MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 14/9-16 om bekendtgørelse om godkendelse af bl.a. vandhaner, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BP og BQ, til transport- og bygningsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

TALEMANUSKRIPT

(Det talte ord gælder)

godkendelse af vandhaner og andre produkter

Samrådsspørgsmål

Side 1 af 13

Samrådstale –

spg. BP og BQ vedr. den nye bekendtgørelse for

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan den nye bekendtgørelse om

godkendelse af bl.a. vandhaner vil påvirke kvaliteten af det danske

drikkevand, herunder indholdet af kemikalier som eksempelvis

formaldehyd, fenol, akrylonitril samt indholdet af bly, nikkel og

cadmium?”

”Vil ministeren redegøre for, hvilke hensyn der ligger til grund for

vedtagelsen af den nye bekendtgørelse om godkendelse af

vandhaner og andre drikkevandsinstallationer jf. artiklen i Politiken

”Nye regler vil forurene drikkevandet” den 15. juli 2016?”

Samrådsspørgsmål

Med formandens tilladelse vil jeg gerne

besvare spørgsmål BP og BQ samlet, så

udvalget har mulighed for at få en samlet

drøftelse på baggrund af min besvarelse.

Jeg vil lige starte med at ridse

baggrunden op for, hvorfor vi sidder her

i dag:

Den tidligere SR-regering foreslog i

Vækstpakken fra juni 2014 en

modernisering af reglerne på dette

område.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1134: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 14/9-16 om bekendtgørelse om godkendelse af bl.a. vandhaner, jf. MOF alm. del - samrådsspm. BP og BQ, til transport- og bygningsministeren

Side 2 af 13

SR-regeringen fulgte op på dette i sin

byggepolitiske strategi fra november

2014, hvor det fremgår, at reglerne på

området skulle moderniseres, så den

danske ordning så vidt muligt kunne

samordnes med lignende ordninger i

andre EU-lande.

Det fremgår også af SR-regeringens

byggepolitiske strategi, at

moderniseringen skulle gennemføres i

2015.

Det nåede SR-regeringen ikke at levere

på. Derfor er der tale om en sag – eller et

problem om man vil – som jeg har arvet

fra den tidligere regering.

Det, synes jeg, er vigtigt at fået slået fast

i dag.

Side 3 af 13

Som det fremgår af et af de stillede

spørgsmål, har der hen over sommeren

været en debat i nogle medier om de nye

regler for godkendelse af vandhaner og

andre byggevarer i kontakt med

drikkevand.

Og i dag får jeg så mulighed for at

forklare reglerne på området.

Godkendelsesordningen for byggevarer

godkendt til drikkevand, eller mere kort,

GDV-ordningen, er en national

godkendelsesordning, som skal sikre, at

vandhaner mv. ikke afsmitter

sundhedsskadelige stoffer til

drikkevandet, fx tungmetaller som bly og

nikkel.

For langt de fleste byggevarer er der i

dag fastlagt EU-regler om, hvilke krav

Side 4 af 13

byggevarerne skal overholde for, at de

må sælges og markedsføres i EU.

Reglerne for salg og markedsføring af

byggevarer er således i udgangspunktet

EU-harmoniseret.

Det gælder dog ikke endnu for

vandhaner og andre byggevarer, som

kommer i kontakt med drikkevand.

Derfor har Danmark fortsat nationale

regler på området. Det er i form af den

såkaldte GDV-ordning, der trådte i kraft

den 1. april 2013, og som erstattede den

tidligere VA-ordning på området.

GDV-ordningen viste sig dog hurtigt

ikke at fungere efter hensigten.

Producenter af vandhaner og andre

produkter oplevede, at det var meget

vanskeligt at få godkendt deres

byggevarer. Den udbredte oplevelse var,

Side 5 af 13

at man ikke kunne få klare svar på,

hvilke krav der skulle opfyldes og

hvordan.

Den situation var uholdbar - ikke bare

for virksomhederne, men også for

forbrugerne, idet forbrugerne som

resultat af problemerne med at få

godkendt nye produkter vil få et mindre,

dyrere og dårligere udvalg af produkter

at vælge i mellem.

Denne uholdbare situation har der da

også været en bred politisk anerkendelse

af. Det fremgår således af aftalen om

Vækstpakken fra juni 2014, at

godkendelsesordningen for byggevarer i

kontakt med drikkevand skulle

moderniseres. Det er initiativ nummer

47 i aftalen og har overskriften ”Øget

anvendelse af internationale

Side 6 af 13

standarder”. Det initiativ blev foreslået

af den daværende SR-regering, og der

var tilslutning fra partierne SF, DF, K og

SR-regeringen, fulgte op på dette

initiativ i form af den byggepolitiske

strategi, som blev lanceret i november

2014. Af den strategi fremgår det blandt

andet, at den daværende klima-, energi-

og bygningsminister ville sikre, at

godkendelsesordningen for byggevarer i

kontakt med drikkevand – altså GDV-

ordningen – ville blive moderniseret i

2015 (citat) ”med henblik på, at

ordningen så vidt muligt kan samordnes

med lignende ordninger i andre EU-

lande”.

Det nåede den tidligere regering som

bekendt ikke. Siden jeg overtog ansvaret

Side 7 af 13

for byggeområdet i sommeren 2015, er

det mit klare indtryk, at problemerne

med ordningen ikke er blevet mindre –

tværtimod er de i det forgangne år blevet

forværret.

Trafik- og Byggestyrelsen var således i

maj i år nødt til at forlænge gyldigheden

af godkendelser udstedt under den

tidligere VA-ordning, som ellers blev

udfaset i 2013, simpelthen fordi

virksomhederne ikke kunne få godkendt

nye produkter under GDV-ordningen.

Med andre ord: Virksomhederne og

dermed også forbrugerne stod altså i en

uholdbar situation. Med det in mente og

med et ønske om at sikre en

modernisering af ordningen, som den

tidligere regering og en bred kreds af

partier har været enige om skulle ske,

Side 8 af 13

blev de nye regler udstedt med virkning

fra 1. juli i år.

Med hensyn til overvejelser om

forbrugerbeskyttelsen og sikring af

vandkvaliteten i forbindelse med

udstedelse af de nye regler, dvs. de

forhold, som spørgeren kommer ind på i

samrådsspørgsmålene, vil jeg gerne

understrege følgende forhold:



De nye regler ophæver eller fjerner

ikke den danske GDV-ordning. De

nye regler giver som et supplement

mulighed for, at godkendelser og

certifikater fra velfungerende

ordninger i Tyskland, Sverige og

Holland kan danne grundlag for

markedsføring og salg af byggevarer

i kontakt med drikkevand på det

danske marked uden en særlig

dansk godkendelse.

Side 9 af 13



Tyskland, Holland og Sverige er

nogle af vores nærmeste nabolande,

og landenes ordninger på området

læner sig i en vis udstrækning op ad

hinanden. Det er lande der generelt

er kendt for et højt niveau på miljø-

og sundhedsområdet.



Alle landene er, ligesom Danmark,

underlagt et fælles EU

drikkevandsdirektiv.

Drikkevandsdirektivet fastlægger de

krav, drikkevandet som minimum

skal overholde, når det kommer ud

af forbrugerens vandhane.



Den danske GDV-godkendelse

fastholdes som en af de fire mulige

indgange til det danske marked. Det

vil sige, at hvis man som forbruger

ønsker en vandhane, der er testet i

henhold til de særlige danske krav,

er det altså stadig muligt.

Side 10 af 13

Beslutningen om ikke at droppe GDV-

ordningen, med derimod blot at opstille

alternativer til den og dermed sikre

forbrugerne mulighed for også i dag at

kunne vælge GDV-godkendte

vandhaner, var en beslutning jeg traf for

at imødekomme den bekymring, som

nogle organisationer i høringen havde

givet udtryk for.

Når det er sagt, har jeg noteret mig

kritikken af de nye regler, og jeg har

derfor bedt Trafik- og Byggestyrelsen om

at se på reglerne igen, så vi kan være

sikre på, at reglerne ikke har utilsigtede

konsekvenser for det danske drikkevand.

Helt konkret har jeg bedt Trafik- og

Byggestyrelsen, der administrerer

området, om at indgå i drøftelser med

Side 11 af 13

Styrelsen for Vand og Naturforvaltning,

der har myndighedsansvaret for reglerne

for vandkvalitet.

Jeg forventer at modtage en redegørelse

fra dem inden længe, og jeg undrer mig

faktisk over, at jeg endnu ikke har fået

redegørelsen.

Når jeg har den, vil jeg godt invitere de

partier, der stod bag initiativet i

Vækstplanen om en modernisering af

GDV-ordningen til en drøftelse af

udmøntningen af initiativet.

Spørgsmålet er fortsat, hvordan vi får

indrettet en ordning, der både sikrer de

danske forbrugere, og sikrer, at

virksomhederne ved, hvilke krav de skal

overholde. Det har den hidtidige GDV-

ordning ikke kunnet levere svaret på.

Side 12 af 13

Jeg vil derfor meget gerne høre nærmere

om, hvad S og R havde i tankerne om

ordningen, da SR-regeringen fremlagde

Vækstpakken 2014 og lancerede den

byggepolitiske strategi senere samme år.

Hvordan vil S og R modernisere GDV-

ordningen, som de ad flere omgange har

annonceret nødvendigheden af?

Jeg har forsøgt at finde en løsning, som

kunne udmønte Vækstpakken 2014 på

dette punkt. Men jeg er som nævnt klar

til at drøfte indretningen af ordningen

med de partier, som stod bag initiativet i

Vækstpakken. Jeg går således ud fra, at

vi fortsat er enige om, at vi er nødt til at

finde en løsning på de problemer, som

SR-regeringen pegede på, og som førte

til initiativet i Vækstpakken samt det

opfølgende initiativ i den byggepolitiske

strategi.

Side 13 af 13

Lad mig afslutningsvist gøre det helt

klart – jeg vil ikke gå på kompromis med

forbrugerbeskyttelsen eller

drikkevandskvaliteten. Derfor vil jeg

også sige, at hvis der er et politisk flertal

for at genindføre den tidligere GDV-

ordning, så er jeg helt indstillet på at

gøre det.

Det skal vi have en politisk drøftelse af,

og jeg vil derfor gerne - allerede i dag -

indbyde partierne bag initiativet i

Vækstaftalen 2014 om modernisering af

GDV-ordningen til møde den 6. oktober.

Tak for ordet.