Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 2016-9720
Ref. UHE
Den 10. oktober 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1126 (MOF alm. del) stillet 20. september
2016 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 1126
”Kan ministeren redegøre for sammenhængen mellem en mindre svineproduktion og højere priser og
oplyse, hvad de højere priser gør for erhvervets samlede indtjening?”
Svar
Jeg vil gerne henvise til min besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 1125, hvoraf det bl.a. fremgår, at
afregningsprisen for svin i første halvdel af 2016 er steget betydeligt. Det fremgår ligeledes, at de
prisændringer, som danske svineproducenter oplever, er et resultat af ændringer i den samlede
svineproduktion i EU og globalt, samt ændringer af verdensmarkedets efterspørgsel efter svinekød. I
den sammenhæng spiller størrelsen af den danske produktion af svinekød og efterspørgslen på det
danske marked kun en begrænset rolle.
En øget afregningspris for svin vil, alt andet lige, medføre en øget indtjening i fødevareerhvervet.
Esben Lunde Larsen
/
Ulla Heiden
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk