MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1139: Spm. om målemetoder, der anvendes i de forskellige landes godkendelsesordninger for produkter i forbindelser med drikkevand, til transport- og bygningsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Miljø- og Fødevareudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

31. oktober 2016

BS0702 - 000113

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 20. september stillet mig følgende

spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 1139:

Der er forskel på de målemetoder, der anvendes i de forskellige landes godken-

delsesordninger for produkter i forbindelser med drikkevand. Er det muligt at

sammenligne og overføre resultaterne fra de tyske ordninger til en dansk sam-

menhæng, og kan der på den baggrund fastsættes grænseværdier, som de tyske

tests skal overholde for at kunne markedsføres i Danmark?

Svar:

Jeg vil indledningsvist gerne fastslå, at godkendelsesordningen for byggevarer

godkendt til drikkevand, den såkaldte GDV-ordning, der blev indført 1. april

2013, ikke har fungeret efter hensigten, hvilket der også har været en bred poli-

tisk anerkendelse af. Det fremgår således af aftalen om Vækstpakken fra juni

2014, at godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand skul-

le moderniseres, ligesom det fremgik af den tidligere SR-regerings byggepoliti-

ske strategi fra november 2014, at godkendelsesordningen i 2015 skulle mo-

derniseres med henblik på, at ordningen så vidt muligt kunne samordnes med

lignende ordninger i andre EU-lande.

Da regeringen tiltrådte i 2015 var ovennævnte initiativer endnu ikke gennem-

ført. Problemerne med ordningen var således ikke blevet løst.

Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik- og Byggestyrelsen, der har oplyst føl-

gende, som jeg henholder mig til:

”Der anvendes de samme europæiske standarder til test af byggevarer af orga-

niske materialer (fx plastrør) i Danmark og Tyskland. I Danmark testes og vur-

deres den færdige byggevare, mens der i Tyskland testes og vurderes på enkelt-

komponenter. Det betyder, at i de tilfælde, hvor byggevaren kun består af én

enkeltkomponent (fx plastrør), så kan et tysk testresultat anvendes på lige fod

med et dansk. Hvis byggevaren derimod består af flere enkeltkomponenter af

organisk materiale som fx en vandmåler, så er den danske metode med at teste

og vurdere den samlede byggevare forskellig fra den tyske metode.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1139: Spm. om målemetoder, der anvendes i de forskellige landes godkendelsesordninger for produkter i forbindelser med drikkevand, til transport- og bygningsministeren

For så vidt angår afsmitning af tungmetaller fra metal, svarer de danske krav

for drikkevandskvalitet for bly, cadmium og nikkel til kravene fastsat i EU-

drikkevandsdirektivet, som også er gældende i Tyskland, Sverige og Holland.

Der anvendes dog forskellige testmetoder. I Danmark anvendes der således en

korttidstest af det færdige produkt, mens der i Tyskland og Holland anvendes

en langtidstest af de metallegeringer, som indgår i det færdige produkt.

Spørgsmålene vil blive yderligere belyst i den redegørelse, som Trafik- og Byg-

gestyrelsen med bidrag fra

Styrelsen

for Vand og Naturforvaltning, Miljøstyrel-

sen og Fødevarestyrelsen, er ved at udarbejde.”

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt