MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1137: Spm. om, hvilke begrundelser har ligget bag valget af Tyskland, Sverige og Holland i forbindelse med udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse, til transport- og bygningsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Miljø- og Fødevareudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

31. oktober 2016

BS0702 - 000113

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 20. september stillet mig følgende

spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 1137:

Hvilke begrundelser har ligget bag valget af Tyskland, Sverige og Holland i for-

bindelse med udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse? Har ministeren under-

søgt standarden i andre lande for at få et overblik over, hvem der bedst forhol-

der sig til problemstillingen om bly, nikkel og cadmium i forbindelse med drik-

kevand?

Svar:

Det har været udgangspunktet for udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse, at

godkendelsesordningen for byggevarer godkendt til drikkevand, den såkaldte

GDV-ordning, der blev indført 1. april 2013, ikke har fungeret efter hensigten.

Dette har der været en bred politisk anerkendelse af. Det fremgår således af

aftalen om Vækstpakken fra juni 2014, at godkendelsesordningen for byggeva-

rer i kontakt med drikkevand skulle moderniseres, ligesom det fremgik af den

tidligere SR-regerings byggepolitiske strategi fra november 2014, at godkendel-

sesordningen i 2015 skulle moderniseres med henblik på, at ordningen så vidt

muligt kunne samordnes med lignende ordninger i andre EU-lande.

Da regeringen tiltrådte i 2015 var ovennævnte initiativer endnu ikke gennem-

ført. Problemerne med ordningen var således ikke blevet løst.

Tyskland, Sverige og Holland er valgt ud fra, at vi ofte sammenligner os med

disse lande på miljøområdet og for at skabe mulighed for, at godkendelser og

certifikater fra disse lande kan danne grundlag for markedsføring og salg af

byggevarer i kontakt med drikkevand på det danske marked uden en forudgå-

ende supplerende dansk godkendelse. Tyskland, Holland og Sverige er som

bekendt nogle af vores nærmeste nabolande, hvor danske virksomheder har

stor gavn af, at produkter kan sælges og markedsføres uden unødige hindrin-

ger.

De danske krav for drikkevandskvalitet for bly, cadmium og nikkel svarer til

kravene fastsat i EU-drikkevandsdirektivet, som også er gældende i Tyskland,

Sverige og Holland. Drikkevandsdirektivet fastlægger de krav, drikkevandet

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1137: Spm. om, hvilke begrundelser har ligget bag valget af Tyskland, Sverige og Holland i forbindelse med udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse, til transport- og bygningsministeren

som minimum skal overholde, når det kommer ud af forbrugerens vandhane,

og landenes ordninger på området læner sig i en vis udstrækning op ad hinan-

den.

I den forbindelse skal det nævnes, at den danske GDV-godkendelse fastholdes

som en af de fire mulige indgange til det danske marked. I GDV-ordningen er

der krav om færdigvaretest for bly, cadmium og nikkel. Det vil sige, at hvis man

som forbruger ønsker en vandhane, der er testet i henhold til de særlige danske

krav, er det altså stadig muligt.

Som oplyst i samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 14. september

2016 har jeg bedt Trafik- og Byggestyrelsen om at se på reglerne igen, så reg-

lerne ikke har utilsigtede konsekvenser for det danske drikkevand.

Dette vil således blive belyst i den redegørelse, som jeg har bedt Trafik- og Byg-

gestyrelsen om at give mig, og som jeg vil sende til udvalget samt forligskredsen

bag initiativ nr. 47 i Vækstpakken fra juni 2014.

Jeg kan afslutningsvist oplyse, at Teknologisk Institut i februar 2015 for Ener-

gistyrelsen, som på det tidspunkt administrerede området, gennemførte en

kortlægning af myndighedstiltag og regulering i udlandet for byggevarer i kon-

takt med drikkevand.

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt