Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1573833_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01689
27. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 30. oktober 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 119 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 119 (alm. del)
Vil ministeren oversende de nyeste tal baseret på den bedst tilgængelige viden
om prisen for at fjerne hhv. 1 kg kvælstof og 1 kg fosfor med de virkemidler, vi
kender i dag?
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til:
”I forbindelse med forslag til vandområdeplaner for 2015-2021 har Aarhus
Universitet udarbejdet et katalog ”Virkemidler til realisering af 2. generations
1
vandplaner og målrettet arealregulering”, DCA rapport nr. 52, december 2014 .
I kataloget er gennemgået en række virkemidler, der har til formål at reducere
kvælstoftilførslen til vandmiljøet. Der er beregnet både de budgetøkonomiske og
samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidlerne. For fosfor er der generelt
ikke kvantificeret en effekt.
Nedenstående tabel er en sammenfatning af virkemidlernes effekt og
omkostninger. Omkostningseffektiviteten, dvs. prisen for at fjerne 1 kg kvælstof,
fremgår af de to sidste kolonner i tabellen (kr./kg N). Det skal bemærkes, at
virkemidlerne har forskellig karakter, idet nogle virkemidler har store
engangsinvesteringer, mens andre alene har løbende driftsomkostninger. I
tabellen er engangsinvesteringer kapitaliseret over virkemidlets levetid (gælder fx
vådområder).
Det ses af tabellen, at efterafgrøder (uden sædskifter), mellemafgrøder, tidlig
såning, forbud mod jordbearbejdning i visse perioder, energiafgrøder og
vådområder vurderes af Aarhus Universitet til at være relativt
omkostningseffektive virkemidler. For både tidlig såning og energiafgrøder er der
beregnet en potentiel gevinst ved at anvende disse virkemidler.
1
http://naturstyrelsen.dk/media/132088/virkemiddelkatalog_web-d-16012015.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om prisen for at fjerne hhv. 1 kg kvælstof og 1 kg fosfor med de virkemidler, vi kender i dag, til miljø- og fødevareministeren
Virkemidler som brak, permanent udtagning og skovrejsning er relativt dyrere
virkemidler end de ovenfor nævnte. Minivådområders omkostningseffektivitet
afhænger af forholdene på den konkrete lokalitet, hvorfor der er et meget stort
spænd på omkostningseffektiviteten for disse.
Der er for de fleste virkemidler i virkemiddelkataloget oplyst udvaskningen fra
rodzonen, den konkrete effekt i vandmiljøet vil derfor variere afhængigt af de
lokale forhold (retention). Det er derfor vanskeligt at sammenligne virkemidlernes
omkostninger i tabellen og give en konkret kg pris for hvert virkemiddel.
Naturstyrelsen har derfor omregnet rodzoneeffekter af virkemidler på
dyrkningsfladen til kystvande med antagelse om en gennemsnitsretention på 71
pct., dog anvendes for randzoner 10 pct. svarende til en gennemsnitlig retention i
søer. For vådområder og minivådområder anvendes ingen retention, idet det
forudsættes, at vådområder og minivådområder placeres nedstrøms søer.
Eva Kjer Hansen
/
Benjamin Nauta Ibsen
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om prisen for at fjerne hhv. 1 kg kvælstof og 1 kg fosfor med de virkemidler, vi kender i dag, til miljø- og fødevareministeren
1573833_0003.png
Tabel 1. Årlige kvælstofeffekter i form af estimeret, reduceret kvælstofudvaskning,
sikkerhed i forhold til estimeret kvælstofeffekt, samt budget- og velfærdsøkonomiske
omkostninger for hvert virkemiddel. IV og IR angiver, at værdien er henholdsvis ikke
vurderet eller ikke relevant.
Virkemiddel
Referencepraksis/
kommentar
Jord uden efterafgrøde
Vintersæd uden
mellemafgrøder
Jord uden efterafgrøde
Jord uden efterafgrøde
(Mangler data)
Normal såning af vinter-
hvede (23. september)
Kornrige sædskifter under
den nuværende regulering
Jord i omdrift
Jord i omdrift
Jord i omdrift og varig græs
Ingen fjernelse af biomasse
Jord i omdrift
Jord der bearbejdes
Intet forbud mod omlæg-
ning om efteråret
Konventionel jordbear-
bejdning
Fjernelse af halm før
vintersæd
Ingen biochar produktion og
tilsætning
Bredspredning af
handelsgødning
Husdyrgødningen kan
gemmes til næste forår,
alternativt udbringes inden
1. september
Antages kun at være aktuelt
for biogas-behandlet gylle
Almindelig dræning
Er målrettet dræntrans-port;
virker uden for markfladen
Er målrettet dræntrans-port;
virker uden for markfladen
Årlig N-effekt
1)
Sikker-
hed ift.
N-
effekt
***
**
Budget-
økonomisk
omkostning
kr./kg N
2)
5 - 19
157 - 236
4)
30 - 36
Budgetøkonomis
ke omkostninger
i kystvande
kr./kg N
13)
17-66
541-814
4)
103-124
Efterafgrøder
Mellemafgrøder
Afgrøder med høj N-
optagelse:
> Sukkerroer
> Græs og frøgræs
> Foderroer
Tidlig såning af vinter-
hvede (7. september)
Flerårige energiafgrøder
Brak (ikke permanent
udtagning)
Permanent udtagning
Randzoner
Fjernelse af biomasse i
randzoner og engarealer
Skovrejsning
Forbud mod
jordbearbejdning i visse
perioder
Forbud mod omlægning af
fodergræs om efteråret
Reduceret jord-
bearbejdning
Nedmuldning af halm før
vintersæd
Biochar
Positionsbestemt tilførsel
af gødning
Ændret udbringnings-
periode for husdyrgødning
om efteråret
Afbrænding af
husdyrgødning
Kontrolleret dræning
Konstr. minivådområder
med overfladisk
afstrømning
Konstr. minivådområder
med filtermatrice
12-45 kg N ha
-1 3)
9-13 kg N ha
-1
12-45 kg N ha
-1
>12-45 kg N ha
-1
-
5-8 kg N ha
-1
34-51 kg N ha
-1 3)
35-58 kg N ha
-1 3)
50 kg N ha
-1
37-74 kg N ha
-1
Pt. ikke datagrundlag
50 kg N ha
-1
10 kg N ha
-1
36 kg N ha
-1
0
8)
0
8)
0
8)
1-2 kg N ha
-1
Samlet effekt:
1.850 t N
Svinegylle: 5 kg N DE
-1
Kvæggylle: 8 kg N DE
-1
Fjerkrædybstr.: 20 kg N
DE
-1
Pt. ikke data-grundlag
5-20 kg N ha
-1
opland;
500-3500 kg N ha
-1
anlæg
5-35 kg N ha
-1
opland;
500-7.000 kg N ha
-1
anlæg
**
(samlet
bedømm
else)
**
***
*
**
*
IV
**
**
*
**
**
IV
**
**
-114 – (-156)
IV
IV
-80 - 54
-45 - 107
28 - 190
69-83
47-93
IV
50-153
6)
1
14
IV
IV
IV
IV
12
-393-(-538)
IV
IV
-276-186
-155-369
97-655
238-286
52-103
IV
172-528
3,4
48
IV
IV
IV
IV
41
**
IV
IV
*
**
**
IV
21 - 173
IV
IV
21-173
IV
31-33
70-97
575-805
IV
IV
Vådområder
Jord i omdrift
120-190 kg N ha
-1
***
31-33
Marine virkemidler
Muslingeopdræt
IR
600-900 kg N ha
-1 10)
**
70-97
-1 10)
Tangdyrkning
IR
16 kg N ha
**
575-805
Udplantning af ålegræs
IR
IV
IV
IV
Stenrev
IR
IV
IV
IV
1) For alle virkemidler – bortset fra de forskellige typer af vådområder, muslingeopdræt og tang-
dyrkning – er effekterne beregnet i rodzonen.
2) De angivne budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger kan anvendes til overslagsberegninger.
For nogle af de arealbaserede virkemidlerne kan omkostningerne reduceres ved en målrettet
placering. De beregnede dækningsbidragstab for henholdsvis svine/plante og kvæg-sædskifter på
sand- og lerjord, der fremgår af Bilag 1, kan benyttes til mere detaljerede beregninger.
3) Intervallet afspejler ler-sand effekter.
4) Med sædskifteændringer.
5) Intervallet angiver forskel mellem ikke-pleje/pleje af arealerne.
6) Intervallet afspejler dels ler/sand dels løv-/nåletræ.
7) Intervallet afspejler høj og lav N-reduktions effekt.
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om prisen for at fjerne hhv. 1 kg kvælstof og 1 kg fosfor med de virkemidler, vi kender i dag, til miljø- og fødevareministeren
1573833_0004.png
8) Vurderes ikke egnet som kvælstofvirkemiddel.
9) Effekten er pr. hektar vådområdeanlæg. Den angivne effekt på kvælstof kan anvendes til
overslagsberegninger i planlægningen. Der bør laves en konkret beregning i forbindelse med
projektering af vådområder.
10) Arealet gælder produktionsareal (dvs. pr. ha anlæg). For marinevirkemidler er de angivne
effekter til brug i forbindelse med planlægningen. Ved konkrete anlæg af marinevirkemidler
anbefales det at gennemføre en specifik effektberegning med indregning af lokale forhold.
11) Intervallet afspejler høj og lav høstmængde og N-fjernelse.
12) Intervallet afspejler højt og lavt N-indhold i tangen.
13) Effekt i kystvande er for virkemidler på dyrkningsfladen beregnet med en gennemsnitsretention
på 71 pct., dog regnes for randzoner med en gennemsnitsretention på 10 pct. retention. For
vådområder og minivådområder regnes ikke med en søretention, idet det forudsættes at disse
placeres nedstrøms søer.
Derudover har COWI i 2014 for Naturstyrelsen udarbejdet et katalog over
virkemidler for punktkilder med henblik på reduktion af kvælstof, fosfor og
organisk stof.
2
Omkostningerne ved en yderligere reduktion af
punktkildeudledninger er for både kvælstof og fosfor relativt store, som følge af at
der allerede er gennemført store reduktioner af disse udledninger fra punktkilder.
Endelig har Aarhus Universitet for Naturstyrelsen udarbejdet rapport
”Fosforfældningsbassiner, Faglig udredning vedr. fosforretention i
okkerfældningsbassiner som supplerende virkemiddel til P-reduktion
Teknisk rapport 2014”
.
Det konkluderes i denne rapport, at der er et stort
potentiale for fosfor-retention i okkerfældningsanlæg af typen lavvandede
grødefyldte sedimentationsbassiner. Der kan for okkeranlæg forventes årlige
reduktioner i fosfortransporten på 25-30 pct. for de mindst effektive anlæg
(okkerrensegrad 24-36 pct.), op til 50-85 pct. for velfungerende anlæg
(okkerrensegrad 75-80 pct.). Der er i rapporten ikke opgjort økonomiske enhedstal
for omkostningerne ved sådanne bassiner.”
3
Eva Kjer Hansen
/
Mads Leth-Petersen
http://naturstyrelsen.dk/media/131330/71_virkemidler-overfor-punktkilder-rapport-fra-cowi-
august-2014.pdf
3
http://naturstyrelsen.dk/media/131332/77_fosforfaeldningsbassiner_faglig-
redegoerelse_aug_2014.pdf
2
4