Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-9808
8. oktober 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1153 (MOF alm. del) stillet 22. september
2016 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 1153
”Den 21. oktober 2014 bekendtgjorde Landbrug og Fødevarer, at de danske svineproducenter ville
halvere brugen af antibiotikummet tetracyklin inden udgangen af 2015. Ministeren bedes redegøre for,
om erhvervet har nået dette mål, samt hvorvidt ministeren finder udviklingen i forhold til brugen af
tetracyklin tilfredsstillende.”
Svar
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg anmodet Fødevarestyrelsen om en opgørelse af udvikling i
forbruget af tetracyklin. Fødevarestyrelsen har overfor mig oplyst, at tetracyklinforbruget til svin i
2015 var ca. 11 pct. lavere end forbruget i 2014. I de første syv måneder af 2016 var forbruget af
tetracyklin ca. 3,7 pct. højere end i de samme syv måneder af 2015.
Det er vigtigt, at vi får udfaset brugen af tetracyklin i svineproduktionen hurtigst muligt som aftalt med
parterne bag MRSA-handlingsplanen.
Jeg synes, at det er positivt, at erhvervet selv har fokus på at reducere forbruget af tetracyklin, men kan
konstatere, at der er grundlag for ændringer af reglerne, som yderligere vil kunne fremme
udfasningen. Jeg har derfor i september 2016 besluttet at ændre vægtningsfaktoren for tetracyklin i
den såkaldte differentieret gult kort-ordning fra 1,2 til 1,5.
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk