MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1173: Spm. om redegørelse, der beskriver hvordan det i dag sikres, at importeret hhv. dansk affald, der kan genbruges, genanvendes eller nyttiggøres, ikke ender i forbrændingsanlæg eller deponeres, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Redegørelse om import af affald til forbrænding

J.nr. MST-001-15354

Dato: 23-11-2016

Redegørelsen vedrører import af affald til forbrænding på danske forbrændingsanlæg og

virksomheder. Miljøstyrelsen er kompetent myndighed for import af de typer affald, som er genstand

for forudgående kontrol, og er godkendende myndighed for forbrændingsanlæggene. Der er indhentet

supplerende bidrag fra Energistyrelsen.

Gældende regler

Håndteringen af affald i Danmark reguleres af affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1309 af 18.

december 2012.

Import af affald reguleres i EU af transportforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald), og i Danmark endvidere ved

bekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2014 om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og

elektronisk udstyr.

Deponering af affald og forbrænding af affald på danske virksomheder reguleres af bekendtgørelse nr.

1049 af 28. august 2013 om deponeringsanlæg, bekendtgørelse nr. 514 af 27. maj 2016 om

godkendelse af listevirksomhed, og bekendtgørelse nr. 1451 af 20. december 2012 om anlæg, der

forbrænder affald.

Generelt om affaldsområdet og om import og eksport af affald

Kommunerne fører tilsyn med affaldsområdet og har kompetence til at klassificere affald.

Kommunerne har endvidere hovedansvaret for behandlingen af husholdningsaffaldet. Kommunerne

skal i deres affaldshåndtering følge affaldshierarkiet. Kommunerne skal også sikre, at det er muligt for

virksomheder at forbrænde og deponere deres affald. Virksomheder må ikke deponere eller forbrænde

deres affald, hvis affaldet kan materialenyttiggøres. Hvis virksomhedens affald er egnet til

materialenyttiggørelse, skal virksomheden sikre sig, at affaldet bliver forberedt med henblik på

genbrug, genanvendt eller undergår en anden endelig materialenyttiggørelse.

Ved import af affald kan der stilles lignende krav til behandlingen af det importerede affald, som der

stilles til behandlingen af nationalt affald. Forud for importen skal de nationale myndigheder i både

afsender- og modtagerland således have lejlighed til at tage stilling til, om den behandling, som det er

planlagt at give affaldet, er forsvarlig. Det vil først og fremmest have betydning, om

modtageranlæggets miljøgodkendelse giver mulighed for at behandle affaldet, og om anlægget har

tilstrækkelig kapacitet. Det indgår også i vurderingen, om behandlingen af affaldet i øvrigt vil leve op

til affaldsdirektivets almindelige regler, herunder affaldshierarkiet. Det betyder blandt andet, at

modtagerlandet kan gøre indsigelse efter forordning 1013/2006 om overførsel af affald, hvis

genanvendeligt affald søges importeret til forbrænding.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1173: Spm. om redegørelse, der beskriver hvordan det i dag sikres, at importeret hhv. dansk affald, der kan genbruges, genanvendes eller nyttiggøres, ikke ender i forbrændingsanlæg eller deponeres, til miljø- og fødevareministeren

Besvarelse af spørgsmålene i MOF alm. del, spørgsmål 1173

1. Hvad kan ministeren oplyse om import af affald til forbrænding på danske forbrændingsanlæg de

seneste fem år med hensyn til:

Total tons per år, samt hvor store mængder slagge, røggasrensningsprodukter m.v. importen har

givet anledning til.

Den første del af spørgsmålet besvares i 4 tabeller baseret på oplysninger fra Affaldsdatasystemet.

Tabel 1 viser den totale mængde affald, som blev importeret til Danmark til forbrænding i perioden

2011 - 2015

. Tabellen viser både mængder, der blev forbrændt med henblik på udnyttelse af affaldets

brændværdi til energiproduktion (nyttiggørelse), og mængder, der alene blev forbrændt med henblik

på destruktion/bortskaffelse af hensyn til dets miljøbelastende egenskaber. Nyttiggørelse vil typisk ske

på de kommunalt ejede forbrændingsanlæg, som forbrænder dansk kommunalt indsamlet

husholdningsaffald (herefter omtalt som ’dedikerede’ anlæg), og til såkaldt medforbrænding på

produktionsanlæg.

T abel 1. T otal m ængde im porteret til forbrænding

Alle anlæg

År

T otaler

2011

145.997

2012

2013

2014

2015

546.311

243.168 357 .438 429.848

Kilde:

Affaldsdatasystemet, Miljøstyrelsen. Alle mængder er angivet i ton.

Importen af affald til forbrænding er steget de seneste 5 år. Stigningen skyldes primært en stigning i

import af såkaldt RDF (refuse-derived fuel) til de dedikerede anlæg. Tabel 2 viser mængden af

importeret affald til forbrænding med nyttiggørelse på dedikerede anlæg i perioden 2011 – 2015.

Tabel 2. Mængde importeret til dedikerede forbrændingsanlæganlæg

År

2011

2012

2013

2014

2015

Affald fra skovbrug

2.276

3.673

Brændbart affald

14.177

95.773 151.012 255.546 354.136

Andet affald fra mek behandling af affald

2.065

8.320

8.337

11.248

25.854

Totale mængder

16.242 104.093 159.349 269.070 383.662

Kilde:

Affaldsdatasystemet, Miljøstyrelsen. Alle mængder er angivet i ton.

Forbrænding med nyttiggørelse kan også ske på produktionsvirksomheder, som fremstiller fx cement.

Tabel 3 viser mængden af importeret affald til forbrænding på produktionsvirksomheder.

Der er søgt på indberetninger til Affaldsdatasystemet på operationsskode R1 (nyttiggørelse) og D10

(bortskaffelse), samt på behandlingskode ”Forbrænding”. Tallene for 2015 er ikke tidligere udgivne, og

der er tale om foreløbige indberetninger, som ikke er endeligt kvalitetssikrede endnu.

T abel 3. Im port til produktionsv irksom heder til m edforbrænding

År

Partikelf. materiale, støv , farlige stoffer

Affald fra isolations- og transmissionsolie

Tekstiler

Brændbart affald

T otale m ængder

2011

1 .225

440

44.645

46.401

58.7 07

60.306

7 2.991

7 4.552

7 4.91 7

7 6.155

93.1 39

94.158

2012

1 .488

111

2013

1 .41 5

1 46

2014

906

332

2015

551

468

Kilde:

Affaldsdatasystemet, Miljøstyrelsen. Alle mængder er angivet i ton.

Visse andre anlæg har specialiseret sig i bortskaffelsen af farligt affald. Det drejer sig fx om Ekokem.

Tabel 4 viser mængden af affald importeret til forbrænding på specialiserede anlæg.

T abel 4. Im port til specialiserede anlæg til behandling af farligt affald

År

T otale m ængder

2011

83.353

2012

2013

2014

84.624

2015

68.490

7 8.7 69 123.537

Kilde:

Affaldsdatasystemet, Miljøstyrelsen. Alle mængder er angivet i ton.

For at besvare den anden del af spørgsmålet redegøres i det følgende for, hvor meget slagge mm., der

opstår som følge af affaldsforbrænding. Det er dog ikke muligt at redegøre særskilt for, på hvilken

måde den del af affaldet, som er importeret, eventuelt påvirker billedet:



For så vidt angår røggasrensning henviser Miljøstyrelsen til styrelsens rapport om

restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding , hvoraf på s. 22 bl.a. fremgår

følgende om restprodukter (ikke slagge). For en nærmere beskrivelse henvises til rapporten,

som kan findes på styrelsens hjemmeside:

Kilde:

Arbejdsrapport nr. 92 1997 Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding 3



Energistyrelsen har oplyst, at der ved affaldsforbrænding opstår en aske- og slaggedel, som

ikke kan forbrændes og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Slaggen udgør typisk

17 % af den samlede indfyrede affaldsmængde og består især af uorganiske stoffer og

mineraler samt metaller. En stor andel af metallerne i slaggen fra affaldsforbrænding

genanvendes. Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med

bygningskonstruktioner, f.eks. vejbyggeri og havneudvidelser

Hvad består det importerede affald af (plast, papir, træ)? Og hvilke kilder stammer de fra

(husholdninger, industri, bygge- og anlæg, farligt affald mv.)? Hvilke andre materialer end

restfraktioner efter genanvendelse (RDF - residue derived fuel) accepteres på danske

forbrændingsanlæg?

Det importerede RDF (Refuse Derived Fuel) er brændsel udvundet af affald, primært

dagrenovationslignende affald, som stammer fra husholdninger og industri. Det er en forudsætning, at

affaldet har gennemgået en sortering, hvor genanvendelige materialer er sorteret fra, således at RDF-

affaldet herefter består af den ikke-genanvendelige restfraktion.

Tabel 2 ovenfor viser, hvilke typer af affald som importeres til Danmark til dedikerede

forbrændingsanlæg. Det drejer sig for de flestes vedkommende om RDF-affald og andet affald fra

mekanisk behandling af affald. Derudover er der modtaget en mindre mængde træaffald fra skovbrug

og en såkaldt ikke-komposteret fraktion af brændbart affald opstået ved særlig behandling.

Det forbrændingsegnede affald, som danske produktionsvirksomheder har importeret til

medforbrænding i produktionsprocessen, har bestået af isolations- og varmetransmissionsolier, farligt

støv fra aluminiumsværker, tekstiler fra mekanisk affaldsbehandling og RDF, jf. tabel 3.

De specialiserede anlæg til bortskaffelse af farligt affald importerer en lang række forskellige typer

farligt affald, som fx landbrugskemikalieaffald, opløsningsmidler, maling og affald med indhold af

PCB. De enkelte affaldstyper er af hensyn til overskueligheden ikke vist i tabel 4, men der kan henvises

til Affaldsstatistik 2014.

Beskrivelsen af affaldet er baseret på de såkaldte EAK-koder (Europæiske AffaldsKatalog), der indgår i

de data, som virksomhederne indberetter til Affaldsdatasystemet. Det er ikke muligt på baggrund af

udtrækket alene at specificere nærmere, hvad de enkelte affaldstyper består af.

Hvordan kontrolleres det, at RDF affaldet og evt. andet affald til forbrænding på danske anlæg ikke

indeholder madrester eller affald, som burde eller kunne genanvendes eller materialer, som slet ikke

har en brændværdi (f.eks. glas og metal)? Hvem er ansvarlige for denne kontrol?

Miljøstyrelsen fører tilsyn med visse godkendelsespligtige virksomheder. Dette er bl.a. tilfældet med

forbrændingsanlæg. Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at anlæggene overholder miljøgodkendelsens

vilkår, dels gennem de indberetninger, som anlæggenes miljøgodkendelser kræver, dels ved fysisk

tilsyn. Den daglige kontrol med anlæggene er overvejende lagt på anlæggene selv i form af egenkontrol

ved modtagelsen. Anlæggene skal sikre, at der kun modtages affald, som anlægget i miljøgodkendelsen

er godkendt til at modtage.

Det er som tidligere nævnt også Miljøstyrelsen, som godkender import af affald til danske

behandlingsanlæg. Ved Miljøstyrelsens samtykke til en import af affald til behandling i Danmark

indgår bl.a. en vurdering af, om det pågældende anlæg i sin miljøgodkendelse er godkendt til at

behandle den pågældende type affald, og om anlægget har den nødvendige kapacitet til at behandle

Kilde:

Rapport om benchmark af affaldsforbrændingsanlæg 2015. Der er målt på slagge fra dedikerede

forbrændingsanlæg.

affaldet. Miljøstyrelsen fører også tilsyn med importeret affald. Det foregår ved stikprøvekontroller på

landeveje, ved grænser og havne i hele Danmark. Tilsynet retter sig mod at afgøre, om det pågældende

affald er klassificeret korrekt, om den rette dokumentation er vedlagt, og om der er indhentet

samtykke i det omfang, det er nødvendigt.

Er det ministerens og Miljøstyrelsens vurdering, at det importerede affald til forbrænding

udelukkende består af ikke-genanvendeligt affald, og at den nuværende kontrol med importeret

affald er effektiv?

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det importerede affald til forbrænding hovedsageligt består af

ikke-genanvendeligt affald. Som det fremgår af tabel 2 og tabel 3, har der været import af mindre

mængder affald fra skovbrug og tekstilaffald, som potentielt kan være genanvendeligt affald.

Det er ikke muligt på baggrund af oplysningerne i Affaldsdatasystemet alene at afgøre, hvorvidt

affaldet rent faktisk var genanvendeligt eller ej, men importøren af træaffaldet har på forespørgsel

oplyst til Miljøstyrelsen, at de pågældende importer af træaffald i 2014 og 2015 ikke har været

genanvendelige. Det har ikke været muligt at afklare, om det importerede tekstilaffald i 2011 eventuelt

var genanvendeligt. Det ikke-komposterede affald har sandsynligvis ikke været genanvendeligt.

Miljøstyrelsen er bekendt med, at der lige nu er overskud af genanvendeligt træ på det europæiske

marked, og at der ikke er tilstrækkeligt marked for de træprodukter, som affaldstræet kunne blive til.

Der er dog ikke fundet indikation i de undersøgte data af, at danske virksomheder skulle importere

genanvendeligt træ til forbrænding, ligesom der ikke i øvrigt er fundet indikation af, at genanvendeligt

affald skulle blive importeret til forbrænding.

Det er erfaringen fra Miljøstyrelsens tilsyn på anlæggene, at importeret affald er uden indhold af ikke-

forbrændingsegnet affald eller affald, der ikke er godkendt til importen. Det præciseres endvidere i

vilkår for nye godkendelser, at egenkontrollen også omfatter importeret affald.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at kontrollen med importeret affald er effektiv indenfor de fastlagte

rammer.

Hvor mange overtrædelser har myndighederne konstateret de seneste 5 år?

Spørgsmålet forstås således, at der efterspørges oplysning om overtrædelser af transportforordningen,

særligt for så vidt angår RDF-affald.

Miljøstyrelsen har kendskab til et enkelt eksempel fra starten af 2016 på en affaldstransport, hvor man

konstaterede, at RDF-affaldet indeholdt for mange bestanddele med ringe brændværdi. Affaldet kunne

forbrændes indenfor modtageranlæggets miljøgodkendelse, men producenten af affaldet blev

udelukket fra at eksportere mere på den pågældende notifikation. Miljøstyrelsen har ikke kendskab til

andre tilfælde, hvor RDF har været af for ringe brændbarhed.

Miljøstyrelsen er i øvrigt kun i få tilfælde stødt på RDF eller andet forbrændingsegnet affald i

forbindelse med stikprøvekontroller af importeret affald. I de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen ved

stikprøvekontrol har undersøgt RDF-affald, har der ikke været problemer med affaldets indhold og

sammensætning.

Hvilke sanktioner kan anvendes i tilfælde af overtrædelser?

Miljøstyrelsen kan, såfremt det er nødvendigt, anvende de almindelige forvaltningsretlige indgreb som

forbud, påbud og indskærpelse. I forbindelse med import af affald giver transportforordningen

mulighed for at give påbud til afsenderen om at tage affald tilbage til afsenderlandet, hvis det

konstateres, at affaldet har en anden sammensætning eller ikke kan behandles som forudsat, da der

blev givet tilladelse til importen.

I tilfælde af konstaterede overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven kan Miljøstyrelsen indgive

politianmeldelse. Udmåling af straf er op til domstolene.

I tilfælde af domfældelse for grove overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven kan givne godkendelser

tilbagekaldes, og virksomheden registreres i Miljøansvarlighedsregisteret.

Vurderes overtrædelserne uafhængigt af om det er dansk eller udenlandsk affald?

I princippet skelnes ikke mellem, om affaldet er dansk eller udenlandsk. Den samme overtrædelse af

miljøbeskyttelseslovgivningen vil blive vurderet ens for dansk og udenlandsk affald. Der eksisterer

imidlertid særlige regler, som alene gælder for importeret affald.

Såfremt en virksomhed behandler affald, som virksomheden ikke er godkendt til, kan virksomheden

således ifalde strafansvar efter de almindelige affaldsregler, men hvis affaldet også har været

importeret ulovligt, kan virksomheden samtidig ifalde ansvar efter importreglerne.

Er kontrollen med udenlandsk affald strengere end for dansk affald?

Tilsynet på modtageranlægget med importeret affald føres på lige fod med affald produceret i

Danmark, som modtages på de danske forbrændingsanlæg. Importeret affald udsættes ikke for en

strengere kontrol i denne sammenhæng, men styrelsen er ved det almindelige miljøtilsyn på

forbrændingsanlæggene også opmærksom på importreglerne.

Derudover kan henvises til Miljøstyrelsens forudgående kontrol med import af såkaldt anmeldepligtigt

affald, som varetager hensynet til, at affald klassificeres og behandles korrekt, men som af

virksomhederne kan opleves som en strengere kontrol.

Hvor stor en andel af det danske henholdsvis importerede affald er reelt RDF-affald? Hvordan kan

en eventuel forskel tilskrives forhold i eksportlandet eller i Danmark.

Eksportlandets myndigheder vil til brug for Miljøstyrelsens vurdering af importsagen have taget

stilling til, om affaldet er korrekt beskrevet på notifikationen. Det er op til eksportlandets kompetente

myndigheder at fastlægge niveauet for den fysiske kontrol med anmeldepligtigt affald.

Miljøstyrelsen og de danske kommuner samarbejder om tilsynet med affald, som er importeret. For så

vidt angår den del af spørgsmålet, som angår, hvor meget af det danske henholdsvis importerede

affald, som reelt er RDF, henvises til besvarelsen af spørgsmål 4 og til fjerde og femte ’pind’ af

spørgsmål 1

2. Hvad vil den samlede kapacitet til modtagelse af affald til forbrænding være i Danmark, når

Amager Ressource Center er færdigbygget? Og hvor meget udvides ARCs samlede kapacitet med det

nye anlæg? I svaret om den samlede kapacitet bedes angivet de enkelte anlægs kapacitet og

forventede levetid samt hvorvidt der er tale om forbrænding, kraftvarme, termisk forgasning,

cementproduktion eller andet, f.eks. opgradering af RDF-affald til produkt (brændsel, olie, gas).

ARC’s nuværende miljøgodkendte kapacitet er 440.000 ton affald, og når ARC står færdigbygget, vil

den samlede forbrændingskapacitet på anlægget være 560.000 ton. Det forventes, at det nye anlæg

sættes i drift i 2018. Den samlede affaldsforbrændingskapacitet i Danmark vil udgøre 4,39 mio. ton,

når ARC er færdigbygget.

Den samlede affaldsforbrændingskapacitet fordeler sig som vist på bilag 1. På de fleste

affaldsforbrændingsanlæg udnyttes energien i affaldet til at producere både varme og elektricitet.

Dette foregår på dedikerede kraftvarmeanlæg. På seks af de dedikerede anlæg produceres der alene

varme ved affaldsforbrænding. Hos Aalborg Portland benyttes affald som et input til varmeproduktion

i forbindelse med produktion af cement.

For så vidt angår andre måder at behandle RDF på end forbrænding, henvises til besvarelsen af

spørgsmål 6.

3. Hvor store mængder affald forventes importeret de næste år, når Amager Ressource Center er

klar? Hvor store mængder forventer ARC at modtage? Hvor stor en andel vil være RDF-affald og

anden affald til forbrænding?

Stigningen i import af forbrændingsegnet affald kan kobles til den danske stigning i genanvendelsen,

især genanvendelse af affald fra husholdninger, som resulterer i en nedgang af nationale

affaldsmængder til forbrænding på dedikerede forbrændingsanlæg

. En stigning forventes også i 2016,

men data er endnu ikke klar. Miljøstyrelsen kan derfor ikke oplyse, om den forventede stigning i 2016

vil være af samme størrelsesorden som tidligere år.

Jf. tabel 5 nedenfor importerede I/S Amager Ressource Center i perioden 2011 – 2015 følgende

mængder affald:

T abel 5. Im port af affald til ARC

2011

2012

2013

2014

227 6

Kilde:

Affaldsdatasystemet, Miljøstyrelsen. Alle mængder er angivet i ton.

2015

367 3

Mængderne består primært af ikke-genanvendeligt træ til forbrænding. Miljøstyrelsens

transportdatabase viser endvidere for 2016 (til dato) en indrapportering af ca. 3.000 ton RDF-affald.

ARC har på Miljøstyrelsens anmodning oplyst, at anlægget er godkendt til at modtage op til 100.000

ton importeret affald om året, så længe det importerede affald fortrænger brændsler, som ville være

mere belastende for CO

-regnskabet end det importerede. Der er ikke sat tal på, hvilke mængder

anlægget forventer at importere.

4. Vil ministeren fremsende en sammenlignende beskrivelse af kravene til affald til behandling på de

i spørgsmål to angivne anlæg sammenholdt med kravene til affald, der skal deponeres, og herunder

krav til registrering samt hyppighed af stikkontrol m.v.?

Spørgsmålet er opfattet således, at der efterspørges en oversigt over, under hvilke betingelser affald

kan hhv. deponeres, forbrændes og håndteres på anden måde, og over hvilke regler, anlæggene skal

iagttage om registrering af affaldet, samt en beskrivelse af kontrollen med anlæggene, herunder

anlæggenes egenkontrol.

Kilde:

Affaldsstatistik 2014, Miljøstyrelsen

Alle affaldsbehandlingsanlæg skal indberette oplysninger til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem om de

mængder og typer af affald, som de modtager, herunder hvilken behandling, affaldet undergår. Hvis et

behandlingsanlæg importerer affald, er der desuden krav om, at der skal foreligge en kontrakt om

bortskaffelse/nyttiggørelse, og der er krav om, at affaldet skal ledsages af dokumentation i henhold til

Transportforordningen. Hvis affaldet er anmeldepligtigt efter transportforordningen, er der endvidere

krav om, at Miljøstyrelsen skal oplyses om affaldets afsendelsestidspunkt, modtagelse og behandling.

Det er ikke tilladt at importere affald til deponering, men Miljøstyrelsen kan dog dispensere i særlige

tilfælde. Det er desuden forbudt at importere blandet affald (dagrenovation) fra husholdninger.

Miljøstyrelsen har dog også her mulighed for at dispensere

i særlige tilfælde.

Oversigt over regler om betingelser for behandling af affaldet, specifikke krav om registrering af affald,

og beskrivelse af kontrollen fremgår af Bilag 2.

5. Hvilke affaldstyper må ikke tilføres forbrændingsanlæg hhv. deponi – hvor store mængder tilføres

ikke desto mindre af disse affaldstyper pga. manglende frasortering, genanvendelseskapacitet o.l.?

Skal der redegøres for, hvordan det importerede affaldet er blevet indsamlet og har været behandlet

inden modtagelse?

Affald skal behandles i overensstemmelse med Affaldshierarkiet, dvs. at det ikke må forbrændes eller

deponeres, hvis det er muligt at genanvende eller nyttiggøre. Miljøstyrelsen har ingen oplysninger om

mængden af affald, som går til forkert behandling. Det er forbundet med bødestraf, hvis virksomheder

undlader at materialenyttiggøre deres affald. Straffen kan i særlige tilfælde stige til fængsel i op til 2 år.

6. Hvilke tekniske muligheder eksisterer for at opgradere blandet RDF-affald til et ensartet og giftfrit

produkt – f.eks. i form af komprimerede piller – som kan anvendes til energiformål (brændsel) eller

til produktion af råstof i form af olie eller gas, som kan anvendes som råstof til nye produkter i stedet

for til energiproduktion? Ministeren bedes oplyse hvilke projekter om alternativ til den nuværende

forbrænding, regeringen har kendskab til i Danmark, herunder via ansøgninger til MUDP, GUDP,

EUDP, Danmarks Grønne Investeringsfond, henvendelser fra firmaer og brancheorganisationer

m.v. men også i udlandet, hvis de ville kunne være relevante i Danmark.

Styrelsen har kendskab til forskellige behandlingsmetoder, der kan være alternativ til forbrænding.

Teknisk kan det lade sig gøre at forgasse RDF-affald, men et anlæg til den type behandling findes ikke

på nuværende tidspunkt i Danmark. Der er anlæg, som ved hjælp af enzymbehandling kan frasortere

organisk affald fra andre typer af affald og bioforgasse det. Generelt vurderes bioforgasning at være et

godt alternativ til forbrænding.

Endvidere har Miljøstyrelsen og Energistyrelsen rettet henvendelse til MUDP, GUDP, EUDP og

Danmarks Grønne Investeringsfond og forelagt spørgsmålet.

Danmarks Grønne Investeringsfond har oplyst, at der er modtaget en henvendelse om et projekt vedr.

omdannelse af RDF-affald til piller. Danmarks Grønne Investeringsfond har endvidere oplyst, at RDF-

Miljøstyrelsen har i 2013 og 2015 givet tilladelse til import af usorteret dagrenovation til et forsøg med henblik

på sortering af affaldet. Miljøstyrelsen har i 2016 givet tilladelse til import af erhvervsaffald under EAK-kode 20

03 01, som ellers almindeligvis benyttes om usorteret blandet affald fra husholdninger, da det blev dokumenteret,

at affaldet ikke var dagrenovationslignende eller stammede fra husholdninger.

affald af en særlig beskaffenhed (særlig sortering og fin neddeling) kan anvendes som erstatning for

kul i cementproduktion.

Energistyrelsen har oplyst, at de er bekendt med, at der via EUDP er modtaget ansøgninger

vedrørende følgende alternative affaldsbehandlingsmetoder:

-Municipal Solid Waste omsættes til biogas ved hjælp af enzymer.

-Automatisk sortering af usorteret husholdningsaffald – biogasproduktion og genanvendelse.

-Municipal Solid Waste omsættes til biogas og kompost.

-Urban waste til biogas- og gødningsproduktion.

7. Kan ministeren bekræfte at en liberalisering af forbrændingssektoren, vil betyde at der fremover

ikke vil være en grænse for den mængde udenlandsk affald, man må importere til forbrænding i

Danmark?

Energistyrelsen har oplyst, at en evt. konkurrenceudsættelse af forbrændingssektoren ikke i sig selv

har indflydelse på, i hvilket omfang forbrændingsanlæg må importere affald.

Der er ikke i dag nogen begrænsning på den mængde affald, der må importeres til forbrænding. Hvis

et anlæg modtager mere end 20 % affald fra andre end ejer-kommunerne, f.eks. ved import, følger det

i dag af udbudsreglerne, at ejer-kommunerne også skal udbyde det affald, de selv anviser til anlægget.

Da ejer-kommunernes affald i forlængelse af en evt. konkurrenceudsættelse under alle

omstændigheder skal udbydes som følge af ophævelse af kommunernes anvisningsret, vil denne

grænse ikke længere være relevant. Anlæggene vil således både før og efter en konkurrenceudsættelse

kunne udnytte den fulde kapacitet ved at fylde op med importeret affald, men før der sker en

konkurrenceudsættelse, kan det få betydning for kommunernes udbudspligt.

Import af affald vil endvidere fortsat være underlagt reglerne i transportforordningen, som bl.a.

forudsætter, at anlægget skal have kapacitet til at modtage affaldet, og reglerne i bekendtgørelsen om

import og eksport af affald, som forbyder import af usorteret dagrenovationsaffald fra husholdninger.

Bilag 1: Forbrændingskapacitet fordelt på anlæg

Miljøgodkendt

kapacitet (tons Seneste

pr. år)

slutår

Produktionsty pe

1 30.000

90.000

36.000

80.000

55.000

350.000

1 80.000

1 52.000

289.000

1 40.659

1 80.000

7 0.000

54.000

67 .000

1 60.000

600.000

250.000

60.000

87 .000

560.000

24.090

33.000

25.000

34.000

1 85.000

1 2.500

2035

2028

2023

2022

2021

2043

2033

2030

2035

2022

2029

2026

2037

2035

2045

2029

2021

2047

2031

2030

2020

2025

2032

201 7

Lukket

Kraftv arme

V arme

Kraftv arme

V arme

Kraftv arme

V arme

Anlæg

Dedikerede anlæg

AffaldPlus (Næstv ed Forbrænding)

AV V

Frederikshav n Affaldskraftv armev ærk

Horsens Kraftv armev ærk

I/S Kraftv armev ærk Thisted

KARA/NOV EREN

L90 (Esbjerg)

Norfors

Odense Kraftv armev ærk A/S

REFA

Reno-Nord

Reno-Sy d

Sv endborg Kraftv arme A/S

Sønderborg Kraftv arme

Trekantområdets affaldsselskab

V estforbrænding

Århus Nord

Aars V armev ærk

AffaldPlus (Slagelse Forbrænding)

ARC

Bofa

Fælles Forbrænding/Energianlæg Hobro

Grenaa Forbrænding a/s

Hammel Fjernv arme Amba

Måbjerg V ærket

Skagen Forbrænding

Haderslev Kraftv armev ærk

Anlæg til farligt affald

Ekokem

Medforbrændingsanlæg

Aalborg Portland

Sam let

200.000

Kraftv arme

27 5.000

4.37 9.249

Cementproduktion

Kilde:

Rapport om benchmark af affaldsforbrændingsanlæg 201 5.

A f r a ppor t en fr em g å r ikke oply sn in g er om ka pa cit et og slu t å r for Ha ls Met a l og Sa in t -Goba in W eber ,

som in dg å r i t a bel 3 sa m m en m ed A a lbor g Por t la n d, eller om Specia l W a st e sy st em , som in dg å r i

t a bel 4 sa m m en m ed Ekokem . Sen est e slu t å r for A a lbor g Por t la n d og Ekokem er ikke oply st .

Ska g en for br æ n din g er beslu t t et lu kket , a fv en t er dog g odken delse h os Fr eder iksh a v n kom m u n e.

Bilag 2: Ov ersigt ov er Miljøsty relsens tilsy n m ed v irksom heder, der forbrænder affald

A nlæggets behandling B etingelser fo r at vælge denne

af affaldet

behandlingsfo rm

Registrering af affald på anlægget

Ko ntro l, herunder hyppighed

Regulering

P o sitivliste o ver go dkendte

affaldstyper o g grænseværdier

(fx P VC).

Depo neringsanlæggene har vilkår o m egenko ntro l, typisk:

- Visuel ko ntro l ved mo dtagelse o g aflæsning

- Do kumentatio n fo r karakterisering

Depo ni

Krav til karakterisering af

affaldet før mo dtagelsen.

Kun depo neringsegnet affald

(ikke genanvendeligt eller

fo rbrændingsegnet, jf.

affaldshierarkiet).

Ved mo dtagelse skal alle transpo rter

registreres med mængde,

karakteristika o g o prindelse,

M ST fører tilsyn med o verho ldelse af vilkår i go dkendelser

leveringsdato o g pro ducent (bek. krav)

gennem anlæggenes indberetninger o g ved mindst ét fysisk

tilsyn hvert 3. år

Depo neringsbekendtgørelsen

9/201 , særligt kapitel 6 o g bilag 3

o g 6.

Fo rbrændingsanlæg har vilkår o m egenko ntro l, typisk at en

andel af alle transpo rter skal besigtiges visuelt.

Indfyrede mængder affald registreres.

Fo rbrænding

-Varmeudnyttelse

-B o rtskaffelse

M edfo rbrænding

-Varmeudnyttelse

pro duktio n

Kun fo rbrændingsegnet affald

(ikke genanvendeligt, jf.

affaldshierarkiet).

Fo rbrændingsanlæg skal ved mo dtagelse sikre at affaldet må

Fo rbrændingsbekendtgørelsen

fo rbrændes på anlægget, jf.

1 /201 særligt §§ 9, 20, 21o g 22

451

A nlæg der er go dkendt til at mo dtage affaldsfo rbrændingsbekendtgørelsens §§ 20 o g 21

Go dkendelsesbekendtgørelsen § 21

særlige fraktio ner skal registrere dette

(o m egenko ntro l)

M iljøstyrelsen fører tilsyn med o verho ldelse af vilkår i

særskilt ved mo dtagelsen.

go dkendelser gennem anlæggenes årlige indberetninger o g

ved mindst ét fysisk tilsyn hvert 3. år (den reelle

tilsynsfrekvens er højere end dette minimum).

A nden behandling af

affald

A ffaldet skal nyttiggøres.

A nden behandling end fo rbrænding o g depo nering vil være

go dkendelsespligtig, hvis kapaciteten o verskrider

bekendtgørelsens tærskelværdier.

Go dkendelsesbekendtgørelsen

4/201