Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1581683_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. MST-001-13957
16.12.15
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 30. oktober 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 114 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen ([SF]).
Spørgsmål nr. 114 (alm. del)
På DMI's stormliste er der siden 1891 registreret 173 storme og orkaner over
Danmark. De er opdelt i kategorier fra 1 til 4, hvor 4 er de allervoldsomste.
Danmark har 13 gange været hærget af kategori 4-orkaner og storme i de 124 år.
Vil ministeren kommentere ”Bodil og det beskidte dusin” (jf.
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/12/bodil-og-det-beskidte-
dusin/) og samtidigt oplyse, om ændrede forhold såsom højvande i stedet for ebbe
eller nordlig landgang af stormene i stedet for sydlig (som f.eks. i 1999) ville have
truet eller ødelagt depotet ved Høfde 42 (jf. svar på MOF alm. del - spm. 123
(20142))?
Svar
Stormlavtrykkets bane og dermed, hvor stormens højeste vindhastigheder
forekommer, er afgørende for, hvilken strækning på Vestkysten, der rammes
hårdest af stormen. For især Vadehavsstrækningen betyder det også meget,
hvornår vindhastighederne kulminerer i forhold til høj- og lavvande i
tidevandsforløbet.
I DMI’s artikel anføres, at vandstanden under den hidtil voldsomste orkan den 3.
december 1999 ville have været betydeligt højere i Vadehavsområdet, hvis vinden
havde kulmineret på højvandstidspunktet og ikke på lavvandstidspunktet.
Ved depotet på Harboøre Tange er tidevandet væsentligt mindre end i Vadehavet.
Ved depotet er tidevandsvariationen mellem +o,25 m og -0,25 m. En
vindkulmination på højvandstidspunktet vil dog også her give den højeste
vandstand.
Ifølge Kystdirektoratet er den vandstand, der anvendes ved beskrivelsen af en 100
års stormhændelse, fastlagt ved en statistisk analyse af de ekstremvandstandsdata
målt siden 1930’erne, der er til rådighed for Thyborøn og Thorsminde. Det er
således kun de vandstande, der er målt, der er anvendt i den statistiske analyse, og
der er dermed ikke foretaget analyser af, hvor høje de enkelte stormvandstande
kunne have været, hvis stormen havde haft en anden lavtryksbane eller et andet
tidsligt forløb.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om ministerens kommentar til DMI’s nyhed: Bodil og det beskidte dusin, til miljø- og fødevareministeren
Stormen den 3. december 1999 gav ikke ekstremt høje vandstande ved Thyborøn
og Thorsminde. Med en nordligere lavtryksbane for stormen kunne vandstanden
formentlig være blevet højere end den 100 års vandstand, som depotet er
projekteret for, men der må konkret henvises til Region Midtjylland og regionens
rådgiver COWI for en nærmere vurdering af konsekvenserne ved en højere
vandstand.
De tre højeste vandstande ved depotet har været den 24. november 1981, den 8.
januar 2005 og den 9. december 2011. Kystdirektoratet har ikke kendskab til, at
disse storme i særlig grad har truet depotet.
Eva Kjer Hansen
/
Michel Schilling
2