MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af notat, der belyser, hvilke argumenter der kan finde anvendelse, hvis Danmark ønsker at nedlægge et dyrkningsforbud i forhold til en GMO-afgrøde, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Institution:

NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen

Enhed/initialer:

Enheden for miljø- og genteknologi og Pesticider & Genteknologi/ KMKRPE,

JARCH, SOEMJ

Sagsnr.:

15-8092-000040

Dato:

17. november 2015

Notat vedrørende forbudsmuligheder i medfør af udsætningsdirektivets artikel 26 b,

stk. 3, jf. MOF spørgsmål 122 alm. del

Med henvisning til Miljø- og fødevareudvalget spørgsmål 122 (alm. del), der antages at angå

udsætningsdirektivets art. 26b, stk. 3 (nationale forbudsmuligheder), kan NaturErhvervstyrel-

sen og Miljøstyrelsen oplyse følgende:

Af udsætningsdirektivets art. 26 b, stk. 3

, indsat ved det såkaldte Barroso-direktiv

, frem-

går det, at en medlemsstat kan vedtage foranstaltninger om at begrænse eller forbyde dyrk-

ning af en GMO, der er blevet tilladt til dyrkning i EU efter udsætningsdirektivet eller GMO-

forordningen

. Det er en forudsætning for at træffe sådanne foranstaltninger, jf. nævnte be-

stemmelse, at disse er i overensstemmelse med EU-retten, begrundede, forholdsmæssige,

ikke-diskriminerende, og i tillæg hertil basseret på tungtvejende grunde. Sådanne grunde kan

f.eks. vedrøre miljøpolitiske mål, fysisk planlægning, arealanvendelse, socioøkonomiske virk-

ninger, undgåelse af GMO-forekomst i andre produkter, landbrugspolitiske mål og offentlig

orden. Af bestemmelsen fremgår tillige, at de tungtvejende grunde kan gøres gældende hver

for sig eller i kombination, afhængigt af de særlige omstændigheder i den medlemsstat, den

region eller i det område, hvor forbuds- eller begrænsningsforanstaltningerne skal gælde. Hen-

synet til offentlig orden kan dog ikke gøres gældende alene. Samtidig fremgår det af bestem-

melsen, at de påberåbte grunde under ingen omstændigheder må stride mod den miljørisiko-

vurdering, der er foretaget i henhold til udsætningsdirektivet eller GMO-forordningen.

Af betragtning 13 i præamblen til Barroso-direktivet fremgår det, at de tungtvejende grun-

de, der evt. vil kunne berettige et nationalt forbud mod dyrkning af GMO’er efter art. 26b, stk.

3, skal adskille sig fra og supplere de grunde, der er vurderet i henhold udsætningsdirektivet

og GMO-forordningen, der er et totalt harmoniseret regelsæt. I henhold til dette regelsæt fore-

tages der, i forbindelse med proceduren for godkendelse af en GMO til dyrkning, en grundig

miljø- og sundhedsmæssig risikovurdering af hver enkelt GMO, hvorved der tages hensyn til de

direkte, indirekte, umiddelbare og forsinkede virkninger samt de kumulative langsigtede virk-

ninger for mennesker sundhed og miljøet.

Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modifi-

cerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF med senere ændringer

Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/412 af 11. marts 2015 om ændring af direktiv 2001/18 EF for

så vidt angår medlemsstaternes mulighed for at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer

(GMO’er) på deres område.

. Jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede

fødevarer og foderstoffer.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om oversendelse af notat, der belyser, hvilke argumenter der kan finde anvendelse, hvis Danmark ønsker at nedlægge et dyrkningsforbud i forhold til en GMO-afgrøde, til miljø- og fødevareministeren

Godkendelsesproceduren har til formål, jf. således også præamblens betragtning 2, at sikre et

højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet

samt forbrugernes interesse, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfreds-

stillende.

Af betragtning 14 i præamblen til Barroso-direktivet, fremgår det, at det niveau, der er fastsat

i Unionen, for beskyttelse af dels menneskers og dyrs sundhed, dels miljøet, muliggør en ens -

artet videnskabelig vurdering i hele Unionen, og at Barrosso-direktivet ikke bør ændre på dette

forhold. Derfor bør en medlemsstat, ifølge nævnte betragtning, alene benytte grunde, der

knytter sig til miljøpolitiske mål vedrørende virkninger, som er forskellige fra og supplerende i

forhold til den vurdering af risici for sundheden og miljøet, der sker indenfor rammerne af

GMO-tilladelsesproceduren (i forhold til dyrkning) efter udsætningsdirektivet og GMO-

forordningen. Som eksempler på sådanne grunde nævnes i præamblens betragtning 14 opret-

holdelse og udvikling af landbrugspraksis, der giver bedre mulighed for at forene produktion

med økonomisk bæredygtighed eller af lokal biodiversitet, herunder visse habitater og økosy-

stemer eller visse typer naturlige og landskabsmæssige særpræg, samt specifikke økosystem-

funktioner og - tjenester.

Af præamblens betragtning 15 fremgår det, at medlemsstaterne også bør være i stand til at

kunne begrunde en begrænsnings- eller forbudsforanstaltning med socioøkonomiske virknin-

ger, som kan opstå af dyrkningen af en GMO på den pågældende medlemsstats område. End-

videre følger det af nævnte betragtning 15, at medlemsstaterne bør have mulighed for at træf-

fe begrænsnings- eller forbudsforanstaltninger med henblik på at forhindre utilsigtet forekomst

af GMO i konventionelle eller økologiske afgrøder. Begrundelser for sådanne foranstaltninger

kan, ifølge nævnte betragtning, være, at det er bekosteligt, upraktisk eller umuligt at gen-

nemføre sameksistensforanstaltninger på grund af specifikke geografiske forhold, såsom små

ø- eller bjergområder, eller behovet for at undgå forekomsten af GMO i andre produkter (f.eks.

specifikke eller særlige produkter). Endvidere fremgår det af betragtning 15, at grunde, der er

forbundet med landbrugspolitiske formål, kan omfatte behovet for at beskytte mangfoldighe-

den i landbrugsproduktionen og behovet for at sikre frøenes og planteformeringsmaterialets

renhed.

Af præamblens betragtning 16 fremgår det bl.a., at de begrænsninger eller forbud, der vedta-

ges, bør være i overensstemmelse med traktaterne, herunder proportionalitetsprincippet, prin-

cippet om ikke forskelsbehandling og bestemmelserne om varernes frie bevægelighed, jf. art.

34 og 36 i TEUF

, og internationale aftaler, inkl. WTO, jf. art. 216, stk. 2 i TEUF.

Af præamblens betragtning nr. 27 fremgår det, at bl.a. artikel 26 b gælder med forbehold for

beskyttelsesklausulerne/ beredskabsforanstaltningerne i udsætningsdirektivets artikel 23, og

GMO-forordningens artikel 34

Med hensyn til forsigtighedsprincippet bemærker NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen,

at præamblens betragtninger udelukker anvendelse af forsigtighedsprincippet

som selvstæn-

dig begrundelse for forbud mod eller begrænsning af GMO-dyrkning efter udsætningsdirekti-

vets art. 26 b, stk. 3. Det skyldes, at forsigtighedsprincippet er lagt til grund for reglerne i ud-

Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde

Fastsat i overensstemmelse med TEUF art. 114, stk. 10.

Jf. artikel 191, stk. 2 i TEUF

sætningsdirektivet og GMO-forordningen, og at det skal anvendes i forbindelse med risikovur-

deringen.

Endvidere vurderer NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen, i lyset af præamblens betragtning

27, at det vil være udelukket at anvende artikel 26 b, stk. 3, hvis begrænsnings- og forbuds-

foranstaltningerne bygger på videnskabelig dokumentation, der kan begrunde anvendelse af

henholdsvis beskyttelsesklausulerne/ beredskabsforanstaltningerne i udsætningsdirektivet og

GMO-forordningen, henholdsvis miljøgarantien, jf. TEUF artikel 114, stk. 4 og 5. Efter beskyt-

telsesklausulerne/ beredskabsforanstaltningerne og miljøgarantien er det i visse tilfælde muligt

at begrænse eller forbyde GMO-dyrkning. Bestemmelserne kan dog kun anvendes, når der er

fremkommet supplerende eller nye videnskabelige oplysninger, eller der foreligger nyt viden-

skabeligt belæg, der vedrører miljøbeskyttelsen, og som påvirker den miljørisikovurdering, der

er foretaget i forbindelse med udstedelse af godkendelsen.

Derudover vurderes det, at muligheden for at bruge sameksistens som begrundelse for vedta-

gelse af forbuds- og begrænsningsforanstaltninger er yderst begrænset, idet man som ud-

gangspunkt kan sikre sig mod GMO-spredning ved hjælp af sameksistensreglerne. På grund af

proportionalitetsprincippet kan sameksistens kun bruges som begrundelse, hvis det vil være

uforholdsmæssigt bekosteligt eller umuligt at sikre mod GMO-spredning ved hjælp af de al-

mindelige foranstaltninger i sameksistensloven.

Desuden vurderes det, at det ikke er udelukket efter en konkret vurdering, at begrænse eller

forbyde mod GMO-dyrkning, hvis dette sker for at sikre beskyttelse af naturtyper og levesteder

for arter omfattet af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

, der går videre end forpligtel-

serne i disse direktiver. Det bemærkes i den forbindelse, at medlemsstaterne på dette område

ikke er udelukket fra at indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger

Herudover tillader det nuværende erfaringsgrundlag med hensyn til anvendelse af udsæt-

ningsdirektivets artikel 26b, stk. 3, ikke en yderligere konkretisering, idet det samtidig skal

understreges, at det altid vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt sag, om der foreligger

så tungtvejende hensyn, at dette, overfor frihandels- og konkurrencemæssige hensyn, kan

berettige et forbud eller begrænsning af dyrkning af en given GMO. En vurdering, der vil skulle

ske på baggrund af et fagligt/videnskabeligt grundlag.

Jf. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-

vet) og Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Begge

direktiver er i Danmark bl.a. implementet ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændringer.

jf. TEUF artikel 193.