder til regulering af miljøområdet for industrivirksomheder,

som ikke er omfattet af IE-direktivet.

Der anvendes forskellige detaljeringsniveauer i vilkårsfastsættelsen, og der

er forskel mellem landene i populationen af virksomheder, der er omfattet af

krav om miljøgodkendelse, men hvor man i stedet anvender andre former

for godkendelser og tilladelser.

Virksomheder i Slesvig-Holsten har tilsyneladende en miljøregulerings-

praksis i form af mindre detaljeringskrav i miljøgodkendelser. Men der er til

gengæld en mere udbredt brug af industristandarder som generel reference

i godkendelser.

Et af de væsentligste punkter, hvor landene adskiller sig, er, at der kun er få

vilkår til egenkontrol og forebyggende indsatser i Slesvig-Holsten i

modsætning til Danmark og Sverige.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Afgrænsning af BAT-krav

Definition og afgrænsning af BAT-krav

Det er relevant at konkretisere, hvad der generelt kan opfattes

som BAT-relaterede vilkår eller krav. I forhold til Bilag 2 BAT-krav,

er definitionerne givet på forhånd et langt stykke af vejen, da de er

defineret i standardvilkårene. Men som supplement til disse BAT-

vilkår er der også brugt en bredere definition til at kunne

identificere evt. BAT-relaterede vilkår fra andre lande. Det er sket

ved at gennemgå resumeerne i de relevante BREF-dokumenter

for IED-virksomheder og derved opliste, hvad man i de tekniske

arbejdsgrupper opfatter som BAT indenfor de relevante

industrisektorer, og som kan have relevans for ikke-IED-

virksomheder i de pågældende sektorer. I forhold til de udvalgte

bilag 2-brancher findes der relevante BREF-resumeer med

konklusioner om BAT for IED-virksomheder indenfor:

•

Forarbejdning af jern og metal

Fødevarer, drikkevarer og mælk

Slagterier og animalske biprodukter

Overfladebehandling af metal og plast

Spildevands- og luftrensning og dertil hørende styringssystemer

Overfladebehandling med organiske opløsningsmidler

Industriel køling

Energieffektivitet

Dyrefoder-

producent

(F207)

Reducer CO2-

emission

Opsamling af spild i

kar mv.

Energieffektivisering

Støv: 5-20 mg/m3

Støvreduktion med

stoffiltre, cyklonfiltre,

silofiltre

Begræns støv ved

kilden

Tør rengøring

Olie og fedt < 10 mg/l

TSS <50

Lavt forbrug af

rengøringsmidler

Sandfang,

separationsteknikker

Sandfang,

separationsteknikker

Rengøringsmetoder

og lavt forbrug af

rengøringsmidler

Støv: 5-20 mg/m3

Støvreduktion med

stoffiltre, cyklonfiltre,

silofiltre

Begræns støv ved

kilden

Tør rengøring

TSS <50

Lavt forbrug af

rengøringsmidler

Sandfang

Vedligehold af

køleudstyr

Vedligehold af

ventilation og filtre

Fisk og

skalddyr

[F205]

Reducer CO2-

emission

Opsamling af spild i

kar mv.

Energieffektivisering

Tabel: BAT-krav, som er udgangspunkt for analysen

Generelle

Luft

Vand

Affald

Intern/ekstern

genanvendelse af

metalspåner og støv

og køle-smøremidler

Recirkulering af

metalskrot

Egenkontrol

Øvrige vilkår

Maskin-

værksteder

(A 205)

Reducer CO2-

emission

Opsamling af spild i

kar mv.

Energieffektivisering

Støv: 5-20 mg/m3

Støvreduktion med

stoffiltre

Olie og fedt < 10 mg/l

Olieudskiller

Vedligehold af

ventilation og filtre

Genbrug af olier

Materialeoptimering

Vandbaserede midler

Separator til olie/vand

af køle-smøremidler

Reduktion af VOC

Genbrug af olier

Materialeoptimering,

forbrug ift. behandlet

overflade,

påføringssystemer

Vandbaserede midler,

mindre farlige midler

Energieffektiv tørring

Brug lukkede systemer

til støvfremkaldende

råvarer

Minimering af org.

affald ved effektiv

håndtering

Maksimering af

produktionsudbytte

Energieffektiv køling

Kølesystemer uden f-

gasser

Energieffektiv tørring og

køling

Brug lukkede systemer

til støvfremkaldende

råvarer

Kølesystemer uden f-

gasser

Overflade-

behandling

(A203)

Reducer CO2-

emission

Opsamling af spild i

kar mv.

Energieffektivisering

VOC-luftrensning

Støv: 5-20 mg/m3

Støvreduktion med

stoffiltre

Opsamling af dampe

ved overhældning

Olie og fedt < 10 mg/l

Olieudskiller

Overholde

grænseværdier for

metaller

Spild- og

affaldsminimering

Brugte

opløsningsmidler i

forseglede tanke

Rengøringsteknikker

Overvågning af VOC-

forbrug og

emissioner

God organisering af

produktion

Vedligeholdelse af

udstyr, der påvirker

VOC-forbrug

Vedligehold af

ventilation og filtre

Foderstof-

produktion

(E 207)

Reducer CO2-

emission

Opsamling af spild i

kar mv.

Energieffektivisering

Støv: 5-20 mg/m3

Støvreduktion med

stoffiltre, cyklonfiltre,

silofiltre

Begræns støv ved

kilden

Tør rengøring

Olie og fedt < 10 mg/l

TSS <50

Lavt forbrug af

rengøringsmidler

Spildreduktion

gennem optimeret

produktion

Vedligehold af

ventilation og filtre

Tør rengøring

Olie og fedt < 10 mg/l

TSS <50

Lavt forbrug af

rengøringsmidler

Genanvendelse

Vedligehold af

køleudstyr

Vedligehold af

ventilation og filtre

I tabellen til højre er konklusioner om BAT fra BREF-resumeerne,

som er vurderet relevante for denne analyse¹, sammenfattet.

Konklusionerne om BAT er struktureret efter følgende områder:

Generelle vilkår til indretning, befæstede arealer, bygningsdesign

mv.; luftvilkår, som kræver tekniske installationer for overholdelse;

spildevandsvilkår, som fordrer renseteknologier; affaldsvilkår, der

stiller krav til opbevaringsforhold; egenkontrolvilkår, som medfører

eksterne omkostninger eller internt arbejde; samt øvrige vilkår,

som pålægger krav til energi- og ressourceforbrug og teknologier

hertil.

Spildreduktion

gennem optimeret

produktion

Ostemejeri

Reducer CO2-

emission

Opsamling af spild i

kar mv.

Energieffektivisering

Genanvendelse

Vedligehold af

køleudstyr

Minimering af

vandforbrug

Brød-

fabrikker

Reducer CO2-

emission

Opsamling af spild i

kar mv.

Energieffektivisering

Spildreduktion gennem

optimeret produktion

Vedligehold af

ventilation og filtre

Energieffektiv tørring og

køling/frost

Brug lukkede systemer

til støvfremkaldende

råvarer

Kølesystemer uden f-

gasser

¹ Udkast til BAT-konklusioner vedr. fyringsanlæg og uheld og udslip er udeladt, da disse ikke er branchespecifikke

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Udvælgelse af danske, svenske og tyske BAT-krav til sammenligning på bruttoliste

Udvælgelse af danske BAT-krav til sammenligning ud fra bruttoliste

Udgangspunktet for at etablere en liste over gældende BAT-vilkår til analysen er den danske implementering af BAT i standardvilkår, som gælder for de udvalgte

brancher i analysen på nær F 204 og F 205, og som er fundet BAT-relaterede, jf. ovenfor. De konkrete BAT-krav, der er udvalgt og fravalgt, fremgår af boksen

nedenfor. Det bemærkes, at de danske bilag 2-standardvilkår kun i nogen grad anvender BAT-vilkår, sådan som det defineres i BREF-resumeerne. BAT-krav

vedrørende energi- og ressourceeffektivisering af proces og serviceydelser, genanvendelse, indkøb af miljøvenlige råvarer/produkter er fx kun omfattet i

beskedent omfang.

Supplerende BAT-krav fra Sverige og Slesvig-Holsten til bruttoliste

Via indsamling og screening af miljøgodkendelser for de udvalgte bilag 2-virksomheder i Sverige og Slesvig-Holsten er der suppleret med BAT-krav til listen over

gældende BAT-vilkår for hver virksomhedstype. Se bilag B for en oversigt over screenede miljøgodkendelser. Afdækningen af BAT-krav har imidlertid ikke kunnet

baseres på miljøgodkendelser alene, idet det er færre bilag 2-virksomheder, som der vil blive udstedt miljøgodkendelse for i Sverige og Slesvig-Holsten. Flertallet

af danske bilag 2-virksomheder ville være omfattet af en registrering henholdsvis udstedelse af bygningsgodkendelse (som ikke er offentlig tilgængelig eller ikke

umiddelbart kan udleveres). Derfor er screeningen af miljøgodkendelser suppleret med gennemgang af relevant lovgivning og standarder.

Boks: Udvælgelse af danske standardvilkår til sammenlignende analyse

1. Udvalgte generelle vilkår vedrørende indretning og drift

•

krav om målesteder i procesafkast

•

krav til oplag samt levering af flydende/faste råvarer

Krav vedrørende lukkede døre/vinduer er primært støj- og lugtrelateret og derfor ikke medtaget.

2. Udvalgte vilkår til luft

•

ingen støvgener udenfor matrikel

•

emissionskrav til støv

•

emissionskrav til malingsstøv

•

emissionskrav til udvalgte stoffer af relevans for branchen

•

krav til afkasthøjdeberegning

•

krav til lukkede systemer

•

krav til montering af filtre, f.eks. på siloer

•

krav til afsug/afkast fra konkrete processer

Krav om fremvisning af leverandøroplysninger vedrørende filterstandarder etc. er ikke medtaget.

Krav vedrørende lugt og støj er afgrænset fra i analysen, da denne problemstilling skal ses i relation til

lokale forhold.

Miljøstyrelsens spildevandsvejledning. Fra spildevandsvejledningen er medtaget:

•

krav til grænseværdier for udvalgte stoffer

Krav i spildevandstilladelsen, som er en tilladelse til afledning af spildevand til renseanlæg, er ikke

medtaget i beregninger. Dog fastsættes konkrete vilkår i miljøgodkendelsen, hvis spildevand udledes

direkte til recipient. Spildevandstilladelsen er ikke en del af miljøgodkendelsen.

4. Udvalgte vilkår til affald og spild

•

opsamling, opbevaring og genanvendelse af filterstøv

•

opbevaring og placering af affald/farligt affald/genanvendeligt affald

•

produktion på tæt belægning, hvor spild kan forekomme

Krav til olietankanlæg, påfyldningsstudse etc. er ikke omfattet, da det er omfattet af særskilt

bekendtgørelse, som overvejende indeholder direkte bindende krav.

5. Egenkontrol

•

vedligeholdelse af luftfiltre

•

kontrol af køle/fryseanlæg

•

krav om præstationskontrol og opfølgende kontrol af emissioner

•

krav til akkrediterede analyser

•

driftsjournal

•

kontrol af tæt underlag

Øvrige BAT-relaterede vilkår er blevet tilføjet, hvor man ved screeningen har fundet det relevant.

Krav vedrørende installation af alarmer eller anden overvågningsteknik har ikke direkte betydning på BAT-

performance og er derfor ikke medtaget.

3. Udvalgte vilkår til spildevand

•

opsamling af vaskevand

•

tørskrabning

Da spildevandsvilkår primært fastlægges i særskilt spildevandstilladelse, fremgår der ingen

grænseværdier etc. i standardvilkårene, hvorfor nærmere krav til spildevand skal udredes fra

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Yderligere screening og selektion af BAT-krav

Yderligere screening af liste over gældende BAT-krav

•

For at sikre at der ikke foretages beregninger baseret på fejltolkning af et

vilkår, der ikke er relateret til en bilag 2-virksomhed, er databasen med

gældende vilkår gennemgået.

Ved sammenstilling af data fra screenede godkendelser fra de forskellige

lande og fra lovgivningen kan det blandt andet konstateres, at forskelle i

krav mellem landene blandt andet kan skyldes størrelsesforskelle på de

sammenlignede virksomheder. Generelt er de svenske virksomheder større

end de danske. Det har ført til en række udeladelser af krav, som er listet i

boksen nedenfor.

Boks: Udeladelser af visse svenske vilkår, der gælder for bilag 1-virksomheder

De teknologiske byrdeforskelle til rensning af de identificerede intervaller

for støvemissioner er ifølge samtaler med teknologileverandører ikke

eksisterende.

Det er grundlæggende samme standardiserede udsugnings- og

filtersystemer, som anvendes over hele Europa, og de overholder i

udgangspunktet partikelgrænseværdier på 5-10 mg/m3, selvom evt.

vilkårsgrænser er højere, for eksempel 20 mg/m3. Det anses derfor

rimeligt at konkludere, at lande med krav om støvrensning har samme

byrde, uanset at grænseværdien kan være forskellig. Dog korrigeres det,

hvor der er stillet skærpede krav til cyklon eller anden mekanisk

rensning.

De teknologiske byrdeforskelle til rensning af de identificerede intervaller

for spildevand er ikke mulige at sammenligne på et generelt

landeniveau, da det er virksomhedsspecifikt, hvordan

sammensætningen af stoffer i spildevandet er. De identificerede

grænseværdier fra screeninger og lovgivning er derfor ikke mulige at

omsætte til en generel økonomisk byrde for bestemte virksomhedstyper.

Spildevandsgrænseværdier indgår derfor ikke i byrdeberegningen.

Krav om olieudskiller antages at være ligestillet, selvom det ikke fremgår

af alle screenede godkendelser.

Omkostninger til spildevandsprøve er sat ens for alle brancher/lande, på

grund af usikkerhed ved forskellige spildevandsforhold mellem

virksomheder.

•

Svenske krav vedrørende VOC-luftrensning på 95-99 procent er givet til store

virksomheder omfattet af VOC-direktivet og er på dette punkt sammenlignelige med

danske virksomheder . Disse krav er derfor udeladt af den komparative analyse, da

luftrensning af VOC-emissioner kun forekommer sjældent hos den vurderede

virksomhedsgruppe. Det bemærkes, at VOC-direktivet gælder en række VOC-

emitterende virksomheder, der i DK er på bilag 1, bilag 2 eller ikke er

godkendelsespligtige. Direktivet gælder i alle tre lande.

Svenske krav vedrørende afvanding af metalholdigt spildevandsslam i decanter-

centrifuge. Industriel afvanding af spildevand fra metalindustri forekommer ligeledes

kun hos få store virksomheder.

Krav om miljørapport til foderstof indgår ikke, da det ikke er BAT og i øvrigt vurderes

omfattet af egenkontrolopgørelsen. Derved undgås også dobbeltberegning. Svenske

krav om afvanding af metalslam udelades, da det er et individuelt krav, som ikke er et

repræsentativt BAT-krav. Der er kun få virksomheder med denne type behov.

•

Selektion af BAT-krav til byrdevurdering

Findings af betydning for den økonomiske byrdevurdering

Ud fra screeningerne er der identificeret forskelle i grænseværdier for relevante

emissioner til luft og vand. Disse grænseværdier er udgangspunkt for at

bestemme eventuelle meromkostninger i tilknytning til lavere grænseværdier.

Men ved nærmere kvantificering af den økonomiske byrdeforskel har der

kunnet konstateret følgende:

Som det vil fremgå i det følgende, hvor listen over gældende BAT-vilkår for

hver virksomhedstype præsenteres, er der udvalgt BAT-vilkår til

byrdevurderingen. Disse er markeret med gråt.

Udvælgelsen af BAT-vilkår til byrdeberegningen er sket ud fra økonomisk

relevans. Endvidere er der sammenlagt flere varianter af samme vilkår til et

vilkår, for eksempel egenkontrolvilkår, så dubletter af vilkår fjernes. Vilkår,

hvor alle lande er ens i byrdeniveau, er ligeledes udeladt.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Vilkår for maskinværksteder (A 205)

Maskinværksteder omfatter for eksempel virksomheder, som fræser, borer,

stanser og bukker jern- og metalvarer i produktionen, og hvor der bruges en

række køle- og smøremidler til værktøjerne. Det anslås af Miljøstyrelsen, at

der er ca. 900 maskinfabrikker i Danmark med miljøgodkendelser til

listepunkt A 205.

De relevante vilkår og specifikke krav i de enkelte lande fremgår af

oversigten med relevante gældende vilkår på næste side. Bemærk, at der

for Slesvig-Holsten er to kolonner, idet vilkårene varierer, afhængigt af om

en virksomhed i Slesvig-Holsten skal have en miljøgodkendelse eller kan

nøjes med en bygningsgodkendelse. Forskellen på en miljøgodkendelse og

en bygningsgodkendelse beskrives i kapitel 4.

Følgende iagttagelser kan uddrages af oversigten:

•

Slesvig-Holsten har krav til spildevandsudledning af halogenerede

stoffer (fx mineralske smøremidler), hvor Danmark og Sverige har dette

vilkår dækket ind med grænseværdi for olieindhold i spildevand.

Der er ikke fundet slesvig-holstenske grænseværdier til spildevand for

flere af de udvalgte tungmetaller (TA vand). De danske og svenske

grænseværdier for spildevand, i tilslutningstilladelsen for så vidt angår

Danmark, udtrykkes tilsyneladende mere specifikt på enkeltstoffer. Dog

vil direkte udledninger til recipient blive reguleret af gældende EU-

lovgivning, som gælder for alle tre lande.

•

Flere vilkår, for eksempel til olie/sandfang og fedtudskiller, er som

standard ikke omfattet af slesvig-holstenske bygningsgodkendelser, men

det vil være et individuelt krav, når der er risiko for olieholdigt spildevand

eller fedtholdigt spildevand. Det betyder i praksis, at Slesvig-Holsten

ligeledes stiller krav til olieudskiller/sandfang og fedtudskiller for

virksomheder, hvor transport forekommer.

Vilkår om servicering af luftfiltre etc. er ikke omfattet slesvig-holstenske

virksomheder i hverken miljøgodkendelser eller bygningstilladelser. Det

formodes at det skyldes brug af industristandarder som reference i

stedet.

•

Danske virksomheder har krav til aerosoltåger og svejserøg i

miljøgodkendelsen. Det er undersøgt, hvorvidt der også findes sådanne

krav i tilladelser i Sverige og Slesvig-Holsten, men det har ikke kunnet

konstateres.

I Sverige er stillet et individuelt vilkår til recirkulering af vand og intern

afvanding af spildevandsslam i en af godkendelserne. Det opfattes ikke

at være repræsentativt for bilag 2-type virksomheder.

I Danmark og Sverige stilles der krav om præstationskontrol af

virksomheder med større udsug senest seks måneder efter opstart. Den

danske standardvilkårsbekendtgørelse specificerer, at kravet gælder,

hvis den udsugede luftmængde overstiger 10.000 normal m³/time.

Miljøstyrelsens afdækning af et antal miljøgodkendelser indikerer, at ca.

hver fjerde maskinværksted har en luftmængde, der betyder, at de er

underlagt kravet. I beregningen af den erhvervsøkonomiske konsekvens

er der taget højde herfor. På virksomhedsniveau er byrden angivet uden

hensyn hertil.

•

Der er i nogle af de svenske godkendelser defineret BAT-krav i form af

ramme for maksimalt forbrug af køle-smøremidler og miljøvenlig

transport.

Danske virksomheder har konkrete krav til opbevaring af metalspåner og

metalaffald med olieholdige stoffer, hvor Sverige og Slesvig-Holsten har

dette forhold formuleret som et mere generelt vilkår til affaldsopbevaring

og sortering.

•

Udvalgte BAT-vilkår til byrdeberegning i landene

På baggrund af sammenligningen af vilkår er der udvalgt de vilkår til

byrdeberegningen, hvor der er forskelle mellem landene, og som vil have

målbar økonomisk betydning. Disse udvalgte vilkår til byrdeberegningen er

på de følgende sider markeret med mørkegrå farve.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for maskinværksteder (A 205) i de tre lande (1/2)

Område

Generelt

Vilkår

Særlige indretningskrav

Olie/sandfang

Optørring af spild fremfor vask og substitution af problemstoffer og

begrænse emulgering

Recirkulering af vand

Udarbejde en plan for optimering af transport og brug af miljøvenligt

brændstof

Ramme på årligt forbrug af kølesmøremidler og affedtningsvæsker

Danmark

Ikke fundet

Ja ved forekomst af

olieforurenet vand

Nej

Sverige

Ikke fundet

Ja ved forekomst af

olieforurenet vand

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

(Ingen data)

Ja ved forekomst af

olieforurenet vand

Nej

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

(Ingen data)

Ja ved forekomst af

olieforurenet vand

Nej

Luft

Udsug ved alle processer, hvor olietåge kan forekomme

Ja eller nej, kan kræves

individuelt i en godkendelse

Ja, mange virksomheder har

Nej

et krav om fx "energy

mapping"

Ja og nej, gælder i en af tre

Nej

permits

1 mg/m3 - (OHS regulations):

Grænseværdier for udledning

5 mg/m3 for vegetabilsk og 1

af olietåge, herunder olierøg

mg/m3 for mineralsk

på 1 mg/m3 (AFS1996:2,

hygieniske grænseværdier).

5 mg/m3

Ja, dog ikke standardkrav,

men individuelt

Ikke reguleret i

miljøgodkendelser, men i

OHS

Nej

Ja, hvis støv betragtes som

farligt affald, så skal det

håndteres således

Nej, men

forsigtighedsprincippet ville

indebære dette, og

virksomheder har derfor

typisk denne ordning

Ja, behandlet som farligt

affald

OHS-krav foreskriver, at det OHS-krav foreskriver, at

skal udføres i lukkede

det skal udføres i lukkede

kabiner

20 mg/m3 (TA luft)

Ja, dog ikke standardkrav,

men individuelt

Ikke reguleret i

miljøgodkendelser, men i

OHS

Nej

Ja, hvis støv betragtes som

farligt affald, så skal det

håndteres således

Nej

Ikke reguleret i

miljøgodkendelser, men i

OHS

Nej

Ja, hvis støv betragtes

som farligt affald, så skal

det håndteres således

Luft

Affald

Grænseværdi for udsug ved processer med støvfrembringende

5 mg/m3

overfladebehandling

Krav om målestedet i afkast, når samlede udsug er væsentlig (mere end

2.500 m3/t for støv og 10.000 m3/t for aerosol)

Udsug af svejserøg og grænseværdier

Krav om beregning af afkasthøjde (B-værdiberegning)

Nej

Filterstøv skal opsamles og opbevares separat i tromler eller containere

med tydelig mærkning

Drift med maskiner, som bruger køle-smøremidler, må kun ske på fast

underlag, hvor der er mulighed for at opsamle og optørre spildet med

klude mv.

Olieforurenet metalaffald skal opbevares under tag, beskyttet mod vejr

og opbevares i mærkede beholdere. Opbevaringsområde skal bestå af

lukket fundament. Oliedryp-off skal indsamles på en passende måde.

Farligt kemikalieaffald (AO-smøremidler og olieprodukter) skal

opbevares under tag, beskyttet mod vejr og opbevares i mærkede

beholdere. Opbevaringsområde skal bestå af lukket fundament uden

adgang til kloak

Affald

Nej

Affald

Ja, hvis olieforurenet skal

det håndteres som farligt

affald

Ja, hvis olieforurenet skal

det håndteres som farligt

affald

Affald

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for maskinværksteder (A 205) i de tre lande (2/2)

Område

Spildevand

–

krav i

tilslutningstilladelse

Spildevand

Vilkår

Grænseværdi for olie

Grænseværdi for køle-smøremidler

Danmark

10 mg/l

Nej

Sverige

5-10 mg/l

Nej

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

20 mg/l

Kun et krav, hvis middel

indeholder halogenerede

organiske stoffer

0,5 mg/l

0,1 mg/l

Nej

0,1 mg/l

0,5 mg/l

2 mg/l

Ikke fundet i generelle

regler

Ikke fundet i generelle

regler

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

20 mg/l

Nej

Spildevand

Chrom

Chrom 6

Iron

Cadmium

Nikkel

Zink

300 my g/l

Nej, ingen krav i

spildevandsvejledningen

3 my g/l

250 my g/l

3 mg/l

500 mg/l

6,5-9,5

0,05-0,3 mg/l

0,1 mg/l

1 mg/l

0 (kilde: SNFS 1996:11)

0,05-0,5 mg/l

0,1-0,25 mg/l

20 mg/l

6,5-11

Ja, enten i individuelle

kriterier fra godkendelsen

eller reguleret via

spildevandsreguleringen

(ABVA)

Ja, enten i individuelle

kriterier fra godkendelsen

eller reguleret via

spildevandsreguleringen

(ABVA)

Ja, men gennem regulering

ift. egenkontrol, ikke i

godkendelser

Ja, gennem standardvilkår

omkring affaldshåndtering og

gennem regulering af

egenkontrol

Ja, men interval reguleret

individuelt i godkendelser

0,5 mg/l

0,1 mg/l

Nej

0,1 mg/l

0,5 mg/l

2 mg/l

Ikke fundet i generelle

regler

Ikke fundet i generelle

regler

Egenkontrol

Kontrolniveau

Egenkontrol

Spildevandsprøve

Egenkontrol

Krav til dokumentation for løbende servicering af luftfiltre i

udsugningssystem, så driften er bedst mulig

Sikre løbende tjek af tæt underlag, således at revner og

utætheder mv. er udbedret

Nej

Egenkontrol

Nej

Egenkontrol

Måling af luftrensningssystem senest 6 måneder efter opstart for

udsug i afkast med større luftudsug*

Luftmålinger skal udføres af akkrediteret laboratorie

Krav til løbende egenkontrol og dokumentation af egenkontrol

samt føre driftsjournal eller der skal forberedes et tilsyn

Nej

Ja, i nogle tilfælde

Nej

Ja, i nogle tilfælde

Nej

*: Vilkåret om måling af luftrensningssystem kan kun genfindes hos en andel af de større danske virksomheder. Således er vilkåret genfundet i ca. 25 pct. af miljøgodkendelserne. I byrdeberegningen

er der beregnet den fulde byrde ved vilkåret. Ved opregning til erhvervsøkonomiske konsekvenser, er der regnet med, at det gælder 25 pct. af virksomheder for at afspejle de reelle konsekvenser.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Vilkår for virksomheder indenfor overfladebehandling (A 203)

Vilkår vedrørende overfladebehandling

Bilag 2-virksomheder indenfor overfladebehandling omfatter jern- og

metalvirksomheder med maling og andre overfladebehandlingsprocesser,

for eksempel virksomheder, der producerer cykelstel/cykler, motor- og

landbrugsredskaber, stålinventar mv.

Det anslås, at der er ca. 220 virksomheder indenfor jern- og metalindustrien

i Danmark, som har en miljøgodkendelse i forhold til listepunkt A 203¹.

På listen på de næste to sider med gældende relevante BAT-vilkår findes

30+ vilkår. Bemærk, at der for Slesvig-Holsten er to kolonner, idet vilkårene

varierer, afhængigt af om en overfladebehandlingsvirksomhed i Slesvig-

Holsten skal have en miljøgodkendelse eller kan nøjes med en

bygningsgodkendelse. Forskellen på en miljøgodkendelse og en

bygningsgodkendelse beskrives i kapitel 4.

Følgende iagttagelser kan uddrages af sammenligningen af gældende

vilkår i landene:

•

Vilkår om servicering af luftfiltre etc. er ikke omfattet slesvig-holstenske

virksomheder.

Svenske virksomheder kan have konkrete vilkår om øget genanvendelse

og recirkulering af affald, for eksempel rensevæsker.

Der er i de svenske godkendelser ikke specifikke vilkår til malingsstøv,

men kun til generelt støv.

For nogle af de svenske virksomheder stilles der BAT-krav til substitution

af VOC-produkter, krav om energieffektivisering, miljørapportering samt

træning af medarbejdere.

•

VOC-massebalance er ikke med i byrdevurdering, fordi VOC-direktivet

er implementeret i alle lande og derfor er ens ud fra en antagelse om, at

de øvrige lande, som i Danmark, har implementeret VOC-direktivets

minimumskrav.

Det er standardvilkår i Danmark, at der stilles krav om B-værdi-

beregninger for afkast med VOC. Der kan stilles samme type vilkår for

visse bilag 2-virksomheder samt større virksomheder i Sverige, men

efter det oplyste er b-værdiberegning i Sverige ikke lige så omfattende

som den danske OML-beregning i Danmark. I Slesvig-Holsten stilles der

ikke i samme omfang krav om B-værdiberegning. Her bestemmes oftest

en standard skorstenshøjde på 3 meter over tag, hvor det i Danmark er

et standardkrav, hvis afkast og emissioner ikke kræver b-værdi-

beregning, at der skal være 1 meter over tag. I tilfælde ved udledning af

bestemte kritiske stoffer i bynære områder eller ved forbrændings-

processer, er der dog et standardkrav om luftberegninger i Slesvig-

Holsten. Metoder til b-værdiberegning i Slesvig-Holsten (jf. TA Luft) og

Danmark forventes at være på samme niveau.

•

Udvalgte BAT-vilkår til byrdeberegning i landene

På baggrund af sammenligningen af vilkår er der udvalgt de vilkår til

byrdeberegningen for overfladebehandlingsvirksomheder, hvor der er

forskelle mellem landene, og som vil have målbar økonomisk betydning.

Disse udvalgte vilkår til byrdeberegningen er på de følgende sider markeret

med mørkegrå farve.

¹: Kilde: Miljøstyrelsen

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for overfladebehandling (A 203) i de tre lande (1/2)

Område

Generelt

Vilkår

Særlige indretningskrav

Substitution til produkter uden VOC

Krav om optimal udnyttelse af organiske opløsningsmidler

Krav om energihandlingsplan og forslag til indsatser, der kan reducere

energiforbrug (og krav om årlig effektivisering)

Danmark

Ikke relevant

Nej, ikke standard men kan

stilles krav til VOC-indhold i

produkter

Nej

Sverige

Ikke relevant

Ja og nej, krav for nogle

virksomheder

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

Ikke relevant

Nej

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

Ikke relevant

Nej

Generelt

Nej, grundkrav er indeholdt i

byggereglementet men

omfatter ikke proces

Ja og nej, krav for nogle

virksomheder

Ja og nej, krav for nogle

virksomheder

Ja og nej, krav for nogle

virksomheder

Ja, individuel vurdering, ikke

standardværdi, ordinær støv

er 5 mg/m3

Nej

Nej ("compliance and

documentation

documentation requirements

requirements of the

of the Energy Saving

Energy Saving

Ordinance")

Nej

3 mg/m3 (TA luft)

Nej

Generelt

Luft

Udarbejde en årlig miljørapport med forslag til reduktion af forbrug og

Nej

emissioner af farlige kemiske stoffer

Medarbejdere skal have kompetencer/instruktion i håndtering og risiko-

Nej

forebyggelse med kemikalier og farligt affald

Krav om afvanding af metalholdigt slam inden bortskaffelse

Fastsættelse af årlig max. forbrug af VOC

Grænseværdi for malingsstøv fra processer, hvor organiske

opløsningsmidler bruges

Nej

0,15 mg/m3 (eller mindre

afhængigt af stof)

Luft

Ja, hvis standardbetingelsen

Emissionsgrænseværdier for zinc (5 kg/time) og epoxy-støv (5 kg/time) foreskriver 5 mg/normal m3, 5 mg/m3

og betingelsen gælder

Luftrensningseffektivitet, rensning af VOC-effekt pr. år

Nej

Ja, 95 % (94-99 %)

Grænseværdi for udsug fra støvfrembringende overfladebehandling,

5 mg/m3

f.eks. sandblæsning

Krav om målestedet i afkast, når samlede udsug er væsentlig (mere end

2.500 m3/t for støv og 10.000 m3/t for aerosol)

Ja, målinger pr. måned

3 mg/m3 (TA luft)

Nej

20 mg/m3 (TA Luft)

Nej

Ingen betingelser, men det Ingen betingelser, men

foretrækkes, at der

det foretrækkes, at der

foretages monitorering

Luft

Grænseværdi for VOC-emissioner i afkast

Luft

Krav om beregning af afkasthøjde (B-værdiberegning)

Krav om max. sod/støv ved fossil forbrænding

Fastsættelse af årlig max. udledning af emission af organiske

opløsningsmidler (gældende fra 2015)

Ja, men fastsættes endvidere

Ja (VOC-bek.:

som VOC-forbrug på 10-12

grænseværdier individuelle),

mg/m2 overflade og som

1 mg/m3 (31. BImSchV)

Nej

men nej ved forbrug mindre

absolutte mængder for VOC-

end 1 t VOC/år

input

Nej

Nej, men kontrolleres ifm.

Ja, hver normal 'heating' har Ja, hver normal 'heating'

service af varmekedel med Ja, 0,5 g pr. kg olie

krav

har krav

krav til sodtal og partikler

Nej

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for overfladebehandling (A 203) i de tre lande (2/2)

Område

Vilkår

Danmark

Sverige

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

Kan kræves i OHS

Ja, maling og 'solvents' skal

håndteres i et inddæmmet

Ja og nej, kan kræves i OHS

Kan kræves i OHS

rum med

luftrensningsteknologi

Luft

Krav om udsug fra opbevaring og håndtering af opløsningsmidler

Farligt affald skal opbevares under tag og i mærkede emballerede

beholdere

Farligt affald skal opbevares på tæt underlag uden afløb til kloak

Affald skal håndteres med henblik på at fremme genanvendelse og

genbrug

Affald

Nej

Ja, krav for alle ("Swedish

environmental code",

understreget i nogle

godkendelser)

Ja, hvis støv betragtes som

farligt affald, så skal det

håndteres således

Ja, i nogle tilfælde

Ja, hvis støv betragtes som

farligt affald, så skal det

håndteres således

Nej

Ja, hvis støv betragtes

som farligt affald, så skal

det håndteres således

Nej

Affald

Filterstøv skal opsamles og opbevares separat i tromler eller containere

med tydelig mærkning

Nej

Ja, men der er ikke krav til

løbende monitorering af

emissionsværdier, kun krav

om performance-kontrol en

gang årligt

Nej

Egenkontrol Krav om monitering af NOx emissioner

Etablere prøveudtagningssteder til overvågning i processen, hvor

emissionsgrænser udstedes

Egenkontrol

Ja, monitorering skal

Nej

reguleres i et kontrolprogram

Ja, for alle virksomheder

Ja, enten i individuelle

kriterier fra godkendelsen

eller reguleret via

spildevandsreguleringen

(ABVA)

Ja, hvis relevant

Nej

Egenkontrol Præstationskontrol udføres efter ibrugtagning af anlæg

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

Ja, hvis relevant

Nej

Egenkontrol Spildevandsprøve

Egenkontrol

Krav til kontrol og servicering af luftfiltre fra male- og tørreprocesser, så

driften er bedst mulig

Nej

Luftmålinger af VOC-emissioner og udregning af massebalancer 1 gang

Egenkontrol

årligt

Egenkontrol Luftmålinger skal udføres af akkrediteret laboratorie

Krav til løbende egenkontrol og dokumentation af egenkontrol samt føre

Egenkontrol

driftsjournal

Sikre løbende tjek af tæt underlag, således at revner og utætheder mv.

Egenkontrol

er udbedret

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Ja, målinger pr. måned ifølge

Nej (hvert tredje år for VOC-

standard EN 13284-1 eller

Nej

målinger jf. TA luft

tilsvarende

Ja, i nogle tilfælde

Nej

Ja, gennem

standardbetingelser omkring

Nej

håndtering af kemisk affald

og via egenkontrolregulering

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

Nej

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Vilkår for fødevareproduktion

Fødevareproduktion omfatter fem typer af produktioner:

foderstofproduktion, fiske- og skaldyrsproduktion, dyrefoderproducent,

ostemejeri og brødfabrik. Det anslås, at der er ca. 100

fødevareproduktionsvirksomheder fordelt på de fem typer, som har

gældende miljøgodkendelser i Danmark.¹

Vilkårene og de specifikke krav i de enkelte lande fremgår af oversigterne

på de næste sider. Der er en oversigt for hver af de fem typer på de næste

sider. Bemærk, at der er for Slesvig-Holsten er to kolonner, idet vilkårene

varierer, afhængigt af om en fødevareproduktion i Slesvig-Holsten skal

have en miljøgodkendelse eller kan nøjes med en bygningsgodkendelse.

Forskellen på de to typer godkendelser beskrives i kapitel 4.

Følgende iagttagelser kan uddrages af oversigten:

•

Danske og svenske virksomheder har ens vilkår til råvareleverancer i

lukkede systemer, så støv undgås. I Slesvig-Holsten anføres alene, at

støv skal undgås.

Danske og svenske virksomheder har krav om udsug og støvrensning

fra bestemte støvfrembringende processer.

Der stilles krav til støvfilter i siloer som dansk standardvilkår, men

selvom Slesvig-Holsten og Sverige ikke har standardvilkår for dette, er

det en teknisk standard med filter monteret på siloer.

Der er i svenske godkendelser formuleret BAT-krav til genbrug og

genanvendelse af spild og affald samt energieffektivisering og transport

Svenske virksomheder er underlagt standardvilkår om udvikling og

implementering af et kontrolprogram for monitering, rapportering og

organisering og dokumentation af egenkontrol samt krav om årlig

miljørapport.

Både danske og svenske virksomheder skal udføre præstationskontrol

ved opstart og eventuelt ved forlangende. Det er ikke et vilkår, som

slesvig-holstenske virksomheder har.

•

Danske og svenske virksomheder har krav til servicering af køleanlæg.

Det er ikke indeholdt i den slesvig-holstenske miljøregulering, men er en

industristandard.

For danske virksomheder stilles der BAT-krav til vandbesparelse og

recirkulering samt tørskrabning af udstyr til reduktion af organisk affald.

Ingen af de andre lande har sådanne BAT-krav.

Danske virksomheder har vilkår om mekanisk for-rensning. Det er ikke

eksplicit angivet for de andre lande, men det må antages at være

individuelle vilkår, hvis spildevandets sammensætning fordrer det.

•

Krav om OML beregning til brødfabrikker er ikke et standardkrav, er

konstateret i to screenet danske godkendelser, men er ikke antaget som

en generel byrde.

Det er standardvilkår i Danmark, at der stilles krav om B-

værdiberegninger for afkast. Der kan stilles samme type vilkår for visse

bilag 2-virksomheder samt større virksomheder i Sverige, men efter det

oplyste er b-værdiberegning i Sverige ikke lige så omfattende som den

danske OML-beregning i Danmark. I Slesvig-Holsten stilles der ikke i

samme omfang krav om B-værdiberegning. Her bestemmes oftest en

standard skorstenshøjde på 3 meter over tag, mens en skorstenshøjde

på 1 meter over tag er standard i Danmark. I tilfælde ved udledning af

bestemte kritiske stoffer i bynære områder eller ved forbrændings-

processer, er der dog et standardkrav om luftberegninger i Slesvig-

Holsten. Metoder til b-værdiberegning i Slesvig-Holsten (jf. TA Luft) og

Danmark forventes at være på samme niveau.

•

Udvalgte BAT-vilkår til byrdeberegning for fødevareproduktion i

landene

•

På baggrund af sammenligningen af vilkår er der udvalgt de vilkår til

byrdeberegningen for fødevareproduktion, hvor der er forskelle mellem

landene, og som vil have målbar økonomisk betydning. Disse udvalgte

vilkår til byrdeberegningen er på de følgende sider markeret med mørkegrå

farve.

¹: Kilde: Miljøstyrelsen.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for foderstofproduktion (E 207) i de tre lande (1/2)

Område

Generelt

Luft

Vilkår

Af- og pålæsning samt opbevaring og håndtering af løs gødningsstof

skal ske under tag på tæt belægning, der har afløb til egnet

opsamlingstank

Krav til energieffektivisering af produktion gennem bedre organisering

og materiel

Støv (og lugt) udenfor matriklen skal undgås

Leverancer af støvfrembringende råvarer skal ske i lukkede systemer

udendørs og indendørs

Danmark

Nej

Sverige

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Ja, bl.a. krav om

lugtreducerende teknologier

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

Nej

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

Nej

Nej, ingen krav

Nej ikke et krav, men ved

immissioner anvendes

VDI/DIN-standarder på

alle relevante områder

som del af

bygningsgodkendelsen

(her bl.a. standarder til

filtre, VDR/DIN er ikke

lovgivning)

Nej

Luft

Siloer med kridt og fodersalt skal have filtre monteret

Ja, men ikke formuleret som

et krav, men at råvarer skal

sikres, så der ikke sker spild

til luft og jord

Luft

Affald

Afkast skal monteres med studs for prøveudtagning

Nej, ikke et krav men kan

være hensigtsmæssigt til

luftmålinger

Ja, men individuelle krav

3-10 mg/m3

3-50 mg/m3

Nej

Afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og

aspirationsanlæg skal renses i filtre

Afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier skal renses i cyklon eller

andre mekaniske støvudskillere som fx cyklofaner, ventikloner eller

filtre*

Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal overholde

10 mg/m3

emissionsgrænser for støv

Emissionsgrænseværdi for støv

10 mg/m3

Krav om beregning af afkasthøjde (B-værdiberegning)

Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier

og andet farligt affald skal opbevares og bortskaffes som farligt affald

Flydende farligt affald skal opbevares under tag og være beskyttet mod

vejrlig. Oplagspladsen skal have tæt belægning uden afløb til jord eller Ja

kloak

Ja, lufthåndtering er

Nej, dog gælder det

nødvendig men uden

indenfor "settlement

nævnte teknik (limit values) areas"

50 mg/m3

75 mg/m3

Nej

50 mg/m3

75 mg/m3

Nej

Ja, eller udenfor i "double- Ja, eller udenfor i "double-

wanded tanks"

*: Vilkåret om afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier er taget ud af beregningerne, eftersom en sådan rensning er nødvendig i alle de undersøgte lande. Virksomhederne har metodefrihed til at

vælge den løsning, de ser bedst opfylde deres behov, hvad enten det er posefilter, cyklon eller andre mekaniske støvudskillere. Deloitte har beregnet, at meromkostningen for en cyklonløsning over

en tiårig periode er 824 kr./årligt for en typisk bilag 2-foderstofvirksomhed. Dog bemærkes, at der kan være store udsving afhængig af virksomhedens behov og den konkrete løsning. Den faktiske

forskel i byrder for virksomhederne i de undersøgte lande og Danmark vurderes at være minimal.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for foderstofproduktion (E 207) i de tre lande (2/2)

Område

Vilkår

Danmark

Sverige

Affald

Filterstøv skal opsamles og opbevares separat i tromler eller containere

med tydelig mærkning

Krav til genanvendelse og genbrug

Nej

Affald

Ja, hvis støv betragtes som

farligt affald, så skal det

håndteres således

Ja, gælder alle virksomheder

gennem "the environmental Ja

code"

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

Ja, hvis støv betragtes som

farligt affald, så skal det

håndteres således

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

Ja, hvis støv betragtes

som farligt affald, så skal

det håndteres således

Nej

Spildevand

Spild i forbindelse med påfyldning af flydende gødning og

planteværnsmidler skal kunne opsamles i en tankgård, grube eller

lignende uden afløb eller med afspærringsventil, og som er tæt overfor

den flydende gødning

Spildevand fra rengøring efter oplag af løs gødning og fra vask af

gødningsspredere skal opsamles i tank uden afløb til kloak

Vaskeplads for biler skal være på tæt underlag med forbehandling af

spildevand til kloak

Nej

Nej, ikke specifikt for

kunstgødning

Ja, filtre eller systemer for

flydende farlige stoffer

Ja, hvis målinger er

nødvendige

Nej

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Nej

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Ja, alle virksomheder skal

have en

Ja, enten fundet iz

individuelle

godkendelseskriterier eller

reguleret via

spildevandsreguleringen

(ABVA)

Nej, ikke specifikt for

kunstgødning

Ja, filtre eller systemer for

flydende farlige stoffer

Ja, hvis målinger er

nødvendige

Nej

Ja, kan forekomme, men er

ikke standard

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Ja, individuelt krav for en

enkel godkendelse

Nej

Egenkontrol Præstationskontrol udføres efter ibrugtagning af anlæg

Egenkontrol Luftmålinger skal udføres af akkrediteret laboratorie

Egenkontrol Krav om årlig miljørapport

Egenkontrol Krav om udendørs renhold med fejemaskine

Filtre skal efterses regelmæssigt og udskiftes ved slitage eller

Egenkontrol

støvemission

Der skal føres driftsjournal for kontrol og eftersyn af filtre, udskiftninger,

Egenkontrol

service mv.

Krav om analyse og dokumentation for, hvordan virksomheden påvirker

Egenkontrol

spildevandet

Egenkontrol Vurdering af, om lugt kan reduceres yderligere

Egenkontrol Vurdering af, om støvpartikler kan reduceres yderligere

Egenkontrol Vurdering af, om transport kan reduceres eller undgås

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

Egenkontrol Spildevandsprøve

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for fiske- og skaldyrsproduktion (F 205) i de tre lande

Område

Luft

Affald

Vilkår

Danmark

Sverige

Støv (og lugt) udenfor matriklen skal undgås

Farligt affald skal opbevares under tag og i mærkede emballerede

beholdere

Farligt affald skal opbevares på tæt underlag uden afløb til kloak

Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier

og andet farligt affald skal opbevares og bortskaffes som farligt affald

Vaskeplads for biler skal være på tæt underlag med forbehandling af

spildevand til kloak

Spildevand skal behandles i fedtudskiller før udledning til recipient eller Ja, fastsættes i

kloak

spildevandstilladelse

Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal være på fast

underlag og ledes til separat opsamlingstank

Til reduktion af organisk stof i spildevandet tørskrabes udstyr og

produktionsareal før vask, eller der anvendes et vaskesystem, hvor

vand recirkuleres*

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

Affald

Spildevand

Ja, max 150 mg fedt/l

Nej

Nej, ikke som standard, men

kan kræves

ja, individuelt krav for nogle

Nej

Spildevand

Krav om mekanisk for-rensning af spildevand inden udledning

Nej

Aflæsning af friske fisk og lignende råvarer skal ske på tæt belægning,

der har afløb til for-rensning af spildevand

Spildevand Skyllevand skal så vidt muligt recirkuleres

Filtre skal efterses regelmæssigt og udskiftes ved slitage eller

Egenkontrol

Nej, ikke et standardvilkår

støvemission

Der skal føres driftsjournal for kontrol og eftersyn af køleanlæg, filtre,

Egenkontrol

udskiftninger, service mv.

Køle- og fryseanlæg skal inspiceres og kontrolleres jævnligt, og lækager

Egenkontrol

udbedres med det samme

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

Nej

Egenkontrol Spildevandsprøve

Egenkontrol Præstationskontrol udføres efter ibrugtagning af anlæg

Ja, der skal foreslås et miljø-

kontrolprogram til

Nej

myndighederne

Ja, enten i individuelle kriterier

fra godkendelsen eller

reguleret via

spildevandsreguleringen

(ABVA)

Nej

*I beregninger er der fratrukket særbidrag til spildevandsprøve (administrationsbidrag), hvorfor denne ‘byrde’ er negativ –

der henvises til bilag for forudsætninger.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for dyrefoderproducent (F 207) i de tre lande (1/2)

Område

Generelt

Luft

Vilkår

Ramme for produktion (produktionsloft)

Krav til energieffektivisering af produktion gennem bedre organisering

og materiel

Støv (og lugt) udenfor matriklen skal undgås

Leverancer af støvfrembringende råvarer skal ske i lukkede systemer

udendørs og indendørs

Leverancer af flydende råvarer skal ske i lukket system

Danmark

Nej

Sverige

Ja, individuelle krav

Nej, ikke et krav men kan

være hensigtsmæssigt til

luftmålinger

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

Nej

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

Nej

Nej, ikke et krav men kan

være hensigtsmæssigt til

luftmålinger

Nej

50 mg/m3

75 mg/m3

Nej

Nej, ikke et krav men kan

være hensigtsmæssigt til

luftmålinger

Luft

Afkast skal monteres med studs for prøveudtagning

Udsug fra påslag, slaglemølle og aspirationsanlæg skal renses i filtre

Afkast fra fræsning, "pelletcooling" eller lignende støvende processer

skal tilsluttes luftfiltret

Afkast med støv skal overholde en emissionsgrænse for støv på:

Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal overholde en

emissionsgrænse for støv på:

Emissionsgrænseværdi for støv

Emission af nox (udregnet som no2) per "MJ added fuel"

Afkast skal monteres med studs for prøveudtagning

10 mg/m3

Nej

Ja, kan forekomme, men

ikke standard

Ja, kan forekomme, men

Ja, 25 mg /m3, new 3 mg/m3

ikke standard

10-50 mg/m3

50 mg/m3

3-10 mg/m3

3-50 mg/m3

80 mgNo2/MJ

Nej, ikke et krav men kan

være hensigtsmæssigt til

luftmålinger

Ja, men ikke formuleret som

et krav, men at råvarer skal

sikres, så der ikke sker spild

til luft og jord

Ja, hvis støv betragtes som

farligt affald, så skal det

håndteres således

50 mg/m3

75 mg/m3

Nej

Luft

Siloer med kridt og fodersalt skal have filtre monteret

Affald

Farligt affald skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig.

Oplagspladsen skal have tæt belægning uden afløb til jord eller kloak

Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier

og andet farligt affald skal opbevares og bortskaffes som farligt affald

Filterstøv skal opsamles og opbevares separat i tromler eller containere

med tydelig mærkning

Ja, hvis støv betragtes som Ja, hvis støv betragtes

farligt affald, så skal det

som farligt affald, så skal

håndteres således

det håndteres således

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for dyrefoderproducent (F 207) i de tre lande (2/2)

Område

Spildevand

Vilkår

Vaskeplads for biler skal være på tæt underlag med forbehandling af

spildevand til kloak

Aflæsning af friske fisk og lignende råvarer skal ske på tæt belægning,

der har afløb til for-rensning af spildevand

Skyllevand skal så vidt muligt recirkuleres

Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal være på fast

underlag og ledes til separat opsamlingstank

Præstationskontrol udføres efter ibrugtagning af anlæg*

Danmark

Sverige

Ja, individuelle krav

Nej

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

Nej

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

Nej

Spildevand

Egenkontrol

Nej

Ja, individuelle krav

Ja, enten i individuelle

kriterier fra godkendelsen

eller reguleret via

spildevandsreguleringen

(ABVA)

Nej

Ja, kan forekomme, men

ikke standard

Nej

Egenkontrol Luftmålinger skal udføres af akkrediteret laboratorie

Filtre skal efterses regelmæssigt og udskiftes ved slitage eller

støvemission

Der skal føres driftsjournal for kontrol og eftersyn af filtre, udskiftninger,

Egenkontrol

service mv.

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

Egenkontrol Køle- og fryseanlæg skal inspiceres og kontrolleres jævnligt

Egenkontrol

Egenkontrol Spildevandsprøve

*: Vilkåret om præstationskontrol fremstilles i to af tre danske miljøgodkendelser som et vilkår, virksomheden

kan

efterleve, og i en af tre miljøgodkendelser er det angivet, at virksomheden skal

efterleve det. Beregningen indgår derfor ikke som en byrde, men det bemærkes, at der kan potentielt komme byrder for en mindre andel af virksomhederne i dette segment.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for ostemejeri (F 204) i de tre lande

Område

Luft

Affald

Spildevand

Vilkår

Danmark

Nej

Sverige

Støv (og lugt) udenfor matriklen skal undgås

Farligt affald skal opbevares på tæt underlag uden afløb til kloak

Spildevandskrav er specificeret i særskilt spildevandstilladelse

Køle- og fryseanlæg skal inspiceres og kontrolleres jævnligt, og

Egenkontrol

lækager udbedres med det samme

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

Nej

Egenkontrol Spildevandsprøve

Egenkontrol Krav til mulig præstationskontrol der skal udføres på forlangende

Ja, der skal foreslås et miljø-

kontrolprogram til

Nej

myndighederne

Ja, enten i individuelle

kriterier fra godkendelsen

eller reguleret via

spildevandsreguleringen

(ABVA)

Nej

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

3. Den praktiske udmøntning af BAT-krav

Oversigt over vilkår og udvalgte vilkår for brødfabrik (E 212) i de tre lande

Område

Generelt

Luft

Vilkår

Krav til løbende energieffektivisering af produktion

Støv (og lugt) udenfor matriklen skal undgås

Leverancer eller omhældning af støvfrembringende råvarer skal ske i

lukkede systemer udendørs og indendørs

Afkast med melstøv skal føres til luftfilter og overholde følgende

grænseværdi:

Afkast med støv skal overholde en emissionsgrænse for støv på:

Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal overholde en

emissionsgrænse for almindeligt støv på:

Danmark

Nej

2,5 mg/Nm3

10 mg/m3

Sverige

Ja, kan tildeles som

individuellle krav

3 mg/Nm3

10-50 mg/m3

3-10 mg/m3

Slesvig-Holsten

(miljøgodkendelse)

Nej

Ikke specificeret i

standardværdier

50 mg/m3

Slesvig-Holsten

(bygningsgodkendelse)

Nej

50 mg/m3

Luft

Siloer skal have filtre monteret til rensning af fortrængningsluft

Luft

Affald

Spildevand

Krav om beregning af afkasthøjde (B-værdiberegning)*

Nej

Farligt affald skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig.

Oplagspladsen skal have tæt belægning uden afløb til jord eller kloak

Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier

og andet farligt affald skal opbevares og bortskaffes som farligt affald

Spild i forbindelse med påfyldning af råvarer skal kunne opsamles i en

tankgård, grube eller lignende uden afløb

Nej

Nej, ikke et krav, men ved

immissioner anvendes

Ja, men ikke formuleret som VDI/DIN standarder på alle

et krav, men at råvarer skal relevante områder som del

sikres, så der ikke sker spild af bygningsgodkendelsen

til luft og jord

(her er bl.a. standarder til

filtre, VDR/DIN er ikke

lovgivning)

Nej

Ja (individuelle krav)

Ja, enten i individuelle

kriterier fra godkendelsen

eller reguleret via

spildevandsreguleringen

(ABVA)

Ja, kan forekomme når

relevant

Ja, hvis relevant

Nej

Nej, ikke et krav, men

råvarer skal sikres, så der

ikke sker spild til luft og

jord

Nej

Ja, hvis relevant

Nej

Egenkontrol Præstationskontrol udføres efter ibrugtagning af anlæg

Egenkontrol Luftmålinger skal udføres af akkrediteret laboratorie

Filtre skal efterses regelmæssigt og udskiftes ved slitage eller

Egenkontrol

støvemission

Der skal føres driftsjournal for kontrol og eftersyn af filtre, udskiftninger,

Egenkontrol

service mv.

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

Egenkontrol Køle- og fryseanlæg skal inspiceres og kontrolleres jævnligt

Egenkontrol Spildevandsprøve

*Det bemærkes dog, at det i screeningen af miljøgodkendelser er blevet iagttaget, at det har været et individuelt krav for nogle danske brødfabrikker, at der skulle foretages OML-beregninger.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Udvalgte vilkår til byrdeberegning:

4. BAT-relaterede processer

I dette kapitel beskrives og sammenlignes

de administrative processer og

dokumentationskrav, som bilag 2-

virksomheder vil være omfattet af i landene,

samt de hjælpeværktøjer, der vil være til

rådighed.

4. BAT-relaterede processer

Kortlægning af ansøgnings- og godkendelsesproces, dokumentationskrav og værktøjer

Tabel: Overblik over godkendelsesproces i de enkelte lande for virksomhedstyperne

Introduktion

I dette kapitel beskrives og sammenlignes de administrative processer ved

miljøreguleringen som virksomheder, der er defineret som bilag 2-

virksomheder i Danmark, er underlagt i hhv. Danmark, Slesvig-Holsten og

Sverige. Udgangspunktet for kortlægningen er virksomheder, som skal

opnå en tilladelse første gang (ikke revurdering). Der konkluderes i kapitlet

på de markante forskelle mellem administrative processer, som bilag 2-

virksomheder vil være omfattet af i de tre lande.

Kortlægningen af processer fokuserer på selve ansøgnings- og

godkendelsesprocessen, dokumentationskrav og virksomheders adgang til

hjælpeværktøjer og systemer, for eksempel vejledninger og digitale

løsninger, der kan gøre processen nemmere og administrativt mindre

byrdefuld.

Kortlægningen kan dog kun i et vist omfang afgrænses specifikt til de dele

af processerne, dokumentationskravene og hjælpeværktøjerne, som

relaterer sig direkte til BAT-kravene. Det skyldes, at BAT-krav er en

integreret del af godkendelsesprocessen i landene.

Kortlægningen danner grundlag for en vurdering af omfanget af de

generelle administrative byrder, som virksomheder er underlagt, i de

pågældende lande. Derudfra vil undersøgelsen på et mere diskuterende

plan, relatere det til byrdevurderingen angående BAT-relaterede vilkår.

Forskelle på administrative processer for virksomheder

Som beskrevet i kapitel 2, vil virksomheder svarende til danske bilag 2-

virksomheder udvalgt til denne analyse, for flertallets vedkommende skulle

registrere sig eller opnå en bygningsgodkendelse i hhv. Sverige og Slesvig-

Holsten. En tilsvarende mindre del af virksomheder, der er bilag 2-

virksomheder i Danmark, vil i Sverige og Slesvig-Holsten være omfattet af

en miljøgodkendelsesproces, som alle bilag 2-virksomheder ville være det i

Danmark. I tabellen til højre er det vist, hvilken proces virksomhederne er

omfattet af. Som indikeret, vil det for nogle typer, bl.a. virksomheder med

overfladebehandling, være virksomhedsspecifikt.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Virksomheds-

type

Subtype

Danmark

Sverige

Slesvig-Holsten

Overflade-

behandling

Maskinværk-

steder

Sandblæsning

Miljø-

og maling

godkendelse

(A203)

Maskin-

værksteder

(A205)

Foderstof-

produktion

(E207)

Brødfabrikker

(E212)

Miljø-

godkendelse

Miljø-

godkendelse/

Registrering

Miljøgodkendelse/

Bygnings-

godkendelse

Miljøgodkendelse/

Bygnings-

godkendelse

Miljøgodkendelse/

Bygningsgod-

kendelse

Bygnings-

godkendelse

Bygnings-

godkendelse

Miljø-

godkendelse

Miljø-

godkendelse

Miljø-

godkendelse

Miljø-

godkendelse/

Registrering

Fødevare-

produktion

Ostemejeri

(F204)

Fisk og

skalddyr

(F205)

Dyrefoder-

producent

(F 207)

Registrering

Miljø-

godkendelse

Miljø-

godkendelse/

Registrering

Miljø-

godkendelse/

Registrering

Miljøgodkendelse

(røgerier)/

Bygnings-

godkendelse

Bygnings-

godkendelse

Miljø-

godkendelse

Som det vil fremgå i det følgende, vil netop spørgsmålet om, hvorvidt

virksomhederne er omfattet af en miljøgodkendelsesproces i de andre

lande, have stor betydning for, hvordan sammenligningen falder ud.

I beskrivelsen og sammenligningen af processerne i landene i dette kapitel

er såvel registreringsprocessen i Sverige og bygningsgodkendelses-

processen i Slesvig-Holsten som miljøgodkendelsesprocesserne i landene

kortlagt.

4. BAT-relaterede processer

Sammenfatning

Landene er sammenlignet i tabellen på den følgende side, hvorefter der

land for land er redegjort for proces, dokumentationskrav og adgang til

hjælpeværktøjer og systemer.

På baggrund af sammenligningen kan det konstateres, at der er markante

forskelle i de administrative processer afhængig af typen af godkendelse til

generel miljøregulering af virksomhederne, herunder også BAT-relaterede

krav, samt på omfang af egenkontrol, rapportering og tilsyn. Der er som

følge heraf også forskelle i dokumentationsomfang. Der er mindre markante

forskelle på adgang til værktøjer mv.

•

Virksomheder i Sverige pålægges dog en større byrde for at udføre

egenkontrol og regelmæssig rapportering end i de danske og slesvig-

holstenske krav for egenkontrol. Der stilles generelt ikke krav til

egenkontrol til virksomheder, der alene har en bygningsgodkendelse i

Slesvig-Holsten.

Virksomheder med miljøgodkendelse er i alle landene underlagt

regelmæssigt tilsyn. I Slesvig-Holsten udføres der i praksis kun tilsyn på

IED-virksomheder og stikprøvevis eller ved anmeldelser på

virksomheder med en simpel godkendelse. Der føres eet tilsyn efter en

bygningsgodkendelse. Det reelle faktiske tilsynsniveau er lavere for bilag

2-virksomheder i Slesvig-Holsten end for danske og svenske

virksomheder.

Hovedkonklusionerne på kortlægningen er følgende:

•

Når en virksomhed er omfattet af krav om registrering, som det er

tilfældet for kategori C-virksomheder i Sverige, er detaljerings- og

dokumentationsniveauet i ansøgningsarbejdet tilsvarende for danske

ansøgninger om miljøgodkendelse. Den væsentlige forskel er, at

sagsbehandlingstiden er betydelig kortere, og virksomheden kan

hurtigere påbegynde produktion. I Sverige vil flertallet af bilag 2-

virksomheder, jf. tidligere, blive betragtet som Kategori C-virksomheder.

For bilag 2-virksomheder i Slesvig-Holsten vil flertallet få eventuelle

miljøkrav integreret i en bygningsgodkendelse. Ansøgning og

udarbejdelse af bygningsgodkendelser er en omfattende proces

omfattende alle relevante forhold i relation til lokalisering, bygnings-

masse og arkitektur, indretning og nødvendige installationer mv. Både i

Sverige og Danmark kræves særskilte byggetilladelser, men det er en

proces, der kører i sit eget spor. Hvis man isolerer miljøreguleringen i

bygningsgodkendelser i Slesvig-Holsten, er der tale om en lempeligere

ansøgnings- og godkendelsesproces. En virksomhed i Slesvig-Holsten

er dog underlagt krav om anvendelse af akkrediteret konsulent til

udarbejdelse af ansøgning, mens et tilsvarende krav ikke gælder i

Danmark og Sverige.

•

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Overblik over proces, dokumentationskrav og hjælpeværktøjer

Tabel: Sammenligning af administrative processer, dokumentationskrav og adgang til hjælpeværktøjer i Danmark, Sverige og Slesvig-Holsten (gældende for analysens virksomhedstyper)

Danmark

Parametre

Miljøgodkendelse

Sverige

Registrering

Miljøgodkendelse

Slesvig-Holsten

Bygningsgodkendelse

Miljøgodkendelse (simpel)

Krav om ansøgning om miljøgodkendelse

Ja, ansøgning om miljøgodkendelse

Nej, men krav om registreringsansøgning

Ja, ansøgning om miljøgodkendelse

Nej, men krav om generel

bygningsgodkendelse, hvori miljøforhold Ja, ansøgning om miljøgodkendelse

kan beskrives

Nej, bl.a. særskilt planlægningsfase for

Natura 2000 og habitater

Nej, bl.a. særskilt planlægningsfase for

Natura 2000 og habitater

Integration med Natura 2000 og

habitatdirektivet

Ja, med krav til Natura 2000 og beskyttelse af Ja, med krav til Natura 2000 og beskyttelse Ja, med krav til Natura 2000 og

habitater

af habitater

beskyttelse af habitater

Krav om konsultation med myndighed før

ansøgning

Offentlig høring

Valgfrit

Nej

Nej,

Nej

Den administrative proces

Krav til egenkontrol

Ja (detaljeret og godkendt program)

Nej, intet krav om forebyggende

egenkontrol, men indsamling af

Ja, i noget omfang

dokumentation for eventuelle emissioner

der skal vises på forlangende

Nej

Nej, eller begrænset, afhængigt af

virksomhedstype

Regelmæssig rapportering til myndigheder

Nej, eller begrænset, afhængigt af

virksomhedstype

1-3 år afhængig af risikoscore, delvis

brugerbetalt

Ja, mindst en gang årligt

Regelmæssig tilsyn

1-3 år

Intet krav om regelmæssigt tilsyn. Tilsyn

Ja, men i praksis ikke regelmæssigt

foretages, hvis dette vurderes

tilsyn

nødvendigt

Ubegrænset. Revurderes ved væsentlige

ændringer af produktion eller

bygningsmasse

12 uger

Gyldighed af tilladelsen

Tidsubegrænset og 8 års retsbeskyttelse mod

ændringer i vilkår. Kan herefter revurderes.

Ubegrænset. Revurderes ved væsentlige

Øget forurening kan dog forårsage krav om

ændringer af produktion eller

bygningsmasse

tillægsgodkendelse inden for den 8-årige

periode med retsbeskyttelse.

34 uger (gennemsnit)*

Ja, det er en mulighed

6 uger

Ja, flertallet anvender denne

Ubegrænset. Revurderes ved væsentlige

ændringer af produktion eller

Ubegrænset

bygningsmasse

52 (anslået gennemsnit)

Ja, flertallet anvender denne

Ja, individualiserede i godkendelse

12-16 uger (anslået gennemsnit)

Sagsbehandlingstid hos myndighed

Anvendelse af ekstern konsulent

Vurdering af BAT

Informationskrav ved ansøgning

og opfølgning

Ja, akkrediteret konsulent skal anvendes Ja, akkrediteret konsulent skal anvendes

Nej, men brug af “state of art”-

standarder defineres som BAT

Nej, men brug af “state of art”-standarder

defineres som BAT

Oplysningskrav om egenkontrol i

ansøgning

Nej og ja.

Nej ved standardvilkår.

Ja, med henvisning til generel lovgivning

Ja ved individuelle vilkår.

Nej og ja

Nej ved standardvilkår: ingen oplysningskrav,

men standardvilkår skal vurderes om værende

Ja, konkret plan i ansøgning

irrelevante. Ja ved Individuelle vilkår: der er

oplysningskrav om angivelse af egenkontrol i

ansøgning

Ja, bl.a. digitale godkendelsesvejledning

udgivet juni 2014

Begrænset

Ja, konkret plan i ansøgning

Nej

Vejledning tilgængelig vedr.

miljøregulering, inkl. BAT

Adgang til hjælpeværktøjer og

systemer

Vejledning tilgængelig vedr.

ansøgningsproces

Digitaliseret ansøgningsprocedure

Begrænset

Nej

Ja, det er muligt at ansøge via Miljøstyrelsens

Nej

hjemmeside..**

*Kilde: Deloitte (2014): Analyse og kortlægning af miljøgodkendelser

**Note: Fra 1. januar 2016 bliver det obligatorisk i Danmark, at miljøgodkendelser søges digitalt

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Miljøgodkendelse i Danmark - introduktion

Miljøgodkendelsesprocessen i Danmark

I Danmark skal alle bilag 2-virksomheder have en miljøgodkendelse.

Med en miljøgodkendelse får en virksomhed i Danmark en tilladelse til at gå

i produktion med sit anlæg på givne vilkår. Som beskrevet tidligere,

integreres relevante miljøkrav i en miljøgodkendelse, som en virksomhed i

den forbindelse skal efterleve. Det drejer sig bl.a. om vilkår vedrørende

indretning og drift og vilkår vedrørende egenkontrol, der bestemmes med

udgangspunkt i BAT og eventuelt hensyn til habitater. Nogle

miljøgodkendelser gives på baggrund af standardvilkår, jf. bekendtgørelse

om standardvilkår og godkendelsesbekendtgørelsen.

Ansøgnings- og godkendelsesprocessen (procestrin)

Alle bilag 2-virksomheder skal igennem samme godkendelsesproces ved

ansøgning, jf. figuren nedenfor.

En godkendelsesproces indledes med, at en virksomhed udarbejder en

ansøgning om miljøgodkendelse. Dette kan ske i samarbejde med en

ekstern konsulent, der enten står for den samlede udarbejdelse af

ansøgningen eller enkelte opgaver, fx OML-beregning. Herefter fremsendes

ansøgningen til myndigheden, der har til ansvar at behandle ansøgningen.

Myndigheden vil indledningsvis undersøge, om den fremsendte ansøgning

opfylder informationsbehovet til udarbejdelse af en miljøgodkendelse. Hvis

ikke, vil myndigheden sende en forespørgsel på supplerende information til

virksomheden, som derefter har ansvar for at fremsende den supplerende

information. Når myndigheden har tilstrækkelig information, vil denne

udarbejde et udkast til en miljøgodkendelse, hvor konkrete vilkår er

formuleret. Der vil typisk være 20-30 vilkår i bilag 2-godkendelser.

Når virksomheden har indsendt en ansøgning om miljøgodkendelse har

ansøger mulighed for at søge om tilladelse til at påbegynde anlægs- og

byggearbejde. Denne tilladelse kan udstedes før miljøgodkendelsen er

blevet meddelt, dog skal myndighederne vide, at der kan meddeles

miljøgodkendelse.

Myndighedernes udkast til miljøgodkendelse sendes til kommentering hos

virksomheden, og disse behandles og indarbejdes i endelig

miljøgodkendelse af myndigheden.

Virksomhed

Myndighed

Det samlede billede af processen i Danmark set i forhold til Sverige og

Slesvig-Holsten er, at det er en tids- og ressourcekrævende proces med

bl.a. mere detaljerede dokumentationskrav for luftemissioner for de

brancher, hvor OML-beregninger kræves. Det er endvidere en proces, som

har en længere sagsbehandlingstid og kan derfor strække sig over en

længere periode og derved bidrage til at forsinke igangsættelse af planlagte

produktionsprocesser.

I det følgende beskrives ansøgnings- og godkendelsesprocessen, hvorefter

der gås i dybden med dokumentationskrav og adgang til værktøjer og

systemer.

Figur 1: Den administrative proces for miljøgodkendelse til bilag 2-virksomheder i Danmark

Forespørgsel om

supplerende information og mulighed for

at søge om tilladelse til til at påbegynde

bygge

–

og anlægsarbejde

Udarbejdelse af

ansøgning om

miljøgodkendelse

Ansøgning om

miljøgodkendelse

indsendes

Ansøgning behandles

af kommunal

myndighed

Miljøgodkendelse

modtages til

kommentering

Endelig

miljøgodkendelse

behandles af kommunal

myndighed

Miljøgodkendelse

meddeles

–

etablering

af drift

Egenkontrol

Tilsyn udføres af

kommunal myndighed

Eventuel

Revurdering af

miljøgodkendelse

Supplerende information

fremsendes og evt. meddeles

tilladelse til at påbegynde

bygge- og anlægsarbejde

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Miljøgodkendelse i Danmark

–

administrativ proces

Der er intet krav om offentlig høring ved bilag 2-virksomheder. I de tilfælde,

hvor der er identificeret parter skal et udkast af miljøgodkendelse sendes til

høring hos disse (partshøring).

Den endelige miljøgodkendelse meddeles virksomheden, og denne kan

starte produktion. Når godkendelsen meddeles virksomheden er der en 4

ugers klagefrist, og godkendelsen kan som udgangspunkt udnyttes i

klageperioden.

Sammen med godkendelsen skal der indhentes en spildevandstilladelse,

hvis der udledes spildevand til offentlig kloak. Efterfølgende skal

virksomheden sikre overholdelse af krav i miljøgodkendelsen ved hjælp af

relevante foranstaltninger og egenkontrol. Myndigheden vil inden for en

periode mellem 1

–

3 år føre tilsyn med virksomheden afhængig af bl.a. den

fastsatte miljørisikovurdering af virksomheden, jf. Bekendtgørelse om

miljøtilsyn. Den ordinære del af tilsynet er delvist brugerbetalt.

Kommunen er godkendende og tilsynsførende myndighed for de udvalgte

bilag 2-virksomheder, der indgår i denne analyse, og derfor tages der

udgangspunkt i kommunens rolle ved kortlægning af den administrative

proces.

En miljøgodkendelse er tidsubegrænset. En miljøgodkendelse giver

virksomheden retsbeskyttelse i 8 år mod nye krav til en allerede godkendt

virksomhed/aktivitet. Efter 8 år kan myndighederne revurdere

miljøgodkendelsen, og derefter kan godkendelsen revurderes minimum

hvert 10 år efter § 41 i miljøbeskyttelsesloven. Der er dog intet krav om, at

myndighederne revurderer miljøgodkendelser. Såfremt virksomheden

foretager ændringer på en måde, der indebærer forøget forurening, eller

ønsker at igangsætte godkendelsespligtige aktiviteter, skal virksomheden

søge om en tillægsgodkendelse. En sådan kan meddeles inden for den 8-

årige retsbeskyttelse (efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven). I sjældne tilfælde

kan en miljøgodkendelse gøres tidsbegrænset.

På dette punkt adskiller det danske godkendelsessystem sig fra det

svenske og slesvig-holstenske. Her er tilladelsen også tidsubegrænset,

men der kan i de andre lande ske stramninger som følge af ændringer i

lovgivningen, for eksempel hvis emissionsværdier skærpes (dog ikke for

bygningsgodkendelser i Slesvig-Holsten).

Behandlingstiden i Danmark er i gennemsnit 34 uger for bilag 2-

virksomheder. Dette kan dog variere betydeligt afhængig af aktivitetstype,

virksomhedens branche, kompleksiteten i den enkelte ansøgning,

indhentning af supplerende information samt den enkelte kommunes

forvaltning. Eksempelvis viste Deloittes

analyse og kortlægning af

miljøgodkendelser

til Finansministeriet i 2014 en gennemsnitlig

sagsbehandlingstid på 41 uger, hvis der skulle indhentes supplerende

materiale, hvorimod en kommunal myndighed uden behov for indhentning

af supplerende materiale havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 26

uger.

Som det senere vil fremgå er den estimerede gennemsnitlige

behandlingstid længere i Danmark end ved en registrering i Sverige og en

godkendelse i Slesvig-Holsten, men ikke ved en godkendelse i Sverige.

Den lange behandlingstid indebærer, at en industrivirksomhed skal

planlægge etablering af eller ændring i drift i længere tid, før en

miljøgodkendelse skal meddeles. Så vidt det er oplyst, vil Regeringen indgå

en aftale med KL, som skal afkorte sagsbehandlingstiden væsentligt.

I Danmark er den godkendende myndighed og den tilsynsførende

myndighed samme udførende myndighed.

Hvis virksomheden ikke overholder de fastsatte vilkår indskærpes disse.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Miljøgodkendelse i Danmark

–

administrativ proces

Dokumentationskrav ved ansøgning og egenkontrol

Ansøgningen om miljøgodkendelse har til formål dels at dokumentere, at

virksomhedens produktion ikke påfører omgivelserne forurening, der er

uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet og dels at

angive, hvordan virksomheden kan sikre opfyldelse af kravene i den

endelige miljøgodkendelse.

Hvorvidt ansøger er omfattet af standardvilkår eller ej har en betydning for

hvilke oplysningskrav, der stilles ved ansøgning om miljøgodkendelse. For

flertallet af virksomheder, der indgår i denne analyse, er der fastlagt

standardvilkår (A203, A205, E207, F207 og E212), hvorimod der for to

fødevarevirksomheder (F204 og F204) ikke er standardkrav. For dem stilles

derfor andre oplysningskrav og dokumentationskrav ved denne ansøgning

om miljøgodkendelse.

Virksomheder, der er omfattet af standardvilkår, skal ansøge jf.

bekendtgørelse om standardvilkår. Af denne bekendtgørelse fremgår bl.a.

oplysningskrav, der er tilpasset de enkelte listevirksomheder. Eksempelvis

er oplysningskrav til ansøgning om miljøgodkendelse for en

foderstofproduktion (E207) reguleret efter de i bilag 1, afsnit 8, 8.3. angivne

oplysningskrav. Se tabel til højre.

Tabel. Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse i Danmark, jf. bekendtgørelse om standardvilkår

Oplysningskrav ved ansøgning om

miljøgodkendelse

Beskrivelse af krav

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Detaljeret information om ansøger

B. Oplysninger om virksomhedens art

C. Oplysninger om etablering

D. Oplysninger om virksomhedens

placering og driftstid

E. Tegninger over virksomhedens

indretning

F. Beskrivelse af virksomhedens

produktion

Listebetegnelser, beskrivelse af ansøgte projekt

Planer over bygningsmæssige

udvidelser/ændringer, herunder tidsplan

Oversigtsplan, virksomhedens

lokaliseringsovervejelser, oplysninger om til

–

frakørselsforhold

Tekniske beskrivelser ledsaget af tegninger for

bl.a. placeringer af alle bygninger, støj og

vibrationskilder, interne transportveje og

afløbsforhold

Oplysninger om produktionskapacitet og

energiforbrug

Standardvilkår er tilpasset de enkelte listevirksomheder, og er derved med

til at sikre en harmonisering af krav på tværs af kommuner. Der er intet krav

om at angive forslag til egenkontrol i ansøgningen omfattet af BAT

standardvilkår, men ansøger skal angive, om der er nogle standardvilkår,

der vurderes irrelevante.

Luftforurening (massestrømme og emissions-

koncentrationen fra hvert afkast, emissioner af luft

angives og beregning af afkasthøjder). Spildevand,

H. Oplysninger om forurening og

hvis der ansøges om afledning (spildevands-

forureningsbegrænsende foranstaltninger

teknisk beskrivelse, ansøgning til offentlig

spildevandsanlæg). Støj (beskrivelse af støj og

(luftforurening, spildevand, støj, affald,

vibrationskilder)

jord og grundvand)

Affald (beskrivelse af sammensætning og årlig

mængde affald). Jord og grundvand (Beskrivelse

af foranstaltninger)

Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være

irrelevante eller ikke menes at kunne overholde,

skal dette oplyses, idet der samtidig gives en

begrundelse herfor.

I. Andet

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Miljøgodkendelse i Danmark

–

administrativ proces

Virksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår, skal ansøge, jf.

godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 4. Eksempel på oplysningskrav for

virksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår i deres godkendelse

vises i tabellen nedenfor.

Tabel. Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse i Danmark, jf. godkendelsesbekendtgørelsen

Oplysningskrav ved ansøgning om

miljøgodkendelse

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold

B. Oplysninger om virksomhedens art

C. Oplysninger om etablering

Beskrivelse af krav

Detaljeret information om ansøger

Listebetegnelser, beskrivelse af ansøgte projekt

Planer over bygningsmæssige udvidelser/ændringer,

herunder tidsplan

Oversigtsplan, vurdering af støjbelastning ved til- og

frakørselsforhold

Tekniske beskrivelser ledsaget af tegninger for placeringer

af alle bygninger og indhold samt afløbsforhold

Oplysninger om produktionskapacitet, procesforløb,

energianlæg og mulige driftsforstyrrelser eller uheld

For at sikre dokumentation af virksomhedens miljømæssige konsekvenser

skal virksomheden, der ikke er omfattet standardvilkår, angive oplysninger i

ansøgningen i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af

listevirksomhed, jf. bilag 4. Disse omfatter bl.a. oplysninger om

virksomhedens beliggenhed, indretning, valg af teknologi, herunder om

virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og

begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, samt forurening og

forureningsbegrænsende foranstaltninger samt forslag til egenkontrol.

Disse virksomheder skal indsende oplysninger, jf. bilag 5 i godkendelses-

bekendtgørelsen (Kriterier for fastlæggelse af BAT), og de får alene fastsat

individuelle vilkår i deres miljøgodkendelse. Endvidere skal disse

virksomheder angive forslag til egenkontrol med henblik på at kontrollere

overholdelse af grænseværdier, bl.a. kan der angives forslag til

kontrolmålinger og målemetoder samt forslag til rutiner for vedligeholdelse

og kontrol af rensningsforanstaltninger. Det er myndigheden, der godkender

og eventuelt specificerer dokumentationskravet.

Ved sammenligning af oplysningskrav for virksomheder, der er omfattet af

standardvilkår og virksomheder, der ikke er omfattet er, ses to tydelige

forskelle i hhv. oplysningskrav til BAT og egenkontrol.

Der er intet oplysningskrav om BAT eller egenkontrol for virksomheder, der

er omfattet af standardvilkår, hvorimod virksomheder, der får fastsat

individuelle krav, skal oplyse om dette.

I forbindelse med en ansøgning om miljøgodkendelse vil den godkendende

myndighed undersøge, hvorvidt der skal være vilkår til beskyttelse af

habitater/Natura 2000, som en integreret del af behandlingen af

ansøgningen. Det er i praksis myndigheden, der udfører relevante

vurderinger af dette.

D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed

E. Tegninger over virksomhedens indretning

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

G. Oplysninger om valg af teknologi (BAT)

Redegøres for valgte teknologi og andre teknikker

H. Oplysninger om forurening og

forureningsbegrænsende foranstaltninger

(luftforurening, spildevand, støj, affald, jord og

grundvand)

Luftforurening (massestrømme og emissions-

koncentrationen fra hvert afkast, emissioner af luft angives

og beregning af afkasthøjder). Spildevand, hvis der

ansøges om afledning (spildevands-teknisk beskrivelse,

ansøgning til offentlig spildevandsanlæg). Støj (beskrivelse

af støj og vibrationskilder)

Affald (beskrivelse af sammensætning og årlig mængde

affald). Jord og grundvand (Beskrivelse af foranstaltninger)

I. Forslag til vilkår og egenkontrol

Forslag til kontrolmålinger som prøvetagningssteder,

målemetoder og målingernes hyppighed og forslag til

rutiner for vedligeholdelse og kontrol af

rensningsforanstaltninger.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Miljøgodkendelse i Danmark

–

administrativ proces

Dokumentationskrav og oplysningskrav varierer derfor i forhold til om

virksomheden er omfattet

standardvilkår eller individuelle vilkår.

Endvidere kan disse variere mellem industrivirksomheder afhængig af

produktionsstørrelse, anlæg og indretning, beliggenhed m.m. Som følge af

dette er der stor variation i kompleksiteten ved udarbejdelse af ansøgning

for de godkendelsespligtige virksomheder.

Administrative værktøjer ved ansøgning

Det vurderes, at godkendelsespligtige virksomheder har flere tilgængelige

informationskilder til vejledning om udarbejdelse af ansøgning samt

overholdelse af gældende miljøkrav.

Den ansøgende virksomhed har mulighed for at få direkte vejledning og

bistand af myndighederne ved udarbejdelse af ansøgning, herunder

information om regelgrundlag og fastlæggelse af de gældende krav og

rammer for virksomheder. Den godkendende myndighed kan dog ikke

påtage sig ansvar for at rådgive den enkelte virksomhed om konkrete

løsninger på eventuelle miljøproblemer, som kan udløse erstatningsansvar,

hvis der vælges en forkert løsning.

Tilgængelig information vedrørende udarbejdelse af ansøgning og

opfyldelse af miljømæssige krav kan også findes på internettet, bl.a. på

Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens hjemmesider. Her findes der konkret

information om BAT, Natura 2000-screening, orienteringer indeholdende

vejledende grænseværdier, specifikke branchebekendtgørelser og

bekendtgørelsen om standardvilkår samt vilkår for brugerbetaling og

retningslinjer for miljømyndighedernes behandling af ansøgningen.

Endvidere findes der en konkret godkendelsesvejledning om udarbejdelse

og behandling af ansøgning, der er publiceret af Miljøstyrelsen i 2014.

Denne godkendelsesvejledning består af guider til hhv. virksomheder og

myndigheder og indeholder vejledninger til bl.a. princippet om BAT,

tilstrækkelig oplyst sag og risikovirksomheder.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Registrerings- og miljøgodkendelsesprocesserne i Sverige

I Sverige vil en bilag 2-virksomhed i de fleste tilfælde være en kategori C-

virksomhed. En kategori C-virksomhed skal registrere sin produktion seks uger

før produktionsstart. I nogle tilfælde vil en bilag 2-virksomhed blive defineret

som en kategori B-virksomhed og skal ligesom i Danmark ansøge om en

miljøgodkendelse.

Først beskrives den administrative proces for kategori C-virksomheder i

Sverige, hvorefter godkendelsesprocessen for kategori B-virksomheder

beskrives.

Registreringsprocessen i Sverige

Med en registrering får en kategori C-virksomhed tilladelse til produktion

indenfor en seks ugers periode, med mindre den lokale myndighed, der

modtager registreringen, gør indsigelse.

Sammenligner man med processen, som bilag 2-virksomheder i Danmark er

underlagt, vurderes det samlet set, at tilsvarende virksomheder i Sverige er

underlagt en lempeligere administrativ proces, idet kategori C-virksomheder

alene skal registrere, det vil sige, anmelde deres produktion hos den

kommunale myndighed, og der stilles ingen krav om offentlig høring.

Krav til dokumentation i ansøgningsprocessen for registrering kan sidestilles

med de danske krav til information i forbindelse med en ansøgning.

Figur 1: Den administrative proces for registrering af kategori C-virksomheder i Sverige

Virksomhed

Forespørgsel om

supplerende information

Myndighed

Der pålægges virksomheder i Sverige en omfattende forpligtigelse til

egenkontrol og dokumentation samt regelmæssig rapportering til

myndigheder. Sammenlignet med tilsvarende danske bilag 2-virksomheder,

vurderes byrden at være større for svenske virksomheder på dette punkt.

Registreringsprocessen (procestrin)

Registreringsprocessen for kategori C-virksomheder i Sverige indledes med

udarbejdelse af en ansøgning om registrering og afsluttes med rapportering

og tilsyn, jf. procesfiguren nedenfor.

En registreringspligtig virksomhed skal indledningsvis udarbejde en

ansøgning om registrering efter de gældende oplysningskrav. En

virksomhed kan vælge at udarbejde denne selv eller anvende en ekstern

konsulent til dette. Efter udarbejdelsen indsendes ansøgningen til

behandling hos den kommunale myndighed. Hvis der mangler oplysninger

for at kunne behandle registreringen, sendes der en forespørgsel om

supplerende information til virksomheden, som derefter har pligt til at

fremsende denne information.

Udarbejdelse af

registrering

Registrering indsendes

Registrering behandles

af kommunal

myndighed

Tilladelse til produktion

modtages

–

etablering

og drift

Egenkontrol og

monitorering (plan)

Rapportering til den

kommunale myndighed

Tilsyn

Supplerende

information

fremsendes

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Registrerings- og miljøgodkendelsesprocesserne i Sverige

Virksomheden skal indsende registreringen minimum 6 uger før

etableringen eller ændringen i driften træder i kraft.

Dokumentationskrav ved ansøgning og egenkontrol

Ved udarbejdelse af en registrering skal en kategori C-virksomhed altid

inkludere en generel beskrivelse af virksomheden, planer og tekniske

specifikationer, der giver den kommunale myndighed mulighed for at

vurdere omfanget af virksomhedens aktiviteter, og derved dens indvirkning

på miljøet, samt hvorvidt virksomheden opfylder BAT-vilkår. Dette omfatter

bl.a. oplysninger om virksomhedens beliggenhed, beskrivelse af

virksomhedens energiforbrug, oplysninger om emissioner til vand,

emissioner til luft, affald, støj samt håndtering af disse.

Det kræves, at en virksomhed ved registrering angiver en konkret plan for

egenkontrol, der skal godkendes af myndighederne ved behandling af

registreringen. Denne plan skal bl.a. angive kontrol af opfyldelse af

miljøkrav, overvågning af driftsudstyr samt løbende vurdering af

miljørisikoen. Endvidere stilles der krav til virksomhedens indsats for

vedvarende energioptimering i produktionen samt ved transport; målinger,

rapporter om forbrug og fremlæggelse af eksterne inspektioner.

For nogle kategori C-virksomheder kan det være nødvendigt at vedlægge

yderligere dokumentation i form af miljøvurderinger, oversigt over

transportbrug, planer for energiforbrug, kontrolrapporter, planer for

udledning af spildevand, beskrivelse af rengøringsprocesser, opgørelse af

kemisk lager m.m. Kravene til dokumentation varierer for virksomheder

afhængig af bl.a. produktionsstørrelse, produktionstype, indretning og

beliggenhed, herunder adgang til offentlig kloak.

I Sverige er BAT-krav ikke tilpasset brancher på tilsvarende vis som det er

blevet gjort for udvalgte bilag 2-virksomheder i Danmark. Dog er Sverige

netop ved at udarbejde standardvilkår for BAT i fødevareindustrien.

Som i Danmark vil den godkendende myndighed undersøge, hvorvidt der

skal tages hensyn til habitater/Natura 2000, som en integreret del af

behandlingen af registreringen.

Når registrering meddeles, og der dermed gives tilladelse til produktion, er

virksomheden omfattet af krav om forebyggende egenkontrol og

monitorering samt regelmæssig rapporteringspligt til den kommunale

myndighed. De kommunale myndigheder vil foretage regelmæssigt tilsyn

med virksomheden indenfor et tidsinterval på 1

–

3 år afhængig af

forureningsmængden. En registrering er gyldig på ubestemt tid, eller indtil

der foretages ændringer i virksomhedens aktiviteter, som forårsager

betydelige gener for miljøet.

Til forskel fra dansk lovgivning er virksomheden ikke

”fredet”

i et bestemt

antal år, inden de kommunale myndigheder kan meddele påbud eller

forbud. Gyldigheden af en registrering skal revurderes ved væsentlige

ændringer af produktion eller bygningsmasse. Det skaber en tendens til, at

ansøgere i Sverige ofte angiver en større produktionsmængde, end de

nødvendigvis har planlagt, idet virksomhederne dermed har mulighed for at

udvide uden at skulle registreres på ny.

Behandlingstiden på en registrering i Sverige er betydelig kortere end i

Danmark, idet Sverige har en gennemsnitlig behandlingstid på 6 uger. Som

i Danmark er den godkendende og tilsynsførende myndighed en og samme

myndighed i Sverige, nemlig kommunen.

Hvis virksomheden ikke overholder de i en tilladelse fastsatte krav, kan den

kommunale myndighed påbyde virksomheden at ændre dette indenfor en

bestemt frist. Hvis intet sker, kan dette føre til, at sagen bringes for retten

(hvor konsekvenserne omfatter bøder eller fængselsstraf), eller at der

opkræves et økonomisk beløb for den manglende miljømæssige

vedligeholdelse. Det er sjældent, at en virksomheds produktion nedlægges.

I denne analyse tages der, jf. analysens forudsætninger i kapitel 1, ikke

højde for forskelle i lokale/regionale prioriteter og bestemmelser i Sverige,

som eksempelvis, fastsættelse af lokale/regionale miljømål for udledning af

emissioner.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Registrerings- og miljøgodkendelsesprocesserne i Sverige

Administrative værktøjer ved ansøgning

Der er i varierende omfang og kvalitet vejledninger og standarder

vedrørende udarbejdelse af registrering tilgængelige på kommunalt niveau.

Der er endvidere udarbejdet skabeloner til nogle bestemte industrier, som

har til formål at sikre, at alle væsentlige forhold er inkluderet i

registreringerne og den efterfølgende tilladelse. Kommunale myndigheder

afholder informationsmøder og stiller personale til rådighed for vejledning

og information til de virksomheder, der ønsker registrering. En virksomhed

har bl.a. mulighed for at konsultere den kommunale myndighed ved

udarbejdelse af en registrering, hvis virksomheden mangler afklaring på

krav vedrørende indhold eller dokumentation i registreringen. Dette

vurderes typisk at finde sted, når virksomheder udarbejder en ansøgning

uden hjælp fra en ekstern konsulent.

Eksperter vurderer, at der er begrænset dokumentation tilgængelig

vedrørende opfyldelse af BAT-vilkår for de forskellige virksomhedstyper.

Registreringen kan indsendes per brev eller per mail (der tages forbehold

for forskellige metoder hos de regionale myndigheder).

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Registrerings- og miljøgodkendelsesprocesserne i Sverige

Miljøgodkendelsesprocessen i Sverige

Bestemte bilag 2-virksomheder i Danmark vil betragtes som en kategori B

virksomhed i Sverige, og i Sverige er disse ligeledes omfattet af en

miljøgodkendelsesproces.

Det samlede billede af miljøgodkendelsesprocessen i Sverige er, at selve

ansøgningens omfang kan sammenlignes med en miljøgodkendelse i

Danmark, men forberedelsesprocessen vurderes at være længere end for

tilsvarende virksomheder i Danmark, idet der indledningsvis stilles krav om

en forudgående planlægningsproces med den godkendende myndighed

vedrørende afklaring af specifikke krav til indhold i ansøgningen. Derved

bliver ansøgningen tilpasset den enkelte virksomheds forhold fra

begyndelsen.

I Sverige er det ikke praksis, at hver miljøgodkendelse eksplicerer de

konkrete miljøvilkår og forpligtelser, som virksomheden er underlagt. I

Sverige gives der en generel miljøgodkendelse med henvisning til

gældende regler og principper i lovgivningen for den enkelte

virksomhedstype, og dette er typisk bestemt ved drøftelse med den

godkendende myndighed i den forudgående planlægningsproces.

Det svenske reguleringssystem fører regelmæssigt tilsyn med kategori B-

virksomheder, men der pålægges hver virksomhed et betydeligt større

ansvar efterfølgende i form af egenkontrol, monitorering og regelmæssig

rapportering sammenlignet med Danmark.

Ansøgnings- og godkendelsesprocessen (procestrin)

Alle kategori B-virksomheder skal igennem en fastlagt godkendelsesproces

ved ansøgning om miljøgodkendelse, jf. procesfiguren nedenfor.

En godkendelsesproces indledes med en forudgående planlægnings-

proces, hvor virksomheden skal konsultere den regionale myndighed om,

hvordan miljøgodkendelsen skal tilrettelægges ud fra en forhåndsdefineret

procedure. Denne konsultation sker på baggrund af en beskrivelse af den

pågældende aktivitet og et udkast til miljøteknisk vurdering, som

virksomheden er ansvarlig for at udarbejde indledningsvis. Når

virksomheden har udarbejdet en beskrivelse af dens aktivitet, skal denne

drøftes ved konsultation med den regionale myndighed, hvorved det bliver

bestemt, hvilke specifikke forhold der skal tages højde for i ansøgningen,

herunder hvilke forhold der skal indgå i en miljøvurdering, hensyn til

SEVESO-direktivet, potentielle behov for test/prøvetagning, alternative

lokaliseringer, opfyldelse af BAT (graden varierer fra virksomhed til

virksomhed), nationale interesser, Natura 2000-områder, om der er behov

for risikoanalyser mv.

Forespørgsel om

supplerende

information

Figur: Den administrative proces for miljøgodkendelse til kategori B-virksomheder

i Sverige

Virksomhed

Myndighed

Beskrivelse af

aktivitet

udarbejdes

Konsultation

med regional

myndighed

Indledende

høring hos

relevante

interessenter

Udarbejdelse af

ansøgning om

miljøgodkendelse

Ansøgning om

miljøgodkendelse

indsendes

Ansøgning

behandles af

regional

myndighed (samt

offentlig høring)

Miljøgodkendelse

meddeles

–

etablering og

drift

Egenkontrol og

monitorering

(plan)

Rapportering til

den regionale

myndighed

Monitorering og

tilsyn

Forudgående planlægningsproces

Supplerende

information

fremsendes

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Registrerings- og miljøgodkendelsesprocesserne i Sverige

Efter konsultationen skal beskrivelsen sendes i indledende høring hos

relevante

interessenter (bl.a. naboer og NGO’er),

hvorefter virksomheden

skal indarbejde al informationen i den endelige ansøgning om

miljøgodkendelse.

Virksomheden udarbejder den endelige ansøgning og sender denne til

behandling hos den regionale myndighed. Der er en tendens til, at

virksomheder anvender en ekstern konsulent til udarbejdelse af ansøgning

om en miljøgodkendelse.

Den regionale myndighed vil indledningsvis undersøge, om den fremsendte

ansøgning opfylder informationsbehov for udarbejdelse af en

miljøgodkendelse. Hvis ikke, har myndigheden mulighed for at sende en

forespørgsel om supplerende information til virksomheden, som derefter

har pligt til at fremsende denne supplerende information.

Herefter behandler den regionale myndighed ansøgningen, udarbejder et

udkast til miljøgodkendelsen, og sender denne i offentlig høring. Herved

adskiller den svenske miljøgodkendelsesprocedure sig fra den danske.

Resultaterne af høringsprocessen skal anvendes, når der træffes

beslutninger om bl.a. forebyggende foranstaltninger i den endelige

miljøgodkendelse.

En miljøgodkendelse skal revurderes, når der sker væsentlige ændringer af

produktionen eller bygningsmassen, eller når der sker væsentlige

ændringer i lovgivningen. Til forskel fra dansk lovgivning er virksomheden

ikke fredet i et bestemt antal år, inden de regionale myndigheder kan

meddele påbud eller forbud. Det skaber en tendens til, at ansøgere i

Sverige ofte angiver en større produktionsmængde end de måske har

planlagt, idet virksomhederne dermed har mulighed for at udvide, uden at

skulle ansøge om en tillægsgodkendelse. I Sverige ansøger de fleste

virksomheder om en tillægsgodkendelse hvert 10. år. Det vurderes dog, at

mange virksomheder søger om ny miljøgodkendelse med ca. 10

–

15 års

mellemrum, idet de har foretaget større ændringer, der har betydelig

miljøindvirkning, og derfor er der nye miljøforhold der kraver nye miljøkrav.

Behandlingstiden i Sverige vurderes gennemsnitlig at være længere end i

Danmark, idet Sverige har en gennemsnitsbehandlingstid på 52 uger. Der

er dog relativt færre virksomheder end i Danmark, der vil være omfattet af

denne miljøgodkendelsesproces i Sverige.

Som i Danmark er den godkendende og tilsynsførende myndighed samme

instans i Sverige. I Sverige er det dog regionen, der har ansvaret, hvorimod

kommunen har ansvaret i Danmark (for virksomheder omfattet denne

analyse).

Hvis virksomheden ikke overholder de i miljøgodkendelsen fastsatte krav,

kan den regionale myndighed påbyde virksomheden at ændre dette

indenfor en bestemt frist. Hvis intet sker, kan dette føre til, at sagen bringes

for retten (hvor konsekvenserne omfatter bøder eller fængselsstraf), eller

der kræves et økonomisk beløb for den manglende miljømæssige

vedligeholdelse. Det er sjældent, at en virksomheds produktion nedlægges.

I denne analyse tages der ikke forbehold for forskelle i lokale/regionale

prioriteter og bestemmelser i Sverige, som eksempelvis, fastsættelse af

lokale/regionale miljømål for udledning af emissioner.

Når virksomheden har modtaget miljøgodkendelsen, er den efterfølgende

underlagt regelmæssigt monitorering og forebyggende egenkontrol, hvilket

sikrer, at der udarbejdes dokumentation til regelmæssige (typisk årlig)

rapportering til den regionale myndighed. Opfyldelse af disse krav vurderes

at være mere ressourcekrævende end kravene om egenkontrol og

rapportering for bilag 2-virksomheder i Danmark. I Sverige anvender

virksomheder typisk en konsulent til af udføre den regelmæssige

rapportering.

De regionale myndigheder bruger rapporteringen til at vurdere behovet for

opfølgende tilsyn, og det sker typisk en gang for hvert 1-3 år afhængig af

ændringer i produktionsstørrelse, forureningseffekt, rapportering og

udarbejdelse af nye BAT-krav.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Registrerings- og miljøgodkendelsesprocesserne i Sverige

Dokumentationskrav ved ansøgning og egenkontrol

Ved ansøgning om miljøgodkendelse i Sverige skal en kategori B-

virksomhed altid inkludere en miljøvurdering og en konkret ansøgning, der

indeholder information til vurdering af opfyldelsen af BAT-vilkår.

En miljøvurdering skal bl.a. indeholde administrative oplysninger, rapport

om alternative placeringer og konfigurationer af operationerne,

ressourcestyring (jord, vand, energi og andre ressourcer), miljømæssige

virkninger og konsekvenser af spildevand og emissioner til vand og luft,

forurenede områder og beskyttelsesforanstaltninger.

En konkret ansøgning skal indeholde en generel beskrivelse af

virksomhedens administrative forhold og aktiviteter, oplysninger om krav,

foranstaltninger og foreslåede vilkår for virksomhed, gyldige beslutninger i

overensstemmelse med gældende miljølovgivning, oplysninger om

virksomhedens beliggenhed, beskrivelse af virksomhedens produktion

(råvarer, kemikalier og energiforbrug), oplysninger om emissioner til vand

og luft, støj, affald og transporter, resultater af eventuelle uheld,

udarbejdelse af en konkret plan for egenkontrol, oplysninger om fastsatte

miljømål m.m. Disse er alle oplysninger, der er med til at vurdere, hvorvidt

virksomheden opfylder BAT-vilkårene.

Det er ligeledes et krav, at virksomheden skal udarbejde årlige

miljørapporter og eventuelt anden information til myndigheden.

Som en del af en miljøgodkendelse reguleres emissioner til vand, luft,

kemikalier, støj, affald, luft og andre forhold, og disse begrænsninger er

altid baseret på en individuel vurdering og kendskab til den ansøgende

virksomhed. Eksempelvis en godkendelse til udledning af spildevand vil

altid regulere, hvordan vand skal udledes (fx via offentligt renseanlæg eller

ved direkte udledning), hvor ofte en virksomhed skal rense

afløb/kloakker/brønde m.m., og hvilke krav der stilles til installation af intern

spildevandsanlæg. Regulering af spildevand er bestemt ud fra specifikke

lokale forhold. Der er typisk ikke angivet tekniske krav i miljøgodkendelser.

Det skal dog bemærkes, at en tilladelse til udledning af spildevand kan

være tidsbegrænset, idet der angives krav om at opnå lavere emissioner

efter en bestemt tidsperiode. Eksempelvis kan en virksomhed være

omfattet følgende krav: virksomheden kan i år udlede 2O mg/m3 vand, efter

år X udlede 15 mg/m3 vand og efter år Z udlede højst 10 mg/m3 vand.

I Sverige reguleres håndtering af spildevand efter kommunale og lokale

forhold angivet i ABVA (Bestemmelser for brugen af vand), hvilket betyder,

at krav om spildevand kan varierer betydeligt for virksomheder i Sverige alt

efter hvor de har beliggenhed. Krav afhænger af hvorvidt en virksomhed

anvender lokale rensningsanlæg eller eget rensningsanlæg. Ved

anvendelse af lokale rensningsanlæg fastsættes grænser for både BOD og

COD i de fleste tilfælde. Hvis en virksomhed har eget rensningsanlæg

gælder der helt andre krav.

De svenske eksperter i projektteamet vurderer, at fødevareindustrien

generelt har et lavere byrdekrav ved udarbejdelse af en ansøgning ved

sammenligning med andre industrier i Sverige. Dette kan dog også variere

ud fra produktionsstørrelse og kompleksitet i anvendelsen af teknologi. En

afgørende faktor for bestemmelse af kompleksitet er, hvorvidt en ansøgning

skal omfatte emissioner til behandling af spildevand kommunalt eller ved

anden aktør.

Udarbejdelsen af ansøgningen kan være kompleks eller relativt simpel

afhængig af krav til dokumentation. Dokumentationskravene varierer

afhængig af virksomhedens beliggenhed, omkringliggende virksomheder,

relevante interessenter, produktionsstørrelse og industristandarder.

Beliggenhed kan bl.a. bevirke, at der skal tages højde for bestemte lokale

reguleringer, såsom ABVA (kommunal regulering af spildevand) og

miljøzoner (som regulering af trafik).

Det er et standardkrav, at virksomheden skal udvikle et

kontrolprogram,

som er et udførligt forslag til, hvordan virksomheden og myndigheden kan

kontrollere virksomhedens miljøperformance gennem egenkontrolrutiner,

målinger og dokumentation, rapporteringsformater mv.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Registrerings- og miljøgodkendelsesprocesserne i Sverige

For bestemte virksomheder kan der kræves godkendelser, som ikke er

integreret i miljøgodkendelsen, herunder godkendelse til midlertidig

oplagring af farligt affald, godkendelse til brandfarlige varer og farligt gods

eller en SEVESO-godkendelse. Dette vurderes i den forudgående

planlægningsproces og stiller yderligere dokumentationskrav til den enkelte

virksomhed ved ansøgning.

Som i Danmark er hensyn til Natura 2000 integreret i miljøgodkendelsen.

I Sverige er BAT-krav ikke tilpasset brancher på samme måde som det er

tilfældet med standardvilkår for udvalgte bilag 2-virksomheder i Danmark.

Dog er Sverige netop ved at udarbejde standardvilkår for BAT i

fødevareindustrien.

Administrative værktøjer ved ansøgning

I Sverige er der både nationale og regionale vejledninger og standarder

tilgængelige i varierende omfang og kvalitet. Disse indeholder information

vedrørende generelle lovgivningskrav, regionale lovgivningskrav og

vejledning til udarbejdelse af ansøgning.

Myndighederne i Sverige har udarbejdet ansøgningsskabeloner til bestemte

industrier, der har til formål at sikre, at alle væsentlige forhold er inkluderet i

ansøgningerne og den efterfølgende miljøgodkendelse. Som på kommunalt

niveau bliver der afholdt informationsmøder og stillet personale til rådighed

for vejledning og information til de ansøgende virksomheder. Eksperter

vurderer, at der er begrænset dokumentation tilgængelig vedrørende BAT-

vilkår for de forskellige virksomhedstyper.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Bygningsgodkendelse og (simpel) miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten

I Slesvig-Holsten vil langt hovedparten af de danske bilag 2-virksomheder

skulle have en bygningsgodkendelse. Enkelte skal have en miljøgodkendelse

efter den simple procedure.

Først beskrives bygningsgodkendelsesprocessen, hvorefter den simple

miljøgodkendelsesproces beskrives.

Bygningsgodkendelsesprocessen i Slesvig-Holsten

Alle virksomheder i Slesvig-Holsten skal have en bygningsgodkendelse, og i

de tilfælde, hvor virksomhederne også skal have en miljøgodkendelse, er

bygningsgodkendelsen integreret i denne. De fleste virksomheder, som

betragtes som bilag 2-virksomheder i Danmark, er blot underlagt krav om

bygningsgodkendelse i Slesvig-Holsten. Miljøkrav kan indgå i

bygningsgodkendelsen.

Det samlede billede er, at det, som ved registreringer i Sverige, er

administrativt væsentligt enklere og hurtigere som bilag 2-virksomhed at

opnå en bygningsgodkendelse sammenlignet med at opnå en

miljøgodkendelse i Danmark. En ansøgning om bygningsgodkendelse er

nemmere, enklere og mindre ressourcekrævende at udarbejde end en

ansøgning om miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten, idet der er en enklere

administrativ proces, og der stilles færre krav til omfang af dokumentation

samt udarbejdelse af miljøvurdering. Dog er kravet om brug af ekstern

assistance et fordyrende element.

Til forskel fra sammenlignelige bilag 2-virksomheder i Danmark er der ingen

krav om egenkontrol eller regelmæssigt tilsyn ved bygningsgodkendelse i

Slesvig-Holsten, hvilket stiller mindre byrdekrav til tyske industrivirksomheder

omfattet af denne analyse. Der gennemføres et tilsyn, når byggearbejdet er

færdiggjort.

Figur 1: Den administrative proces for bygningsgodkendelse i Slesvig-Holsten

Udarbejdelse af

ansøgning om før-

tilladelse - valgfrit

Ansøgning om før-

tilladelse

fremsendes -

valgfrit

Ansøgning om før-

tilladelse behandles af

kommunal

bygningsmyndighed

Før-tilladelse

modtages

Udarbejdelse af

ansøgning om

bygnings-

godkendelse

Ansøgning om

bygningsgodkend

else indsendes

Ansøgning

behandles af

kommunal

bygnings-

myndighed

Bygningsgodkend

else modtages

–

etablering og drift

Indsamling af

dokumentation

Tilsyn

–

hvis

dette vurderes

nødvendigt

Den miljørelaterede del af sagsbehandlingstiden i Slesvig-Holsten vurderes

at være kortere end i Danmark, hvilket giver tyske virksomheder en større

tidsmæssig fleksibilitet i forhold til planlægning af ændringer eller ny

etablering, der kræver ansøgning om en ny bygningsgodkendelse.

Ansøgnings- og godkendelsesprocessen (procestrin)

En bygningsgodkendelsesproces i Slesvig-Holsten indledes enten med en

forudgående planlægningsproces eller ved udarbejdelse af ansøgning og

afsluttes med regelmæssig indsamling af dokumentation og hvis krævet

tilsyn, jf. procesfiguren.

Før en virksomhed ansøger om bygningsgodkendelse, er det muligt at

ansøge om en før-tilladelse for at få afklaring på visse spørgsmål, herunder

hvilke krav der stilles til udarbejdelse af miljøvurderingen. Dette er valgfrit,

men før-tilladelsen binder den kommunale bygningsmyndighed i deres

beslutning. Denne proces indledes med, at en virksomhed udarbejder en

ansøgning om før-tilladelse, som indsendes til den kommunale

bygningsmyndighed. Denne behandler før-tilladelsen og meddeler

virksomheden om resultatet.

Herefter udarbejdes en ansøgning om bygningsgodkendelse, der indsendes

til behandling hos den kommunale bygningsmyndighed. En virksomhed skal

anvende en akkrediteret konsulent til at udarbejde eller minimum

kvalitetssikre dokumentationen i ansøgningen.

Virksomhed

Forespørgsel om

supplerende information

Myndighed

Forudgående planlægningsproces - valgfri

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Supplerende

information

fremsendes

4. BAT-relaterede processer

Bygningsgodkendelse og (simpel) miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten

Den kommunale bygningsmyndighed behandler ansøgningen og

udarbejder en bygningsgodkendelse uden krav om offentlig høring. Såfremt

der er behov for at anføre miljøkrav i bygningsgodkendelsen, er

myndigheden ansvarlig for at koordinere behandling med den regionale

miljømyndighed. Når virksomheden har modtaget bygningsgodkendelsen er

den ikke omfattet af krav om egenkontrol i form af forebyggende rutiner eller

afrapportering til myndighederne, som en bilag 2-virksomhed er i Danmark,

dog skal virksomheden indsamle dokumentation løbende, som kan

fremvises på forlangende. De kommunale myndigheder vil kun foretage

tilsyn med virksomheden, hvis der indgives klager fra naboer eller andre

interessenter.

Dokumentationskrav ved ansøgning og egenkontrol

I nationale forordninger er der defineret tekniske standarder for luft, vand og

støj, som bygningsgodkendelser kan referere til. De tekniske standarder er

defineret som state of art og er sammenlignelig med BAT.

En ansøgning skal altid indeholde information om beliggenhed, de

arkitektoniske tegninger af virksomheden, beskrivelse af anlæg og drift,

beviser på brandsikringsforanstaltninger og oplysninger vedrørende

forsyning af vand og energi, bortskaffelse af spildevand og udvikling af

trafik. Nogle virksomheder er omfattet af krav om redegørelse af

miljøeffekter, hvilket afhænger af virksomhedens forurening. For eksempel

stilles der højere krav til virksomheder ved anvendelse af organisk

opløsningsmiddel, da der sættes højere grænseværdier til disse.

Der stilles ingen krav til oplysning om egenkontrol i en ansøgning om

bygningsgodkendelse i Slesvig-Holsten.

En endelig bygningsgodkendelse i Slesvig-Holsten vil ofte indeholde krav

om opfyldelse af grænseværdier for emissioner og state of art. State of art

er generelle krav for luftemissioner, støjemissioner, spildevand og

affaldsregulativer, og de er sammenlignelige med BAT-krav og bestemmes

ud fra produktionens størrelse, beliggenhed og indflydelse på miljøet. Det er

alene bestemte typer produktion, der er omfattet af krav om opfyldelse af

emissioner i en bygningsgodkendelse. Dette bestemmes ud fra

produktionens størrelse, beliggenhed og indflydelse på miljøet.

Ved ansøgning om bygningsgodkendelse tages der hensyn til Natura 2000

ligesom det er tilfældet ved ansøgning om miljøgodkendelse.

En bygningsgodkendelse er gyldig på ubestemt tid på samme måde som en

dansk miljøgodkendelse, idet virksomhederne er fredet for revurdering, med

mindre der foretages en udvidelse af produktion.

Behandlingstiden på en bygningsgodkendelse i Slesvig-Holsten vurderes at

være betydelig kortere end i Danmark, idet Slesvig-Holsten har en

gennemsnitlig behandlingstid på 12-16 uger. Som i Danmark er den

godkendende og den tilsynsførende myndighed samme udførende

myndighed.

Manglende overholdelse af miljøkrav i Slesvig-Holsten

I Slesvig-Holsten bliver der udskrevet bøder til de virksomheder, der ikke

overholder de vilkår, som er udstukket i den udstedte bygnings-

godkendelse. Størrelsen på bøden varierer afhængig af miljøkonsekvensen

ved den manglende overholdelse, men det oplyste interval er 20-50.000

euro, hvilket er et væsentlig højere bødeniveau end i Danmark og Sverige.

Myndighederne har endvidere mulighed for at standse driften hos den

pågældende virksomhed, ligesom det også er tilfældet i Danmark og

Sverige.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Bygningsgodkendelse og (simpel) miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten

Administrative værktøjer ved ansøgning

Der er kommunale/regionale vejledninger og ansøgningsstandarder

tilgængelige, men omfang og kvalitet varierer mellem de forskellige

kommuner. Det er muligt at kontakte kommunale myndigheder for

besvarelse af spørgsmål vedrørende ansøgningsprocessen, herunder den

nødvendige dokumentation og henvisninger til gældende lovgivning.

Virksomheder skal altid anvende en ekstern konsulent, som er akkrediteret

til at udarbejde ansøgninger om bygningsgodkendelse.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Bygningsgodkendelse og (simpel) miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten

Godkendelsesprocessen for simpel miljøgodkendelse

Ved sammenligning med bilag 2-virksomheder i Danmark er der færre

virksomheder, som er omfattet af krav om miljøgodkendelser i Slesvig-

Holsten. De krav, der stilles til hele ansøgningsprocessen og den

efterfølgende egenkontrol, vurderes at være sammenlignelige med de krav,

der stilles til danske bilag 2-virksomheder, og derfor vurderes det, at

virksomheder har samme byrdeniveau ved udarbejdelse af ansøgning om

miljøgodkendelse og håndtering af miljøvilkår ved efterfølgende drift. Dog

kan krav om brug af akkrediterede konsulenter fordyre processen i Slesvig-

Holsten.

Der er dog tydelige forskelle i den administrative proces, som adskiller de to

lande. Der stilles bl.a. højere krav om en forudgående planlægningsproces

for de store ikke-IED installationer i Slesvig-Holsten, som vurderes at gøre

den administrative proces mere ressourcekrævende indledningsvis,

Virksomhederne er omfattet af den generelle tilsynsplanlægning, som også

gælder IED-virksomheder, men i praksis gennemføres der et begrænset

tilsyn. Ydermere vurderes sagsbehandlingstiden i Slesvig-Holsten at være

betydelig kortere end i Danmark.

Ansøgnings- og godkendelsesprocessen (procestrin)

Der er fastlagt en administrativ proces for simpel miljøgodkendelse i

Slesvig-Holsten, som bestemte virksomheder skal igennem, jf.

procesfiguren.

Når en virksomhed er godkendelsespligtig, indledes ansøgningen om en

simpel miljøgodkendelse med en forudgående planlægningsproces.

Indledningsvis skal virksomheden udarbejde en beskrivelse af den aktivitet,

som miljøgodkendelsen omhandler, og denne skal drøftes med den

regionale godkendelsesmyndighed for at fastsætte, hvordan ansøgningen

(og senere miljøgodkendelsen) skal tilrettelægges ud fra de lovgivnings-

mæssige krav i Slesvig-Holsten, herunder hvorvidt et habitat er påvirket.

Herefter skal virksomheden udarbejde en ansøgning om miljøgodkendelse,

der fremsendes til endelig behandling hos den regionale myndighed.

Udarbejdelse af ansøgningen sker i samarbejde med en professionel, der

er akkrediteret til dette.

Den regionale myndighed behandler ansøgningen og sikrer, at der er al den

nødvendige information, der behøves for at vurdere de miljømæssige

konsekvenser og foranstaltninger, som skal ligge til grund for en endelig

miljøgodkendelse. Hvis ikke, sendes der forespørgsel om supplerende

information fra ansøger. Den endelige miljøgodkendelse udarbejdes uden

krav om offentlig høring og meddeles til virksomheden.

Virksomhed

Forespørgsel om

supplerende information

Myndighed

Figur 1: Den administrative proces for simpel miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten

Beskrivelse af

aktivitet udarbejdes

Konsultation med

regional myndighed

om beskrivelse

Udarbejdelse af

ansøgning om

miljøgodkendelse

Ansøgning om

miljøgodkendelse

indsendes

Ansøgning

behandles af

regional myndighed

Miljøgodkendelse

meddeles

–

etablering og drift

Egenkontrol og

monitorering

Tilsyn

–

hvis dette

vurderes

nødvendigt

Forudgående planlægningsproces

Supplerende

information

fremsendes

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Bygningsgodkendelse og (simpel) miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten

I den efterfølgende del af processen er virksomheden ansvarlig for

monitorering og egenkontrol af produktion. Disse krav vurderes at være på

lignende byrdeniveau med de krav, der stilles til danske bilag 2-

virksomheder. Den administrative proces afsluttes med tilsyn udført af de

regionale myndigheder. Selv om disse virksomheder er omfattet af den

generelle tilsynsplanlægning udføres der i praksis kun tilsyn, hvis der

indgives klager fra naboer eller andre interessenter, eller hvis det drejer sig

om en industrivirksomhed med særligt belastende processer. Dog er der

regelmæssigt tilsyn med arbejdsmiljø, og disse myndigheder kan videregive

information til miljømyndighederne, hvis dette findes nødvendigt.

En miljøgodkendelse er gyldig, indtil der skal foretages en revurdering af

denne. Dette kræves i tilfælde af, at der foretages ændringer i

virksomhedens aktiviteter, som forårsager betydelige gener for miljøet, eller

hvis der sker en ændring af lovgivningen, som har betydning for

virksomhedens produktion, eksempelvis BAT-vilkår.

Behandlingstiden på en miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten er betydelig

kortere end i Danmark, idet Slesvig-Holsten har en gennemsnitlig

behandlingstid på 12 uger. Som i Danmark er den godkendende og den

tilsynsførende myndighed en og samme myndighed i Slesvig-Holsten.

Manglende overholdelse af miljøkrav i Slesvig-Holsten

I Slesvig-Holsten bliver der udskrevet bøder til de virksomheder, der ikke

overholder de opstillede vilkår i den udstedte miljøgodkendelse. Størrelsen

på bøden varierer afhængig af miljøkonsekvensen ved den manglende

overholdelse og kan koste 10.000-50.000 euro (svarende til 74.515 kr.-

372.570 kr.).

Dokumentationskrav ved ansøgning og egenkontrol

Dokumentationskravene ved ansøgning om miljøgodkendelse vurderes at

være mere omfattende end ved ansøgning om bygningsgodkendelse. En

ansøgning om simpel miljøgodkendelse skal altid indeholde en generel

beskrivelse af virksomheden, en miljøvurdering, forslag til opfyldelse af

state of art samt redegørelse af miljøperformance (egenkontrol).

En ansøgning skal altid indeholde detaljeret information om ansøger,

konkret information om forhold, der kan belyse virksomhedens

forureningspåvirkning, herunder beliggenhed, planer over

bygningsmæssige udvidelser/ændringer, tekniske beskrivelser ledsaget af

tegninger for placeringer af alle bygninger, oplysninger om

produktionskapacitet, procesforløb, energianlæg og mulige

driftsforstyrrelser eller uheld, oplysning om emissioner for støj, støv, lugt,

lys m.m. Der stilles endvidere krav til oplysninger, der ikke umiddelbart

stilles krav om ved ansøgning om en bygningsgodkendelse. Disse krav

omfatter en beskrivelse af virksomhedens indgreb i natur og landskab,

hvilke sikkerhedsforanstaltninger virksomheden tager ved bl.a. spild, og

vilkår om sundhed for personale m.m.

Som ved bilag 2-virksomheder i Danmark, der er omfattet standardvilkår, er

der ingen oplysningskrav om forslag til egenkontrol i en ansøgning om

miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten.

Som ved dokumentationskravene til udarbejdelse af bygningsgodkendelse

kan disse variere afhængig af virksomhedens størrelse, beliggenhed,

virksomhedstype og miljøkonsekvens.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

4. BAT-relaterede processer

Bygningsgodkendelse og (simpel) miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten

I Slesvig-Holsten stilles der krav om en separat ansøgning om godkendelse

af udledning af vand og spildevand, som skal afleveres sammen med

ansøgning om miljøgodkendelse. Disse bliver behandlet samlet af den

godkendende myndighed. Hensyn til Natura 2000 er forankret i den

forudgående planlægningsfase og ikke i behandling af den endelige

miljøgodkendelse. Hvorvidt et habitat er påvirket, afgør om en virksomhed

skal udarbejde en indledende eller fuld vurdering af indvirkning på miljøet,

der bliver behandlet som en del af miljøgodkendelsen.

En endelig miljøgodkendelse i Slesvig-Holsten vil altid indeholde krav om

overholdelse af grænseværdier for emissioner samt state of art, som

bestemmes ud fra produktionens størrelse, beliggenhed og indflydelse på

miljøet.

Administrative værktøjer ved ansøgning

Der er henvisninger til vejledninger, retningslinjer og tekniske instruktioner

på internettet, både på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Det er

muligt at kontakte kommunale og regionale myndigheder for besvarelse af

spørgsmål vedrørende ansøgningsprocessen. En ansøgning om

miljøgodkendelse udarbejdes i samarbejde med eksterne konsulenter, som

er akkrediteret til at udarbejde og dokumentere disse.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle mellem landene og

erhvervsøkonomiske konsekvenser for

danske industrivirksomheder

I dette kapitel beregnes byrdeniveauer og

-forskelle i de tre lande på

virksomhedsniveau, og de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

estimeres.

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Introduktion og sammenfatning (1/3)

I dette kapitel præsenteres beregninger af byrdeniveauer og -forskelle

mellem landene for de udvalgte bilag 2-virksomheder, som er i fokus i

analysen. Beregningerne er baseret på de forskelle i BAT-krav i landene,

der blev identificeret i kapitel 3.

Byrdeforskellene er afsættet for at estimere de erhvervsøkonomiske

konsekvenser for de danske bilag 2-virksomheder i forhold til, hvis

produktionen var underlagt henholdsvis slesvig-holstenske og svenske

vilkår. Da data ikke giver mulighed for at få et detaljeret kendskab til bilag 2-

virksomhederne, er der tale om et skøn over konsekvenserne for de danske

bilag 2-virksomheder ved at være underlagt danske vilkår sammenlignet

med en situation, hvor de var underlagt svenske eller slesvig-holstenske

vilkår.

Kapitlet indeholder endvidere en vurdering af byrdeforskelle, der knytter sig

til de administrative processer, som virksomhederne er underlagt i landene.

Den anvendte metode til at beregne byrdeforskelle og erhvervsøkonomiske

konsekvenser er beskrevet i boksen til højre og uddybet i bilag C.

Det realiserbare byrdelettelsespotentiale

Et byrdelettelsespotentiale kan kun realiseres hvis de identificerede

lempeligere vilkår i et andet land kan implementeres i Danmark. Bl.a.

forudsætter det, at den relevante myndighed har kompetence til at

implementere ændringen i administrationen af miljøregler hos kommunerne.

Realiseringen af et konkret byrdelettelsespotentiale forudsætter også, at en

ændring vil føre til en lempelse i det samlede godkendelses- og

tilsynssystem. Hvis der lempes på egenkontrolkrav, kan myndigheder få

behov for at skærpe kontrol i forbindelse med tilsynet. Dette kan føre til en

forskydning af byrder, så virksomheden reelt har de samme omkostninger,

og det kan føre til et øget ressourceforbrug.

Realiseringen skal også vurderes i forhold til, hvilke øvrige konsekvenser

det i øvrigt måtte have, for eksempel på miljøforhold. For eksempel kan en

fravigelse af kravet om egenkontrol være uhensigtsmæssigt i forhold til de

samlede fordele som et egenkontrolsystem har for fornuftige industrielle

standarder for håndtering af affald og ressourcer i virksomheder i øvrigt.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Boks: Metode til byrdeberegning og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrdeforskelle er beregnet gennem følgende trin:

1. Indhentning af priser for teknologier og ydelser: For hvert af de gældende vilkår i hvert

land er der indhentet priser på etableringsomkostninger, det vil sige,

engangsomkostninger, og/eller årlige driftsomkostninger for at den pågældende

virksomhedstype kan imødekomme byrdekravet. Alle priser er baseret på danske

priser.

2. Beregning af byrdeniveau ved vilkår i hvert land: Ud fra gældende vilkår i hvert land er

hhv. etableringsomkostninger og driftsomkostninger per år summeret. Derved når vi

frem til et byrdeniveau for hver virksomhedstype ved henholdsvis danske, svenske og

slesvig-holstenske vilkår

3. Beregning af byrdeforskel: Ved at fratrække byrdeniveauet i Danmark for hver bilag 2-

virksomhed fra byrdeniveauet i landet med det laveste byrdeniveau beregnes byrde-

forskellen for at vise, hvorvidt der er et byrdelettelsespotentiale på virksomhedsniveau

for Danmark eller ej.

4. Beregning af erhvervsøkonomisk konsekvens for virksomhedstyper: De

erhvervsøkonomiske konsekvenser estimeres på baggrund af byrdeforskellen mellem

landene samt størrelsen på hvert virksomhedssegment, hvormed de udtrykker, om der

er et byrdelettelsespotentiale for Danmark eller ej.

Det er i videst mulig omfang forsøgt at tage højde for evt. alternativ-

omkostninger for virksomheder ved at de underlægges andre vilkår ved en

lempelse, men det er ikke en del af analysen at vurdere om specifikke

byrdelettelser i øvrigt kan implementeres, og om det er hensigtsmæssigt i

en samlet betragtning af reguleringen.

Sammenfatning

Der kan konkluderes på vilkårsrelaterede byrder som følge af BAT-krav og

på procesrelaterede byrder som følge af de administrative processer, som

virksomheder pålægges, når de efterlever BAT.

Den samlede konklusion er, at der er et begrænset byrdelettelsespotentiale

på de vilkårsrelaterede byrder. Der er et større byrdelettelsespotentiale på

de administrative, procesrelaterede byrder, som udspringer af

godkendelsesprocessen og tilsynsprocessen som industrivirksomhederne

er underlagt.

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Introduktion og sammenfatning (2/3)

Konklusionen på analysen for så vidt angår

de vilkårsrelaterede byrder

er, at

der ikke er store forskelle mellem de tre lande på de vilkårsrelaterede byrder

som de udvalgte industrivirksomheder er underlagt som følge af BAT. Der er

tale om mindre byrdeforskelle. Beregningerne viser endvidere, at danske og

svenske virksomheder har et højere byrdeniveau end tilsvarende virksomheder

vil være underlagt i Slesvig-Holsten. Sammenlignes danske og svenske vilkår

viser analysen, at det svenske byrdeniveau for virksomheder med

overfladebehandling og for fødevarevirksomheder er noget højere end det

danske byrdeniveau.

Det er gennemgående de svenske krav om egenkontrolprogrammer, som

forklarer et generelt højere byrdeniveau i Sverige end i Danmark. Det lavere

byrdeniveau i Slesvig-Holsten skyldes, at BAT-lignende vilkår ikke er

implementeret i samme omfang som i Danmark og Sverige.

Der er således beregnet mindre byrdeforskelle mellem danske og slesvig-

holstenske vilkår på mellem få hundrede kroner til godt 6.000 kr. pr. virksomhed

pr. år. Den største byrdeforskel findes for maskinværksteder og

overfladebehandlingsvirksomheder, hvor byrdeforskellen mellem danske og

slesvig-holstenske vilkår er på knap 6.000 kr. pr. virksomhed pr. år.

De beregnede tal fremgår af tabellen til højre.

Med hensyn til forskelle i

de procesrelaterede byrder

finder vi, at der er tale om

et vist byrdelettelsespotentiale som følge af byrdeforskelle i den administrative

proces, som danske virksomheder er underlagt, sammenlignet med

processerne, som virksomheder i Sverige og Slesvig-Holsten er underlagt.

Byrdelettelsespotentialet vil ligge i en hurtigere procedure for at opnå tilladelse

efter svenske eller slesvig-holstenske vilkår.¹ Som det er fremgået, har det ikke

været muligt at kvantificere byrden ved sagsbehandlingstiden i landene.

¹ Der vil formentlig være et kommunalt besparelsespotentiale i at implementere en registrerings-

model som den svenske, hvor der ikke skal kunne udfærdiges individuelle miljøgodkendelser til et

stort antal virksomheder, men der alene skal ske en registrering baseret på gældende standard-

vilkår. Det ligger dog udenfor denne opgave at afdække et evt. offentligt besparelsespotentiale.

²I beregning af byrder og forskelle tages der ikke højde for de økonomiske meromkostninger ved

udarbejdelse af ansøgning, herunder evt. pligtig anvendelse af ekstern konsulent.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Samlet set viser de gennemførte beregninger af de vilkårsrelaterede byrder,

at der samlet er er visse negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for

danske virksomheder, når de danske vilkår holdes op i mod de slesvig-

holstenske vilkår. Til gengæld er der positive konsekvenser i forhold til

svenske vilkår. BAT-byrderne kan samlet estimeres til at have en negativ

erhvervsøkonomisk konsekvens på ca. 4,0 mio. kr. for de i alt ca. 900

maskinværksteder i Danmark, ca. 1,3 mio. kr. for de ca. 220

overfladebehandlingsvirksomheder og knap 26.000 kr. for de ca. 100

fødevarevirksomheder, jf. tabellen til højre.

Tabel: Beregnet byrdeniveau, forskel og erhvervsøkonomisk konsekvens, i kr.

Slesvig-

Samlet kan den erhvervsøkonomiske konsekvens af de danske BAT-vilkår

holstenske

ud fra de opstillede forudsætninger altså beregnes til at udgøre

Virksomheds-

Danske Svenske

Enhed

vilkår

type

vilkår

meromkostninger for ca. 5,3 mio. kr.

vilkår

på årsbasis for de

(miljø-

udvalgte bilag 2-

(bygnings-

virksomheder i Danmark i forhold til vilkårene i det lempeligste land,

godkendelse) godkendelse)

Byrdeniveau (årlige

Slesvig-Holsten.

5.833

meromk. pr. virksomhed)

Byrdeforskel ift. danske

Maskin-

vilkår (årlige meromk. pr.

værksteder

virksomhed)

Erhvervsøkonomisk

konsekvens

(byrdelettelsespotentiale)

Byrdeniveau (årlige

meromk. pr. virksomhed)

Byrdeforskel ift. danske

Overflade-

vilkår (årlige meromk. pr.

behandling

virksomhed)

Erhvervsøkonomisk

konsekvens

(byrdelettelsespotentiale)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virksomhed)

Byrdeforskel ift. danske

Fødevare-

vilkår (årlige meromk. per

virksomheder

virksomhed)

samlet

Erhvervsøkonomisk

konsekvens

(byrdelettelsespotentiale)

-4.446

5.833

36.980

31.147

-4.001.107

-5.833

-4.001.107

-5.833

260

6.852.440

13.067

12.807

-1.283.193

-260

-1.283.193

-260

1.280.731

-25.958

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Introduktion og sammenfatning (3/3)

Samlet kan den erhvervsøkonomiske konsekvens af de danske BAT-vilkår ud

fra de opstillede forudsætninger altså beregnes til at udgøre meromkostninger

for ca. 5,3 mio. kr. på årsbasis for de udvalgte bilag 2-virksomheder i Danmark i

forhold til vilkårene i det lempeligste land, Slesvig-Holsten.

I dette tal for den erhvervsøkonomiske konsekvens i forhold til lempeligste

lande indgår ikke de byrder som følger af en mere byrdefuld ansøgningsproces

i Danmark sammenlignet med ansøgningsprocessen i Sverige og Slesvig-

Holsten for de fleste bilag 2-virksomheder. Der indgår kun procesrelaterede

meromkostninger knyttet til egenkontrol i beregningen af byrdeforskelle og

erhvervsøkonomisk konsekvens, men ikke meromkostninger som følge af

sagsbehandlingstider og tilsyn.

Det skal understreges, at analysen af erhvervsøkonomiske konsekvenser

ikke tager højde for de afledte positive effekter, som håndhævelsen af BAT

potentielt kan have, for eksempel ved at fremme mindre inputforbrug, bedre

ledelsesprocedurer, højere energieffektivitet mv.

I det følgende præsenteres først byrdeniveauerne for de enkelte bilag 2-

virksomheder, hvorefter byrdeforskellene beregnes og de

erhvervsøkonomiske konsekvenser estimeres.

Den beregnede negative erhvervsøkonomiske konsekvens på de ca. 5,3 mio.

kr. årligt kan siges at udgøre et byrdelettelsespotentiale, hvis man for de

udvalgte bilag 2-virksomheder måtte vælge at implementere BAT som i Slesvig-

Holsten. Hertil kommer et byrdelettelsespotentiale i forhold til procesrelaterede

meromkostninger

Perspektivering af byrdeforskelle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det samlede billede, der tegner sig af analysen og kortlægningen af vilkårene i

landene, er, at der ikke er voldsomme forskelle mellem de

industrimiljøstandarder, der findes i Danmark og Sverige især, men måden

hvorpå man opnår dem varierer, og det giver anledning til byrdeforskelle. Her

slår det især igennem, at Sverige stiller krav om et egenkontrolprogram og en

række egenkontrolaktiviteter samt rapporteringer, mens der på dette punkt er

færre krav i Danmark og meget begrænsede krav i Slesvig-Holsten.

Omvendt er det sandsynligvis mere byrdefuldt for danske bilag 2-virksomheder

at være underlagt andre procesrelaterede vilkår vedrørende især

godkendelsesprocessen i Danmark og i mindre grad krav om tilsyn.

De tilsvarende virksomheder i Sverige, som er kategori C-virksomheder skal

ikke individuelt miljøgodkendes og afvente en mere langstrakt

sagsbehandlingsproces i kommunerne ved hver miljøgodkendelse.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrdeniveau for maskinværksteder (A205)

–

samme byrdeniveau i Danmark og Sverige

Beregningen af det vilkårsrelaterede byrdeniveau for maskinværksteder ud

fra danske, svenske og slesvig-holstenske vilkår viser, at det beregnede

årlige byrdeniveau ud fra danske og svenske vilkår er det samme, mens de

slesvig-holstenske byrder betyder lavere årlige omkostninger pr.

maskinværksted.

De årlige meromkostninger er beregnet til at udgøre knap 4.000 kr. efter

svenske og danske vilkår, mens der ikke er vilkår i Slesvig-Holsten, der

giver anledning til byrder. Den beregnede meromkostning er en netto-

meromkostning, idet der er taget højde for at en fravigelse af kravet om

egenkontrol, der estimeres til at indebære en omkostning på 6.000 kr., vil

medføre et øget dokumentationskrav ved tilsyn i stedet, som er estimeret til

at betyde en meromkostning på 2.017 kr.

Forklaringen på forskellen mellem Danmark og Sverige på den ene side og

Slesvig-Holsten på den anden er krav om egenkontrol i Danmark og

Sverige som følge af, at BAT gælder for bilag 2-virksomheder i begge lande

men ikke i Slesvig-Holsten.

Tabel: Byrdeniveau for maskinværksteder efter gældende vilkår i de fire lande, i danske kroner pr. virksomhed

Danske vilkår

Område

Vilkår

Teknologi

Svenske vilkår

Slesvig-holstenske

vilkår

(miljøgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Slesvig-holstenske

vilkår

(bygningsgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Det skal anføres, at det i den danske standardvilkårsbekendtgørelse kun er

et krav for maskinværksteder med en udsuget luftmængde, der overstiger

10.000 normal m³/time. Omkostningen er her angivet for de virksomheder

der vil være omfattet af kravet. I beregningen af byrdelettelsespotentialet er

der taget højde for, at kun ca. 25 procent af maskinværksteder vil være

omfattet af dette krav.

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Måling af luftrensningssystem senest 6

Egenkontrol måneder efter opstart for udsug i afkast med

større luftudsug*

Prøveudtagning og analyse og

rapportering af et afkast

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

1.849

Tidsforbrug til administration og

Krav til løbende egenkontrol og dokumentation journalisering (netto, dvs. fraregnet

Egenkontrol

af egenkontrol samt føre driftsjournal (netto,

meromkostninger for tilsyn hvis

dvs. fraregnet omkostninger for tilsyn)

egenkontrol bortfalder)

Samlet

3.983**

5.833

3.983**

5.833

*: Vilkåret om måling af luftrensningssystem kun kan genfindes hos en andel af de større danske virksomheder. Således er vilkåret genfundet i ca. 25 pct. af miljøgodkendelserne. I byrdeberegningen

er der beregnet den fulde byrde ved vilkåret. Ved opregning til erhvervsøkonomiske konsekvenser, er der regnet med, at det gælder 25 pct. af virksomheder for at afspejle de reelle konsekvenser.

**: For dette vilkår er der beregnet en nettoomkostning, dvs. der er taget højde for øgede omkostninger som følge af øget byrde ved dokumentation ifm. tilsyn, se beregningsforudsætninger.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrdeniveau for overfladebehandling(A203)

–

væsentlig højere byrde efter svenske vilkår

Beregningen af det vilkårsrelaterede byrdeniveau for virksomheder med

overfladebehandlingsprocesser viser, at der er ganske betydelige

byrdeforskelle som følge af forskelle i implementeringen af BAT-krav i

landene. De svenske vilkår er mest byrdefulde, mens de slesvig-holstenske

vilkår igen er klart mindst byrdefulde.

De beregnede årlige meromkostninger er ca. 37.000 kr. i Sverige, mens

omkostninger efter danske vilkår vil være knap 6.000 kr. årligt for den

enkelte virksomhed. Byrdeniveauet er dermed mere end fire gange så højt i

Sverige.

Den beregnede meromkostning ved egenkontrol er en

nettomeromkostning, idet der er taget højde for at en fravigelse af

kravet om egenkontrol, der estimeres til at indebære en omkostning

på 6.000 kr., vil medføre et øget dokumentationskrav ved tilsyn i

stedet, som er estimeret til at betyde en meromkostning på 2.017 kr.

Det højere byrdeniveau i Sverige skyldes som det fremgår af

tabellen krav om energihandlingsplan, en årlig miljørapport og

etableringen af et kontrolprogram. I både Danmark og Sverige er der

krav til dokumentation af egenkontrol og driftsjournal.

Tabel: Byrdeniveau for overfladebehandlingsvirksomheder efter gældende vilkår i de fire lande, i danske kroner pr. virksomhed

Danske vilkår

Område

Vilkår

Teknologi

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Generelt

Krav om energihandlingsplan og forslag til

indsatser der kan reducere energiforbrug (og krav

om årlig effektivisering)

Udarbejde en årlig miljørapport med forslag til

reduktion af forbrug og emissioner af farlige

kemiske stoffer

Krav om beregning af afkasthøjde (B-værdi

beregning)

Energiscreening

Miljørapport inkl.

tilstandsvurdering med

luftprøver samt internt

tidsforbrug

Simpel beregning af

afkasthøjde

Tidsforbrug til at udarbejde

kontrolprogram (fast disposition)

Tidsforbrug til administration og

journalisering (netto, dvs.

fraregnet meromkostninger for

tilsyn hvis egenkontrol

bortfalder)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

3.082

Svenske vilkår

Slesvig-holstenske

vilkår

(miljøgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Slesvig-holstenske

vilkår

(bygningsgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Generelt

23.750

Luft

1.849

6.165

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

Egenkontrol Krav til løbende egenkontrol og dokumentation af

egenkontrol samt føre driftsjournal (netto, dvs.

fraregnet omkostninger for tilsyn)

Samlet

3.983*

5.833

36.980

*: For dette vilkår er der beregnet en nettoomkostning, dvs. der er taget højde for øgede omkostninger som følge af øget byrde ved dokumentation ifm. tilsyn, se beregningsforudsætninger.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrdeniveau for dyrefoderproducenter

(F207)

–

væsentligt højere byrdeniveau efter

svenske vilkår

Beregningen af byrdeniveauet for dyrefoderproducenter viser også, at

byrdeniveauet er højere i Sverige, igen på grund af et egenkontrolprogram.

De særlige byrder er opgjort til godt 10.000 kr. årligt efter svenske vilkår,

mod 0 kr. efter danske vilkår.

Tabel: Byrdeniveau for dyrefoderproducenter efter gældende vilkår i de fire lande, i danske kroner pr. virksomhed

Danske vilkår

Område

Vilkår

Teknologi

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Krav til energieffektivisering af produktion gennem

Energiscreening

bedre organisering og materiel

Tidsforbrug til at udarbejde

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

kontrolprogram (fast disposition)

Samlet

Generelt

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

3.713

6.165

9.878

Svenske vilkår

Slesvig-holstenske

vilkår

(miljøgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Slesvig-holstenske

vilkår

(bygningsgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrdeniveau for foderstofproduktion (E207)

–

højere byrdeniveau i Sverige

Byrdeniveauet for producenter af foderstoffer er igen højere i Danmark og

Sverige end i Slesvig-Holsten. Der er krav til håndtering af luftemissioner og

egenkontrol i Danmark og Sverige, der øger omkostningerne i Danmark og

Sverige.

Etablering af et egenkontrolprogram og egenkontrolaktiviteter er igen en

driver i Sverige, mens krav om beregning af afkasthøjde er et særligt krav i

Danmark.

Den beregnede meromkostning ved egenkontrol er en nettomeromkostning,

idet der er taget højde for at en fravigelse af kravet om egenkontrol, der

estimeres til at indebære en omkostning på 6.000 kr., vil medføre et øget

dokumentationskrav ved tilsyn i stedet, som er estimeret til at betyde en

meromkostning på 2.017 kr.

Samlet er byrden på ca. 33.000 kr. årligt efter svenske vilkår og 13.000 kr.

efter danske vilkår.

Tabel: Byrdeniveau for foderstofproducenter efter gældende vilkår i de fire lande, i danske kroner pr. virksomhed

Danske vilkår

Svenske vilkår

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

3.713

15.000

Slesvig-holstenske

vilkår

(miljøgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Slesvig-holstenske

vilkår

(bygningsgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Område

Vilkår

Teknologi

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Krav til energieffektivisering af produktion gennem

Energiscreening

bedre organisering og materiel

Krav om beregning af afkasthøjde (B-værdi

Luft

Simpel beregning af afkasthøjde

beregning)

Krav om analyse og dokumentation for hvordan

Egenkontrol

En samlet spildevandsanalyse

virksomheden påvirker spildevandet

Tidsforbrug på registrering og

Der skal føres driftsjournal for kontrol og eftersyn årligt eftersyn af filtre (netto,

Egenkontrol

af filtre, udskiftninger, service mv. (netto, dvs.

dvs. fraregnet omkostninger for

fraregnet omkostninger for tilsyn)*

tilsyn)

Tidsforbrug til at udarbejde

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

kontrolprogram (fast disposition)

Samlet

Generelt

1.849

11.483*

13.333

6.165

32.648

*: For dette vilkår er der beregnet en nettoomkostning, dvs. der er taget højde for øgede omkostninger som følge af øget byrde ved dokumentation ifm. tilsyn, se beregningsforudsætninger.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrdeniveau for fisk- og skaldyrsproduktion (F205)

–

Danmark har lempeligste vilkår

Beregningen af det vilkårsrelaterede byrdeniveau for fisk- og

skaldyrsproduktion viser, at danske vilkår er de lempeligste, mens svenske

vilkår igen er de mest byrdefulde.

Virksomheder kan efter danske vilkår opnå en gevinst, hvis de udfører en

daglig rengøringsrutine. Det skyldes, at virksomheder kan undgå et

særbidrag til en spildevandsprøve som de ellers kan pålægges.

Igen resulterer krav til egenkontrolprogram i en større byrde i Sverige.

Samlet er byrden på ca. 6.000 kr. årligt efter svenske vilkår. I Danmark er

der en gevinst på ca. 16.000 kr. Der er igen ingen særskilt byrde i Slesvig-

Holsten, hvorfor byrden ved slesvig-holstenske vilkår igen er opgjort til 0 kr.

Tabel: Byrdeniveau for fisk- og skaldyrproduktion efter gældende vilkår i de fire lande, i danske kroner pr. virksomhed

Danske vilkår

Område

Vilkår

Teknologi

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Spildevand

Til reduktion af organisk stof i spildevandet

tørskrabes udstyr og produktionsareal før vask,

eller der anvendes et vaskesystem hvor vand

recirkuleres

Daglig rengøringsrutine, hvor

gulv og produktionsudstyr

tørskrabes inden vask

Tidsforbrug til at udarbejde

kontrolprogram (fast

disposition)

-16.350*

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Svenske vilkår

Slesvig-holstenske

vilkår

(miljøgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Slesvig-holstenske

vilkår

(bygningsgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

Samlet

-16.350

6.165

Note:

*Her er fratrukket særbidrag til spildevandsprøve (administrationsbidrag), hvorfor ‘byrden’ er negativ –

der henvises til bilag for forudsætninger.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrdeniveau for brødfabrikker (E212)

–

engangsomkostningsbyrden er størst i Sverige

Byrdeniveauet for brødfabrikker afspejler det samme mønster.

Brødfabrikker i Sverige skal afholde flere omkostninger end virksomheder

skal efter danske og slesvig-holstenske vilkår.

Samlet er byrden på ca. 8.000 kr. i Sverige mod knap 2.000 kr. i Danmark.

Der er ingen BAT-relaterede omkostninger i Slesvig-Holsten.

Tabel: Byrdeniveau for brødfabrikker efter gældende vilkår i de fire lande, i danske kroner pr. virksomhed

Danske vilkår

Svenske vilkår

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

3.082

6.165

1.849

8.014

Slesvig-holstenske

vilkår

(miljøgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Slesvig-holstenske

vilkår

(bygningsgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Område

Vilkår

Teknologi

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

1.849

Generelt

Krav til løbende energieffektivisering af produktion Energiscreening

Tidsforbrug til at udarbejde

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

kontrolprogram (fast disposition)

Præstationskontrol udføres efter ibrugtagning af Prøveudtagning og analyse og

Egenkontrol

anlæg

rapportering af et afkast

Samlet

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrdeniveau for mejerier (F204)

–

byrderne er også højest efter svenske vilkår

Byrdeniveauet for mejerier i Sverige afspejler også et højere niveau for

omkostninger som følge af krav til et egenkontrolprogram.

Byrdeniveauet er beregnet til knap 9.000 kr. årligt som følge af svenske

BAT-vilkår og til ca. 2.500 kr. årligt efter danske BAT-vilkår.

Tabel: Byrdeniveau for mejerier efter gældende vilkår i de fire lande, i danske kroner pr. virksomhed

Danske vilkår

Område

Vilkår

Teknologi

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Egenkontrol Krav til kontrolprogram

Egenkontrol

Samlet

Krav til mulig præstationskontrol der skal udføres

på forlangende

Tidsforbrug til at udarbejde

kontrolprogram (fast

disposition)

Præstationskontrol af

støvafkast og spildevand

2.466

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

6.165

2.466

8.630

Svenske vilkår

Slesvig-holstenske

vilkår

(miljøgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Slesvig-holstenske

vilkår

(bygningsgodkendelse)

Byrdeniveau (årlige

meromk. per virk.)

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrder som følge af administrative processer (1/2)

I en vurdering af byrdeniveauet indgår også byrder, der er en følge af de

administrative processer som bilag 2-virksomheder vil være underlagt i

henholdsvis Danmark, Sverige og Slesvig-Holsten.

I kapitel 4 er redegjort for de administrative processer mv., som bilag 2-

viksomheder er underlagt i landene.

Forskelle i byrdeniveau i de administrative processer vedrørende

ansøgningsprocedure, tilsyn samt egenkontrol og rapportering er

identificeret og vil kort blive gennemgået i det følgende.

Der er ikke fundet væsentlige byrdeforskelle som følge af den

dokumentation, som bilag 2-virksomheder under henholdsvis danske og

svenske vilkår skal tilvejebringe, enten selv eller ved tilkøb fra konsulenter,

og heller ikke som følge af forskelle i adgang til hjælpeværktøjer og -

systemer.

Ansøgningsprocedurens tidsudstrækning

Gennemsnitligt set er der en betydelig forskel i sagsbehandlingstiden for

bilag 2-virksomheder under danske, svenske og slesvig-holstenske vilkår,

jf. tabellen nedenfor.

Tabel: Sagsbehandlingstid i Danmark og Slesvig-Holsten og registreringsfrist i Sverige

Danmark

Sverige

Slesvig-Holsten

Sagsbehandlingstiden i Danmark betyder, at det gennemsnitligt tager

væsentlig længere tid at få en godkendelse og dermed tilladelse til at starte

produktion i Danmark end i Sverige for virksomheder, der er underlagt krav

om registrering. I Sverige, hvor der ikke skal udstedes en miljøgodkendelse

til flertallet af bilag-2 virksomheder, skal en produktion registreres ved

kommunen minimum seks uger inden opstart. Hvis en virksomhed i Sverige

derimod er godkendelsespligtig oplever denne gennemsnitlig en længere

behandlingstid end i Danmark.

I Slesvig-Holsten er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 12-16 uger for

en bygningsgodkendelse, og 12 uger for en miljøgodkendelse.

Hvis der ses bort fra behandlingstid ved miljøgodkendelse i Sverige har

Danmark en betydelig længere sagsbehandlingstid. Den længere

sagsbehandlingstid kan ikke i sig selv betegnes som en administrativ byrde,

idet den ikke direkte påfører virksomheden administrative omkostninger,

men tidsudstrækningen har potentielt en erhvervsøkonomisk konsekvens.

Deloitte har i et tidligere studie af miljøgodkendelser i Danmark for

Finansministeriet vurderet, at den ofte lange sagsbehandlingstid, som

danske virksomheder oplever, kan have negative konsekvenser for

omsætning og vækst i virksomheder, fordi investeringer udskydes og

virksomheder kan tabe omsætning.

Derudover har den anvendte ansøgningsprocedure i Danmark formentlig en

konsekvens i forhold til ressourceforbruget i den kommunale forvaltning

sammenlignet med en registreringsprocedure i det svenske system.

Miljøgodkendelse:

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid på 34

uger for bilag 2-

virksomheder

Registrering:

Produktion skal registreres

mindst 6 uger før

produktionsopstart

Bygningsgodkendelse:

Anslået gennemsnitlig

sagsbehandlingstid på 12-

16 uger

Miljøgodkendelse:

Anslået gennemsnitlig

sagsbehandlingstid på 52

uger

Miljøgodkendelse:

Anslået gennemsnitlig

sagsbehandlingstid på 12

uger

Kilde: Deloitte, interview, ekspertvurderinger

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrder som følge af administrative processer (2/2)

Tilsyn

Det indgår i den danske administrative proces, at der gennemføres

regelmæssige tilsyn af miljøgodkendte virksomheder med en frekvens på

mellem 1-3 år. I Danmark fastsættes tilsynsfrekvensen ud fra bl.a. en

miljørisikovurdering af den konkrete virksomhed, jf. Bekendtgørelsen om

miljøtilsyn.

I Sverige vil både miljøgodkendte virksomheder og registrerede

virksomheder være omfattet krav om regelmæssige tilsyn med en frekvens

på 1

–

3 år som i Danmark. I Sverige fastsættes frekvensen ud fra bl.a.

produktionsstørrelse, forureningseffekt, rapportering og udarbejdelse af nye

BAT-krav.

Godkendelsespligtige virksomheder i Slesvig-Holsten er omfattet af den

generelle tilsynsplanlægning, mens de bygningsgodkendte virksomheder

kun får et tilsyn, når byggearbejdet er færdiggjort. Praksis er at der ikke

gennemføres regelmæssige tilsyn for ikke-IED-virksomheder.

Samlet er der formentlig tale om en administrativ byrde afhængig af de

dokumentationskrav, som der i den individuelle sag stilles krav om.

Indhentede vurderinger tyder på, at der er tale om et mindre timeforbrug per

år.

Egenkontrol og rapportering

Der er byrdeforskelle mellem landene på rapportering og egenkontrol, hvor

Sverige i kraft af krav om egenkontrolprogram og årlige rapporteringer for

både miljøgodkendte virksomheder og registrerede virksomheder vurderes

at være mest byrdefuld. De konkrete administrative byrder ved egenkontrol

og rapportering indgår allerede i opgørelsen af byrdeforskelle som følge af

implementeringen af BAT-vilkår.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Byrdeforskelle for alle virksomhedstyper i forhold til det lempeligste land

På baggrund af de beregnede byrdeniveauer som følge af BAT-vilkår kan

byrdeforskellen på virksomhedsniveau beregnes.

I tabellen er byrdeforskelle opgjort som forskellen mellem byrdeniveauet

efter danske vilkår og efter vilkår i Sverige og Slesvig-Holsten.

Som det fremgår af tabellen, er der som forventet ud fra gennemgangen

ovenfor byrdeforskelle. Med undtagelse af fisk og skalddyr samt

dyrefoderproducenter er vilkårene for alle industrier lempeligere i Slesvig-

Holsten end i Danmark.

Den er størst for foderstofproducenter, hvor byrdeforskellen er på lidt over

13.000 kr. årligt pr. virksomhed, og næststørst for maskinværksteder og

overfladebehandling, hvor den er ca. 6.000 kr. årligt pr. virksomhed.

Tabel: Byrdeforskelle mellem landene på virksomhedsniveau, danske kroner

Virksomhedstype

Maskinfabrikker

Enhed

Danske vilkår

5.833

-16.350

1.849

2.466

13.333

Svenske vilkår

5.833

36.980

31.147

6.165

22.515

8.014

6.165

8.630

6.165

32.648

19.315

9.878

Slesvig-holstenske vilkår

(miljøgodkendelse)

-4.446

-5.833

16.350

-1.849

-2.466

-13.333

Slesvig-holstenske vilkår

(bygningsgodkendelse)

-4.446

-5.833

16.350

-1.849

-2.466

-13.333

Byrdeniveau (årlige meromk. per virksomhed)

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Byrdeniveau (årlige meromk. per virksomhed)

Overfladebehandling

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Byrdeniveau (årlige meromk. per virksomhed)

Fisk og skaldyr

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Byrdeniveau (årlige meromk. per virksomhed)

Brødfabrikker

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Byrdeniveau (årlige meromk. per virksomhed)

Ostemejeri

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Byrdeniveau (årlige meromk. per virksomhed)

Foderstofproducenter

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Byrdeniveau (årlige meromk. per virksomhed)

Dyrefoderproducenter

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

5. Byrdeforskelle i landene og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Estimat af erhvervsøkonomiske konsekvenser for bilag 2-virksomheder

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af de danske BAT-vilkår for de

udvalgte virksomhedstyper kan estimeres ud fra byrdeforskellene pr.

virksomhed, idet vi kender antallet af bilag 2-typevirksomheder, som har en

miljøgodkendelse i Danmark og er underlagt BAT-vilkår.

På det grundlag kan det estimeres, at BAT-byrderne samlet har en negativ

erhvervsøkonomisk konsekvens i forhold til vilkårene i Slesvig-Holsten på

ca. 4,0 mio. kr. for de 900 maskinværksteder, ca. 1,3 mio. kr. for de ca. 220

overfladebehandlingsvirksomheder og knap 26.000 kr. for de ca. 100

fødevarevirksomheder i Danmark. Lægges disse tal sammen, er der en

samlet negativ erhvervsøkonomisk konsekvens i forhold til lempeligste land

på ca. 5,3 mio. kr. som følge af BAT-implementeringen i Danmark i forhold

til lempeligste land, Slesvig-Holsten.

Det er maskinværkstederne i Danmark, som samlet bærer den største

konsekvens af implementeringen af BAT-vilkårene i Danmark alene på

grund af det store antal danske maskinværksteder, der har en

miljøgodkendelse. De samme virksomheder vil have en yderligere,

væsentlig byrde som følge af en væsentlig mere langstrakt

ansøgningsproces i Danmark.

Tabel: Erhvervsøkonomiske konsekvenser, pr. år, i danske kroner for alle produktionssteder¹ fordelt på virksomhedstyper

Virksomhedstype

Enhed

Antal produktionssteder¹ i Danmark

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Erhvervsøkonomisk konsekvens (byrdelettelsespotentiale)

Antal produktionssteder i Danmark

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Erhvervsøkonomisk konsekvens (byrdelettelsespotentiale)

Antal produktionssteder i Danmark

Byrdeforskel ift. danske vilkår (årlige meromk. per virksomhed)

Erhvervsøkonomisk konsekvens (byrdelettelsespotentiale)

Danske vilkår

900

220

100

Svenske vilkår

Slesvig-holstenske

vilkår

(miljøgodkendelse)

-4.446

-4.001.107

Slesvig-holstenske vilkår

(bygningsgodkendelse)

-4.446

-4.001.107

Maskinfabrikker

Overfladebehandling

Fødevarevirksomheder²

samlet

31.147

6.852.440

12.807

1.280.731

-5.833

-1.283.193

-260

-25.958

-5.833

-1.283.193

-260

-25.958

¹:

Produktionssteder

i Danmark for de tre virksomhedstyper dækker over produktionssteder med en miljøgodkendelse. Antal produktionssteder er oplyst af Miljøstyrelsen. Der er indsat det totale antal for

Danmark for alle lande, eftersom dette tal anvendes til at beregne de erhvervsøkonomiske konsekvenser per virksomhedstype. ²:

Fødevarevirksomheder samlet

dækker over de fem udvalgte bilag 2-

virksomheder.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Bilag

Bilag A. Liste over referencer på BAT-vilkår

Bilag B. Oversigt over screenede miljøgodkendelser

Bilag C. Beregningsforudsætninger

Bilag A. Liste over referencer på BAT-vilkår

Sverige

Forordning 2013:250 for industriemissioner

Lovgivning og bekendtgørelser om kemikalier, spildevand- og affald,

herunder,

•

Regler om udledning af industrispildevand indeholdende visse stoffer

(1995:7)

Miljøloven, SFS, 1998:808

•

Bekendtgørelse 1998:889 om miljøskadelige aktiviteter og beskyttelse af

sundhed

Bekendtgørelse 1998:900 om tilsyn og regulering

Bekendtgørelse 1998:901 om egenkontrol

Bekendtgørelse 1998:905 om vurdering af virkningerne på miljøet

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Bilag A. Liste over referencer på BAT-vilkår

Slesvig-Holsten

•

Den national emissionslov (BlmSchG og BlmSchV)

Vedr. spildevand:

•

VAwS: regulation on installations which handle waterpolluting

substances (regulation of SH, not national)

Landeswassergesetz SH (LWG): Slesvig-Holstein water act

Abwasserverordnung (AbwV): national wastewater ordinance

Vedr. luft:

•

31. BImSchV or 2. BImSchV (VOC)

TA Luft (Teknisk instruktion)

Vedr. affald og kemikalier:

•

Affaldsloven

Kemikalieloven

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Bilag B. Oversigt over screenede miljøgodkendelser

Dokumentationsgrundlag for BAT- og andre vilkår

Sektor

Virksomhedstype

Subtype

Liste i DK

S-H

Overfladebehandling

af jern og metal

(A203)

Maskinfabrikker

(A205)

Industri

Sandblæsning og

maling

Bilag 2

5 MG

16 MG*

2 MG

Maskinfabrikker

Ostemejeri (F204)

Bilag 2

5 MG

1 MG

3 MG

Foderstof (E207)

Fødevare-

virksomheder

Fisk og skaldyr (F205)

Dyrefoder (F207)

Bilag 2

2 MG

3 MG

1 MG

2 MG

4 MG

Brødfabrikker (E212)

Bilag 2

2 MG

4 MG

*: De 16 miljøgodkendelser dækker jern og metalindustrien, hvorfor de også delvist dækker krav, der stilles til maskinfabrikker

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

MG: Miljøgodkendelse

BG bygningsgodkendelse

E: Ekspertbidrag/Gældende regelsæt

Bilag C. Beregningsforudsætninger

Introduktion

Boks: Metode til byrdeberegning og erhvervsøkonomiske konsekvenser

I dette bilag redegøres for beregningsforudsætninger ved beregninger af

byrdeniveauer og -forskelle samt erhvervsøkonomiske konsekvenser mellem

landene for de udvalgte bilag 2-virksomheder, som er i fokus i analysen. De

udvalgte bilag 2-virksomheder er maskinværksteder (A205), overfladeprocesser

(A203) og fødevarevirksomheder, herunder foderstofproduktion (E207),

dyrefoderproducent (F207), fisk- og skaldyrproduktion (F205), brødfabrikker

(E212) og ostemejerier (F204).

Redegørelsen består af en systematisk gennemgang af kilder,

beregningsmetode samt forudsætninger for hvert trin i metoden til

byrdeberegning og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Byrdeniveauet

afspejler, hvad forskellige typer af danske bilag 2-virksomheder

ville have i årlige meromkostninger, hvis man i Danmark havde samme

regulering som de udvalgte lande.

Byrdeforskellen

er byrdeniveauet i det pågældende land fratrukket

byrdeniveauet i Danmark. Hvis byrdeforskellen er negativ, afspejler det, at

byrdeniveauet således er mere lempeligt i det pågældende land end i Danmark

og omvendt. Således angiver en negativ byrdeforskel, at der er et

byrdelettelsespotentiale på virksomhedsniveau i forhold til de danske vilkår.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser

afspejler de årlige meromkostninger

som følge af hvert lands regulering i forhold til en population af bilag 2-

virksomheder lig den danske. De erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark er trukket fra hvert land for at vise, hvorvidt der er et

byrdelettelsespotentiale for Danmark eller ej. Hvis de erhvervsøkonomiske

konsekvenser derved er negative, fordi der er højere årlige omkostninger i

Danmark end i landet, der sammenlignes med, er der et

byrdelettelsespotentiale for den pågældende industri i Danmark. Hvis de

erhvervsøkonomiske konsekvenser er positive betyder det at der ikke er et

byrdelettelsespotentiale, men omvendt højere årlige meromkostninger i landet

der sammenlignes med.

‘Produktionssted’

‘virksomhed’

anvendes i nærværende bilag overlappende.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Byrdeforskelle er beregnet gennem følgende trin:

1. Indhentning af priser for teknologier og ydelser: For hvert af de gældende vilkår i hvert

land er der indhentet priser på etableringsomkostninger, det vil sige,

engangsomkostninger, og/eller årlige driftsomkostninger for at den pågældende

virksomhedstype kan imødekomme byrdekravet. Alle priser er baseret på danske

priser.

2. Beregning af byrdeniveau ved vilkår i hvert land: Ud fra gældende vilkår i hvert land er

hhv. etableringsomkostninger og driftsomkostninger per år summeret. Derved når vi

frem til et byrdeniveau for hver virksomhedstype ved henholdsvis danske, svenske og

slesvig-holstenske vilkår

3. Beregning af byrdeforskel: Ved at fratrække byrdeniveauet i Danmark for hver bilag 2-

virksomhed fra byrdeniveauet i landet med det laveste byrdeniveau beregnes byrde-

forskellen for at vise, hvorvidt der er et byrdelettelsespotentiale på virksomhedsniveau

for Danmark eller ej.

4. Beregning af erhvervsøkonomisk konsekvens for virksomhedstyper: De

erhvervsøkonomiske konsekvenser estimeres på baggrund af byrdeforskellen mellem

landene samt størrelsen på hvert virksomhedssegment, hvormed de udtrykker, om der

er et byrdelettelsespotentiale for Danmark eller ej.

Bilag C. Beregningsforudsætninger

1. Indhentning af priser for teknologier og ydelser

Indhentning af priser for teknologier og ydelser: For hvert af de gældende vilkår i hvert land

er der indhentet priser på etableringsomkostninger, det vil sige, engangsomkostninger,

og/eller årlige driftsomkostninger for at den pågældende virksomhedstype kan imødekomme

byrdekravet. Alle priser er baseret på danske priser.

Forudsætninger

Alle priser er baseret på danske priser. Der tages således ikke højde for fx

varierende lønniveauer eller billigere materielanskaffelser i landene.

De indhentede priser er baseret på, hvad en standardvirksomhed indenfor

hver virksomhedstype ville have af meromkostninger til etablering og drift.

Med standardvirksomhed menes den virksomhed, der vurderes at være flest

af indenfor den pågældende virksomhedstype, hvormed der ikke tages højde

for, at store virksomheder vil være nødsaget til at foretage langt større

investeringer end mindre virksomheder. Dette metodiske valg er foretaget

med henblik på at sikre så høj repræsentativitet som muligt for en population

af virksomheder, som har en lang række fælles karakteristika, men som

naturligvis også har forskellige investeringsbehov.

Det er indlysende, at der findes forskellige teknologiløsninger og dermed

prisniveauer til forskellige virksomheder afhængig af størrelse, eksisterende

anskaffelser, særlige behov mv. Der eksisterer således et stort spænd i,

hvilke løsninger der passer til den enkelte virksomhed. For at overkomme

denne metodiske udfordring har vi konsekvent spurgt leverandørerne ind til,

hvad den standardvirksomhed indenfor de forskellige virksomhedstyper ville

være underlagt af etableringsomkostninger og årlige driftsomkostninger i

forhold til at leve op til det pågældende vilkår. Med andre ord har vi indsamlet

data på, hvad leverandøren oftest sælger til en virksomhed indenfor den

pågældende bilag 2-virksomhedstype.

Det bemærkes, at der er blevet indhentet priser og foretaget beregninger på

en række vilkår, som ikke fremgår af tabellerne. Vilkårene er taget ud,

eftersom (a) at byrdeniveauet viste sig at være ens på tværs af alle landene,

eksempelvis i forbindelse med en række støvkrav; (b) at der var overlap

mellem omkostningerne, eksempelvis i forbindelse med forskellige

luftmålinger; (c) manglende sammenlignelighed pga. fx forskellige

virksomhedsstørrelse, eksempelvis er der udtaget visse krav, da de gjaldt

specifikt for store svenske virksomheder; (d) at vilkåret manglede relevans

for BAT, eksempelvis krav om årlig miljørapport; eller (e) at vilkåret viste sig

umuligt at værdisætte, eksempelvis rammer for produktion.

Kilde

Der er indhentet priser på teknologier og ydelser hos følgende leverandører

og myndigheder:

•

Uni-Sign Miljø

Force Technologies

•

ACO

Eurofin

Nederman

DONG

Miljøstyrelsen

Interviews med landeeksperter

Endelig er der foretaget validering af priserne ved at dobbelttjekke hos andre

leverandører af samme ydelse eller eksperter tilknyttet projektet.

Beregningsmetode

Priserne i forbindelse med omkostninger til drift er 2015-priser, og her har det

ikke været nødvendigt at korrigere.

For de vilkår, som vedrører tidsforbrug (for eksempel en række vilkår

vedrørende egenkontrol), er der ud fra forventet timeantal og fastsat timepris

(fastsat til 250 kroner) estimeret de årlige meromkostninger til etablering

og/eller drift i forbindelse med efterlevelse af kravet. Timeestimatet og

timeprisen er baseret på et fagligt ekspertskøn samt indhentning af detaljer

om forløbet i forbindelse med den pågældende proces.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Bilag C. Beregningsforudsætninger

2. Beregning af byrdeniveau ved vilkår i hvert land (I)

Beregning af byrdeniveau ved vilkår i hvert land: Ud fra gældende vilkår i hvert land er hhv.

etableringsomkostninger og driftsomkostninger per år summeret. Derved når vi frem til et

byrdeniveau for hver virksomhedstype ved henholdsvis danske, svenske og slesvig-holstenske

vilkår.

Forudsætninger

I forbindelse med annuisering af engangsomkostningerne forudsættes det

for de fleste af vilkårene, at virksomheden i gennemsnit skal afholde

engangsomkostningerne med en hyppighed på 10 år. De 10 år afspejler, at

fx målingerne skal gennemføres i forbindelse med udvidelser eller ved

revurdering af miljøgodkendelse, og det forudsættes at ske i gennemsnit

hvert 10. år.

Tre vilkår medfører engangsomkostninger til olie- og fedtudskiller samt

cyklon, som ikke annuiseres over en 10-årig periode. Baseret på et

konservativt skøn fra de adspurgte leverandører, vil en gennemsnitlig olie-

eller fedtudskiller, der renses jævnligt og i øvrigt vedligeholdes, have en fuld

levetid på ca. 35 år. Tilsvarende vil den valgte cyklon-løsning have en fuld

levetid på ca. 25 år.

For ovenstående skøn over teknologier eller ydelsers levetid bemærkes, at

der er tale om grove skøn, som kan variere meget fra virksomhed til

virksomhed afhængig af vedligeholdelse, anvendelse, konkret løsning mv.

Det har imidlertid kun lille effekt på beregningerne, om der annuiseres +/- 5-

10 år fra det valgte, hvorfor usikkerheden omkring levetid kan accepteres.

Det samme gælder i øvrigt renteniveauet, som kun rykker beregningerne

ganske lidt, hvis det ændres +/- 1-2 procent.

Med undtagelse af et enkelt vilkår afstedkommer vilkårene byrder i den

forstand, at der pålægges virksomheden en meromkostning. For vilkåret

vedrørende tørskrab af udstyr og produktionsareal under fisk- og

skaldyrsproduktion, fratrækkes et særbidrag til spildevandsprøve

(administrationsbidrag) på i alt 31.250 kroner fra det samlede estimat, som

er baseret på en forudsætning om daglig rengøringsrutine, hvor gulv og

produktionsudstyr tørskrabes inden vask samt en årlig spildevandsprøve à

12.600 kroner. For den daglige rengøringsrutine forudsættes en halv time

per dag til tørskrab à 250 kroner i timen fordelt på 220 arbejdsdage. Der er

ikke indregnet et mindre vandforbrug som følge af aktiviteten.

(fortsættes næste side)

Kilde

Kilde til fastsættelse af renteniveau ved annuisering:

•

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-

samfundsoekonomisk-diskonteringsrente

Kilde til fastsættelse af særbidrag til spildevandsprøve:

•

http://www.hspv.dk/side/takster/17

Beregningsmetode

Byrdeniveauet

afspejler, hvad forskellige typer af danske bilag 2-

virksomheder ville have i årlige meromkostninger, hvis man i Danmark

havde samme regulering som de udvalgte lande. Der regnes udelukkende

med danske priser; dvs. på hvad vilkår ville koste at efterleve i Danmark.

Priserne i forbindelse med omkostninger til drift er 2015-priser, og her har

det ikke været nødvendigt at korrigere.

Engangsomkostningerne er omregnet til årspriser ved annuisering. For

materielle indkøb er annuiseringen baseret på den fulde levetid (fx holder

en olieudskiller, der tømmes årligt, ca. 35 år) og for ydelser er

annuiseringen baseret på hyppigheden (eksempelvis i forbindelse med en

spildevandsprøve hvert 10. år

–

se under forudsætninger).

Vi anvender den samfundsøkonomiske realdiskonteringsrente på 4 pct. i

annuiseringen af engangsomkostningerne (jf. Finansministeriets

retningslinjer) som en proxy for den privatøkonomiske (byrderelaterede)

diskonteringsrente, dvs. WACC.

Engangsomkostningerne er efter annuiseringen summeret med de årlige

driftsomkostninger, hvilket tilsammen udgør de årlige meromkostninger.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Bilag C. Beregningsforudsætninger

2. Beregning af byrdeniveau ved vilkår i hvert land (II)

Beregning af byrdeniveau ved vilkår i hvert land: Ud fra gældende vilkår i hvert land er hhv.

etableringsomkostninger og driftsomkostninger per år summeret. Derved når vi frem til et

byrdeniveau for hver virksomhedstype ved henholdsvis danske, svenske og slesvig-holstenske

vilkår.

% (80 timer) er estimeret som intern tid à 250 kroner/time og 25 pct. (30

timer) er estimeret som konsulenttimer à 1000 kroner/time. Kilde: Provice.

Luftmålinger skal udføres af akkrediteret laboratorie, måling af

luftrensningssystem senest 6 måneder efter opstart for udsug i afkast med

større luftudsug samt præstationskontrol udføres efter ibrugtagning af anlæg

er udregnet således: Prøveudtagning og analyse og rapportering af 1 afkast

koster 15–20.000 kr. Det er forudsat, at der er etableret et

prøveudtagningssted i afkastet, som der er nemt at komme til (ikke oppe i

en tårnhøj skorsten). Har virksomheden flere afkast halveres prisen til ca.

10.000 kr. for afkast nr. 2, 3 osv. Snittet er lagt i den lave ende på 15.000.

Kilde: Force Technology.

Krav til mulig præstationskontrol der skal udføres på forlangende

udregnet således: Præstationskontrol af støvafkast er estimeret til 15.000

kroner, jf. samme forudsætninger som beskrevet ovenfor for prøveudtagning

og analyse og rapportering af 1 afkast og præstationskontrol af spildevand

er estimeret til 5.000 kroner, dvs. 20.000 kroner i alt. Kilde: Provice.

Krav om energihandlingsplan og forslag til indsatser der kan reducere

energiforbrug (og krav om årlig effektivisering), krav til energieffektivisering

af produktion gennem bedre organisering og materiel og krav til løbende

energieffektivisering af produktion

er udregnet således: Oplyst pris for

energiscreening på 25.000. Kilde: DONG Energy, SEAS-NVE prisniveau for

energiscreening.

Udarbejde en årlig miljørapport med forslag til reduktion af forbrug og

emissioner af farlige kemiske stoffer

er udregnet således: Miljørapport inkl.

tilstandsvurdering med luftprøver og internt tidsforbrug på 1 uge.

Luftprøver: Prøveudtagning og analyse og rapportering af 1 afkast koster

15–20.000 kr. Det er forudsat, at der er etableret et prøveudtagningssted i

afkastet, som der er nemt at komme til (ikke oppe i en tårnhøj skorsten). Har

virksomheden flere afkast halveres prisen til ca. 10.000 kr. for afkast nr. 2, 3

osv. Snittet er lagt i den lave ende på 15.000. Kilde: Force Technology.

Internt tidsforbrug: 35 timer for en uge à 250 kroner/time, dvs. 8.750 kroner.

Tilsammen er dette en pris på i alt 23.750 kroner. Kilde: Provice.

Forudsætninger (fortsat)

Her følger forudsætninger for beregningerne for alle vilkår, der indgår i

beregningerne vedrørende egenkontrol, herunder administration,

journalføring mv.

Der skal føres driftsjournal for kontrol og eftersyn af filtre, udskiftninger,

service mv.

er udregnet således: Beregningsforudsætning er 2 timer om

måneden til intern registrering à 250 kroner/time samt et årligt eftersyn af

filtre (5 montørtimer à 500 kroner/time) plus 5.000 kr. til årlig udskiftning af

filter, dvs. 13.500 kroner årligt. Kilde: Velterm/Velux. For beregnet

nettomeromkostning hvor der er taget højde for meromkostninger til tilsyn,

hvis krav om driftskontrol falder bort, se herunder.

Krav om analyse og dokumentation for hvordan virksomheden påvirker

spildevandet

er udregnet således: Der forudsættes 1 samlet

spildevandsanalyse à 15.000 kroner. Kilde: Eurofins.

Krav til dokumentation af egenkontrol samt føre driftsjournal og krav til

løbende egenkontrol og dokumentation af egenkontrol samt føre

driftsjournal

er udregnet således: Skønnet tidsforbrug på 24 timer årligt,

svarende til 2 timer om måneden, til administration og journalisering, dvs.

6.000 kroner årligt. Kilde: Provice. Det anvendte estimat for

nettomeromkostning tager højde for, at hvis krav om egenkontrol falder væk

skal virksomheden i stedet bære flere omkostninger ved tilsyn.

Meromkostningen ved tilsyn er beregnet ud fra, at det tager 3 arbejdsdage

á 7,4 timer at gøre dokumentationen klar. Hertil kommer 2 timer for selve

tilsynet. Timelønnen regnes á 250 kroner/time som ved de øvrige

beregninger. Dette forventes at skulle gennemføres hvert tredje år. Samlet

giver det en omkostning på 2.017 kroner/år. Kilde: MST.

Krav til kontrolprogram

er udregnet således: Kontrolprogram følger et fast

disposition og er et værktøj som myndigheden kan kontrollere ud fra.

Udarbejdelse tager estimeret 110 timer svarende til ca. tre uger, hvoraf 75

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Bilag C. Beregningsforudsætninger

3. Beregning af byrdeforskel

Beregning af byrdeforskel: Ved at fratrække byrdeniveauet i Danmark for hver bilag 2-

virksomhed fra byrdeniveauet i landet med det laveste byrdeniveau beregnes byrde-

forskellen for at vise, hvorvidt der er et byrdelettelsespotentiale på virksomhedsniveau for

Danmark eller ej.

Kilde

Ingen kilder for denne del.

Beregningsmetode

Byrdeforskellen

afspejler byrdeniveauet i det pågældende land fratrukket

byrdeniveauet i Danmark. Hvis byrdeforskellen er negativ, afspejler det, at

byrdeniveauet således er mere lempeligt i det pågældende land og omvendt.

En negativ byrdeforskel angiver således, at der er et byrdelettelsespotentiale

på virksomhedsniveau i Danmark.

Forudsætninger

Ingen forudsætninger for denne del.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2

Bilag C. Beregningsforudsætninger

4. Beregning af erhvervsøkonomisk konsekvens for virksomhedstyper

Beregning af erhvervsøkonomisk konsekvens for virksomhedstyper: De erhvervsøkonomiske

konsekvenser estimeres på baggrund af byrdeforskellen mellem landene samt størrelsen på

hvert virksomhedssegment, hvormed de udtrykker, om der er et byrdelettelsespotentiale for

Danmark eller ej.

Forudsætninger

Det bemærkes, at Miljøstyrelsens estimat over antal produktionssteder med

miljøgodkendelser indenfor hver bilag 2-virksomhedstype er opgjort i antal

produktionssteder og ikke virksomheder. For indeværende formål sættes

produktionssteder derfor lig med virksomheder velvidende, at det ikke er det

samme

–

eksempelvis kan en virksomhed have adskillige

produktionssteder. Det giver dog antageligt et mere retvisende billede af de

samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser, eftersom omkostningerne

afholdes af produktionsstederne. Derudover forventes, at

produktionsstederne

–

alt andet lige

–

er mere ens i størrelse end

virksomhederne.

Det bemærkes, at vilkåret om måling af luftrensningssystem for

maskinværksteder kan kun genfindes hos en andel af de større danske

virksomheder. Således er vilkåret genfundet i ca. 25 procent af

miljøgodkendelserne. I opgørelsen af byrdeniveau er der beregnet den

fulde byrde ved vilkåret. Ved opregning til erhvervsøkonomiske

konsekvenser, er der regnet med, at det gælder 25 procent af

virksomhederne for at afspejle de reelle konsekvenser.

Kilde

Miljøstyrelsen har oplyst antal bilag 2-produktionssteder indenfor de enkelte

virksomhedstyper, som har en gældende miljøgodkendelse.

Beregningsmetode

De erhvervsøkonomiske konsekvenser

afspejler de årlige meromkostninger

som følge af hvert lands regulering i forhold til en population af bilag 2-

virksomheder lig den danske. De erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark er trukket fra hvert land for at vise, hvorvidt der er et

byrdelettelsespotentiale for Danmark eller ej.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser estimeres på baggrund af

byrdeforskellen mellem landene. Estimaterne baseres på antallet af bilag 2-

virksomheder indenfor de enkelte virksomhedstyper, som ifølge

Miljøstyrelsen har en gældende miljøgodkendelse. Disse virksomheder vil

indenfor en årrække skulle forny deres miljøgodkendelser og foretage nye

engangsomkostninger samt dække løbende omkostninger til overholdelse

af BAT. På den baggrund estimeres den samlede erhvervsøkonomiske

konsekvens som udtryk for byrdeforskellen for bilag 2-virksomheder.

Analyse af de danske krav til miljøteknologi (BAT) for industrivirksomheder omfattet af GBK bilag 2