Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. MST-001-13957
16.12.2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 30. oktober 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 116 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen ([SF]).
Spørgsmål nr. 116 (alm. del)
DMI har i 2014 bearbejdet tal fra bl.a. IPCC, EU-studier og det danske CRES
projekt (Fremtidige klimaforandringer i Danmark - Danmarks Klimacenter
rapport nr. 6, 1. oktober 2014). Det hedder heri bl.a. at "Vi vil sandsynligvis se en
stigning i stormstyrken specielt over Nordsøen", "DMI [har] de seneste årtier
registreret, at orkaner og orkanagtige storme er forekommet hyppigere end før
1965", "Den dominerende vindretning vil sandsynligvis i højere grad komme
direkte fra vest. Desuden tiltager styrken i storme og orkaner. En mere vestlig
vindretning og øget stormstyrke påvirker sammen med det stigende havniveau
stormflodshøjden". Hvordan indgår de seneste analyser af fremtidens vejr i
overvejelserne om Høfde 42 depotets fremtid, og hvordan påvirkes
sandsynligheden for 'worst case' og tab af spunsvæggens integritet (jf. svar på MOF
alm. del - spm. 123 (20142))?
Svar
Det er Region Midtjylland, der i henhold til jordforureningsloven har ansvaret for
håndtering af forureningen ved Høfde 42. Regionen oplyser, at man er i løbende
dialog med Kystdirektoratet om behovet for kystbeskyttelse omkring depotet som
følge af klimaforandringerne. Som udgangspunkt vil de forventede
vejrforandringer kunne imødegås ved fortsat at sikre vedligeholdelsen af
kystbeskyttelsen omkring depotet.
Eva Kjer Hansen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk