MINISTEREN
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. oktober 2016
BS0702 - 000113
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 20. september stillet mig følgende
spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1139:
Der er forskel på de målemetoder, der anvendes i de forskellige landes godken-
delsesordninger for produkter i forbindelser med drikkevand. Er det muligt at
sammenligne og overføre resultaterne fra de tyske ordninger til en dansk sam-
menhæng, og kan der på den baggrund fastsættes grænseværdier, som de tyske
tests skal overholde for at kunne markedsføres i Danmark?
Svar:
Jeg vil indledningsvist gerne fastslå, at godkendelsesordningen for byggevarer
godkendt til drikkevand, den såkaldte GDV-ordning, der blev indført 1. april
2013, ikke har fungeret efter hensigten, hvilket der også har været en bred poli-
tisk anerkendelse af. Det fremgår således af aftalen om Vækstpakken fra juni
2014, at godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand skul-
le moderniseres, ligesom det fremgik af den tidligere SR-regerings byggepoliti-
ske strategi fra november 2014, at godkendelsesordningen i 2015 skulle mo-
derniseres med henblik på, at ordningen så vidt muligt kunne samordnes med
lignende ordninger i andre EU-lande.
Da regeringen tiltrådte i 2015 var ovennævnte initiativer endnu ikke gennem-
ført. Problemerne med ordningen var således ikke blevet løst.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik- og Byggestyrelsen, der har oplyst føl-
gende, som jeg henholder mig til:
”Der anvendes de samme europæiske standarder til test af byggevarer af orga-
niske materialer (fx plastrør) i Danmark og Tyskland. I Danmark testes og vur-
deres den færdige byggevare, mens der i Tyskland testes og vurderes på enkelt-
komponenter. Det betyder, at i de tilfælde, hvor byggevaren kun består af én
enkeltkomponent (fx plastrør), så kan et tysk testresultat anvendes på lige fod
med et dansk. Hvis byggevaren derimod består af flere enkeltkomponenter af
organisk materiale som fx en vandmåler, så er den danske metode med at teste
og vurdere den samlede byggevare forskellig fra den tyske metode.