MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1162: Spm. om de bornholmske garnfiskere, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Til

NaturErhvervstyrelsen

Vedr.

Rådgivning vedr. sæler og parasitter

Fra

DTU Aqua

11. oktober 2016

J.nr.16/18855-2

Ref:JABEH/JD

Rådgivning vedr. sammenhæng mellem sæler og parasitter

DTU Aqua er af NAER blevet anmodet om bidrag til besvarelse af nedenstående spørgsmål:

1. Hvad kan ministeren oplyse om sammenhængene mellem belastning af torsk med parasitter i

forhold til mellemværterne brisling og gråsæl?

2. Kan det afvises, at bestanden af brisling er af meget væsentlig betydning for omfanget af be-

lastningen af torskebestanden med parasitter?

3. Er det ud fra det eksisterende datagrundlag hos Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved

Københavns Universitet og andre steder muligt at opstille en model, der belyser og kvantifice-

rer betydningen af bestanden af brisling for torskebestandens sundhed?

4. Vil ministeren foranledige, at der opstilles en sådan model for, hvilken betydning bestanden af

brisling har som mellemvært for parasitterne for østersøtorskens sundhedstilstand?

Besvarelse

1. Der er gennem de senere år observeret et stigende antal af parasitter i Østersøtorsken, specielt le-

verorm men til dels også torske-orm. Torsken er mellemvært for disse parasitter, hvor gråsæl er para-

sitternes slutvært. Stigningen i antallet af parasitter i Østersøtorsken er sket sideløbende med at antal-

let af gråsæler i Østersøen er steget markant. Et nyligt studie har vist, at brisling også kan være mel-

lemvært for leverorm. Dette studie indikerer også, at de større torsk (større end 25-30 cm i længde)

som spiser brisling derved kan få parasitterne fra de inficerede brisling. Brisling får muligvis parasitter-

ne fra de krebsdyr de spiser, da man ved, at krebsdyr kan fungere som den første mellemvært for pa-

rasitterne.

Det er dog her vigtigt at bemærke, at da parasitterne er afhængige af gråsælen (eller andre sælarter)

som slutvært, er det dermed antallet af gråsæler som er ’den drivende kraft’ for hvor mange parasitter

torsken får, enten via at spise inficerede krebsdyr (det gør mindre torsk) eller at spise inficerede bris-

Danmarks Tekniske Universitet

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Charlottenlund Slot

Jægersborg Allé 1

2920 Charlottenlund

Tlf.

Fax

35 88 33 00

35 88 33 33

www.aqua.dtu.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1162: Spm. om de bornholmske garnfiskere, til miljø- og fødevareministeren

linger (det gør de større torsk), eller inficerede sild, da sild ligesom brisling kan være mellemvært for

parasitterne.

2. Som nævnt ovenfor er det efter al sandsynlighed hovedsageligt antallet af gråsæler i Østersøen,

som er bestemmende for graden af inficering af Østersøtorsken, og dermed torskens sundhedstil-

stand. Det er korrekt, at ny viden tyder på, at brisling kan videreføre parasitterne til torsk, men brisling

får kun parasitterne, såfremt der er en gråsælbestand som kan fungere som slutvært for parasitterne.

Derimod er der flere muligheder for parasitterne for at bruge forskellige mellemværter (krebsdyr, bris-

ling, sild og torsk, hvor store torsk også spiser små torsk, der kan være inficerede) før den når sin

slutvært, gråsælen. Derfor er det ikke brislingen, som udgør en væsentlig faktor i f.h.t. omfanget af be-

lastningen af torskebestanden med parasitter.

3. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nok information til at opstille en model, som belyser og

kvantificerer en eventuel sammenhæng mellem bestanden af brisling som mellemvært for parasitterne

og Østersøtorskens sundhedstilstand. Som nævnt ovenfor er det dog også efter al sandsynlighed an-

tallet af gråsæler, som er med til at påvirke Østersøtorskens sundhedstilstand qua sælens egenskab

af slutvært for parasitterne. Hertil skal tilføjes, at al den viden, vi på nuværende tidspunkt har, bygger

på observationer fra felten. I felten er der flere andre faktorer, som også spiller ind på torskens sund-

hedstilstand, bl.a. ændrede fødeforhold for torsken samt ugunstige iltforhold. Det betyder, at for præ-

cist at kunne beskrive og kvantificere effekten af parasitterne på torskens sundhedstilstand er det på-

krævet at lave kontrollerede laboratorieforsøg.

Det skal her tilføjes at brisling, som er en fed og næringsrig fisk, generelt anses som et nødvendigt fø-

deemne for Østersøtorskens vækst.

4. Det er DTU Aquas vurdering, som beskrevet i de tre ovenstående punkter, at der ikke findes til-

strækkelig viden til at opstille en sådan model, samt at fokus bør ligge på gråsælen mht. Østersøtor-

skens sundhedstilstand ift. negative effekter af parasitter, og ikke på brislingen, idet der findes flere

mulige mellemværter for parasitterne som torsken også spiser.