MINISTEREN
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. oktober 2016
BS0702 - 000113
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 20. september stillet mig følgende
spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1138:
Hvor mange ansøgninger om godkendelse er modtaget under GDV-ordningen,
og hvor mange er blevet godkendt? Er der opstillet grænseværdier for bly, cad-
mium og nikkel under GDV-ordningen?
Svar:
Jeg vil indledningsvist gerne fastslå, at godkendelsesordningen for byggevarer
godkendt til drikkevand, den såkaldte GDV-ordning, der blev indført 1. april
2013, ikke har fungeret efter hensigten, hvilket der også har været en bred poli-
tisk anerkendelse af. Det fremgår således af aftalen om Vækstpakken fra juni
2014, at godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand skul-
le moderniseres, ligesom det fremgik af den tidligere SR-regerings byggepoliti-
ske strategi fra november 2014, at godkendelsesordningen i 2015 skulle mo-
derniseres med henblik på, at ordningen så vidt muligt kunne samordnes med
lignende ordninger i andre EU-lande.
Da regeringen tiltrådte i 2015 var ovennævnte initiativer endnu ikke gennem-
ført. Problemerne med ordningen var således ikke blevet løst.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik- og Byggestyrelsen, der har oplyst føl-
gende, som jeg henholder mig til:
”GDV-ordningen administreres af et godkendelsessekretariat hos Teknologisk
Institut. GDV-ordningen og godkendelsessekretariatet har eksisteret siden den
1. april 2013. Der er pr. 23. september 2016 modtaget i alt 677 ansøgninger om
godkendelser, og der er pr. 23. september 2016 i alt udstedt 181 godkendelser.
Det skal tilføjes, at 146 af de indsendte ansøgninger efterfølgende er blevet fra-
faldet igen af ansøgerne. Af disse er 53 ansøgninger frafaldet efter udstedelsen
af den nye bekendtgørelse af 1. juli 2016. Da GDV-ordningen blev indført den 1.
april 2013 var vurderingen, at ordningen ville afføde ca. 300 godkendelser år-
ligt. Da ordningen ikke har fungeret efter hensigten, er det forventede antal af
årlige godkendelser langt fra nået, hvilket skyldes de problemer, der har været
med ordningen.