Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1675886_0001.png
NOTAT
Til
NaturErhvervstyrelsen
Vedr.
Folketingsspørgsmål om fiskeri med tejner efter jomfruhum-
mer
Fra
DTU Aqua
06. October 2016
J.nr. 16/19393
JPFE,RN
Vil et fiskeri efter jomfruhummer i tejner være mere miljøskånsomt og mere rentabelt i forhold
til trawlfiskeri efter jomfruhummer?
Miljøskånsomhed samt økonomisk effektivitet af fiskeri efter jomfruhummer med tejner sammenlignet
med trawlfiskeri
Både Danmark og Sverige har gennemført analyser af miljøskånsomhed og rentabilitet i jomfruhum-
merfiskeriet. En tidligere analyse af DTU (Frandsen et al., 2015) fandt, at den økonomiske indtjening
for tejne og trawlfartøjer kan være på den samme niveau for mindre fartøjer (også under danske for-
hold), men tejnefartøjer kan ikke matche indtjeningen for de større
Nephrops
trawlere.
Flere tidligere internationale studier har angivet, at fiskeri efter jomfruhummer med tejner er mere pro-
fitabelt end fiskeri med trawl (fx Adey, 2007; Ziegler & Valentinsson, 2008). En svensk undersøgelse
fra 1999 af økonomien i jomfruhummerfiskerierne konkluderede dog, at tejnefiskeri er mindre profita-
belt end trawlfiskeri (Eggert & Ulmestrand, 1999). En nyere portugisisk undersøgelse fra 2012 konklu-
derede modsat, at profitabiliteten ved fiskeri med tejner er højere end ved fiskeri med trawl (Leocádio
et al., 2012). Siden 1999 er brændstofpriserne steget, hvilket øger den relative profitabiliteten af fiske-
rier med lavt brændstofforbrug og dette kan sammen med lokale markedsforhold delvist forklare for-
skellen.
Der er ikke gennemført undersøgelser af miljøskånsomhed af tejnefiskeri i danske områder, men der
er gennemført undersøgelser i den svenske del. Her tyder resultaterne fra en nylig undersøgelse fra
Sverige (Hornborg et al., 2016) på en reduceret bundpåvirkning fra tejner pr. kg fanget jomfruhummer
i forhold til trawl (svensk fiskeri).
Både analyserne i Frandsen et al. (2015) og Hornberg et al. (2016) viser, at tejnerne typisk fanger
jomfruhummer med større middellængde. Derudover viser de svenske forsøgsfiskerier at der fanges
relativt færre små jomfruhummer og små fisk i tejner i forhold til trawl. Tejnefiskeriet leverer jomfru-
hummer af høj kvalitet, og i Sverige får afsætningsledet i værdikæden ca. 15-20 % højere auktionspri-
ser for tejnefangne jomfruhummer end for tilsvarende trawlfangne. Der er på nuværende tidspunkt ik-
ke et dansk marked for dette produkt, så den danske afregningspris er usikker.
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for
Akvatiske Ressourcer
Charlottenlund Slot
Jægersborg Allé 1
2920 Charlottenlund
Tlf.
Fax
35 88 33 00
35 88 33 33
www.aqua.dtu.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1141: Spm. om fiskeri efter jomfruhummer i tejner være mere miljøskånsomt og mere rentabelt i forhold til trawlfiskeri efter jomfruhummer, til miljø- og fødevareministeren
1675886_0002.png
References
Adey, Jonathan Max. Aspects of the sustainability of creel fishing for Norway lobster, Nephrops
norvegicus (L.), on the west coast of Scotland. Diss. University of Glasgow, 2007.
Eggert, Hakan, and Mats Ulmestrand. "A bioeconomic analysis of the Swedish fishery for Norway
Lobster (Nephrops norvegicus)." Marine Resource Economics 14.3 (1999): 225-244.
Frandsen et al., 2015. Vurdering af økonomien i dansk tejnefiskeri efter jomfruhummer
Hornborg, S., Jonsson, P., Sköld, M., Ulmestrand, M., Valentinsson, D., Eigaard, O. R., Feekings, J.,
Nielsen, J. R., Bastardie, F., and Lövgren, J. 2016. New policies may call for new approaches: the
case of the Swedish Norway lobster (Nephrops
norvegicus)
fisheries in the Kattegat and Skagerrak.
ICES Journal of Marine Science, doi:10.1093/icesjms/fsw153.
Leocádio, Ana Maria, David Whitmarsh, and Margarida Castro. "Comparing trawl and creel fishing for
Norway lobster (Nephrops norvegicus): Biological and economic considerations." PloS one 7.7 (2012):
e39567.
Ziegler, Friederike, and Daniel Valentinsson. "Environmental life cycle assessment of Norway lobster
(Nephrops norvegicus) caught along the Swedish west coast by creels and conventional trawls—LCA
methodology with case study." The International Journal of Life Cycle Assessment 13.6 (2008): 487-
497.
2