Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1130 (MOF alm. del) stillet 20.september
2016 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 1130
”Kan ministeren bekræfte, at Danmark siden 2010 har været forpligtet til at genoprette mindst 15 pct.
af de forringede økosystemer, der bidrager til kulstoflagring og økosystemernes robusthed inden
2020”
Svar
Jeg kan bekræfte, at Danmark siden 2010 har forpligtiget sig til at arbejde for de såkaldte Aichi-mål for
at nå Biodiversitetskonventionens overordnede mål om at stoppe tilbagegangen af den globale
biodiversitet inden 2020.
I 2011 har vi tilsluttet os EU’s biodiversitetsstrategi 2011 - 2020, og det er igennem denne strategi, at
Danmark arbejder for de globale mål for biodiversitet, herunder målet om at genoprette mindst 15 %
af forringede økosystemer.
Danmark bidrager til opfyldelse af EU biodiversitetsstrategi gennem flere aktiviteter, hvor bl.a. kan
nævnes Natura 2000 indsatsen, vandmiljøindsatsen, havstrategiindsatsen, implementering af
forordning af invasive arter, Danmarks udviklingsbistand og indsatser i aftale om Naturpakken.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk