Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6.oktober 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1173 (MOF alm. del) stillet den 29.
september 2016 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1173
”Vil ministeren, evt. med bidrag fra energi- forsynings- og klimaministeren, fremsende en redegørelse,
der beskriver hvordan det i dag sikres, at importeret hhv. dansk affald, der kan genbruges,
genanvendes eller nyttiggøres, ikke ender i forbrændingsanlæg eller deponeres? I den forbindelse
bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
1. Hvad kan ministeren oplyse om import af affald til forbrænding på danske forbrændingsanlæg de
seneste fem år med hensyn til:
-
Total tons per år, samt hvor store mængder slagge, røggasrensningsprodukter m.v. importen
har givet anledning til.
-
Hvad består det importerede affald af (plast, papir, træ)? Og hvilke kilder stammer de fra
(husholdninger, industri, bygge- og anlæg, farligt affald mv.)? Hvilke andre materialer end
restfraktioner efter genanvendelse (RDF - residue derived fuel) accepteres på danske
forbrændingsanlæg?
-
Hvordan kontrolleres det, at RDF affaldet og evt. andet affald til forbrænding på danske anlæg
ikke indeholder madrester eller affald, som burde eller kunne genanvendes eller materialer,
som slet ikke har en brændværdi (f.eks. glas og metal)? Hvem er ansvarlige for denne kontrol?
-
Er det ministerens og Miljøstyrelsens vurdering, at det importerede affald til forbrænding
udelukkende består af ikke-genanvendeligt affald, og at den nuværende kontrol med
importeret affald er effektiv?
-
Hvor mange overtrædeler har myndighederne konstateret de seneste 5 år?
-
Hvilke sanktioner kan anvendes i tilfælde af overtrædelser?
-
Vurderes overtrædelserne uafhængigt af om det er dansk eller udenlandsk affald?
-
Er kontrollen med udenlandsk affald strengere end for dansk affald?
-
Hvor stor en andel af det danske henholdsvis importerede affald er reelt RDF-affald? Hvordan
kan en eventuel forskel tilskrives forhold i eksportlandet eller i Danmark.
2. Hvad vil den samlede kapacitet til modtagelse af affald til forbrænding være i Danmark, når Amager
Ressource Center er færdigbygget? Og hvor meget udvides ARCs samlede kapacitet med det nye
anlæg? I svaret om den samlede kapacitet bedes angivet de enkelte anlægs kapacitet og forventede
levetid samt hvorvidt der er tale om forbrænding, kraftvarme, termisk forgasning, cementproduktion
eller andet, f.eks. opgradering af RDF-affald til produkt (brændsel, olie, gas).
3. Hvor store mængder affald forventes importeret de næste år, når Amager Ressource Center er klar?
Hvor store mængder forventer ARC at modtage? Hvor stor en andel vil være RDF-affald og anden
affald til forbrænding?
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk