Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
Bilag 3: Supplerende situationsbeskrivelse, erfaringer fra
landdistriktsprogram 2007-2013, sammenhængen til nationale planer og
strategier og baseline og krydsoverensstemmelse
Bilag til Landdistriktsprogrammet 2014-2020.
Justeret i forbindelse med programændring i 2015.
Justeret i forbindelse med programændring i 2016.
Indhold
3.1 Supplerende situationsbeskrivelse (supplement til afsnit 4.1.1) ................................................................ 2
3.1.1. Socio-økonomisk udvikling og udvikling i landdistrikterne ................................................................. 2
3.1.2. Strukturen i landbruget ....................................................................................................................... 4
3.1.3. Landbrugets økonomiske situation ..................................................................................................... 7
3.1.4. Landbrugets eksport .......................................................................................................................... 12
3.1.5. Status for biodiversitet og Natura 2000-områder ............................................................................. 13
3.1.6. Vandforvaltning ................................................................................................................................. 23
3.1.7. Vand- og energiforbrug i landbrug og forarbejdning af fødevarer ................................................... 30
3.1.8. Reduktion af udledningen af lattergas og metan emissioner fra landbruget ................................... 31
3.2 Erfaringer fra landdistriktsprogram 2007-2013 ........................................................................................ 34
3.2.1. Midtvejsevaluering af landdistriktsprogrammet 2007-2013 ............................................................ 36
3.3 Sammenhæng til nationale strategier og planer ....................................................................................... 38
3.4 Sammenhæng til EU strategier og planer.................................................................................................. 45
3.5 Baseline og krydsoverensstemmelse ........................................................................................................ 55
3.5.1. Baseline – pesticider .......................................................................................................................... 56
3.5.2. Baseline – gødningsstoffer ................................................................................................................ 58
3.5.3. Baseline – husdyrgødning .................................................................................................................. 59
3.5.4. Baseline – etablering af plantedække og inddragelse af miljø- og naturhensyn i landbrugsdriften 60
3.5.5. Natura 2000- og vandrammedirektiverne......................................................................................... 62
1
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0002.png
3.1 Supplerende situationsbeskrivelse (supplement til afsnit 4.1.1)
3.1.1. Socio-økonomisk udvikling og udvikling i landdistrikterne
Tabel 3 belyser en række indikatorer fra Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013. Redegørelsen
anvender en ny typologi udviklet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (nu Erhvervsstyrelsen), der
inddeler landets godt 2.000 sogne i landdistrikter og byområder, ud fra om flere eller færre end 50 pct. af
sognets indbyggere bor i byer med færre end 3.000 indbyggere. Landdistrikter og byområder inddeles
dernæst efter, hvor langt de ligger fra et større byområde. Et større byområde defineres som et byområde
med mere end 45.000 indbyggere. Tabel 3 viser befolkningstal, andel af landets befolkning og ændring i
befolkningstallet fra 1. januar 2007 til 1. januar 2013 fordelt på områder efter denne typologi.
Befolkningens fordeling på områdetyper jf. tabel 3 er tilføjet som programspecifik kontekstindikator C-DK01
i afsnit 4.1.7.
Tabel 3: Befolkning 1. januar 2013 og udvikling fra 2007-2013 fordelt på områdetyper
Antal
Byområder i eller tæt på de største byer
Byområder længere væk fra de største byer
Landdistrikter tæt på de største byer
Landdistrikter længere væk fra de største byer
Småøer
Hele landet
3.313.491
759.210
711.101
801.352
4.329
5.602.628
Andel (pct.)
59,1
13,6
12,7
14,3
0,1
100
Ændring i pct.
5,3
-0,2
2,1
-3
-9,5
2,9
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Anm.: Andele i pct. summerer ikke til 100. Dette skyldes, at ca. 0,2 pct. af den danske befolkning ikke kan henføres
entydigt til et sogn. Derudover er Christiansøs indbyggere udeladt af analysen.
Som man kan se, bor langt størstedelen af landets befolkning i byområder, heraf knap 60 pct. i byområder
tæt på de største byer. Godt 1,5 mio. mennesker bor i landdistrikter, heraf godt 800.000 længere væk fra
de største byer. Det er særligt områderne længere væk fra de største byer samt småøerne, der har oplevet
negativ befolkningsudvikling.
Tabel 4 viser, hvor stor en andel af befolkningen, der har hhv. erhvervsuddannelse eller videregående
uddannelse som den højest fuldførte fordelt på områdetyper. Data fra tabel 4 er tilføjet som
programspecifikke kontekstindikatorer, C-DK03 og C-DK04, i afsnit 4.1.7.
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0003.png
Tabel 4: Andel af befolkningen (1. januar 2013) med hhv. erhvervsuddannelse eller videregående som højest
fuldførte uddannelse
Erhvervsuddannelse
Byområder i eller tæt på de største byer
Byområder længere væk fra de største byer
Landdistrikter tæt på de største byer
Landdistrikter længere væk fra de største byer
Småøer
Hele landet
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Videregående
30
21
23
18
25
26
27
36
39
40
35
31
Det er karakteristisk for landdistrikterne og byområderne længere væk fra de største byer, at en mindre del
af befolkningen har videregående uddannelse som højest fuldførte. Til gengæld har en tilsvarende højere
andel fuldført en erhvervsuddannelse.
Erhvervsuddannelserne, herunder landbrugs-, skov- og naturteknikeruddannelsen, er placeret i det
ordinære uddannelsessystem og foregår i mesterlære i den virksomhed, der er ens læreplads. I 2010 havde
49 pct. af alle bestyrere af landbrugsbedrifter en grundlæggende eller videregående landbrugsuddannelse
(kontekstindikator 24). De danske erhvervsskoler har oplevet en faldende søgning til
erhvervsuddannelserne og et stort frafald. Årsagen til frafaldet er bl.a. mangel på praktikpladser,
trivselsproblemer og manglende kendskab til uddannelserne. For landmands-, driftsleder- og
skovbrugsteknikkeruddannelserne har der dog siden 2005 været et konstant niveau i antallet, der har
gennemført uddannelsen (Danmarks Statistik).
Tabel 5 viser beskæftigelsesfrekvensen, udviklingen i beskæftigelsen i årene efter krisen samt
bruttoledigheden. Bruttoledigheden jf. tabel 5 er tilføjet som programspecifik kontekstindikator C-DK02 i
afsnit 4.1.7.
Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens, udvikling i beskæftigelse og bruttoledighed
Beskæftigelses-
frekvens 2011
Udvikling i
beskæftigelse 2009-2011
-4,1
-7,1
-5,9
-7,8
-9,5
-5,3
Bruttoledighed
2011
6,1
6,7
5,0
6,0
6,4
6,0
Byområder i eller tæt på de største byer
71
Byområder længere væk fra de største byer
69
Landdistrikter tæt på de største byer
76
Landdistrikter længere væk fra de største byer
72
Små øer
66
Hele landet
71
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Generelt har landdistrikterne en højere beskæftigelsesfrekvens end byområderne. Et bud på en årsag hertil
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0004.png
kan være, at en større andel af befolkningen i byområderne, særligt dem tæt på de største byer, er under
uddannelse og indgår således ikke i opgørelsen over beskæftigede.
Mens beskæftigelsesfrekvensen generelt tegner et positivt billede af situationen i landdistrikterne, har
udviklingen i beskæftigelsen set over en bred kam været mere negativ her end i byområderne tæt på de
største byer. Det er dog værd at bemærke, at særligt afstanden til større byer synes at have en betydning.
Bruttoledigheden i landdistrikterne var i 2011 på niveau med eller under landsgennemsnittet og alle andre
områder i landet.
3.1.2. Strukturen i landbruget
Produktionen i dansk landbrug er koncentreret på stadig færre bedrifter som følge af strukturudviklingen,
som det fremgår af tabel 6. Antallet af landbrugsbedrifter er faldet med 3 pct. om året i perioden fra 1990
til 2011. I 1990 var der 79.000 bedrifter, mens dette tal var faldet til 42.100 i 2010 (indikator 17) og 40.660 i
2011 (DST). Antallet af deltidsbrug er ikke reduceret i samme omfang, da de ikke i samme grad er påvirkede
af ændringer i landbrugets vilkår. Andelen af deltidsbedrifter var i 2011 60 pct. (DST), men
deltidslandmændene ejede kun omkring en fjerdedel af landbrugsarealet.
Det gennemsnitlige areal pr. bedrift er tilsvarende steget fra 35 ha. i 1990 til 63 ha. i 2011 grundet
strukturudviklingen (DST og indikator 17). For hele perioden har antallet af bedrifter under 100 ha været i
tilbagegang. En udvikling, der i de seneste år også gælder bedrifter med 100-200 ha. Omtrent to tredjedele
af arealet dyrkedes i 2011 af bedrifter, der er større end 100 ha. og 40 pct. af bedrifter med over 200 ha.,
hvor de tilsvarende arealandele i 1990 udgjorde hhv. 22 og 8 pct.
Tabel 6: Udvikling i antal og størrelser af landbrugsbedrifter (2006-2011)
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Antal bedrifter i alt
I alt uden hobbylandbrug
(<10 ha.)
47.385
44.618
43.415
41.384
42.099
40.660
36.627
34.158
33.201
31.264
30.989
29.975
Under 10 ha.
10.758
10.460
10.214
10.120
11.110
10.685
pct. Antal
23
23
24
24
26
26
pct. Areal
3
2
2
2
2
2
10-100 ha.
28.372
25.980
25.084
23.140
22.910
21.938
pct. Antal
pct. antal uden
hobbylandbrug
60
58
58
56
54
54
77
76
76
74
74
73
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0005.png
pct. Areal
39
36
35
32
32
30
100-200 ha.
5.817
5.561
5.315
5.176
4.981
4.847
I pct.
12
12
12
13
12
12
I pct. uden hobbylandbrug
16
16
16
17
16
16
pct. Areal
30
29
28
28
27
26
200-400 ha.
2.015
2.156
2.263
2.384
2.456
2.493
pct. Antal
pct. antal uden
hobbylandbrug
4
5
5
6
6
6
6
6
7
8
8
8
pct. Areal
20
22
23
24
25
26
400 ha. og derover
422
460
537
565
642
698
pct. Antal
pct. antal uden
hobbylandbrug
1
1
1
1
2
2
1
1
2
2
2
2
pct. Areal
9
10
12
13
15
16
Kilde: DST, 2012
Kvæg- og svinebrug udgør de to væsentligste delsektorer i dansk landbrug jf. tabel 6a.
Tabel 6a. Den animalske landbrugsproduktion i år 2012:
Typer
Mælk og mælkeprodukter
Oksekød
Svinekød
Fårekød
Gedekød
Fjerkrækød
Æg
Tons
1.084.000
133.000
1.718.400
1.500
-
186.300
62.400
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0006.png
Kilde: DST
Produktionen i kvæg- og svinebrugssektoren bidrager væsentligt til landbrugets samlede
bruttofaktorindkomst jf. tabel 6b, men priser og mængde for produktionen i de to sektorer har siden år
2008 udviklet sig langsommere end for landbruget som helhed jf. tabel 6c.
Tabel 6b. Landbrugets bruttofaktorindkomst efter type og tid
År
BRUTTOPRODUKTION I ALT
VEGETABILSKE PRODUKTER I ALT
Korn i alt
ANIMALSKE PRODUKTER I ALT
Kød og levende dyr i alt
Kvæg
Svin
Fjerkræ
Naturmælk
Kilde: DST. Enhed: Mio. DKR
Tabel 6c. Mængde- og prisindeks for landbrugets salg
År
Mængdeindeks 2005=100
SALGSPRODUKTER I ALT
VEGETABILSKE PRODUKTER I ALT
Korn i alt
ANIMALSKE PRODUKTER I ALT
Kvæg
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
101,9
102,6
89,4
101,6
92,9
103,5
110,0
103,9
100,4
91,9
104,0
105,2
102,8
103,4
94,7
105,1
105,0
98,9
105,1
99,3
2005
2008
2009
2010
2011
2008
66 489
25 190
10 956
39 871
23 366
2 433
19 195
1 527
12 954
2009
61 922
21 627
7 914
37 232
21 780
2 169
18 086
1 356
10 189
2010
71 116
23 110
9 467
41 798
23 435
2 400
19 382
1 453
12 172
2011
78 095
27 116
12 341
47 563
26 513
2 909
21 691
1 678
12 894
2012
86 961
29 870
14 080
52 425
28 896
3 134
23 752
1 761
13 152
2013
81 819
29 642
13 631
50 895
29 239
3 160
23 802
2 016
15 038
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0007.png
Svin
Naturmælk
Prisindeks 2005=100
SALGSPRODUKTER I ALT
VEGETABILSKE PRODUKTER I ALT
Korn i alt
ANIMALSKE PRODUKTER I ALT
Kvæg
Svin
Naturmælk
Kilde: DST
100,0
100,0
101,6
103,1
98,1
106,3
101,9
108,4
103,2
107,8
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
116,8
135,2
179,1
107,9
107,4
106,2
124,3
101,4
105,6
112,5
99,3
97,6
99,6
94,3
112,4
116,9
134,3
110,3
105,0
105,2
111,0
126,3
137,7
183,9
120,7
123,1
112,4
118,3
Den gennemsnitlige alder for bedriftsbestyrere og ejere af heltidslandbrug er stigende (EU
kontekstindikator 23 og tabel 7). Den gennemsnitlige alder på ejerne af heltidslandbrug i Danmark er steget
fra 47 til 49 år fra i 2002 til 2011 og andelen af landmænd under 35 år i forhold til andelen over 55 år er
faldet fra 12 til 9 pct. i perioden 2009 til 2012, jf. tabel 7.
Tabel 7: Aldersfordeling for landmænd (2009-2012)
Alder, landmænd/
Forhold <35 år / >=55
Forhold <40 år / >=55
2009
0,12
0,24
2010
0,11
0,23
2011
0,10
0,21
2012
0,09
0,19
Kilde: DST (heltidslandbrug, selvstændige inden for landbrug og gartneri)
3.1.3. Landbrugets økonomiske situation
I en årrække har dansk landbrug været under betydeligt økonomisk pres. Indtjeningsevnen i landbruget er
generelt faldet i det seneste årti, produktiviteten er stagnerende og konkurrenceevnen under pres.
Indtjeningsevnen er faldet, idet forholdet mellem afregningspriser og omkostninger er faldet og ikke
imødegået af en tilsvarende stigning i produktiviteten (IFRO analyse 2011). Totalfaktorproduktiviteten i
landbruget er steget med moderate 6 pct. i perioden fra 2005 til 2011, jævnfør kontekstindikator 27, målt
på værdien af det samlede output i forhold til input. Arbejdskraftsproduktiviteten i primærerhvervene er
væsentligt lavere end i de samlede danske erhverv. Arbejdskraftsproduktiviteten i primærerhvervene målt
på bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget var i 2012 41.000 EUR pr. person sammenlignet med 75.000 EUR
pr. person i hele økonomien og 89.000 EUR pr. person i den sekundære sektor (kontekstindikator 12).
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0008.png
Arbejdskraftsproduktiviteten i landbruget var i årene 2010-2012 54.000 EUR pr. år pr. lønnede- eller
ulønnede beskæftiget og 73.000 EUR pr. person i fødevareindustrien i år 2010 (Kontekstindikatorer 14 og
16).
En af årsagerne til den manglende produktivitet i landbruget er nedslidning af produktionsapparatet. Flere
investeringer er nødvendige for at opretholde produktionen og produktiviteten. De samlede
bruttoinvesteringer i landbrug og gartneri er fra 2007 til 2012 faldet med ca. 48 pct. til 1.051 mio. EUR. De
samlede bruttoinvesteringer i bygninger, inventar og grundforbedringer i primærsektoren udgjorde i 2011
1.610 mio. EUR svarende til 68,5 pct. af bruttoværditilvæksten i primærsektoren (fælles indikator 28). I
årene 2009 til 2013 var der negative nettoinvesteringer i landbrugs- og gartnerierhvervet jf. tabel 8. Trods
en stigning i landbrugets bruttoinvesteringer i 2013 på godt 1 mia. DKR, nåede disse heller ikke niveauet for
afskrivningerne i samme år. De negative nettoinvesteringer siden 2009 har efterhånden udlignet
kapitalopbygningen forud for finanskrisen i 2008. Der opbygges dermed et investeringsefterslæb, som kan
true erhvervets konkurrenceevne.
Tabel 8: Brutto- og nettoinvesteringer, landbrug og gartneri
Mio. EUR
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Bruttoinvesteringer
Nettoinvesteringer
Kilde: DST
2.019
815
2.110
831
1.121
-215
993
-346
977
-378
1.051
-314
1.211
-145
Sideløbende med en generelt faldende indtjening er erhvervets samlede gæld steget, som det fremgår af
tabel 9, hvilket har medført øgede renteudgifter, der giver anledning til en yderligere reduktion i erhvervets
indtjening.
Tabel 9: Landbrugets gæld
2005
Landbrugets gæld i alt, mia. kr.
Kilde: DST
2006
249
2007
281
2008
326
2009
344
2010
355
2011
343
2012
352
217
Landbrugets samlede gæld er steget med over 60 pct. i perioden 2005 til 2012 jf. tabel 9. Gælden er mere
end tredoblet siden midten af 1990’erne. Som følge af en fortsat nedgang i antallet af landbrugsbedrifter er
væksten i gælden pr. bedrift endnu større.
Den kraftige vækst i gælden er bl.a. et resultat af nettooptagelse af lån i forbindelse med ejerskifte, hvilket
hænger sammen med den kraftige stigning i ejendomspriserne fra midten af 1990’erne og frem til 2008.
Prisen for en landbrugsbedrift er i gennemsnit steget fra 2 mio. DKK i 1990 til 37 mio. DKK i 2010, og fra det
8
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0009.png
laveste niveau i 1993 til det højeste i 2008 steg priserne på landbrugsejendomme med ikke mindre end 362
pct. (NLK, 2012).
I de to sektorer med højest andel af værditilvæksten i hele landbruget, kvæg- og svinebrugssektoren, ses
også de højeste gældsprocenter, vigende eller lave forrentningsprocenter og nettoudbytter i perioden
siden 2008 jf. tabel 9a.
Tabel 9a: Nøgletal for alle heltidsbedrifter efter regnskabsposter, bedriftstype
År
Nettoudbytte, 1000 kr.
Landbrug
Malkekvæg, konventionel drift
Svin, konventionel drift
Søer med smågriseproduktion, konventionel
drift
Slagtesvin konventionel drift
Planteproduktion, konventionel drift
Forrentningsprocent, pct.
Landbrug
Malkekvæg, konventionel drift
Svin, konventionel drift
Søer med smågriseproduktion, konventionel
drift
Slagtesvin konventionel drift
Planteproduktion, konventionel drift
Gældsprocent, pct.
Landbrug
Malkekvæg, konventionel drift
Svin, konventionel drift
Søer med smågriseproduktion, konventionel
drift
Slagtesvin konventionel drift
Planteproduktion, konventionel drift
Kilde: DST
54,2
61,4
61,8
70,5
54,7
38,4
57,4
65,0
65,3
71,4
58,7
43,3
60,1
66,7
69,5
75,6
63,8
43,5
63,5
73,7
71,8
80,6
65,1
48,0
64,3
77,2
72,6
80,3
66,3
50,4
64,3
76,2
71,8
80,0
66,1
51,6
0,4
3,0
-1,5
-1,7
-1,5
0,5
-0,9
-2,1
-0,5
-0,1
-0,9
-0,2
1,7
0,9
1,6
1,6
1,6
1,4
2,1
1,4
1,9
2,0
1,7
1,4
3,6
1,7
3,8
4,5
3,5
2,7
3,0
2,4
1,9
2,8
1,4
2,0
2008
91,7
568,7
-405,4
-496,3
-347,6
99,6
2009
-285,4
-597,1
-203,3
-39,4
-295,5
-50,3
2010
495,4
251,9
589,0
605,3
508,9
459,1
2011
619,1
368,9
692,3
750,1
544,8
458,0
2012
1 038,1
477,8
1 431,5
1 718,8
1 170,8
920,5
2013
882,2
690,8
707,4
1 063,9
454,0
617,4
De to sektor er presset på grund af manglende investeringer de seneste år. Bruttoinvesteringerne i
driftsbygninger er faldet kraftigt siden 2008, og investeringsniveauet for kvæg- og svinestalde har
tilsyneladende stabiliseret sig på et nyt lavere niveau, jf. tabel og figur 9b. Netto investeringerne i de to
delsektorer er markant negative
over en 3 årig periode jf. tabel 9c.
Det betyder at strukturudviklingen er
gået i stå og at produktionsapparatet er slidt.
Tabel 9b. Regnskabsstatistik for landbrug og gartneri efter regnskabsposter
9
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0010.png
Mio. kr.
Værditilvækst
Branche
01000 Landbrug og gartneri
011100 Dyrkning af korn (undtagen ris),
bælgfrugter og olieholdige frø
014100 Avl af malkekvæg
014200 Avl af andet kvæg og bøfler
014610 Avl af smågrise
014620 Produktion af slagtesvin
01000 Landbrug og gartneri
011100 Dyrkning af korn (undtagen ris),
bælgfrugter og olieholdige frø
014100 Avl af malkekvæg
014200 Avl af andet kvæg og bøfler
014610 Avl af smågrise
014620 Produktion af slagtesvin
2008
2010
2011
2012
14939 20018 21154 26867
1242
5841
188
2006
1325
36870
4291
13966
1078
6618
5816
1792
4392
107
3546
3264
15420
2435
3495
529
1977
2704
1768
4632
402
3489
3384
15321
2325
2720
786
2690
2910
3649
5236
195
4149
4283
17135
2341
3379
613
2746
3463
INVESTERINGER,
TILGANG I ALT
Investeringer i
køb af bygninger
og grunde
01000 Landbrug og gartneri
011100 Dyrkning af korn (undtagen ris),
bælgfrugter og olieholdige frø
014100 Avl af malkekvæg
014200 Avl af andet kvæg og bøfler
014610 Avl af smågrise
014620 Produktion af slagtesvin
16592
1783
6140
227
2787
3322
3442
650
882
127
225
447
3371
795
559
312
438
778
3041
399
636
160
745
645
Investeringer i
opførelse og
forbedring af
bygninger
01000 Landbrug og gartneri
011100 Dyrkning af korn (undtagen ris),
bælgfrugter og olieholdige frø
014100 Avl af malkekvæg
014200 Avl af andet kvæg og bøfler
014610 Avl af smågrise
014620 Produktion af slagtesvin
6352
710
2454
193
1346
751
2899
235
944
89
413
361
2533
493
623
92
309
310
2751
204
669
60
555
353
Investeringer i
produktionsanlæg
og maskiner
01000 Landbrug og gartneri
011100 Dyrkning af korn (undtagen ris),
bælgfrugter og olieholdige frø
014100 Avl af malkekvæg
014200 Avl af andet kvæg og bøfler
014610 Avl af smågrise
014620 Produktion af slagtesvin
Kilde: Danmarks Statistik
2604
64
1099
165
722
375
1365
25
145
77
384
494
2082
30
277
145
736
564
2077
35
516
122
363
575
10
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0011.png
Figur 9b. Jordbrugets faste bruttoinvesteringer i driftsbygninger, mia. kr. (løbende priser)
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013*
Kvægstalde
Svinestalde
Andre driftsbygninger
Kilde: Danmarks Statistik. Note: Løbende priser. *Skøn
Tabel 9c.
Nettoinvesteringer (driftsbygninger, grundforbedringer og inventar)
År, DKR
2011
-483.722.500
-81.939.400
2012
-503.302.700
-20.138.600
2013
-220.779.600
-45.889.600
Gennemsnit 2011-2013
-402.601.600
-49.322.533
Malkekvæg
Andet
kvæg
Svin
-698.638.000
-113.171.200
161.925.700
-216.627.833
Kilde: Danmarks Statistik. Note: Stikprøveanalyse. Nettoinvesteringer i driftsbygninger, grundforbedringer
og inventar, løbende priser, målt for heltidsbedrifter
Størstedelen af gælden består af lån i realkreditinstitutter. Fordelingen af realkreditlånene er ændret
markant siden 1998, hvor lån med variabel rente er vokset kraftigt på bekostning af fastforrentede lån.
Landbrugets store andel af variabelt forrentet gæld indebærer, at erhvervets nettoindtjening er følsom
over for moderate ændringer i renten.
De seneste tal for realkredit- og pengeinstitutternes udlån til landbruget tyder dog på, at væksten i
landbrugets gæld er afløst af en stabilisering (NLK, 2012). Blandt årsagerne hertil er, at nettooptagelsen af
lån i forbindelse med ejerskifte er faldet markant, hvilket til dels skyldes, at ejendomspriserne er kommet
ned på et lidt lavere niveau. Ejerskifter af stærkt gældsatte landbrug bidrager endvidere til at mindske
gælden, bl.a. fordi kreditorerne lider et tab. Med til at bringe væksten i gælden til ophør er endvidere, at
investeringsniveauet i landbruget fortsat ligger lavt efter et kraftigt fald under krisen.
Endelig er landbrugets løbende indtjening forbedret siden 2010, jf. tabel 10, med større opsparing og
dermed mindre lånebehov til følge. Forbedringen skyldes hovedsageligt bedre afregningspriser på
11
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0012.png
landbrugsprodukterne, især korn (Danmarks Statistik, 2012). Modsat medfører de høje kornpriser øgede
foderomkostninger for især svineproducenter. Selvom mælke- og svineproducenternes indtjening
forventes forbedret i de kommende år, vil dette dog næppe føre til markant reduktion i
heltidslandbrugenes gæld på kort sigt. Hertil er gælden for stor i forhold til den forventede indtjening.
Tabel 10: Landbrugsbedrifternes resultat efter finansielle poster
Resultat efter finansielle poster:
(1000 DKK)
Mellemstore brug (1-2 årsv.)
Store brug (>2 årsv.)
Kilde: DST, 2012
2006
127
376
2007
30
-176
2008
-104
-963
2009
-153
-581
2010
11
-143
2011
321
771
2012
299
808
Det gennemsnitlige resultat før finansielle poster for samtlige landbrugsbedrifter vurderes at være steget
fra 166.000 DKK. pr. bedrift i år 2010 til 356.000 DKK. i år 2011 (DST). Stigningen er primært prisrelateret,
da den gennemsnitlige afregningspris skønnes at være steget med 17,2 pct., mens prisen på
indsatsfaktorerne er steget med 11,3 pct. Desuden forventes produktionsvolumen i gennemsnit at være
øget med 1,9 pct. pr. bedrift. En stabilisering i de finansielle omkostninger bidrager til det bedre resultat
efter finansielle poster, som for samtlige landbrugsbedrifter vurderes at stige fra ÷96.000 DKK. pr. bedrift i
2010 til 213.000 DKK. i 2011. Dermed bliver 2011 det første år efter finanskrisen, hvor der er et positivt
resultat efter finansielle poster. Resultatet er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at dække brugerfamiliernes
arbejdsindsats pr. bedrift, og forrentningen af egenkapitalen forbliver således negativ (NLK, 2012).
Landbrugsbedrifternes gennemsnitlige faktorindkomst (værdien af produktionen og landbrugsstøtten
minus variable omkostninger, afskrivninger, skatter og afgifter) estimeres til 40.124 EUR pr. lønnede og
ulønnede arbejdsårsværk for år 2012 (indikator 25). Bedrifternes familieindkomst (faktorindkomst minus
lønninger og finansielle poster) estimeres til 17.439 EUR pr. ulønnet arbejdsårsværk for 2012 (indikator 26).
Levestandarden for ikke-aflønnede landmænd estimeres dermed til at være 36 pct. af levestandarden for
fuldtidsansatte på tværs af sektorer i Danmark, målt på deres gennemsnitlige aflønning (indikator 26).
3.1.4. Landbrugets eksport
Dansk landbrugs udviklingsmuligheder afhænger af rammevilkår for produktionen, konkurrencen på de
internationale landbrugsmarkeder og megatrends som den globale befolkningsvækst, den voksende
middelklasses købekraft og ændringer i forbrugsvaner, urbanisering, voksende pres på naturressourcer,
stigende energipriser og forandringer i klimaet. I kraft af Danmarks og dansk landbrugs stærke tilknytning til
de internationale markeder, bl.a. gennem handel og investeringer, har udviklingen i
verdensmarkedspriserne på landbrugsprodukter og energi afgørende betydning for dansk landbrug.
12
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0013.png
Både nationalt og på flere eksportmarkeder er der en voksende efterspørgsel efter fødevareprodukter af
høj kvalitet, hvilket bl.a. afspejles i den internationale efterspørgsel efter økologi, som har medført mere
end en tredobling af dansk økologieksport siden 2006
1
.
Danmarks samlede landbrugseksport inkl. agroindustrielle produkter udgjorde i 2011 i alt ca. 119 mia. DKK.
Dette svarer til ca. 17 pct. af den danske vareeksport. Eksporten er fordelt på landbrugsvarer, der udgjorde
72 mia. DKK eller 61 pct., agroindustrielle levnedsmidler, der udgjorde 35 mia. DKK eller 29 pct., samt
maskiner m.m. til agroindustrien, der udgjorde 12 mia. DKK eller 10 pct. Generelt er eksportandelen for
landbrugsproduktion i Danmark meget stor. Samlet set eksporteres ca. 80 pct. af produktionen. De
animalske varer udgør langt den største andel af landbrugsvareeksporten, svarende til mellem 80-85 pct.
set over det seneste årti. Frossent svinekød er den største enkeltpost med en samlet eksport på ca. 20 mia.
DKK. i 2011 (NLK 2012).
På langt sigt drives den globale landbrugsproduktion i høj grad af udviklingslandene, som skaber en stadigt
stigende efterspørgsel på landbrugs- og fødevarer. Det giver muligheder for eksportdrevet vækst for den
danske landbrugs- og fødevaresektor. Samtidig skærper det behovet for en konkurrencedygtig produktion.
Ligesom forbruget forventes andelen af global landbrugsproduktion i udviklingslande (heriblandt Kina)
forsat at stige
2
. Den globale middelklasse forventes at vokse fra 1,8 mia. mennesker i 2009, til 3,2 mia. i
2020 og 4,9 mia. i 2030. Hovedparten af væksten (85 pct.) i verdens samlede middelklasse og den
relaterede efterspørgsel (80 pct.) forventes at finde sted i Asien. Særligt efterspørgslen på kød forventes at
stige i takt med indkomststigningerne.
Over det kommende årti forventes den globale landbrugsproduktion at vokse i gennemsnit 1,5 pct. om
året. Til sammenligning var den gennemsnitlige vækst på 2,1 pct. om året i perioden 2003-2012. De
bagvedliggende faktorer herfor er en begrænset vækst i tilgangen til landbrugsjord, stigende
produktionsomkostninger, produktionsbegrænsninger forbundet med pres på naturressourcer og miljø
samt påvirkninger af klimaforandringer. På trods af disse faktorer forventes det, at udbuddet af
landbrugsvarer vil holde trit med den voksende efterspørgsel på grund af stigende produktivitet.
Kombinationen af den lavere vækst i verdens samlede landbrugsproduktion og stærkere efterspørgsel vil på
langt sigt holde verdensmarkedspriserne på de fleste landbrugsprodukter over det historiske gennemsnit,
og priserne på kød og biobrændstoffer forventes at stige hurtigere end andre landbrugsråvarer.
3.1.5. Status for biodiversitet og Natura 2000-områder
Landbruget og skovbruget spiller en central rolle for genopretning, bevarelse og forbedring af
økosystemerne, herunder en lang række natur- og miljøværdier i det åbne land, ligesom
jordbrugserhvervene er vigtige i forhold til bevarelsen og udviklingen af landskaber og rekreative værdier.
Dertil har jordbrugserhvervene et betydeligt potentiale i forhold til forebyggelse af og tilpasning til
klimaforandringer.
Generelt har udviklingen med mekanisering, intensivering og specialisering af landbrugsproduktionen
betydet, at mange økosystemer med tilhørende natur- og miljøværdier har været og er under pres.
1
Vækstteam for fødevarer, anbefalinger april 2013
OECD-FAO Agricultural Outlook 2013-2022.
2
13
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0014.png
Samtidig udgør landbrugets udledning af drivhusgasserne metan og lattergas ca. 16 pct. af det samlede
danske udslip, ligesom landbruget fortsat påvirker det omgivende miljø med kvælstof, herunder via
ammoniakdeposition, fosfor og pesticider. Dertil kommer udledningerne af drivhusgasser fra jorder.
Skovene derimod har et betydeligt potentiale for at lagre klimagasser, beskytte vandmiljøet og sikre natur-
og rekreative værdier.
Landbrugets udvikling gennem årtier har øget presset på en række naturtyper og arter. Der er gode
eksempler på det modsatte, men den generelle udvikling viser, at en række sjældne og sårbare arter fortsat
er under pres, mens der er blevet flere af de almindelige og mere robuste plante- og dyrearter. Danmarks
natur er således løbende blevet mere ensartet og fragmenteret.
Naturen i agerlandet
Med omkring 92 pct. af landbrugsarealet i omdrift har Danmark i EU-sammenhæng et meget intensivt
udnyttet landbrugsareal. Agerlandet har ændret sig på mange måder. Markerne er blevet større og gennem
årtier er mange af agerlandets gamle strukturer i form af skel, levende hegn, vandhuller mv. blevet fjernet.
Siden 1950´erne er landbruget blevet stærkt moderniseret, intensiveret og specialiseret. Antallet af
slagtesvin er øget markant, mens antallet af kvæg er faldet betydeligt. Mælkeydelsen pr. ko er steget
kraftigt, og mange malkekøer kommer ikke længere på græs, hvilket har betydning for landskabsplejen.
Landbrugets generelle strukturudvikling har sammen med udbygning af byer og infrastruktur sat naturen
under pres. Udbygningen af vejnettet har sammen med landbrugets stadig større marker og færre
strukturer medført en markant fragmentering af naturen. Gennem tilskudsordninger under
landdistriktsprogrammet er der gennem er årrække ydet tilskud til etablering af især mange nye vandhuller
og levende hegn i agerlandet. I dag udgøres 1-3 pct. af agerlandet af småbiotoper såsom vandhuller,
levende hegn, grøfter og gravhøje.
Faldet i antal kvæg og andre græssende husdyr og den ringe driftsøkonomi i plejen af halvkulturarealer og
andre marginale landbrugsarealer har gradvis ført til, at færre halvkulturarealer er underlagt ekstensiv
landbrugsdrift. Mens manglen på græssende husdyr og ekstensive driftsformer er et voksende problem for
naturplejen, er forureningen med næringsstoffer – der dog fortsat er markant – aftagende.
Pesticidforbruget i landbrugserhvervet har gennem mange år været stigende i Danmark. Det samlede salg
af pesticidaktivstoffer steg fra 2000 til 2011 fra 2.841 ton til 4.239 ton, og behandlingshyppigheden
3
steg i
samme periode fra 2,07 til 3,18. Der er således i perioden tale om en stigning i forbrug og
behandlingshyppighed på ca. 50 pct. Som supplement til indikatoren behandlingshyppighed, er der nu
indført en ny indikator kaldet pesticidbelastningsindikatoren. Med den er det muligt at følge udviklingen i,
hvor belastende de solgte mængder pesticider er for miljøet og menneskers sundhed. Udviklingen i
belastningen har, i den periode indikatoren er beregnet for (2007-2011), vist en stigning fra 2,42 til 3,27,
hvilket svarer til en stigning på 35 pct.
3
Det antal gange jordbrugere gennemsnitligt kan behandle jordbrugsarealet med pesticider udbragt i standarddoseringer og med
den mængde pesticider, der er solgt det pågældende år.
14
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0015.png
Samlet set har udviklingen blandt andet ført til, at den samlede bestand af 22 af agerlandets mest
karakteristiske fugle er gået tilbage med ca. 36 pct. siden 1990. Også andre typiske agerlandsarter – f.eks.
haren – er gået stærkt tilbage siden 1970.
Bestanden af markfugle
Udviklingen i det åbne land har samlet set ført til, at den samlede bestand af agerlandets mest
karakteristiske fuglearter er gået tilbage med ca. 36 pct. siden 1990
4
.
Figur 12: Mange-arts-indeks for ”agerlandsfugle” (22 arter)
100
80
60
40
20
0
6
9
2
5
8
1
4
7
0
3
6
9
197 197 198 198 198 199 199 199 200 200 200 200
Kilde: Heldbjerg, H & Eskildsen A. (2010).
Anm.: Artsvalget er baseret på EBCC’s (European Bird Census Council) kriterier.
Tabel 12: Mange-arts-indeks for ”agerlandsfugle” (22 arter) (1976-2009).
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
62,2
Indeks
100
78,4
76,9
74,7
79,4
81,7
91,0
95,0
82,6
83,3
81,7
76,3
74,7
69,3
70,6
62,6
Kilde: Heldbjerg, H & Eskildsen A. (2010).
Som det fremgår af Figur 12 og Tabel 12 er fuglene i landbrugslandet (agerlandsfuglene) gået tilbage set
over hele perioden 1976-2009. Den mest markante tilbagegang fandt sted i slutningen af 1970’erne. Set
4
Med Common context indicator 35 angives et total-index-tal for 36 fuglearter ”farmland birds” på 79,2 i 2008 med et index 2000 =
100. Der ses rimelig god overensstemmelse mellem den danske indikator og EU's context indicator.
2009
69,9
15
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0016.png
over hele den 33-årige periode er agerlandsfuglene gået omkring 31 pct. tilbage. De typiske agerlandsarter
som vibe, agerhøne, sanglærke og tornirisk er mere end halveret i perioden. Faldet i agerlandsfugle kan
primært tilskrives et gradvist mere intensivt landbrug og dermed sværere levevilkår for disse arter.
Det årlige vildtudbytte for hare
Figur 13: Det årlige vildtudbytte for harer (1940-2007)
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
-
1941
1951
1961
1971
1981
1991
2001
Kilde: DMU, 2009
Anm: Det årlige vildtudbytte for harer er et indirekte mål for bestandsudviklingen af denne art.
Tabel 13: Det årlige vildtudbytte for harer (1997-2007)
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
Antal
113.300 105.600
99.200
83.200
76.000
70.600
71.900
67.600
59.400
57.300
57.100
Kilde: DMU, 2009
Anm: Det årlige vildtudbytte for harer er et indirekte mål for bestandsudviklingen af denne art.
Vildtudbyttet for harer lå, jf. figur 13 og tabel 13, indtil 1960 på omkring 400.000 nedlagte harer om året.
Vildtudbyttet er faldet markant i de senere år; i perioden 2000-2007 faldt udbyttet med 31 pct.
Vildtudbyttet var således på 57.000 i 2007. Tilbagegangen ses ikke kun i Danmark, men er foregået i hele
Vesteuropa. Det vurderes, at hovedårsagen er den samme som for agerlandets fugle, nemlig intensivering
af landbrugsdriften.
Øer med særlige ulemper
2007
16
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0017.png
For visse egne af landet er jordbrugsproduktionen særlig vanskeligt stillet som følge af strukturelle og
geografiske forhold. Det drejer sig om 27 danske småøer samt Fanø, Læsø, Samsø og Ærø. Øernes
erhvervsøkonomi er i høj grad afhængig af et levende jordbrugserhverv, og det anses som afgørende for at
undgå en affolkning af småøerne, at jordbrugsdrift fortsat sikres på disse øer. Områderne blev under
landdistriktsprogram 2007-2013 understøttet via Ø-støtteordningen, der dækkede et areal på i alt ca.
1,1 pct. af landbrugsarealet, svarende til 25.000 ha (kontekstindikator 32).
Naturen i halvkulturarealerne
Halvkulturens natur – enge, strandenge, moser, overdrev, heder osv. – udgør 9-10 pct.
5
af Danmarks
landareal. Arealet er faldet med ca. 25 pct. de sidste ca. 50 år. Siden 1970´erne har dele af halvkulturarealet
været beskyttet ved lov, og i 1992 blev også enge og overdrev beskyttet via naturbeskyttelsesloven, der
skal sikre arealerne mod intensivering af landbrugsdriften. Beskyttelsen regulerer dog ikke naturlig
succession og tilgroning, som følge af ophør med drift – processer der også forstærkes via nedfald af
luftbåren kvælstof.
Uanset lovbeskyttelsen er natur og halvkultur stærkt fragmenteret og i dag er fragmenteringen af natur- og
halvkulturarealer et af de største problemer for naturbeskyttelsen i Danmark. Således udgøres arealet med
plejekrævende halvkulturarealer (eksklusiv heder) af ca. 244.300 ha fordelt på ca. 122.500 lokaliteter med
en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha
6
. Ca. 85 pct. af de plejekrævende arealer er under 5 ha. Mange af disse
meget små halvkulturarealer kan imidlertid samles. Dette kan ske gennem samdrift eller gennem
jordfordeling mv. F.eks. kan andelen af lokaliteter på mindre end 1 ha gennem samdrift reduceres fra 52
pct. til 26 pct. af det samlede antal forekomster.
Natura 2000-områder og bevaringsstatus for arter og naturtyper
Det danske Natura 2000-areal på land udgør ca. 360.000 ha og udgør ca. 8,4 pct. af landets areal (kilde
Naturstyrelsen, kontekstindikator 34). I figur 14 ses bevaringsstatus i 2013 for de arter og naturtyper, som i
Natura 2000-sammenhæng er relevante for Danmark, og som er oplistet i habitatdirektivets bilag. Figur 15
viser de procentvise ændringer i bevaringsstatus fra 2007 til 2013.
Figur 14: Bevaringsstatus for artsforekomster og naturtypeforekomster i Danmark (2013)
5
Med EU Common context indicator31 angives ”share of natural land”, ”share of artificial land” og ”share of other area” med hhv.
2,6 %, 7,5 % og 1,8 % af landets totale areal svarende til i alt 11,9 % af landet areal. I Danmark anvendes ikke de nævnte kategorier,
men halvkulturarealet udgør som angivet 9-10 % af landets areal.
6
Danmarks Miljøundersøgelser og Skov & Landskab (2011). Kortlægning af naturplejebehov.
17
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0018.png
Kilde: Naturstyrelsen
Bevaringsstatus for artsforekomster og naturtypeforekomster i Danmark som blev rapporteret til EU i 2013. Danmark
er opdelt i to biogeografiske regioner, en atlantisk og en kontinental. Hvis en art eller naturtype forekommer i begge
biogeografiske regioner, er den repræsenteret med to forekomster i figuren, mens de, som kun forekommer i én
region, er repræsenteret med én forekomst. (Antal rapporterede forekomster af arter er 130 og af naturtyper er 111)
Figur 15: Ændringer i vurdering af arter og naturtypers bevaringsstatus fra 2007 til 2013.
Kilde: Naturstyrelsen
Naturstyrelsens vurdering
7
er på den baggrund, at den danske natur generelt har det svært. Således har 11 %
af artsforekomsterne og 22 % af naturtypeforekomsterne i 2013 moderat ugunstig bevaringsstatus, mens
henholdsvis 27 % og 68 % har stærkt ugunstig bevaringsstatus
8
.
7
8
Følgende analyse bygger på ’Naturstyrelsens notat ’Opgørelse over bevaringsstatus for arter og naturtyper’ af 27. januar 2014.
Danmark opdeles i rapporteringssammenhæng i to såkaldte biogeografiske regioner, en atlantisk og en kontinental. En art eller
naturtype kan godt have gunstig bevaringsstatus i den ene region og ugunstig i den anden, hvorfor dette mest hensigtsmæssigt
18
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0019.png
I 2007 havde 12 % af artsforekomsterne og 10 % af naturtypeforekomsterne moderat ugunstig
bevaringsstatus, mens henholdsvis 34 % og 49 % havde stærkt ugunstig bevaringsstatus. Tal fra de to år kan
dog ikke sammenlignes direkte, da der er afrapporteret for flere arter og naturtyper i 2013 end i 2007, og
der desuden er kommet ny viden og nye metoder til at analysere data. Selvom den på papiret fremstår som
ændret, er der derfor reelt set ingen arter eller naturtyper, der har en dårligere bevaringsstatus i 2013 end i
2007, og tre arter har fået en reelt bedre bevaringsstatus i 2013 end i 2007. Til trods for de fleste arter ikke
har ændret bevaringsstatus er udviklingsretningen (trenden) dog positiv for en række naturtyper og arter,
og blot én art og én naturtype har en negativ udviklingsretning. På baggrund af en række undersøgelser
9
og
baseret på vurdering af 139 elementer (65 arter eller artsgrupper, 43 levesteder og 31 processer) kan det
fastslås, at der er tilbagegang for de vurderede elementer i agerland, græsland/hede, mose/eng og skov på
hhv. 53 pct., 70 pct., 61 pct. og 24 pct. Presset på naturen skyldes især forurening/eutrofiering,
tilgroning/ophør af græsning, fragmentering, dræning/afvanding mv.
Således har naturen i det åbne land på mange måder ændret sig, markerne er blevet større ligesom mange
skel, hegn og andre naturbærende strukturer i det åbne land som nævnt er forsvundet. Natur- og
vandområder påvirkes fortsat negativt af næringsstoffer via udspredningen på markerne og atmosfærisk
deponering af ammoniak, ligesom pesticider påvirker vand- og naturværdier negativt.
Endelig har der været et markant fald i antallet af græssende husdyr, hvilket igen har medvirket til en
reduktion i udbredelsen af ekstensive landbrugsdriftsformer, sådan at naturplejen i dag mange steder er
nødlidende.
Skov
De danske skove dækker som nævnt 14,1 pct. af landarealet og består af 39,5 pct.
10
. rene nåleskove, 40,8
pct. rene løvskove og 11,3 pct. er blandede løv- og nåleskove. Resten af skovarealet udgøres af juletræer,
midlertidigt ubevoksede arealer, lagerpladser mv. En stor del er produktionsskov. Alligevel rummer skovene
meget af den danske artsdiversitet. Således findes mindst halvdelen af de 30.000 naturligt hjemmehørende
arter i Danmark i skovområder, der også er levested for over halvdelen af de arter, der optræder på listen
med truede plante- og dyrearter (rødlisten).
I de danske skove er der – sammenlignet med uforstyrrede skove, der gennem lang tid har ligget urørte hen
– en begrænset forekomst af meget store, gamle træer og døde træer. Naturskov udgør i Danmark
skønsmæssigt 7 pct. af skovarealet. Mængden af dødt ved i de danske skove er gennemsnitligt på ca. 5,7
m
3
/ha, og ca. 67 pct. af skovarealet har intet dødt ved. Der er en række skove i Danmark, hvor den
værdifulde natur ikke er beskyttet.
Skovarealet i Danmark har i en årrække været i fremgang, hvilket sammen med en stadig større udbredelse
af naturnær skovdrift i de eksisterende skove har haft positiv betydning for en række skov-arter. Den
samlede bestand af 22 af skovenes mest karakteristiske fuglearter har været stigende fra ca. 1980 til 1990,
hvorefter udviklingen har stabiliseret sig.
opgøres samlet for hele landet. Hvis en art eller naturtype forekommer i begge biogeografiske regioner, er den repræsenteret med
to forekomster, mens de, som kun forekommer i én region, er repræsenteret med én forekomst.
9
Danmarks Miljøundersøgelser (2010). Danmarks Biodiversitet 2010. Status, udvikling og trusler. Faglig rapport fra DMU nr. 815.
10
Skove og Plantager 2012, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
19
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0020.png
Beskyttet skov
11
Danmarks Skovstatistik (Skove og Plantager 2012) viser, at det samlede skovareal i Danmark er 608.078 ha,
hvilket svarer til 14,1 % af landets areal. 72 % af skovarealet er omfattet af fredskovspligt, som er omfattet
af skovloven, og skal fastholdes som skov. Skovloven indeholder endvidere regler for, hvad man må i
skovdriften Alle offentlige skove er fredskov, ligesom hovedparten af de private skove er det; de må således
betegnes som beskyttet skov.
Figur 16 viser udviklingen i det skovbevoksede areal i Danmark fra 1881 til 2012.
Figur 16: Udviklingen i det skovbevoksede areal i Danmark (1881-2012)
Kilde: Skove og plantager, 2012. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Udvikling for skovfugle
Skovfugle-indekset, jf. figur 17 og tabel 14, er en indikator for udviklingen i skovenes naturkvalitet. Her ses
en fremgang i perioden 1976 til 2009 på samlet 12 pct. For de individuelle skovfugle er der forskellige
udviklingstendenser, der kan tilskrives forskellige anvendelser af skoven og forskellig biologi hos de enkelte
arter.
11
Med indikator 38 angives ”protected Forest” i fire klasser (1.1, 1.2, 1.3 og 1.4). Denne klassifikation anvendes ikke i Danmark.
Derimod anses de ca. 72 pct. af landets skovareal, der er fredskov, som ”protected forest” i Danmark.
20
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0021.png
Figur 17: Mange-arts-indeks for ”skovfugle” (22 arter) (1976-2009)
Indeks for skovfugle
150
100
50
0
1976
1980
1984
1988
1992
1996
2000
2004
2008
Kilde: Heldbjerg, F og Eskildsen, A., 2010
Anm.: Artsvalget er baseret på EBCC’s (European Bird Census Council) kriterier.
Tabel 14: Mange-arts-indeks for ”skovfugle” (22 arter) (1976-2009)
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
Inde
100 107 85
ks
99
105 110 113 130 119 116 124 125 112 111 109 115 117 112
Kilde: Heldbjerg, H. og Eskildsen, A., 2010
Anm.: Artsvalget er baseret på EBCC’s (European Bird Census Council) kriterier.
Skovøkosystemets sundhed
Som indikator for skovøkosystemets sundhed kan de enkelte træarters sundhed inddrages. Udviklingen af
det gennemsnitlige bladtab for bøg, eg, ask og ær fremgår af figur 18. Om løvtræernes sundhed kan det
konkluderes, at bøgens sundhed var dårlig midt i 1990'erne, men har været god de seneste 10 år. Egens
sundhed varierer fra år til år afhængigt af forekomsten af forskellige arter af sommerfuglelarver, som spiser
bladene om foråret. Ær har generelt haft få sundhedsproblemer, selvom den også var påvirket af tørken
midt i 1990erne. Ask er siden 2006 i stigende omfang ramt af sygdommen asketoptørre. Siden 2009 har det
stået klart, at asketoptørre er en alvorlig trussel mod fremtiden for ask i Danmark.
2009
21
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0022.png
Figur 18: Udviklingen af det gennemsnitlige bladtab for bøg, eg, ask og ær i Danmark (1989-2012)
Kilde: Skove og Plantager, 2012
Anm.: Bladtabet for ær omfatter også andre løvtræer. Bemærk svingningerne i egens bladtab, som typisk skyldes
afløvningen om foråret, forbedringen af bøgens sundhed i anden halvdel af overvågningsperioden og den dårlige
sundhed hos ask de seneste år pga. asketoptørre.
Sammensætning af træarter
Udviklingen af hjemmehørende træarter kan sidestilles med udviklingen mellem andel løv og nål i de
danske skove (se figur 19). Baggrunden er, at kun få nåletræsarter, med beskedent areal i skovbruget, er
hjemmehørende (primært skovfyr). Endvidere er der belæg for at antage, at biodiversiteten generelt er
højere i hjemmehørende løvskov end i nåleskov.
Figur 19: – Sammensætning mellem løv og nål i skovarealet, 2012
22
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0023.png
Kilde: Skove og plantager 2012.
3.1.6. Vandforvaltning
Danmark har ca. 170.000 søer og vandhuller og ca. 69.000 km naturlige og kulturskabte vandløb. Mange af
de danske søer, vandløb og kystvande har fra naturens side et rigt plante- og dyreliv.
Danmark er gennem EU's vandrammedirektiv forpligtet til at sikre, at vandløb, søer og kystvande opnår god
økologisk status. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr. Udvaskningen til
vandmiljøet af både kvælstof og fosfor er markant reduceret siden starten af 1990´erne.
Generelt har de danske vandløb fået det bedre. I 2007 havde 51 pct. af de danske vandløb en god tilstand
mod 42 pct. i 2000. Denne gunstige udvikling skyldes til dels mere skånsom vandløbsvedligeholdelse og
bedre spildevandsrensning. Over halvdelen af de danske vandløb har nu en god eller meget god tilstand.
Samtidig viser udviklingen i bundfaunaen siden begyndelsen af 1990’erne
12
, at andelen af vandløb med de
bedste faunaklasser 5, 6 og 7 er steget fra 20 pct. til i dag ca. 55 pct.
Men der er fortsat mange vandløb, hvor levestederne for dyr og planter er forringede som følge af tidligere
udretninger, rørlægninger, hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, fysiske spærringer, udtørring på grund af
vandindvinding mv. og tilførsel af spildevand. Vandløbene transporterer derudover næringsstoffer, som
udvaskes fra landbrugsjorde, hvilket påvirker miljøtilstanden i fjorde og søer nedstrøms.
Der er derfor fortsat behov for at forbedre de fysiske forhold i vandløb gennem bl.a. restaurering og
indførsel af en mere skånsom vedligeholdelse og forbedring af vandkvaliteten ved begrænsning af
spildevandstilførslen.
12
Nationalt Center for Miljø og Energi (2012). Vandmiljø og natur 2011. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.
Videnskabelig rapport fra DCE.
23
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0024.png
Vandmiljøplanerne har siden 1990´erne medført faldende forurening af danske søer. Indholdet af fosfor og
kvælstof er således faldet med hhv. 40 pct. og 11 pct. fra 2000 til 2007. Generelt konstateres i de danske
søer en markant lavere koncentration af kvælstof og fosfor, øget sigtdybde, planterne forekommer på
dybere vand end i begyndelsen af 1990´erne, ligesom der er et lavere indhold af alger.
Da fosfor ofte er den begrænsende faktor for algevæksten, har faldet i mængden af fosfor forøget vandets
klarhed og givet bedre sigtdybde, og dermed forbedret vilkårene for undervandsvegetationen, der
stabiliserer søbunden og forbedrer iltforholdene. Endvidere er forholdet mellem rovfisk og fredfisk
forbedret, hvilket er med til at stabilisere det økologiske system i søerne.
Forurening med næringsstoffer fra landbruget og fra spildevandsudledning giver dog fortsat algevækst og
risiko for iltfattige forhold i søerne – og i fjordene og de indre farvande – til skade for planter, bunddyr og
fisk.
Sigtdybde og fosfor
Den samlede udledning af fosfor i perioden 1989-2007 er faldet med to tredjedele, og i samme periode er
koncentrationen af fosfor i de danske søer næsten blevet halveret. Faldet i søvandets indhold af fosfor har
betydet, at søerne er blevet mere klarvandede. Som det fremgår af figur 20 og tabel 15 er den
gennemsnitlige sigtdybde for sommerperioden fra 1989 til 2007 steget fra ca. 1,5 m til ca. 2,0 m, og søernes
biologiske tilstand er blevet forbedret. Andelen af rovfisk som gedde og aborre øges langsomt. Desuden er
undervandsplanterne i fremgang i halvdelen af de undersøgte søer. At fremgangen ikke har været mere
markant skyldes, at der gennem årene er blevet lagret store mængder fosfor på bunden af søerne. Denne
fosfor frigives nu gradvist. Der er så at sige et efterslæb fra tidligere tiders udledning af næringsstoffer.
Figur 20: Udviklingen i sigtdybde (sommergennemsnit) og fosforkoncentration (årsgennemsnit) i 20 danske søer
(1989-2007)
Sigtdybde (m)
2,5
Total fosfor (mg/l)
0,25
Sigtdybde
Total fosfor
0,2
2
0,15
1,5
0,1
1
1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007
0,05
Kilde: Jørgensen m.fl., 2009
Anm.: I perioden ses halvering af fosforkoncentrationen i de undersøgte ferskvandssøer. Sigtdybden i de undersøgte
ferskvandssøer stiger i perioden med ca. 0,5 meter.
24
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0025.png
Tabel 15: Udviklingen i sigtdybde (sommergennemsnit) og fosforkoncentration (årsgennemsnit) i 20 danske
ferskvandssøer (1989-2007)
1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007
Sigtedybde (meter) 1,508 1,548 1,577 1,579 1,651 1,703 1,660 1,673 1,719 1,980
Fosfor (mg/l)
0,218 0,208 0,238 0,183 0,162 0,149 0,143 0,145 0,111 0,086
Kilde: Jørgensen m.fl., 2009
Anm.: I perioden ses halvering af fosforkoncentrationen i de undersøgte ferskvandssøer. Sigtdybden i de undersøgte
ferskvandssøer stiger i perioden med ca. 0,5 meter.
Generelt: Vandløbskvalitet
Siden 1994 har der været en stigning i antallet af vandløb med en god biologisk tilstand vurderet ud fra
sammensætningen af smådyrene i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), jf. figur 21 og tabel 16.
Forbedringerne i den biologiske vandløbskvalitet skyldes en kombination af forbedret vandkvalitet og
forbedrede fysiske forhold i vandløbene.
Et naturligt bugtet vandløb som får lov at passe sig selv vil ofte have en høj DVFI-værdi. Lave DVFI-værdier
findes ofte i vandløb med dårlige iltforhold, som følge af forurening med let omsættelig organisk stof.
Vandløb med dårlige fysiske forhold, som for eksempel vandløb, der vedligeholdes hårdt med udretning,
opgravning, uddybning og grødeskæring, vil også tit have lav DVFI-værdi.
Figur 21: Vandløbenes tilstand (1994-2007)
100%
80%
Dårlig
60%
Ringe
Moderat
God
40%
Meget god
20%
0%
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Kilde. Bøgestrand (red), 2009
Anm.: Andelen af vandløb, der er i en god biologisk tilstand er stigende. Bestanden af smådyr undersøges for omkring
250 stationer i danske vandløb. Kilde: Bøgestrand (red.) 2009.
Med EU Common Context Indicator nr. 40 angives for 2006-2009 kvaliteten i fersk overfladevand i tre klasser: høj,
25
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0026.png
moderat og dårlig med hhv. 17,1 %, 73,2 % og 9,8 %. Tilsvarende angiver Context Indicator nr. 40 kvaliteten i fersk
grundvand til hhv. 59,9 %, 16,6 % og 23,5 % af de moniterede kilder.
Tabel 16: Vandløbenes tilstand (1994-2007)
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
4,9
3,2
Meget
god
God
Moderat
Ringe
Dårlig
0,0
1,5
2,8
1,4
1,8
3,4
6,0
6,9
6,0
7,4
9,2
9,1
9,7 11,1
41,5 44,0 42,2 44,4 38,6 37,1 36,0 39,5 44,1 40,6 41,7 41,6 42,9 41,2
43,1 42,4 45,1 40,3 43,9 47,9 44,6 44,6 40,2 42,9 39,8 40,7 39,3 40,3
13,8
1,5
9,1
3,0
7,0 13,9 13,2
2,8
0,0
2,7
8,5 12,0
3,0
1,3
6,9
2,1
8,5
1,3
5,2
3,9
5,2
4,0
6,2
2,4
4,1
3,2
Kilde. Bøgestrand (red), 2009
Anm.: Andelen af vandløb, der er i en god biologisk tilstand er stigende. Bestanden af smådyr undersøges for omkring
250 stationer i danske vandløb.
Marine områder
Vandmiljøplanerne har haft en væsentlig effekt. Der er siden sidst i 1980’erne sket markante reduktioner af
udledningerne af kvælstof og fosfor, som det fremgår af figur 22 og tabel 17; udledningen af kvælstof er
omtrent halveret, og udledningen af fosfor er reduceret med ca. 65 pct. Dette har medført et fald i
næringsstofkoncentrationerne i kystvandene.
I en overvågningsrapport for 2011 fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) konkluderes det, at der
generelt set ikke er sket større ændringer i tilførslen af kvælstof fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet
efter ca. 2003, når der tages højde for klimatiske forhold. Der har dog været en tendens til en svagt
faldende udledning af kvælstof de senere år. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i det vand, der løber til
havet, var i 2010 og 2011 det laveste siden 1990.
Baseret på forskernes anbefalinger i løbet af årene samt statusrapporteringen fra Natur- og
Landbrugskommissionen, har der været behov for den hidtil gennemførte danske kvælstofreduktion, og der
er fremadrettet behov for en yderligere reduktion
Udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet er blevet væsentligt reduceret siden 1990. Kvælstofudledning
er reduceret med ca. 47 pct., mens fosforudledningen er reduceret med ca. 65 pct.
Tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor påvirker natur- og miljøkvaliteten i de kystnære områder og
på havet. Tilførsel af næringsstoffer resulterer i eutrofiering med stor planktonalgevækst og formindsket
2007
26
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0027.png
klarhed (sigtdybde) af vandet til følge. Den øgede tilførsel af organisk materiale til havbunden øger
forbruget af ilt. Hvis forbruget af ilt overstiger tilførslen kan der opstå iltsvind.
Figur 22: Årlig mængde af kvælstof (ton) og fosfor (ton), der er udledt via vandløb og punktkilder i Danmark til
havet (1990-2009)
150000
6000
Kvælstoftilførsel
Kvælstoftilførsel - ton
Fosfortilførsel - ton
2006
2008
Fosfortilførsel
100000
4000
50000
2000
0
1990
1993
1996
1999
2002
2005
2008
0
Kilde: Wiberg-Larsen m.fl., 2010
Anm.: Udledningen af kvælstof er siden 1990 reduceret med ca. 47 pct., mens fosformængden er reduceret med ca. 65
pct. i samme periode.
Tabel 17: Årlig mængde af kvælstof (ton) og fosfor (ton), der er udledt via vandløb og punktkilder i Danmark til
havet (1990-2009)
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2009
Kvælstoftilførsel
99.936 94.500 126.576 43.828 85.383 81.824 87.806 66.607 64.018 64.256 49.434
Fosfortilførsel
5.917
4.187
4.823
2.126
2.940
2.815
3.064
2.426
2.376
2.499
2.142
Kilde: Wiberg-Larsen m.fl., 2010
Anm.:
Udledningen af kvælstof er siden 1990 reduceret med ca. 47 pct., mens fosformængden er reduceret med ca.
65 pct. i samme periode.
Kvælstof- og fosforoverskuddet
Kvælstof- og fosforoverskuddet er faldet siden sidst i 1980’erne, jf. figur 23 og tabel 18. I de seneste to år af
den angivne periode har overskuddet stort set været stabilt. Tilførslen af fodermidler er steget lidt i årene
op til, hvilket bidrager til, at den totale tilførsel af næringsstoffer gik lidt op i 2005/06.
27
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0028.png
Næringsstofbalancerne er indikatorer for udviklingen i landbrugets miljøpåvirkning, da de er værktøjer til at
vurdere den mængde kvælstof og fosfor, der ad den vej tabes til miljøet. Tabet af kvælstof sker i form af
ammoniakfordampning, udvaskning, ændringer i den organiske kvælstofpulje samt denitrifikation.
Balancerne i kvælstof- og fosforoverskuddet vist i figuren nedenfor opstilles af det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet ud fra statistiske data, hovedsageligt ud fra landbrugsstatistikken. Forskellen mellem den til- og
fraførte mængde af kvælstof og fosfor udgør overskuddet.
Figur 23: Kvælstof- og fosforoverskud (1988/89-2008/09)
180
24,00
Kvælstofoverskud kg pr. ha
Kvælstofoverskud pr. ha (kg N)
Fosforoverskud kg pr. ha
170
160
150
140
130
120
110
8/
89
0/
91
2/
93
4/
95
6/
97
Fosforoverskud pr. ha (kg P)
22,00
20,00
18,00
16,00
14,00
12,00
10,00
8/
99
0/
01
2/
03
4/
05
6/
07
19
8
19
9
19
9
19
9
19
9
19
9
20
0
20
0
20
0
20
0
Kilde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 2010
Anm.: Kvælstof- og fosforoverskuddet er faldet siden sidst i 1980’erne. I de senere år har overskuddet stort set været
stabilt. Tilførslen af fodermidler er steget lidt i de seneste år, hvilket bidrager til, at den totale tilførsel af næringsstoffer
går lidt op 2005/06.
Tabel 18: Kvælstof- og fosforoverskud (1988/89-2008/09)
1988/ 1990/ 1992/ 1994/
89
91
93
95
Kvælstofoverskud pr.
ha (kg N)
Fosforoverskud pr. ha
(kg P)
1996/ 1998/ 2000/
97
99
01
2002/ 2004/ 2006/ 2007/
03
05
07
08
167
163
171
163
155
150
20
0
8/
09
137
122
116
113
113
19,8
17,6
19,6
17,2
16,3
16,4
13,8
11,2
10,4
10,3
10,3
Kilde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 2010
Anm.: Kvælstof- og fosforoverskuddet er faldet siden sidst i 1980’erne. I de senere år har overskuddet stort set været
stabilt. Tilførslen af fodermidler er steget lidt i de seneste år, hvilket bidrager til, at den totale tilførsel af næringsstoffer
går lidt op 2005/06.
28
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0029.png
Med EU Common Context Indicator nr. 40 angives det potentielle overskud på landbrugsjord i 2006-2009 af kvælstof
og fosfor til hhv. 91,3 og 7,0 kg/ha/år.
Jorderosion og forvaltning af jordbunden
Der er ikke lavet detaljerede studier over områder med risiko for jorderosion i Danmark. I 2003 blev det ved
modelberegninger estimeret, at 10 pct. af landbrugsarealet potentielt er udsat for erosion. Jævnfør EU
kontekstindikator 42 er det estimeret, at landbrugsarealerne i Danmark i 2006 i gennemsnit led et jordtab
på til 1,1 ton pr. ha pr. år som følge af vanderosion.
Der er tilsvarende betydelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af jordens kulstoflagring i Danmark.
Ifølge EU kontekstindikator 41 estimeredes det totale organiske kulstofindhold i landbrugsjorden i Danmark
til at være 46,8 megatons i år 2009, mens det gennemsnitlige organiske kulstof indhold var 13,8 g pr. kg.
jord.
Det blev i 2009
13
vurderet, at der er tre hovedtrusler mod kvaliteten af Danmarks dyrkningsjorder:
Jordpakning og truslen mod permanente sætningsskader på jorden ved kørsel med tunge maskiner.
Graden af jordpakning i underjorden bestemmes hovedsageligt af vægten af maskinerne, som
anvendes på jorden.
Nedgang i det organiske stofindhold på henholdsvis højbundsjorder og tørveholdige lavbundsjorder,
som også medfører en øget udledning af drivhusgasser. Faldet i organisk stofindhold i jorden skyldes
hovedsageligt, at der i nogle egne af Danmark siden 2. Verdenskrig har været ensidigt fokus på etårige
salgsafgrøder, ligesom sædskifterne er blevet mindre alsidige, halmen er blevet fjernet, faldende
mængder af husdyrgødning i Østdanmark og at andelen af permanente græsarealer er faldet markant
set i et længere tidsperspektiv. For højbundsjorderne vil en udvidelse af det økologiske areal være
positivt, og for de tørveholdige lavbundsjorder vil afbrydningen af dræn og ekstensivering være
positivt.
Jorderosion og særlig erosion forårsaget af overskud af nedbør i vinterhalvåret samt erosion forårsaget
af jordbearbejdning på arealer med betydelig hældning. Jorderosion forekommer især på skrånende
terræn, og kan medføre betydelig jordforringelse. Som følge af jorderosion kan der på kuperede
arealer årligt flyttes 20 ton pr. ha. Vinderosion har historisk set haft stor betydning på sandede jorder i
Danmark, men problemet er nu stort set løst via læplantning og en høj grad af vinterafgrøder. Det
antages, at ca. 10 pct. af det danske landbrugsareal potentielt er udsat for erosion. Dyrkningssystemet
er afgørende for erosionens omfang ved et givet nedbørsmønster. Således er det vigtigt, at
jordoverfladen er plantedækket og/eller dækket med afgrøderester, at der er et rimeligt højt organisk
stofindhold i jorden for at sikre en god jordstruktur (høj infiltration af vand), og at pakning ikke har
dannet lag med lav vandledningsevne. Selv om omfanget af vanderosion er forholdsvis beskedent og
næppe på kort sigt har nogen betydende udbytteeffekt, kan effekten af mange års erosion skabe en
13
Aarhus Universitet (2009). Threats to soil quality in Denmark. Rapport nr. 143.
29
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0030.png
trussel mod jordens kvalitet. Den mest effektive metode til reduktion af jordbearbejdningserosion er
overgang til pløjefri bearbejdning.
3.1.7. Vand- og energiforbrug i landbrug og forarbejdning af fødevarer
I Danmark har ca. 9.000 landbrug markvandingsanlæg, hvilket svarer til, at omkring 17 pct. af
landbrugsarealet (ca. 450.000 ha) potentielt kan vandes. I 2010 blev der indvundet 220 mio. m
3
vand til
kunstvanding i landbruget og kunstvandet 320.000 ha landbrugsareal (kontekstindikator 20 og 39). I 2011
blev omkring 319.000 ha kunstigt vandet, svarende til et vandforbrug på ca. 212 mio. m
3 14
. I årene 2002-
2010 har det kunstvandede areal ligget mellem 200.000 og 300.000 ha. Traditionelt har det været kartofler,
som kunne betale de faste omkostninger ved etablering af vandingsanlæg, men også hensynet til en stabil
grovfoderproduktion har vejet tungt i landmænds beslutning om investering i vandingsanlæg.
Markvanding er afgørende for at mange danske sandjorder og specialafgrøder kan dyrkes profitabelt.
Vandingsbehovet er stærkt varierende fra år til år, afhængigt af årets nedbør i dyrkningssæsonen. Omkring
75 pct. af jorderne med vandingsbehov er beliggende på sandede jorder vest for israndslinjen skabt under
sidste istid. Disse jorders vandholdende evne er meget lav, ligesom den grov sandede jord begrænser
rodvæksten hos de fleste afgrøder, og dermed optaget af vand. Områder med højt vandingsbehov dækker
ca. 25 pct. af den jyske halvø, mens det kun er ca. 5 pct. af området øst for Storebælt.
Det er vurderet, at kunstig vanding kan forøge udbyttet med op til 40 pct., og i år med tørke endnu mere.
På en tør og blæsende sommerdag kan der fordampe 4-5 mm vand fra marken. En afgrøde på sandjord vil
have brug for vand i løbet af få dage, ellers falder udbyttet. Der vandes i gennemsnit med 20-30 mm vand
pr. gang. Vandet, som anvendes til markvanding, pumpes op fra grundvandet via boringer. Det er typisk det
højere liggende grundvand, hvorimod det dybereliggende bruges til drikkevand. Lokalt kan der være en
påvirkning af vandmængden i vandløbene på grund af markvanding.
Effektiv udnyttelse af energien er en højt prioriteret dagsorden for EU med et 20 pct. effektiviseringsmål for
EU i 2020, og for Danmark med et mål for reduktion af bruttoenergiforbruget med 12 pct. i 2020 ift. 2006.
Danmark har haft succes med at forbedre energieffektiviteten samtidig med, at der har været økonomisk
vækst, jf. figur 24. I perioden fra 1990 til 2011 er energiforbruget i produktionserhvervene samlet reduceret
med 14,3 pct. (Energistyrelsens energistatistik 2011). I samme periode er energiforbruget i land- og skovbrug
steget med 5,3 pct., mens det er faldet med 48,9 pct. i gartneribranchen. Landbruget og skovbruget brugte
i 2011 energi svarende til 676 kToe, mens fødevareindustrien brugte energi svarende til 688 kToe
(kontekstindikator 44). Ser man på energiintensiteten, er billedet et andet. For landbrug og skovbrug er der
sket et fald på 49 pct. i perioden fra 1990 til 2010, og energiintensiteten i produktionserhvervene som helhed
er fra 1990 til 2010 faldet 23,5 pct. Inden for gartnerierhvervet steg energiintensiteten med 30 pct. i samme
periode. En forklaring kan være, at værdien af gartneriprodukterne har været vigende i perioden. Det er
ønskeligt, at energiintensiteten skal være så lav som muligt og faldende over tid, men da den er en funktion
af omsætningen, er den følsom for bevægelser i priserne og de internationale konjunkturer.
De største energiintensive virksomheder indenfor fødevareproduktion har over en længere årrække
anvendt energiledelse, der sikrer fokus på energieffektivisering i produktionen. Der vurderes dog stadig at
14
Danmarks Statistik
30
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0031.png
være et betragteligt energisparepotentiale i hele sektoren, særligt indenfor den mindre energitunge
produktion.
Figur 1: Energiintensiteten i produktionserhverv
Energiintensitet for produktionserhverv
TJ pr. mio. BVT
(2000 priser)
Klimakorrigeret
8
7
6
5
4
3
2
1
0
'90
'92
'94
'96
'98
'00
'02
'04
'06
'08
'10
Gartneri
Produktionserhverv i alt
Landbrug og skovbrug
Kilde: Energistyrelsens energistatistik
Energiforbruget i landbrug og skovbrug kommer primært fra olie, men har også en relativt høj andel af
vedvarende energi sammenlignet med andre brancher. Gartnerierne modtager ca. 30 pct. af
energiforbruget i form af fjernvarme, der sikrer en høj energiudnyttelse for samfundet som helhed.
Fremstillingsvirksomheder, herunder fødevareforarbejdning, bruger primært el og naturgas.
Med den nationale Vækstaftale af 24. april 2013 er det besluttet at reducere energiafgifterne på erhvervet
betydeligt med henblik på at forbedre konkurrenceevnen overfor udlandet. En forbedring af
energieffektiviteten i landbruget må derfor ske via andre tiltag såsom energiselskabernes spare indsats eller
gennem normale markedsmæssige mekanismer. Gartnerne forventes at blive omfattet af en særlig
tilskudsordning for el-intensive virksomheder, hvor en forudsætning for tilskud vil være indgåelse af en
energispare aftale med Energistyrelsen.
3.1.8. Reduktion af udledningen af lattergas og metan emissioner fra landbruget
Dansk Landbrug og skovbrug har et betydeligt potentiale i forhold til forebyggelse af klimaforandringer.
Landbruget er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser, primært metan (CH
4
) og lattergas (N
2
O),
men også kuldioxid (CO
2
). Udledningen sker via komplekse biologiske, fysiske og kemiske samspil, hvor
teknologier, driftsledelse og miljøforhold som f.eks. jordtype og klima spiller ind. Metan stammer især fra
kvæg og husdyrgødning, mens lattergas primært dannes ud fra landbrugets forbrug af kvælstof i handels-
og husdyrgødning. CO
2
kan lagres i organisk materiale og udledes ved nedbrydning af organisk materiale
samt ved forbrænding af fossil energi.
31
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0032.png
Landbrugets bidrag til drivhusgasudledningen er ikke omfattet af en selvstændig, målrettet
drivhusgasregulering. Vandmiljøplanernes begrænsning af kvælstofforbruget og kravene om bedre
udnyttelse af kvælstof mv. har dog haft en positiv effekt i forhold til at reducere udledningen af især
lattergas. Effektivisering af mælkeproduktionen har desuden reduceret klimabelastningen pr. produceret
kg. mælk. Hertil kommer de seneste mange års skovrejsningsindsats og anden udtagning af landbrugsjorder
til naturformål, som har haft en betydelig klimaeffekt – både pga. mindre brug af kvælstofgødning på de
udtagne arealer og pga. bedring af kulstofbalancen ved udtag af landbrugsjord fra almindelig omdrift.
I 2010 udgjorde udledningerne fra landbrugssektoren (kun metan og lattergas) 16 pct. af den totale danske
udledning af drivhusgasser, hvilket er over gennemsnittet i EU. I henhold til de gældende internationale
regler opgøres landbrugets udledninger som følge af arealanvendelse og energiforbrug separat.
Landbrugets drivhusgasudledninger (opgjort i CO
2
-ækvivalenter baseret på hidtil gældende IPCC
guidelines
15
) er faldet fra 12,5 mio. tons CO
2
-ækvivalenter i 1990 til 9,5 mio. tons i 2010, svarende til en
reduktion på 24 pct. Lattergas vejer tungest og udgjorde 56 pct. af udledningerne. Efter nye IPCC-guidelines
gældende fra 2013, er landbrugets samlede udledning i 2010 9 mio. tons CO
2
-ækvivalenter og faldet siden
1990 med kun ca. 13 pct. Med de nye retningslinjer udgør metan ca. 57 pct. og lattergas ca. 43 pct. af
landbrugets udledninger. Dvs. at metan fra husdyr og husdyrgødning har betydeligt større vægt end hidtil
antaget, mens lattergas fra kvælstofomsætning har tilsvarende mindre vægt.
Drivhusgasudledningerne fra landbruget inklusive emissioner fra jord og jordarbejder var i 2010 12,9 mio.
tons CO
2
-ækvivalenter, svarende til 22 pct. af de samlede udledninger (kontekstindikator 45).
Drivhusgasudledningerne fra landbruget omfatter hovedsageligt CO
2,
CH
4
, N
2
O. Ifølge United Nations
Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) findes der en række kilder til drivhusgasudledning fra
landbruget. For de relevante kilder i en dansk sammenhæng gælder de tal, der fremgår af tabel 20.
Tabel 20: Udledning af drivhusgasser og ammoniak
Drivhusgasudledning, 1000 t CO
2
-ækvivalenter
Dyrenes fordøjelse (især kvæg) (CH
4
): 2856,3
Gødningshåndtering (CH
4
): 1287,9
Ammoniakudledning (NH
3
), 1000 t NH
3
Gødningshåndtering: 60,6
Landbrugsmæssig dyrkningspraksis:
5,3
Markafbrænding af landbrugets
restprodukter: 0,1
Andet: 5,7
Gødningshåndtering ( N
2
O): 421,2
Landbrugsmæssig dyrkningspraksis (N
2
O): 4951,4
Markafbrænding af landbrugets restprodukter (CH
4
): 2,1
Markafbrænding af landbrugets restprodukter (N
2
O): 0,8
15
De nationale opgørelser af drivhusgasemissioner skal ske ud fra guidelines (GL) udarbejdet af FN’s klimapanel (IPCC). En ny GL
træder i kraft fra udledningsåret 2013. Den nye GL betyder bl.a., at drivhuseffekten af lattergas nedskrives en smule, mens
drivhuseffekten af metan opskrives knap 20 %.
32
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Kilde: Department of Environmental Science, Aarhus Universitet
Reduktionen i landbrugets udledninger skyldes hovedsageligt reduktion i lattergasemissionen (primært fra
landbrugsjord), mens metanemissionerne er næsten uændrede gennem årene.
Årsagen til, at landbruget har reduceret udledningen af lattergas, er vandmiljøplanernes krav om reduktion
i anvendelsen af kvælstof. Vandmiljøplanerne har reduceret landbrugets forbrug af handelsgødningen og
sat krav om øget udnyttelse af kvælstof fra husdyrgødning. Udledninger fra arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelsen og skov omfatter altovervejende CO
2
.
33
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
3.2 Erfaringer fra landdistriktsprogram 2007-2013
Følgende erfaringer drages af indsatsen under landdistriktsprogram 2007-2013.
Den erhvervsrettede indsats for vækst og beskæftigelse
I programperioden 2007-2013 gennemførtes en række ordninger for tilskud til investeringer og udviklings-
og demonstrationsprojekter, samt en særlig arealstøtte til landbrugsdrift på småøer uden broforbindelse
(ø-støtteordningen).
I nærværende program fokuseres og målrettes indsatsen mod ordningerne for erhvervsudvikling og
miljøteknologi, der ventes at kunne rumme en bred vifte af demonstrations-, udviklings- og
investeringsindsatser til støtte for grøn omstilling. Hermed tilsigtes en mere smidig og forenklet
administration samt mere enkelthed for landmanden. Arealordningen for landbrugsdrift på småøer uden
broforbindelse fra forrige program udfases men videreføres som et særligt arealtillæg til basisbetalingen
under CAP søjle 1.
Økologi
I programperioden 2007-2013 har indsatsen for økologi primært sigtet på at fremme udbredelsen af
økologisk produktion gennem arealstøtte til omlægning af konventionelle bedrifter og såkaldte
fastholdelsestilskud, hvor økologer modtager arealstøtte for at fastholde økologisk/pesticidfri drift. Hertil
kommer en tilskudsordning til at fremme information om økologi, eksport af økologiske varer og
uddannelsesaktiviteter (økologifremmeordningen). Desuden har der i den sidste del af perioden været ydet
investeringstilskud til økologi.
I nærværende program fastholdes arealstøtte for fastholdelse med mulighed for et tillæg ved omlægning,
og der fokuseres på at fremme investeringer i økologi. Der vil dog også fortsat være mulighed for at søge
omlægningstilskud. Indsatsen for fremme af økologiske fødevarer i offentlige køkkener styrkes ved at
indføre en ordning for vidensformidling herom. En revurdering af programindsatsen kan komme på tale
efter en kommende evaluering af Økologisk Handlingsplan 2020, se kapitel 14.
Miljø-, klima- og naturindsatsen
Under landdistriktsprogrammet 2007-2013 gennemførtes en betydelig indsats for at modvirke landbrugets
negative påvirkninger af natur, klima og miljø. F.eks. arealtilskud til miljøvenlig pleje af græs- og
naturarealer, rydning af tilgroede arealer, retablering af naturlig hydrologi, etablering af vandhuller og
levende hegn, reduktion af landbrugets udslip af N-forbindelser, natur- og miljøprojekter, etablering af skov
på landbrugsarealer og miljøvenlige skovbrugsforanstaltninger, der alle har bidraget til at fremme gunstig
bevaringsstatus og generelt forbedre naturkvaliteten og biodiversiteten på halvkulturarealerne og i skove. I
kombination med naturpleje kan der med sådanne ordninger over tid hentes betydelige synergieffekter.
Følgende erfaringer blev draget af implementeringen:
Tilskudsordningerne var ikke tilstrækkeligt målrettede på at sikre naturkvalitet gennem ekstensiv
landbrugsmæssig drift
34
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Der manglede mulighed for tilskud til en opsøgende og faciliterende aktivitet med henblik på bedre
målretning og øget omkostningseffektivitet af ordningerne
I forhold til genopretning og bevarelse af biodiversitet virkede tilskudsordningen for etablering af
vådområder ikke optimalt, idet fokus primært lå på de nye vådområders potentiale for N-retention.
Ved at kombinere indsatsen med lavere krav om N-retention vil det være muligt at sikre
synergieffekter i forhold til biodiversitet.
Der manglede tilstrækkelige muligheder for at give landmændene et økonomisk incitament til at
beskytte biodiversiteten i landbruget og skovene
Det viste sig vanskeligt for landmændene at opgøre arealet af skov- og naturarealer nøjagtigt. Fejl i
arealopgørelserne fik store følger for landmænd og skovejerne i forbindelse med
krydsoverensstemmelsesreglerne under søjle I, hvilket afholdt mange fra at søge om tilskud
Risikoen for at miste retten til enkeltbetaling som følge af skovrejsningsprojekter har haft en
negativ effekt på antallet af ansøgere til privat skovrejsning. Hvis hele ejendommen overgår fra
landbrugsudnyttelse til fredskov som følge af skovprojekter, kan enkeltbetalingen under søjle 1 ikke
opretholdes.
Anvendelsen af artikel 34-undtagelsen for enkeltbetalingen under søjle 1 bidrog til at gennemføre
projekter til implementering af Natura 2000-direktiverne
Der mangler viden om god naturpleje i landbruget
Landdistriktsprogrammet 2007-2013 indeholdt endvidere følgende indsatser, som skulle bidrage til
opnåelse af god økologisk status i vandmiljøet og dermed bidrage til opnåelsen af målene med EU's
vandrammedirektiv:
Projektstøtte til etablering og fastholdelse af vådområder for reduktion af N- eller P-udledning til
vandmiljøet, samt arealstøtte til permanent ekstensivering af landbrugsdrift i forbindelse med
vådområde- og vandløbsprojekter
Projektstøtte til fremme af natur- og miljøhensyn på landbrugsarealer
Arealstøtte til pleje af græsarealer og seminatur på landbrugsarealer
Arealstøtte til omlægning til økologisk landbrug eller pesticidfri drift
Arealstøtte til kompensation for krav om udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og
søer
35
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Arealkompensation for ændret vandløbsvedligeholdelse langs landbrugsarealer
Følgende erfaringer blev draget af implementeringen:
Tiltagene til gennemførelse af vandrammedirektivet under landdistriktsprogrammet har haft gode
resultater. Især ordningen for etablering af vådområder og skov på landbrugsjord er kommet godt i gang,
ligesom det har styrket anvendelsen af tilskudsmulighederne, at det har været muligt at anvende artikel 34-
undtagelsen knyttet til enkeltbetalingsordningen i forbindelse med projekter, der implementerer
vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne.
Det har udgjort en svaghed, at der har manglet mulighed for at yde engangserstatning f.eks. i forbindelse
med etablering af vådområder, ligesom det ikke har været muligt at igangsætte en indsats med
kompensation for reduceret vandløbsvedligeholdelse langs landbrugsarealer.
De af ovennævnte ordninger, der direkte bidrager til implementering af Vandrammedirektivet, Natura 2000
direktiverne og det Nationale Skovprogram, videreføres. Endvidere forfølges synergieffekter i forhold til
målsætningerne for klima f.eks. gennem tiltag, der reducerer landbrugets klimapåvirkning og øger naturens
robusthed over for klimaforandringer.
Landdistriktsudvikling (LEADER)
I programperioden 2007-2013 gennemførtes en LEADER-indsats til understøttelse af landdistriktsudvikling,
økonomisk vækst og beskæftigelse. Indsatsen har ifølge programovervågningen haft gode resultater, blandt
andet for så vidt angår jobskabelse.
LEADER-indsatsen videreføres i nærværende program og fokuseres og målrettes yderligere imod
økonomisk vækst og beskæftigelse.
3.2.1. Midtvejsevaluering af landdistriktsprogrammet 2007-2013
I 2010 gennemførtes en midtvejsevaluering af landdistriktsprogrammet 2007-2013. Evaluator vurderede
dengang ud fra en sammenligning af de opstillede mål og målopnåelsen for årene 2007-2009, at
programmet generelt bidrog tilfredsstillende til målopfyldelsen. Der var således opnået en øget
nettoværditilvækst i fødevaresektoren, ligesom arbejdsproduktiviteten i både jordbruget og i
fødevaresektoren var øget. Jobskabelsen var ligeledes meget tilfredsstillende. Programindsatsen bidrog
ikke afgørende til, at den svage udvikling af landdistrikterne kunne forbedres, men der var dog positive
resultater. Hvad gælder de miljørelaterede effekter, var kvælstofoverskuddet reduceret tilfredsstilende i
forhold til det fastsatte mål. Hvad angår målsætningen om HNV, var det ikke muligt at opgøre
målopfyldelsen. Bidraget til bekæmpelse af klimaændringerne gennem en forøgelse af produktionen af
vedvarende energi havde i perioden en indirekte karakter. Der var således givet tilskud til et begrænset
antal gylleseparationsanlæg og andre typer af teknologier, der har muliggjort produktion af biogas baseret
på svine- og kvæggylle. Indsatsen for reduktion af fosforudledning ved hjælp af dyrkningsfri randzoner
havde heller ikke spillet en stor rolle. Målet om reduktion af forbruget af pesticider var nået målt på antal
hektar under tilsagn af forskellige former for miljøvenlig drift. Endelig var den miljø- og naturvenlige drift af
græsarealer øget i omfang. Evaluator vurderede resultaterne af de væsentligste ordninger under
programmet 2007-2013 som positive.
36
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
De to erhvervsudviklingsordninger for henholdsvis det primære jordbrug og forarbejdning under
programmet 2007-2013 virkede fremmende for indførelse af ny teknologi og en innovationsorienteret
investeringsadfærd i bedriften/virksomheden. De højeste og meget tilfredsstillende effekter opnåedes
vedr. fremme af ny teknologi. Også effekter for fremme af innovation i bedrifter/virksomheder generelt var
positive.
Kvalitetsfødevareordningen havde en høj grad af effekt i forhold til målsætningen om at fremme formidling
af viden om økologiske kvalitetsfødevarer. Der var således næppe tvivl om, at de gennemførte projekter på
kort sigt bidrog til øget opmærksomhed om kvalitetsfødevarer, herunder primært økologi, men det var
vanskeligt ud fra evalueringen at slå fast, om levedygtigheden i effekterne blandt forbrugerne var høj.
De ordninger, som primært bidrog til miljø og natur, var Miljøbetinget støtte og omlægning til økologi,
Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, Natur- og Miljøprojekter, Plantegenetiske ressourcer,
Skovordningerne, Ø-støtten og Græsning, Vådområder og Randzoner. Om disse konkluderede evaluator
sammenfattende, at de både set fra tilskudsmodtagernes side og fra evaluators side var relevante og
attraktive. De var relevante for og sammenhængende med en række forskellige nationale politikker inden
for natur-, miljø- og skovområdet. Evaluator vurderede endvidere, at der kunne være behov for yderligere
detaljering og målretning af en række af ordningerne mod mere specifikke geografiske lokaliteter,
naturtyper og arter.
Bidraget til bekæmpelse af klimaændringerne gennem en forøgelse af produktionen af vedvarende energi
havde en indirekte karakter i programperioden 2007-2013. Der blev således givet tilskud til
gylleseparationsanlæg og andre typer af teknologier, der har muliggjort produktion af biogas baseret på
svine- og kvæggylle. Antallet af ny-etablerede anlæg var dog beskedent, og det kunne ikke bekræftes, at
programmet havde nogen afgørende betydning for de nye investeringer.
Indsatsen ved LEADER-metoden gennemførtes via de to delordninger Nye arbejdspladser i landdistrikterne
og Attraktive levevilkår i landdistrikterne. Ordningerne estimeredes til at bidrage tilfredsstillende til at
skabe nye arbejdspladser og fastholde arbejdspladser i landdistrikterne. Det var evaluators vurdering, at de
projekter, der gennemførtes under ordningerne i høj grad var levedygtige. Den væsentligste forklaring på
dette var LEADER-metoden, som var med til at sikre en god forankring af de enkelte projekter i
lokalområderne.
37
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
3.3 Sammenhæng til nationale strategier og planer
Programmets foranstaltninger forventes at bidrage til implementering af følgende nationale strategier og
planer. Sammenhængen mellem foranstaltningerne og forfølgelse af nationale og internationale planer og
direktiver illustreres i bilag 4.
A. Aftale om en Fødevare- og landbrugspakke
Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har den 22. december 2015
indgået en aftale om at gennemføre en række konkrete initiativer, herunder et paradigmeskifte for
miljøreguleringen af landbruget, for at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge
råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark – i
samspil med natur og miljø. Initiativerne i Fødevare- og landbrugspakken bidrager samlet set med godt 1
mia. kr. i strukturelt BNP og et løft i miljøtilstanden i 2021.
Aftaleparterne finder, at Danmark har et godt udgangspunkt for at skabe vækst og arbejdspladser i
fødevare- og landbrugssektoren i de kommende år. Danske producenter af fødevarer og fødevareteknologi
har en lang tradition for effektiv produktion og for fødevarer af høj kvalitet, der er efterspurgt
internationalt. Sektoren er med sin viden om bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion en
fødevare-supermagt. Med en årlig eksport på 148 mia. kr. i 2014 og en samlet beskæftigelse på omkring
140.000 personer vurderer aftaleparterne, at den danske fødevare- og landbrugssektor har udviklet sig til
en succes, som skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark – ikke mindst i landdistrikterne. En succes,
som aftaleparterne ønsker at værne om og bygge videre på.
Den danske miljøregulering forhindrer landbruget i at udnytte sit potentiale fuldt ud. Lave afsætningspriser
og faldende efterspørgsel på nogle af de store markeder kan mærkes på bundlinjen. Og gælden virker som
en bremseklods på nye investeringer og lægger beslag på en væsentlig del af indtjeningen. Det rammer ikke
kun landbruget, men også de erhverv, der lever af landbruget, som fx mejerierne, slagterierne og
agroindustrien.
På trods af de aktuelle udfordringer tegner der sig også nye muligheder for det danske landbrugs- og
fødevareerhverv. Det gælder bl.a. potentialerne for såvel væksten i erhvervet som for miljøet ved en ny,
faglig og mere målrettet miljøregulering i Danmark. Der er således mulighed for øget afsætning på det
hastigt voksende globale marked for fødevarer og fødevareteknologi. En udvikling der i høj grad er drevet
af økonomisk vækst og en stadigt større verdensbefolkning. Særligt da en stadigt voksende global
middelklasse forventes at udgøre 5 mia. mennesker allerede i 2030 mod ca. 2 mia. i dag. Det betyder, at
den globale fødevareefterspørgsel forventes at vokse betydeligt.
Samtidig er verdens natur og miljø under pres. Stigende befolkningstal skaber øget efterspørgsel efter
fødevarer, rent drikkevand og andre vigtige ressourcer, som udgør grundlaget for vækst og velfærd.
Klimaforandringer nødvendiggør også ændringer i den måde, der produceres og forbruges på både i
Danmark og globalt.
Det er regeringens og aftaleparternes vision at gennemføre et paradigmeskift for miljøreguleringen af
landbruget. Gennem mere end 25 år er danske landmænd blevet mødt af de samme krav, uanset om deres
marker grænser op til en sårbar fjord med risiko for iltsvind eller langt fra nærmeste sårbare
kystvandområde.
38
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Fremtidens miljøregulering skal være målrettet, den skal være baseret på en vurdering af det lokale behov
for indsats og herunder adskilles reguleringen af staldanlæg og markareal. På den måde sikres det, at
indsatsen gøres dér, hvor der er brug for den.
Aftaleparterne ønsker, at sagsbehandlingstider for miljøgodkendelse af husdyrbrug skal nedbringes. Det
styrker konkurrenceevnen, vækst og beskæftigelse og skaber fornyede investeringer i miljøeffektive
teknologier.
Danskerne køber mere og mere økologisk og den økologiske omsætning udgør i dag knap 8 pct. af det
samlede fødevaresalg. Det er den største andel i verden, og tallet er stigende. Og siden 2007 er værdien af
den samlede økologiske fødevareeksport steget markant. Det er en styrke, som skal videreudvikles og den
markedsdrevne udvikling af økologi i Danmark skal understøttes i endnu højere grad. Hertil kommer at
økologien bidrager positivt til biodiversiteten.
En markant og fremsynet forsknings- og udviklingsindsats indenfor fødevareproduktion skal understøtte og
videreudvikle sektorens eksisterende styrkepositioner. Det skal sikres, at der er sammenhæng mellem
midler til innovation og udvikling – både internt og i relation til andre aktører i innovationssystemet.
Fødevare- og landbrugssektoren er en af de største eksportsucceser i Danmarks historie. I 2014 blev der
eksporteret for 148 mia. kr. Det svarer til omkring en fjerdedel af Danmarks vareeksport. Der er behov for
at bevare fokus på eksportindsatsen, og herunder at styrke arbejdet med at åbne adgang til nye markeder.
Her er Danmarks høje niveau for fødevaresikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd også vigtige
konkurrenceparametre for danske fødevarevirksomheder.
Med fødevare- og landbrugspakken sikres væsentlige strukturelle forbedringer for landbruget. Det
medvirker til at skabe bedre mulighed for, at landbruget kan arbejde sig ud af krisen og dermed danne
grundlag for en sund og mere bæredygtig finansieringssituation. Dette vil også give et forbedret grundlag
for, at erhvervet kan foretage de nødvendige investeringer i vedligehold og udvikling af
produktionsapparatet.
Det skal ses i forlængelse af ophævelsen af ejerskabsrestriktionerne i landbruget i 2014 og den fælles
forståelse indgået med den finansielle sektor og landbruget i maj 2015. Den fælles forståelse indebærer
bl.a., at penge- og realkreditinstitutter skal sikre en fortsat gældsnedbringelse for effektive landbrug med
for høj gæld og/eller ejerskifte på bedrifter, hvor effektiviteten ikke har kunnet løftes tilstrækkeligt.
Herudover har regeringen fulgt op på den fælles forståelse med elementerne i ’Vækst og udvikling i hele
Danmark’ om oprettelse af investeringsfonden ’Dansk Landbrugskapital’ og styrkelse af Vækstfondens
finansieringsløsninger til landbrug. Der afholdes et årligt statusmøde i Erhvervs- og Vækstministeriet som
opfølgning på den fælles forståelse indgået med den finansielle sektor og landbruget. Det skal herunder
sikres, at der sker den forudsatte nedbringelse af antallet af bedrifter med høj gæld og svag likviditet.
Med Fødevare- og landbrugspakken sikres bedre produktionsvilkår for landbruget samtidig med, at den
håndterer en række af de centrale miljøudfordringer, vi står overfor, på sammenhængende og ansvarlig vis.
Kvælstofudledningen reduceres samlet set over perioden, og indsatsen samles de steder, hvor der er mest
brug for den. I forbindelse med arbejdet med en ny husdyrregulering vil udvaskningen af fosfor blive
håndteret. Medregnes kulstoflagring i jorden viser Miljø- og Fødevareministeriets beregninger, at
ændringerne i kvælstofindsatserne vil have en neutral effekt i forhold til Danmarks samlede faktiske
drivhusgasudledninger, når den målrettede regulering er indført. Det vurderes desuden, at fødevare- og
39
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
landbrugspakken ikke vil give udfordringer i forhold til Danmarks nuværende kendte internationale
forpligtelser på klimaområdet.
Med aftalen er aftaleparterne enige i håndtering af balancen mellem vækst- og miljøinitiativer ligesom det
fremgik af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Der skal således være samtidighed mellem vækst-
og miljøinitiativer. Med denne aftale håndteres indsatsen i forhold til bl.a. kvælstofudledningen i
forbindelse med vandmiljøindsatsen.
Aftaleparterne er på den baggrund enige om at igangsætte en række initiativer på følgende områder:
Bæredygtigt grundlag
Øget råvaregrundlag
Styrket konkurrenceevne
Udvikling af fremtidens fødevareproduktion
Fremsynet eksportindsats
Med denne aftale skaber aftaleparterne ro om de langsigtede rammevilkår for landbruget. Samtidig sikres
det, at miljøindsatsen løftes i de områder, hvor der er behov for det.
Initiativerne finansieres inden for den afsatte finanslovsreserve til fødevare- og landbrugsinitiativer,
omprioriteringer indenfor landdistriktsprogrammet og finanslovsreserven til kvælstofindsatser.
B. Natur- og Landbrugskommissionen
Regeringen nedsatte i 2012 en bredt sammensat Natur- og Landbrugskommission. Kommissionen skulle
vurdere, hvorledes miljø-, klima- og naturhensyn på den ene side og landbrugets udviklings- og
vækstperspektiver på den anden side bedst muligt forenes, herunder de muligheder og udfordringer, som
klimaændringerne giver for samspillet mellem landbruget, naturen og klimatilpasning. Natur- og
Landbrugskommission fremlagde sine anbefalinger i april 2013. Der er med henblik på opfølgning herpå
behov for et landdistriktsprogram, der både kan understøtte implementeringen af miljø-, klima - og
naturtiltag samt fremme vækst- og udvikling i landbrugserhvervet. Kommissionen fremlagde sine
anbefalinger i 2013. Landdistriktsprogrammet foreslås at understøtte en del af anbefalingerne, bl.a. med
aktiviteter i forhold til:
Investeringer (miljø- og energiteknologi, ekstensiveringsmuligheder for lavbund, jordfordeling mv.)
Naturpleje og Natura 2000 indsatser
Økologisk landbrug
Demonstration, uddannelse og information,
Kvalitetsmærker og markedsføring
C. Aftale om en Naturpakke
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Naturplan Danmark,
herunder lempe den nuværende § 3-beskyttelse af eng- og græsarealer, og i stedet udlægge statslig skov til
40
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0041.png
biodiversitetsformål. Et større statsligt skovareal skal stå uberørt, så planter og dyr kan trives og udvikle sig.
Samtidig skal det være mere attraktivt for danskerne at bruge naturen i både hverdag og fritid.”
I maj 2016 er der indgået en politisk aftale om en Naturpakke, der supplerer naturindsatserne under
landdistriktsprogrammet, idet den prioriterer en række indsatser til at styrke biodiversiteten. Med
Naturpakken gennemføres indsatser for i alt 363,5 mio. kr. i 2016-2019 inden for følgende områder:
Biodiversitetsskov
Videreførte naturindsatser
Natur og biodiversitet
Bynatur og friluftsliv
Det åbne land og landmanden som naturforvalter
Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering.
De mange konkrete indsatser omfatter bl.a.:
Udlægning af skov til biodiversitetsformål, så der samlet sikres mindst 25.000 ha biodiversitetsskov.
Heraf bliver 19.100 ha urørt skov og 5.900 ha anden skov med biodiversitetsformål. Som følge
heraf udgår støtte til udlæg til urørt skov af landdistriktsprogrammet.
Private skovejere får tilskud til skov med biodiversitetsformål, så der kan opnås op til 28.300 ha.
Etablering af en national tilskudsordning til etablering af læhegn med fokus på at fremme og bevare
biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af spredningskorridorer, læhegn og ”trædesten”.
En indsats for udvalgte arter og markvildt, som fx agerhøns, harer, sommerfugle og vilde bier.
Aftalen om en naturpakke kan læses her:
http://mfvm.dk/natur/naturpakke/
D. Regeringens Vækstplan for fødevarer
Regeringen nedsatte i 2012 et vækstteam til at gennemføre et serviceeftersyn af fødevareerhvervets
arbejdsvilkår og identificere mulighederne for vækst. Vækstteamet fremlagde en række anbefalinger, bl.a.
at:
Der prioriteres støttemidler til at understøtte innovation og iværksætteri for eksempel via rådgivning
til fødevarevirksomheder om produktudvikling, markedsføring og eksport
Forædling, produktudvikling, afsætning og markedsføring af nye kvalitetsfødevarer, bæredygtige
fødevarer mv. skal understøttes i hele fødevareværdikæden
En bæredygtig udvidelse af råvaregrundlaget og nye anvendelser af bæredygtig biomasse skal styrke
eksport og indtjening
Ressourceeffektiviteten i fødevaresektoren øges med et lavere ressourceforbrug samt bedre
udnyttelse af produktion af biomasse
Fødevareforskning og -udvikling i højere grad skal være erhvervsorienteret og løfte fødevaresektoren
højere opad i værdikæden
41
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Fødevareeksporten kan styrkes ved yderligere koordination mellem relevante myndigheder og ved at
udarbejde en eksportstrategi
Regeringen fremlagde med udgangspunkt heri i december 2013 en vækstplan for fødevarer med en række
indsatser, som skal give mere vækst, beskæftigelse og eksport på fødevareområdet, og særlig fokus på
følgende områder:
Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion
Løsningsorienteret regulering og kontrol
Talent, dynamik og eksport i fødevareerhvervet
Vækstorienteret fødevareforskning og -udvikling
Styrket adgang til finansiering
På grundlag af vækstplanen indgik regeringen i april 2014 en aftale
om at gennemføre en række konkrete
initiativer for at sikre en bæredygtig udvikling i råvaregrundlaget og styrke landbrugets og
fødevaresektorens konkurrenceevne.
Som led i aftalen aftaltes en
forenkling af reglerne om randzoner,
hvor kravet om randzoner langs vandløb og søer fastholdes, men på færre arealer svarende til ca.
25.000 ha, bortfald af målet om yderligere 140.000 ha målrettede efterafgrøder i 2015 men forhøjelse
af det generelle efterafgrødekrav med 60.000 ha fra 2015. Randzoneloven er ophævet i 2016.
Vækstplanen for fødevarer er en af i alt otte vækstplaner i regeringens erhvervs- og vækstpolitik, hvor der
er nedsat vækstteams på de områder, hvor dansk erhvervsliv er internationalt konkurrenceudsat.
Programmets indsatser har for perioden 2016-2020 ophæng i efterfølgende politiske aftaler og initiativer.
E. Regeringens Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger
Regeringen fremlagde i 2013 en vækstplan for vand, bio og miljøløsninger på baggrund af anbefalinger fra
et vækstteam og med bidrag fra en bred kreds af interessenter. Med vækstplanen vil regeringen i
samarbejde med virksomheder og institutioner skabe grundlag for at udnytte de erhvervsmæssige
potentialer inden for vand, bio og miljøløsninger med henblik på at sikre vækst, beskæftigelse og grøn
omstilling. Vækstplanen indeholder bl.a. følgende initiativer inden for bio-løsninger:
Øge tilgængeligheden af bæredygtig biomasse fra landbrug, fiskeri, fødevareproduktion og affald, bl.a.
ved udvikling og afprøvning af planter og produktionsmetoder, der kan øge produktionen af biomasse
Fremme af teknologier der vil gøre biomassen billigere, med fokus på indsamling, transport,
forbehandling og raffinering til blandt andet sukkerbase og proteiner
Gennemgang af natur- miljø- og energiregulering med henblik på at reducere uhensigtsmæssige
barrierer for erhvervsudvikling indenfor biobaserede løsninger
Landdistriktsprogrammet vil kunne understøtte vækstplanen med nedenstående aktiviteter:
42
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Støtte til indsamling, transport, forbehandling og lagring af landbrugets biomasse indgår som en vigtig
forudsætning for landbrugets deltagelse i omstillingen til et biobaseret samfund
Tilskud, der gør det muligt for landmanden at eksperimentere med forædling af plantesorter med
henblik på at øge biomasseudbyttet af både gul og grøn biomasse
Investeringer der optimerer staldsystemer med henblik på eksempelvis at optimere tørstofprocenten i
husdyrgødning eller reducerer udledningen af CO
2
.
Med de politiske aftaler om udmøntning af landdistriktsprogrammet for 2016 og frem er der ikke afsat
midler til sådanne indsatser.
F. Regeringens klimastrategi
Danmark er overfor EU forpligtet til at reducere udledningerne af ikke-kvotebelagte drivhusgasser, som
omfatter landbrugssektoren, med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005 (EU beslutning 406/2009/EC, artikel 2 og
3). Fremskrivninger af dansk landbrugs drivhusgasemissioner forudses at nå 2020-målet. Landbrugets
udledninger udgør i dag ca. en tredjedel af Danmarks samlede ikke-kvote omfattede emissioner. Det var
den tidligere regerings nationale mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med
40 pct. i forhold til niveauet i 1990. Energiaftalen fra marts 2012 forventes at yde et væsentligt bidrag til
opnåelsen heraf. De resterende reduktioner forventer man at finde ved supplerende tiltag bl.a. i den ikke-
kvotebelagte sektor (landbrug, transport, boliger).
Den tidligere regering fremlagde i 2013 en klimaplan og et bruttokatalog over mulige virkemidler til
reduktion af drivhusgasudledningen inden for og uden for den kvotebelagte sektor. Af klimaplanen fremgik,
at reduktionsindsatsen i landbruget skal ske ved synergieffekter mellem klima-, miljø- og naturtiltag. Det er
forventningen, at den nuværende regering, når EU har fastlagt 2030-indsatsen pr. sektor, herunder
anvendelsen af LULUCF indenfor EU, vil se på sammensætningen af de konkrete indsatser på tværs af
sektorerne, så Danmark kan leve op til nationale og internationale klimamål. I den forbindelse vil
virkemiddelkataloget blive opdateret, herunder de virkemidler, som kan understøttes af
landdistriktsprogrammet, bl.a. skovrejsning, ophør af dræning og ophør af dyrkning af organiske
lavbundsjorde, forsuring af gylle, produktionsoptimeringer for mælkeproduktion, miljøteknologier mm.
Flere af disse virkemidler er sandsynligvis omkostningseffektive og kan desuden have samfundsøkonomiske
fordele, fordi de bidrager til flere politiske målsætninger på samme tid. Derved høstes synergier mellem
politikområderne.
G. Regeringens innovationsstrategi
Den danske regering har i 2012 lanceret en national innovationsstrategi, som skal sikre, at flere af
Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Samtidig
skal vi bidrage mere målrettet til at skabe innovative løsninger på globale samfundsudfordringer.
Innovationsstrategien indeholder en række konkrete initiativer indenfor tre fokusområder:
43
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0044.png
Samfundsudfordringer skal drive innovation. Efterspørgsel efter løsninger på konkrete
samfundsudfordringer skal prioriteres højere i den offentlige innovationsindsats.
Mere viden skal omsættes til værdi. Fokus på gensidig viden udveksling mellem virksomheder og
videns institutioner og mere effektive innovationsordninger.
Uddannelser skal øge innovationskapaciteten. En kulturændring i uddannelsessystemet med mere
fokus på innovation.
H. Økologi
Regeringen ønsker en grøn omstilling af det danske landbrug, som i højere grad skal bringe det danske
landbrugserhverv i harmoni med det omkringliggende samfund. Økologi skal medvirke til dette ved at
bidrage med flere samfundsmæssige goder som miljøgevinster, bedre dyrevelfærd, lønsomhed i landbruget
og afledte positive effekter i de økologiske forarbejdningsvirksomheder. Der er i Danmark tradition for et
tæt samarbejde mellem interessenterne i økologierhvervet og myndighederne, som bl.a. udmøntes i Det
Økologiske Fødevareråd, men også i konkrete indsatser. Det er regeringens ambition at fremme
økologiomlægningen, så det økologiske areal og ikke mindst produktionen i Danmark kan vokse.
I.
Landdistriktsudvikling
Regeringen har fremlagt en række initiativer, som sammen skal sikre vækst og udvikling i landdistrikterne.
Det er bl.a. sket som led i regeringens strategi for vækst og udvikling i hele Danmark, som blev fremlagt
den 24. november 2015. Strategiens initiativer ventes at kunne løfte strukturelt BNP varigt med op mod 2,5
mia. kr.
Regeringen er nu i gang med at gennemføre 127 initiativer fra udspillet om vækst og udvikling i hele
Danmark. En række initiativer blev igangsat i 2015, og regeringen følger eksekveringen af initiativerne tæt.
Dette omfatter eksempelvis initiativer, der skal give gode vilkår for produktion og investeringer, gode
muligheder for at bo og leve i hele Danmark og en modernisering af planloven.
For en nærmere beskrivelse af regeringens initiativer henvises til Regional- og Landdistriktspolitisk
redegørelse:
https://www.evm.dk/publikationer/2016/11-05-24-regional-og-landdistriktsredegoerelse.
Den politiske aftale om en landbrugs- og fødevarepakke skal ligeledes bidrage til vækst og udvikling i hele
Danmark.
J.
Beredskab i tilfælde af oversvømmelse af vandløbsnære arealer
De kommunale redningsberedskaber og statslige beredskabscentre har til opgave at håndtere akutte
hændelser og støtte vitale samfundsfunktioner i tilfælde af oversvømmelse. Der sker løbende tilpasning af
beredskabet, som tager hensyn til den teknologiske udvikling, observerede vejrhændelser og forventninger
til fremtiden. Beredskabsstyrelsen inddrager løbende tilgængelig viden om klimaændringer og ekstreme
vejrhændelser i forbindelse med materielanskaffelser i det statslige redningsberedskab. Derudover
44
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
videreudvikler Beredskabsstyrelsen sin internationale bistandskapacitet i de kommende år. Denne
kapacitet anvendes også ved ekstreme vejrhændelser i Danmark.
Redningsberedskabet i Danmark er opdelt i 3 niveauer:
Niveau 1 udgøres af det kommunale redningsberedskab, der har ansvaret for at løse dagligdagens
hændelser som brandslukning, pumpeopgaver mv. Her gennemfører den enkelte kommune indsatsen,
evt. med hjælp fra en nabokommune.
Niveau 2 udgøres af de kommunale støttepunkter og de statslige beredskabscentre. Kan det
kommunale redningsberedskab ikke håndtere en hændelse med egne ressourcer alene, kan det tilkalde
assistance fra niveau 2.
Niveau 3 består af det statslige regionale redningsberedskab og kan tilkaldes ved omfattende
hændelser, der kræver specialudstyr eller meget materiel og mandskab.
Stormrådet er et uafhængigt organ nedsat i henhold til lov om stormflod og stormfald. Rådet afgør, om der
har været stormflod i Danmark og behandler bl.a. sager om erstatning efter oversvømmelse fra vandløb og
søer. Stormrådet har iværksat en særlig Oversvømmelsesordning som en udvidelse af den hidtidige
Stormflodsordning og som følge af flere ekstreme vejrhændelser i den senere tid. Ordningen tager sigte på
at dække skader forårsaget af oversvømmelse som følge af ekstreme vandstande i vandløb og søer.
3.4 Sammenhæng til EU strategier og planer
A. EU’s biodiversitetsstrategi
EU’s biodiversitetsstrategi frem til 2020 har som mål at ”Standse
tabet af biodiversitet og forringelsen af
økosystemtjenester i EU frem til 2020 og – i det omfang, det er muligt – retablere dem…”.
Helt overordnet
vil samtlige af de planlagte tilskudsordninger i programmet bidrage positivt til Danmarks bestræbelser på at
opfylde målet i strategien.
Målet i EU’s biodiversitetsstrategi underbygges af seks delmål. Heraf er fem mål rettet mod en national
indsats og et mål (delmål 6) rettet mod Danmarks internationale indsats. Som det er tilfældet for
strategiens overordnede mål, understøtter de planlagte tilskudsordninger i høj grad opfyldelsen af de fem
delmål. Den enkelte tilskudsordning vil generelt bidrage direkte eller indirekte til opfyldelse af flere mål (se
tabel 21 bagerst i bilaget). Dette gør sig i særlig grad gældende for delmål 1, 2, 3 og 5.
Direkte bidrag til målopfyldelse:
Delmål 1, som retter sig mod gennemførsel af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, understøttes direkte
af tilskudsordningerne om 3. Etablering af naturlige vandstandsforhold, 4. Rydning af tilgroede arealer
(N2000), 5. Forberedelse til afgræsning og facilitering af naturpleje, 12. Natura 2000-planlægning, 16.
Sikring af skovnaturtyper, 17. Bevaring af gamle træer, og 18. Stævning. Herud over understøttes delmålet
af flere andre ordninger.
45
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0046.png
Delmål 2 om beskyttelse og retablering af økosystemer, understøttes i særlig grad af 1. Økologisk
investeringsstøtte, 2. Økologisk arealtilskud, 3. Etablering af naturlige vandstandsforhold, 4. Rydning af
tilgroede arealer (N2000), 5. Forberedelse til af græsning og facilitering af naturpleje, 6. Etablering af skov,
7. Genopretning af skader på private og offentlige skove som følge af stormfald, 8. Støtte til grønne
driftsplaner, konvertering af nåletræ til hjemmehørende arter, rydning af invasive arter og uønsket
opvækst og 9. Pleje af græs- og naturarealer, 10. N- og P-vådområder, 11. Lavbundsprojekter, 13.
Fastholdelse af vådområder, 14. fastholdelse af naturlige vandstandsforhold, 15. Fastholdelse af
lavbundsprojekter, 16. Sikring af skovnaturtyper, 17. Bevaring af game træer og 18. Stævning.
Delmål 3, som retter sig mod landbrugets og skovbrugets bidrag til bevarelse og forøgelse af biodiversitet.
Her vil der være stor direkte effekt fra 1. Økologisk investeringsstøtte, 2. Økologisk arealtilskud, 5.
Forberedelse til af græsning, 6. Etablering af skov, 7. Genopretning af skader på private og offentlige skove
som følge af stormfald, 8. Støtte til grønne driftsplaner, konvertering af nåletræ til hjemmehørende arter,
rydning af invasive arter og uønsket opvækst og 9. Pleje af græs- og naturarealer, 11. Lavbundsprojekter,
13. Fastholdelse af vådområder, 14. fastholdelse af naturlige vandstandsforhold, 15. Fastholdelse af
lavbundsprojekter, 16. Sikring af skovnaturtyper, 17. Bevaring af gamle træer og 18. Stævning. Herud over
understøttes delmålet af flere andre ordninger.
Delmål 5 er i skovbruget rettet mod at bekæmpe invasive fremmede arter. Dette sker ved plantelister til
aktiviteter i skov, hvor der ikke optræder arter som kan være invasive, samt bekæmpelse af arter der
optræder invasivt på arealer. Her vil der være stor direkte effekt fra 9. Støtte til grønne driftsplaner,
konvertering af nåletræ til hjemmehørende arter, rydning af invasive arter og uønsket opvækst. Herud over
understøttes delmålet af flere andre ordninger.
B. Forholdet til Natura 2000-direktiverne
Det primære sigte med de nedenfor nævnte ”Natura 2000-støtteordninger” i programmet er at bidrage til
gradvis opnåelse af gunstig bevaringsstatus iht. de forpligtelser, der gælder efter habitatdirektivets artikel
2.2, artikel 6.1 og 6.2, fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 3, 4.1 og 4.2 og bidrage til at opnå mål 1 i EU’s
biodiversitets-strategi om at standse tilbagegangen for alle arter og naturtyper, der er omfattet af EU-
naturdirektiverne, og realisere en målbar forbedring frem mod 2020, særlig ved at styrke de udpegede
områder som kerneområder for biodiversitet. Det kræver både engangsindsatser og kontinuerte indsatser.
For så vidt angår ordningernes sekundære effekter henvises til tabel 21.
Nummereringen af ordningerne herunder relaterer til numrene i tabel 21.
Ad ordning nr. 3: Etablering af naturlige vandstandsforhold.
Kortlægning og monitering af de udpegede Natura 2000-områder viser, at vandforholdene allerede før
direktivernes ikrafttrædelse er regulerede på en række naturarealer (f.eks. dræning og grøftning), og at
denne regulering er den væsentligste hindring for opnåelse af målet om gunstig bevaringsstatus for arter
og naturtyper, som er afhængige af fugtige levesteder med mere naturlig hydrologi. Ordningens mål er
således at genetablere de for naturarealerne og EU-målsætningerne bedste vandforhold.
Ad ordning nr. 4. Rydning af tilgroede arealer (N2000)
46
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0047.png
I Danmark er mange af habitatnaturtyperne halvkulturarealer, der er betinget af naturpleje i form af
græsning eller slæt, ligesom mange fuglebeskyttelsesområder er udpeget af hensyn til fuglearter, der også
kræver åbne græs arealer. Kortlægning og monitering af de udpegede Natura 2000-områder viser to
forhold, som ordningen sigter på at løse:
1. Der er naturarealer, som i en længere periode har været uden kontinuert naturpleje, og hvor der er
behov for indledende rydning af især vedplanter som grundlag for, at f.eks. efterfølgende græsning kan
vedligeholde og forbedre naturarealet på sigt, og
2. Der er flere af de sårbare og meget artsrige naturtyper, som f.eks. rigkær og overdrev, som i Danmark er
reduceret til et omfang, hvor de enkelte arealers ringe størrelse ofte i sig selv er den væsentligste
forhindring for at sikre dem fremover.
For at sikre disse naturtyper både mod påvirkninger fra naboarealer og for at have en tilstrækkelig frøpulje
er det nødvendigt at udvide deres areal, og det sker i mange tilfælde ved at rydde tilgroede naboarealer.
Ad ordning nr. 5. Forberedelse til afgræsning og facilitering af naturpleje
For en række naturtyper er græsning den bedste form for naturpleje, når målet er opnåelse af gunstig
bevaringsstatus og rig biodiversitet. Etablering af græsning på arealer, som ikke længere kan græsses pga.
udtjente hegn eller manglende adgang til rent vand, og i nogle tilfælde arealer, som har været uden for
græsning i en længere årrække, kræver typisk en engangsinvestering i etablering af hegn, adgang til vand
og eventuelt fangfolde til indfangning af dyrene, som er denne ordnings mål. Derudover gives mulighed for
at facilitere etableringen af større sammenhængende projektområder, som kan være med til at sikre den
løbende naturpleje på sigt.
Ad ordning nr. 8. Støtte til grønne driftsplaner, konvertering af nåletræ til hjemmehørende arter, rydning af
invasive arter og uønsket opvækst m.m.
De grønne driftsplaner bruges til at planlægge driften af arealer med og uden Natura 2000 kortlægning.
Hvor de bevirker at der bliver en sammenhængende drift af arealerne og langsigtede mål for de
pågældende arealer. Der foretages bekæmpelse af arter der optræder invasivt, samtidig med at der til
aktiviteter i skov er udarbejdet plantelister, der sikrer at der ikke indgår arter som kan være invasive.
Ad ordning nr. 9. Pleje af græs- og naturarealer
Som en central aktion for at fastholde og forbedre naturtilstanden på en række plejekrævende arealer på
udpegningsgrundlaget står ”plejegræs-ordningen” helt centralt med henblik på gennem kontinuerlig
naturpleje at sikre ekstensiv afgræsning og / eller slæt af plejekrævende arealer.
Ad ordning nr. 12. Natura 2000-planlægning
Formålet er at yde støtte til dataindsamling og -bearbejdning samt forvaltningsplaner for delområder inden
for Natura 2000-udpegningen. Udbygning af datagrundlaget og planlægningen for og effektvurdering af
forskellige indsatser vil give et bedre grundlag for prioritering af arealindsatsen for at kunne opnå gunstig
bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af EU’s naturdirektiver, og med henblik på at kunne
vurdere effekten af allerede gennemført indsats med henblik på kommende Natura 2000-planlægning.
47
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0048.png
Ad ordning nr. 16. Sikring af skovnaturtyper
For en række skovnaturtyper er der behov for en indsats for at bevare og begunstige skovnaturtypens
tilstand. Sikring af skovnaturtyper er helt centralt for den grundlæggende pleje og fremtidige bevarelse af
skovnaturtyperne under Natura 2000. Den skovnaturtypebevarende drift og pleje fremmer et vedvarende
skovdække og de karakteristiske træarter for skovnaturtypen.
Ad ordning nr. 17 Bevaring af gamle træer
De store træer, der bevares på et areal med skovdrift er vigtige for at bevare kontinuiteten på arealet til
gaven for den biodiversitet, der er knyttet til store gamle træer. Træerne bidrager på lang sigt til en øget
mængde af dødt ved i skovene da de ikke fjernes fra arealerne når de dør.
Ad ordning nr. 18. stævningsskov
Er en gammel driftsform som ikke bliver praktiseret i det moderne skovbrug. Denne type af pleje er til stor
gavn for f.eks. Hasselmus, men stævningsskov er også vigtig for generelt at skabe en mere divers struktur i
eksisterende skov som er til gavn for den biologiske mangfoldighed.
C. PAF (Prioritized Action Framework)
Danmark har udarbejdet en prioriteret aktionsplan for Natura 2000 (PAF) for den flerårige budgetperiode
2014-2020 i henhold til Natura 2000 direktiverne. Den danske PAF er udarbejdet i lyset af Natura 2000-
planerne, som afspejler de nødvendige bevaringsforanstaltninger, der besluttes gennemført, i Natura 2000-
områderne. Den danske PAF omfatter første Natura 2000-planperiode 2010-2015 og indeholder dermed
også bevaringsforanstaltninger for første del af den flerårige budgetperiode.
Ordningerne i nærværende program er en videreførelse af en række indsatser fra det forrige program i
perioden 2010-2013, som tog sigte på at implementere den nationale Grøn Vækst-plan for perioden 2010-
2015, og som dannede grundlag for den prioritering af ordningerne til naturformål under programmet, som
fremgår af den danske PAF-afrapportering.
Hvad angår den aktuelle prioritering af ordninger i programperioden følger den af 2. generation Natura
2000-planer, gældende for perioden 2016-2021. Planerne er vedtaget i april 2016. Udover at videreføre en
række indsatser fra forrige program, indeholder programmet også et par supplerende ordninger til
understøttelse af prioriteringerne. Det udestår at få opdateret den danske PAF, så den afspejler de
prioriteringer, der er gennemført som led i Natura 2000-planlægningen.
D. EU Skovstrategi
Skovaktiviteterne i nærværende program tager udgangspunkt i de målsætninger fra EU's skovprogram om
bæredygtig skovforvaltning, ressourceeffektivitet og globalt ansvar. Danmark står over for natur- og
miljømæssige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af habitatdirektivet for skove. Opfyldelsen af
forpligtelser og forfølgelsen af disse målsætninger spiller en vigtig rolle for aktiviteterne i programmet.
Aktiviteterne er tillige afstemt med internationale og nationale målsætninger for skovnaturen. Herunder
48
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
kan nævnes EU’s biodiversitetsstrategi, og EU’ skovstrategi samt til opfyldelse af nationale målsætninger,
herunder den nationale skovstrategi, om at medvirker til at sikre udviklingen af skovbruget i retning af
bæredygtig skovdrift, der varetager tre typer hensyn: de økonomiske, de økologiske og de sociale.
Programmets aktiviteter for skove retter sig især mod de flg. strategiske retningslinjer fra EU skovstrategi.
Fremme af konkurrenceevne og bæredygtighed i EU’s skovbasserede industrier
Over halvdelen af EU´s biomasse produceres i skovene og dette medfører et behov for en bæredygtig
forvaltning af arealerne. Dette understøttes direkte af tilskudsordningerne til skovrejsning til produktion af
træ som et naturligt, vedvarende, genanvendeligt og genindvindeligt råmateriale. Grønne driftsplaner
bidrager til en bæredygtig planlægning af produktions- og naturarealer i skov. Her vil der være stor direkte
effekt fra 6. Etablering af skov, 8. Støtte til grønne driftsplaner, konvertering af nåletræ til hjemmehørende
arter, rydning af invasive arter og uønsket opvækst og 9. Pleje af græs- og naturarealer, 14. fastholdelse af
naturlige vandstandsforhold, 16. Sikring af skovnaturtyper, 17 Bevaring af gamle træer og 18. Stævning.
Skove i et klima under forandring
Der er fokus på to vigtige relationer mellem skove og klima: For det første, at skovenes CO2-optag og -
udslip kan påvirke klimaforandringerne og afhænger af forvaltningspraksis. For det andet, at skove i sig selv
er sårbare overfor klimaforandringer og har behov for modstandsdygtighed og tilpasningsevne. Dette
understøttes direkte af tilskudsordningerne til skovrejsning, foryngelse og stormfaldsordningen hvor der er
taget højde for lokalitets og klimatilpassede arter. Samt i de grønne driftsplaner, hvor der planlægges for en
langsigtet bæredygtig forvaltning. Her vil der være stor direkte effekt fra 6. Etablering af skov, 7.
Genopretning af skader på private og offentlige skove som følge af stormfald og 8. Støtte til grønne
driftsplaner, konvertering af nåletræ til hjemmehørende arter, rydning af invasive arter og uønsket
opvækst.
Beskyttelse af skove og forbedring af økosystemernes funktion
Skovene tegner sig for væsentlige økosystemtjenester og huser en ”fantastisk omfattende” biodiversitet.
Pres på skovenes ressourcer og tjenester nødvendiggør øget beskyttelse. Som eksempler på sådant pres
kan nævnes opsplitning af levesteder, spredning af invasive fremmede arter, klimaændringer, vandmangel,
brande, storme og skadevoldere (insekter og svampe mv.). Programmets aktiviteter skal forebygge
negative konsekvenser, afbøde skader og genoprette efter skaden er sket. Dette understøttes direkte af
tilskudsordningerne til sikring af Natura 2000 skovarealer, i bevaringen af store, gamle træer, ved
forskellige driftsformer; stævnings og græsningsskov, ved en særlig indsats for arter og indsats for
bekæmpelse af invasive arter. Her vil der være stor direkte effekt fra 8. Støtte til grønne driftsplaner,
konvertering af nåletræ til hjemmehørende arter, rydning af invasive arter og uønsket opvækst og 9. Pleje
af græs- og naturarealer, 14. fastholdelse af naturlige vandstandsforhold, 16. Sikring af skovnaturtyper, 17.
Bevaring af gamle træer og 18. Stævning. Derud over bidrager 6. Etablering af skov til at binde levesteder
sammen ved at øge skovarealet og 7. Genopretning af skader på private og offentlige skove som følge af
stormfald bidrag til en fremtidig mere robust skov efter stormfald.
E. Forholdet til vandrammedirektivet
49
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Vandrammedirektivet har blandt andet som formål at
”forebygge(r) yderligere forringelse og beskytter og
forbedrer vandøkosystemernes tilstand..”
og
”.. sigte(r) mod en udvidet beskyttelse og forbedring af
vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til en progressiv reduktion af udledninger, emissioner
og tab af prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede
farlige stoffer”.
Direktivets miljømål indebærer bl.a., at der som udgangspunkt skal sikres god økologisk
tilstand i alt overfladevand. Direktivet fastlægger ikke, hvilke virkemidler medlemslandene skal bringe i
anvendelse til implementeringen.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning offentliggjorde den 27. juni 2016 vandområdeplaner for anden
planperiode (2015-2021) med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer samt
høringsnotater og sammenfattende redegørelser.Flere foranstaltninger i landdistriktsprogrammet
anvendes i den danske gennemførelse af vandrammedirektivet. Vådområdeordningen under nærværende
program (M04d og M10a) indgår som et af disse virkemidler. Vådområdeindsatsen udgør i forhold til
vandrammedirektivet en supplerende indsats, jævnfør direktivets artikel 11.4, som gennemføres udover de
grundlæggende foranstaltninger. De øvrige foranstaltninger i landdistriktsprogrammet til udmøntning af
vandrammedirektivet omfatter minivådområder (M04d), lavbundsprojekter (M04d og M10a) og privat
skovrejsning (M08a).
Vådområdeprojekterne gennemføres som frivillige indsatser, idet kommuner og staten gennemfører
indsatsen ved aftaler med lodsejere i de geografier (vandoplande), hvor vandområdeplanerne angiver et
indsatsbehov. Et vådområdeprojekt beror derfor på, at det er muligt at opnå frivillig deltagelse fra
lodsejerne i et givent geografisk område. Dette indebærer forhandlinger med lodsejere og ofte anvendelse
af f.eks. jordfordeling. Hvis lodsejerne i et område ikke ønsker at deltage i realisering, vil dette ikke kunne
indgå med tilskud fra Landdistriktsprogrammet.
Etablering af vådområder på landbrugsjord skal levere på en reduktion af udledningen af kvælstof til fjorde
og andre kystvande med et konstateret indsatsbehov. Etablering af fosforvådområder skal levere på en
reduktion af fosforudledning til søer med et tilsvarende indsatsbehov. Vådområder forventes anvendt i et
givent omfang – som det fremgår af vandområdeplanerne.
F. Forholdet til nitratdirektivet
Danmark har gennemført Nitratdirektivets målsætninger dels gennem en regulering af gødningsforbruget
og dels gennem støtte til tiltag som bidrager til at reducere N-belastningen, f.eks. til etablering af
vådområder og skov.
Miljø- og Fødevareministeriet er ansvarligt for kontrol med anvendelsen af gødningsstoffer og
plantebeskyttelsesmidler i landbrugsproduktionen. Det samlede landbrugsareal i Danmark er klassificeret
som nitratfølsomt område i henhold til EU-nitratdirektivet. Således er der ikke indført en kodeks for god
praksis for bedrifter uden for disse zoner i Danmark. Generelt er problemerne med landbrugets påvirkning
af miljøet de samme over hele landet. De miljømæssige krav til landbrugsproduktionen er derfor som
hovedregel ens for hele landet. Der er i 2016 foretaget en ændring af gødskningsloven, som har
afstedkommet, at de generelle gødskningsnormer for afgrøderne er hævet. De ændrede gødskningsnormer
50
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
ændrer ikke kravet i harmonireglerne om, at bedriften maximalt må udbringe 170 kg N pr. ha i
husdyrgødning.
[Opdatering af afsnit udestår] Kommissionen har tilladt en undtagelsesbestemmelse for Danmark i
forbindelse med nitratdirektivet (2012/659/EU). Undtagelsesbestemmelsen tillader under visse nærmere
betingelser, at der kan udbringes en husdyrgødningsmængde på marker på kvægbedrifter svarende til 2,3
dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Jordbrugeren skal dog kunne dokumentere, at harmonikravet er
opfyldt. Jordbrugere skal angive i det årlige gødningsregnskab over for NaturErhvervstyrelsen, hvorvidt de
har anvendt undtagelsesbestemmelsen.
[Opdatering af afsnit udestår] Når undtagelsesbestemmelsen udløber, vil Danmark søge om at forny
undtagelsesbestemmelsen i henhold til nitratdirektivet. Landdistriktsprogrammet vil på ingen måde have
præjudice for beslutningen om undtagelsesbestemmelsen.
[Opdatering af afsnit udestår] Den danske undtagelsesbestemmelse har ikke betydning for
arealstøttesatserne i programmet. I beregningerne af det Økologiske Arealtilskud har Institut for Fødevare-
og Ressourceøkonomi (IFRO) foretaget ekstra krydsberegninger for at sikre, at de konventionelle bedrifters
mulighed for at anvende undtagelsen fra Nitratdirektivet ikke påvirker beregningerne, der netop
sammenligner økonomien på økologiske bedrifter med økonomien på konventionelle bedrifter. På
baggrund heraf konkluderer IFRO, at det økologiske arealtilskuds basissats ikke indeholder kompensation
for økologernes manglende mulighed for at anvende undtagelsen fra Nitratdirektivet. Det samme gælder
for N-tillægget under økologisk arealtilskud, hvor beregningen er baseret på kompensationsbehovet for et
gødningsniveau, der er væsentligt mindre end det, der anvendes i konventionelt landbrug. For både
basissatsen og N-tillægget indgår undtagelsen fra Nitratdirektivet således ikke som en del af baseline. I
øvrigt indgår det som en ”andre forpligtelse” (”other obligation”) under økologisk arealtilskud, at bedriften
maksimalt må anvende 140 kg total N /ha. Tilskuddet indeholder ikke kompensation herfor, da kravet ifølge
IFRO kun har en begrænset betydning for bedrifternes økonomi pga. aftagende kvælstofrespons og
varierende priser for foder og mælk.
Jordbrugere, som anvender undtagelsesbestemmelsen, kan ansøge om støtte under samtlige
foranstaltninger. Det gælder dog ikke for ordningen for økologisk arealtilskud, i det undtagelsen fra
Nitratdirektivet slet ikke må anvendes af økologer.
Da basissatsen ikke omfatter kompensation for reduceret gødningsmængde, er gødskningsnormerne ikke
defineret som baseline for de kompenserede forpligtelser, hvorfor baseline ikke påvirkes af ændrede
gødskningsnormer.
Ved arealforanstaltningen for pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer tildeler
myndighederne en årlig 0-kvote for kvælstof på tilsagnsarealet i forbindelse med den årlige N-kvotetildeling
til bedriften ud fra landbrugsafgrøder og gødningsplaner, og dermed reduceres den samlede tilladte N-
kvote for bedriften for hvert år i tilsagnsperioden.
Ved arealforanstaltningen ændret afvanding skal støttemodtager forpligte sig til ikke at tilføje gødning på
markerne i tilsagnsperioden, ud over den gødning, der efterlades af græssende husdyr. I medfør af tilsagnet
tildeler myndighederne en årlig 0-kvote for kvælstof på tilsagnsarealet i forbindelse med den årlige N-
51
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
kvotetildeling til bedriften ud fra landbrugsafgrøder og gødningsplaner, og dermed reduceres den samlede
tilladte N-kvote for bedriften for hvert år i tilsagnsperioden.
Ved arealforanstaltningen fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsprojekter
skal støttemodtageren acceptere en vådgøring af arealerne og varige restriktive bestemmelser om
arealanvendelsen, der skal overholdes som følge af den tinglyste servitut. En af bestemmelserne er, at der
ikke må tilføres gødning på markerne ud over den gødning, der efterlades af græssende husdyr. I medfør af
tilsagnet tildeler myndighederne en årlig 0-kvote for kvælstof til tilsagnsarealet i forbindelse med den årlige
N-kvotetildeling til bedriften ud fra landbrugsafgrøder og gødningsplaner, og dermed reduceres den
samlede tilladte N-kvote for bedriften for hvert år i tilsagnsperioden.
[Opdatering af afsnit udestår] I henhold til nitratdirektivet skal anmodninger om undtagelse fra direktivet
indeholde forslag til forebyggende foranstaltninger i form af krav til beskyttelse af miljøet. Såfremt der
opstår behov for yderligere forebyggende foranstaltninger eller andre foranstaltninger, skal sådanne
foranstaltninger fastsættes i en beslutning om den danske undtagelsesbestemmelse – og afhængigt af
karakteren heraf i den nationale miljølovgivning. Der vil blive taget højde for sådanne foranstaltninger i
gennemførelsen af landdistriktsprogrammet.
Der ydes ikke under programmet investeringsstøtte til miljøteknologier til opfyldelse af krav eller
foranstaltninger, som påbydes for at overholde Nitratdirektivet. Ved projekter, der vedrører nye
miljøteknologier, er det et krav for implementering på bedriftsniveau, at de danske miljømyndigheder kan
godkende anvendelsen efter passende procedurer (også jf. fællesskabslovgivningen).
G. EU’s klimamålsætninger og reduktionsmål for drivhusgasser
Den vigtigste målsætning for EU’s klimapolitik er at nedbringe EU’s samlede udledning af drivhusgasser
med 20 procent i 2020, sammenlignet med niveauet i 1990. Der er særligt to tiltag, der skal sikre, at EU
lever op til målsætningen om 20 procents reduktion.
Det ene er et direktiv der går ud på at forbedre det allerede eksisterende EU’s kvotehandelssystem (ETS).
Den anden del er en beslutning om at reducere drivhusgasudslippet i de sektorer der ikke er omfattet af
ETS systemet. Der er bl.a. tale om transport- og byggesektoren samt landbruget. Beslutningen indeholder
en overordnet målsætning om at disse sektorer skal reducere deres CO2 udledning med 10 procent,
sammenlignet med niveauet i 2005.
Danmark har under Kyoto-aftalen forpligtiget sig til at reducere drivhusgasudledningen med 21 pct. i
perioden 2008 til 2012 i forhold til 1990. Danmark har i reduktionsforpligtelsen tilvalgt ændringer i
kulstofbalancen ved forvaltning af skove, landbrugsjord og vedvarende græsarealer, så disse tre elementer
indgår ved opgørelsen af reduktionsforpligtigelsen (LULUCF). Danmark er bl.a. forpligtet til at reducere
udledningerne af ikke-kvotebelagte drivhusgasser, som omfatter landbrugssektoren med 20 pct. i 2020 i
forhold til 2005, (jf. EU beslutning 406/2009/EC artikel 2 og 3). Fremskrivninger af dansk landbrugs
drivhusgasemissioner forudses at nå 2020-målet via produktivitetsfremgang og synergieffekter fra miljø- og
naturtiltag.
52
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0053.png
H. Mål om luftkvalitet
Danmark har gennem Gøteborgprotokollen (1999) forpligtet sig til at reducere ammoniakemissionen fra
alle sektorer til 69.000 tons ammoniak (NH
3
) senest i 2010. Reduktionsmålet er nået, og
Gøteborgprotokollen er genforhandlet i 2012. For Danmarks vedkommende er forpligtelsen heri en
reduktion på 24 pct. i 2020 i forhold til et emissionsniveau på 83.000 tons NH
3
i 2005. Reduktionsmålet vil
blive implementeret i det reviderede NEC-direktiv, som er under politisk forhandling. Formålet med
direktivforslaget er at mindske luftforureningens skadevirkninger på sundhed og miljø i EU og at
implementere kravene i den reviderede Gøteborg-protokol fra 2012. Direktivet opstiller nationale
reduktionsmål for 2020 for kvælstofoxider (NO
x
), svovloxider (SO
2
), ammoniak (NH
3
), små partikler (PM
2,5
)
og flygtige organiske stoffer (NMVOC), samt yderligere reduktionsmål for 2030 for de samme stoffer samt
metan (CH
4
).
EU-Kommissionens direktivforslag indeholder et dansk reduktionsmål for NH
3
på 37 pct. i 2030
i forhold til emissionsniveauet i 2005. Ammoniakemissionen stammer primært fra husdyrgødning.
Emissionen er siden 1985 faldet med 36 pct. på trods af, at landbruget i dag producerer ca. 55 pct. mere
kød og har en uændret mælkeproduktion. Dette svarer ca. til, at ammoniakemissionen per produceret kg.
kød er faldet til 55 pct. af 1985-niveauet. Den samlede emission fra landbruget lå i 2011 på godt 65.000
tons NH
3
, jævnfør kontekstindikator 45. Reduktionen er primært sket inden for svinesektoren, men også
kvægsektoren har bidraget. Reduktionen er primært sket som følge af de reguleringer, som er foregået
siden 1987 i vandmiljøplaner og ammoniakhandlingsplanen. Flere ammoniakvirkemidler bidrager også til
reduktion af udledningerne af drivhusgasserne f.eks. overdækning af gyllebeholdere og forsuring af gylle.
I.
Pesticiddirektiv og Integrated Pest Management (IPM)
Med ikrafttrædelse af Rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider (2009/128/EF) blev der
med direktivets artikel 14 indført krav til medlemslande om at træffe nødvendige foranstaltninger for at
fremme bekæmpelse af skadegørere med lavt pesticidforbrug og fremme, at de der anvender pesticider
professionelt/erhvervsmæssigt skal prioritere ikke-kemiske metoder eller skifte til brug af midler, der
belaster miljø og sundhed mindst. Det kan ske ved at dyrke i henhold til økologiske regler eller i henhold til
principperne om integreret bekæmpelse af skadevoldere (IPM). Medlemslandene skal i henhold til
rammedirektivet skabe eller støtte skabelsen af de nødvendige betingelser for gennemførelse af integreret
bekæmpelse af skadevoldere. Ud over kravene i rammedirektivet, indgår der i pesticidforordningen
(1107/2009/EF) artikel 55 et krav om, at pesticider skal anvendes korrekt, og det anføres her at
principperne for god plantebeskyttelsespraksis skal efterleves.
Medlemslandene skal indføre reglerne i rammedirektivet gennem nationale regler og handlingsplaner. I
Danmark har myndighederne valgt at tilskynde til, at professionel anvendelse af pesticider sker i henhold til
IPM principperne via følgende frivillige indsatser i den danske pesticidhandlingsplan,
Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015, hvoraf punkt nr. 1 vurderes at ville have størst effekt:
Indsatser i den danske
pesticidhandlingsplan
1. Indførelse af en differentieret
pesticidafgift hvormed de mest
miljø- og sundhedsmæssigt
Relation til IPM principperne (bilag III til Direktiv (EU) 2009/128)
Med afgiften sikres et tydeligt økonomisk instrument for og
incitament til at få jordbrugeren til på frivillig basis at implementere
punkt 1-6 i IPM principperne.
53
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0054.png
belastende pesticider pålægges den
højeste afgift. Dermed gives et
økonomisk incitament der ansporer
særligt de erhvervsmæssige brugere
til at benytte de mindst belastende
midler og til at benytte andre
metoder end kemiske metoder til at
bekæmpe eller forebygge angreb af
skadevoldere/forekomst af ukrudt.
2. Som supplement til afgiften, vil
Miljøstyrelsen i 2014 udvikle et
pointsystem, som gør det tydeligt for
jordbrugeren hvordan han kan vælge
det pesticid, der udgør den laveste
belastning til den specifikke
anvendelse, idet afgiften ikke altid vil
være så tydeligt afspejlet i prisen, at
afgiften alene kan medføre en
ændring i adfærd (køb af de mindst
belastende midler).
3. Tilskud til IPM rådgivning på
bedriftsniveau på en lang række
landbrug og gartnerier, tilskud til
indsatser og aktiviteter på 7
demonstrationsjordbrug og en række
kommunikationsindsatser i relation
til disse indsatser.
Pesticidafgiften er dermed en obligatorisk indsats i Danmark, som vil
gælde alle brugere af pesticider i landet, idet alle pesticider er pålagt
afgift. Der er tale om en differentieret afgift hvor en lang række
pesticider pålægges afgifter der er langt højere en basisprisen på
produkterne. Andre afgifter vil udgøre en mindre meromkostning set
i forhold til basisprisen. Afgiften er beregnet for hvert enkelt pesticid
baseret på pesticidets egenskaber. Jordbrugeren, der anvender
pesticider, vil vælge de pesticider, der er pålagt lavest afgift, hvis de
vel at mærke er de mest effektive til bekæmpelse af de aktuelle
problemer med skadevoldere. Og han vil, for at minimere sine
omkostninger, forsøge at minimere sit behov for pesticider ved at
indføre en række forebyggende foranstaltninger, herunder etablere
et sundt sædskifte, benytte optimale dyrkningsteknikker, vælge
afgrøder der er resistente overfor svampesygdomme, han vil benytte
moniterings- og varslingssystemer, der viser hvorvidt og hvornår der
skal sprøjtes, for at en behandling vil have optimal effekt. Han vil
vælge de pesticider, der har den laveste afgift, som samtidig er de
pesticider der udgør den laveste miljø- og sundhedsmæssige
belastning.
Indsatsen bidrager til at opfylde de samme IPM principper som
ovenfor.
Her vil landmanden ud over prisen kunne se hvor ”grøn” han bliver i
sit valg af pesticider ved at udarbejde et udkast til en sprøjteplan for
sin bedrift, og ved heri at udskifte de pesticider i hans plan, der viser
ham, at de udgør en høj miljø- og sundhedsmæssig belastning, med
midler der har en lavere belastning. Dermed vil han kunne se, at han
samlet set får en lavere belastning af miljø- og sundhed på sin
bedrift. Han vil også på sigt kunne følge udviklingen i hans egen
pesticidbelastning fra år til år.
Indsatsen bidrager til implementeringen af alle 8 IPM principper.
Indsatsen bidrager til at:
de 7 demonstrationsjordbrug får en grundig indføring i alle IPM
principperne og afprøver en række nye tiltag på området (fx brug
af feromoner til forvirring af insekter, ændring af sprøjteplaner
mv.)
at erfaringerne herfra deles med de mange jordbrugere, der
aflægger demonstrationsjordbrugene besøg og med de mange
jordbrugere, der læser nyhedsbreve og andet
informationsmateriale, der udarbejdes som en del af projektet,
og som udarbejdes på baggrund af erfaringerne på
demonstrationsjordbrugene.
De erfaringer, som konsulenterne knyttet til de 7
demonstrationsjordbrug erhverver via denne type
oplæring/efteruddannelse, vil komme andre jordbrugere til gavn
Indsatsen bidrager til implementering af alle 8 IPM principper.
Der er tale om at indarbejde al eksisterende viden og erfaring
indenfor IPM for hver enkelt afgrøde og med jævne mellemrum
opdatere denne nye viden i de eksisterende afgrødespecifikke
4. Indførelse af IPM principper i
eksisterende eller nye
afgrødespecifikke
dyrkningsvejledninger. Der er til dato
54
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0055.png
udarbejdet 10 sådanne
afgrødespecifikke vejledninger samt
tre vejledninger der omhandler mere
generelle vejledninger
(bekæmpelsestærskler og sædskifte).
5. Tilskud til forsknings- og
udviklingsprojekter vedr. IPM
herunder tilskud til projekter om
udvikling af monitering og varsling af
skadevoldere og tilskud til projekt
om status for herbicidresistens, der
skal medvirke til at kortlægge
forekomsten af ukrudts resistens
overfor herbicider.
6. Øget indhold af IPM i
efteruddannelse af sprøjteførere,
idet IPM indgår som et væsentligt
element i forbindelse med de
lovpligtige opdateringskurser.
dyrkningsvejledninger. Disse anvendes særligt i forbindelse med
uddannelse af nye landmænd og til brug for rådgiverne, der er i tæt
kontakt med landmændene, og rådgiver ham om de bedste
løsningsforslag for at bekæmpe skadevoldere med den mest
optimale og billigste løsning (jf. afgiften ovenfor).
Dyrkningsvejledningerne er offentligt tilgængelige på internettet, så
alle jordbrugere kan anvende dem.
Med denne indsats er der fokus på IPM principperne 2, 3 og 7
omhandlende: monitering og varslingssystemer, brug af
grænseværdier og brug af antiresistens strategier ved valg af
pesticider.
Forskningsresultaterne vil komme alle jordbrugere til gavn, idet den
genererede viden vil blive offentligt tilgængelig og data vil indgå i
rådgivningen af landmanden.
Indsatsen bidrager til implementering af alle 8 IPM principper.
Alle, der benytter pesticider erhvervsmæssigt, skal have et
sprøjtecertifikat (10 dage langt kursus) eller et sprøjtebevis (2 dage).
Herefter oppebæres disse kun deres gyldighed, hvis personen hvert.
4. år gennemfører et 1 dag langt opdateringskursus. Dermed sikres
det, at alle jordbrugere hvert 4. år bliver opdateret på ny viden vedr.
dyrkning efter IPM principperne.
IPM principperne implementeres altså indtil videre ved hjælp af afgifter, rådgivning og tilskyndelser.
Implementeringen får ikke indflydelse på udmøntningen af de støtteordninger, som medfører betingelser
om reduceret eller ingen anvendelse af pesticider.
I forbindelse med vedtagelsen af forordning 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning
og overvågning af den fælles landbrugspolitik blev der vedtaget en erklæring, hvori medlemsstaterne
opfordrer Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes gennemførsel af Direktiv 2009/128/EF, og til,
hvis det er relevant, at forelægge et forslag om at indføre krydsoverensstemmelse på de forpligtelser, der
direkte gælder for landbrugerne. Såfremt medlemsstaterne vedtager at lade bestemmelser fra Direktiv
2009/128/EF indgå i krydsoverensstemmelse, skal der tages stilling til, om dette afstedkommer en ændring
af baseline.
3.5 Baseline og krydsoverensstemmelse
Der kan ikke inden for programmet ydes kompensation for overholdelse af reglerne for
krydsoverensstemmelse, jf. forordning 1306/2013, for overholdelse af øvrige nationalt fastsatte
minimumskrav vedrørende anvendelse af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler eller for
overholdelse af andre relevante obligatoriske krav fastsat i national lovgivning. Støttebetalinger inden for
programmet ydes kun for tilsagn, der overstiger disse krav.
55
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Reglerne om krydsoverensstemmelse fremgår dels af forordning 1306/2013 om finansiering, forvaltning og
overvågning af den fælles landbrugspolitik, dels i Kommissionens forordninger 640/2014 og 809/2014.
Den gældende nationale lovgivning om krydsoverensstemmelse er bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016
om krydsoverensstemmelse. Den gældende nationale lovgivning er blevet meddelt til Europa-
Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Lovgivningen er
omfattende og beskytter (kort):
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Miljø
Natur
Sundhed
Hygiejne
Dyrevelfærd
God landbrugs- og miljømæssig stand på landbrugsarealer og arealer omfattet af tilsagn efter
landdistriktsprogrammet
Alt i alt indeholder lovgivningen 105 specifikke krav, der gælder alle modtagere af direkte betalinger og
arealbaserede landdistriktsordninger.
Miljø- og Fødevareministeriet er ansvarligt for kontrol af anvendelsen af gødningsstoffer og
plantebeskyttelsesmidler i landbrugsproduktionen. Det samlede landbrugsareal i Danmark er klassificeret
som nitratfølsomt område i henhold til EU’s nitratdirektiv. Generelt er problemerne med landbrugets
påvirkning af miljøet de samme over hele landet. De miljømæssige krav til landbrugsproduktionen gælder
derfor som hovedregel ens for hele landet.
I de følgende afsnit gengives de bestemmelser, der vedrører etablering af baseline for foranstaltningerne i
programmet.
3.5.1. Baseline – pesticider
Baseline omfatter følgende bestemmelser vedrørende brug af plantebeskyttelsesmidler:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
I henhold til direktivets betragtning nr. 14 bør medlemsstaterne fremme bekæmpelsen af skadegørere med
lav pesticidanvendelse, navnlig integreret bekæmpelse af skadegørere, og tilvejebringe de nødvendige
betingelser og foranstaltninger for dens anvendelse. I henhold til direktivets artikel 14 om integreret
bekæmpelse af skadegørere skal medlemsstaterne i nationale handlingsplaner gøre rede for, hvordan de vil
sikre, at de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) som omhandlet i bilag III
til forordningen bliver fulgt af alle professionelle brugere senest den 1. januar 2014.
IPM principperne udgør relevante referenceelementer for støtteordninger efter artikel 28 i forordning (EU)
1305/2013. IPM principperne indeholder en række henstillinger til den professionelle bruger af pesticider,
det vil sige landmanden eller en anden professionel. Danmark har valgt at tilskynde til, at professionel
anvendelse af pesticider sker i henhold til IPM principperne via en række indsatser i den danske
56
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
pesticidhandlingsplan, Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015 (se afsnit 3.4), der er forlænget til og med 2016.
Ingen af de nationale indsatser heri pålægger den professionelle bruger obligatoriske forpligtelser.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, artikel 55, 1.
og 2. sætning. Lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014 (med senere ændringer) om kemikalier, § 3
og § 10, stk. 2.
Der må kun anvendes godkendte produkter til plantebeskyttelse. Producenter og importører af
plantebeskyttelsesmidler skal ansøge om Miljøstyrelsen om godkendelse af midlerne til markedsføring og
anvendelse i Danmark. Af EU-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011
fremgår listen over de aktivstoffer, der er godkendt i EU.
Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler og kun på fastsatte vilkår med hensyn til
afgrøder, dosering, antal maksimalt tilladte årlige behandlinger mv. Dette skal fremgå af midlets etikette
eller brugsanvisning, som er godkendt af Miljøstyrelsen i forbindelse med godkendelse af det enkelte
middel. Endvidere kan der indsendes en ansøgning til Miljøstyrelsen om en godkendelse til mindre
anvendelse (f.eks. til en anvendelse i mindre afgrøde), der ikke fremgår af den oprindelige godkendelse. En
sådan godkendt mindre anvendelse vil enten komme til at fremgå af midlets etiket (hvis
godkendelsesindehaver er indforstået hermed) eller af Miljøstyrelsens hjemmeside.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne,
bilag I, del A, II, nr. 5 h og III, nr. 9 a, jf. art. 4, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, nr. 2 a.
Jordbrugeren skal føre journal med brugen af alle plantebeskyttelsesmidler på ejendommen.
Bekendtgørelse nr. 1752 af 14. december 2015 om uddannelse af erhvervsmæssige brugere af
plantebeskyttelsesmidler og ansatte hos forhandlere af plantebeskyttelsesmidler, §§ 3-5, § 8, § 9 og §
14. Der er krav til landbrugere om gyldigt sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis i forbindelse med
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
Bekendtgørelse nr. 595 af 1. juni 2016 om bekæmpelsesmidler, § 25, stk. 2 og § 28, stk. 2.
Plantebeskyttelsesmidler skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt, utilgængeligt for børn og
ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignende. Meget giftige
og giftige plantebeskyttelsesmidler eller plantebeskyttelsesmidler, der klassificeres som akut toksiske i
kategori 1, 2 eller 3 eller som specifik målorgantoksiske i kategori 1 (STOT SE 1), skal opbevares under lås.
Bekendtgørelse nr. 1752 af 14. december 2015 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af
plantebeskyttelsesmidler, § 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 (med senere
ændringer) om miljøbeskyttelse, § 7, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 5.
Der er krav om udstyr der skal være påmonteret sprøjter til brug for påfyldning og vask af sprøjten.
57
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Hvis der på virksomheden foretages opblanding og udbringning af plantebeskyttelsesmidler, skal tapstedet
på vandinstallationen, der benyttes til vandpåfyldning af sprøjter, være indrettet med en kontraventil, der
forhindrer, at vand kan løbe tilbage i ledningsnettet eller en boring, samt være forsynet med et vandur eller
tilsvarende indretning, der sikrer mod overløb.
Bekendtgørelse nr. 1752 af 14. december 2015 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til
udbringning af plantebeskyttelsesmidler, §§ 9 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november
2015 (med senere ændringer) om miljøbeskyttelse, § 7, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 1 og 5.
Vaskepladser og biobede skal være placeret i bestemt afstand fra vandindvindingssteder, rense- og
samlebrønde til drænsystemer, overfladevand og § 3-områder. Påfyldning eller vask af mark- eller
rygsprøjte på det areal, hvor udbringning finder sted, skal ske i bestemt afstand fra vandindvindingssteder,
overfladevand, § 3-områder og rense- og samlebrønde til drænsystemer.
Lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 om miljøbeskyttelse, § 21b, stk. 1.
Anvendelse af pesticider til erhvervsmæssige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra et
vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg.
3.5.2. Baseline – gødningsstoffer
Baseline omfatter følgende bestemmelser vedrørende brug af gødningsstoffer:
Lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,
bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden
2014/2015 og om plantedække (med senere ændringer) og bekendtgørelse nr. 280 af 16. marts 2016
om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016.
Bestemmelserne har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse
udvaskningen af gødningsstoffer i vandmiljøet.
Register for gødningsregnskab:
Jordbrugsvirksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer
heraf, kan tilmeldes NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab og herefter købe
handelsgødning uden at skulle betale en kvælstofafgift. For nogle virksomheder er tilmelding obligatorisk,
for andre er tilmeldingen frivillig. En virksomhed kan tilmeldes, hvis den er momsregistreret og har en årlig
omsætning på mindst 20.000 kr. Gødningsregnskabspligten for virksomheden indtræder kun hvis
virksomheden er momsregistreret, og har en momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr. og samtidig:
har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, eller har en husdyrtæthed på mere end 1,0
dyreenhed pr. ha, eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året.
En planperiode regnes fra 1. august til 31. juli året efter.
Udarbejdelse af gødningsplaner:
58
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Når virksomheden er tilmeldt registret bliver den samtidig omfattet af reglerne om gødningsanvendelse.
Det vil sige, at virksomheden årligt skal udarbejde gødningsplaner og gødningsregnskab med nøgletal for
anvendelse af kvælstof (handelsgødning og husdyrgødning). Virksomhedens forbrug af kvælstof til
gødningsformål må ikke overstige den fastlagte kvælstofkvote for virksomheden. Gødningsregnskabet skal
indsendes til NaturErhvervstyrelsen en gang om året. NaturErhvervstyrelsen modtager regnskabet og
noterer registrerings- og inspektionsdataene.
Fastsættelse af kvoter for anvendelse af kvælstof og vejledende normer for fosfor:
NaturErhvervstyrelsen fastsætter hvert år kvælstofnormer for de forskellige afgrøder ud fra
standardudbytte for klimaområder, jordboniteter og særlige vandingsbehov samt årets kvælstofprognose.
For de i registeret opførte virksomheder beregnes en samlet kvælstofkvote på grundlag af virksomhedens
markstørrelser, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og
jordbonitet. Registreringspligtige eller registrerede virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsformål
må ikke overstige virksomhedens årlige kvælstofkvote. Ydermere udstikkes der til hver enkelt virksomhed
vejledende normer for anvendelse af fosfor og kalium.
3.5.3. Baseline – husdyrgødning
Baseline omfatter følgende bestemmelser vedrørende brug af husdyrgødning:
Bekendtgørelse nr. 1318 af 26. november 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage
mv. (§ 8, stk. 1, § 9, § 11-12, § 13, stk. 1 og 2, og § 14, stk. 1 og 3, dog undtaget for så vidt angår det
nationale krav i § 14, stk. 1, § 15-16, § 22-23, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1-3, § 26, § 27, stk. 1, § 29, § 30, stk.
2-5, § 31-32, § 33, stk. 1 og 2, og § 34).
Miljø- og Fødevareministeren kan i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015 om
miljøbeskyttelse med senere ændringer (miljøbeskyttelsesloven) fastsætte regler for anvendelse af
husdyrgødning og anden organisk gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer, hav og
grundvand mod forurening.
Som udgangspunkt må der ikke udbringes husdyrgødning på marker i perioden fra høst til 1. februar.
Husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse, restvand og mineralsk gødning
(handelsgødning) må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til
vandløb, herunder dræn, søer over 100 m2 og kystvande. Udbringning af husdyrgødning, afgasset
vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning (handelsgødning) på vandmættet,
oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt. Husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk
biomasse og mineralsk gødning (handelsgødning) må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning
på mere en 6 grader ned mod vandløb, søer over 100m2 eller kystvande inden for en afstand af 20 m fra
vandløbets, søens eller kystvandets afgrænsning ved daglig vande.
Ligeledes skal kompost oplagret i marken opfylde afstandskravene til vandforsyningsanlæg, vandløb og søer
og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand. Markstakke skal overdækkes med
vandtæt materiale straks efter udlægning. Kompost må højst oplagres samme sted i marken i 12 måneder,
og en markstak må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år.
59
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0060.png
Udbringning af husdyrgødning reguleres i øvrigt af de såkaldte harmoniregler, som tager udgangspunkt i
EU-nitratdirektivet (91/676/EØF). Direktivet fastlægger de maksimale mængder af husdyrgødning, der må
udbringes på marker afhængigt af husdyrtyper og andre driftsforhold.
Der må på en landbrugsbedrift som hovedregel maksimalt udbringes en husdyrgødningsmængde svarende
til 1,4 dyreenheder (1,7 dyreenheder ved kvæg, får eller geder) pr. ha pr. planperiode (1. august – 31. juli).
I henhold til nitratdirektivet må der generelt ikke udbringes en husdyrgødningsmængde på mere end 170
kg kvælstof pr. ha pr. planperiode.
3.5.4. Baseline – etablering af plantedække og inddragelse af miljø- og
naturhensyn i landbrugsdriften
Baseline omfatter følgende bestemmelser vedrørende etablering af plantedække og inddragelse af miljø-
og naturhensyn i landbrugsdriften:
Bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden
2010/2011 og om plantedække, §§ 30-35, bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets
anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer), §§
27-33, jf. §§ 48-51, bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i
planperioden 2013/2014 og om plantedække, jf. §§ 29-33, §§ 38-39 og § 42, og bekendtgørelse nr.
903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om
plantedække (med senere ændringer), 29-33 og §§ 37-45, og bekendtgørelse nr. 1777 af 16.
december 2015 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, §§ 2-17.
Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl
eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret i planperiodens
begyndelse etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med
henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealet med efterafgrøder skal udgøre mindst 10 pct.
af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til
0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 %
af efterafgrødegrundarealet. Virksomheder kan anvende de i bekendtgørelsen fem nævnte alternativer til
opfyldelse af efterafgrødekravet. Det er muligt at opfylde efterafgrødekravet ved brug af alternativer, men
manglende opfyldelse af krav til alternativer betyder altid, at der sanktioneres for manglende
efterafgrøder.
Lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 om vandløb (med senere ændringer) (§ 69, stk. 1)
Dyrkning, jordbehandling og beplantning må i landzoner ikke foretages i en bræmme på 2 meter langs
naturlige vandløb og søer. Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer, der i vandplanen efter
miljømålsloven enten skal opfylde miljømålet ”godt økologisk potentiale” eller ”maksimalt økologisk
potentiale”.
16
Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2. I 2 meter bræmmerne er
16
Indtil vandplanen efter miljømålsloven er trådt i kraft i det enkelte vanddistrikt, gælder kravet for naturlige vandløb og søer og
vandløb og søer, der er højt målsat i regionplaner med status som landsplandirektiv.
60
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
der forbud imod jordbehandling men ikke forbud mod sprøjtning, og arealerne kan anvendes til græsning
og høslæt. Der er gødskningsforbud i 2 meter bræmmen i medfør af Bekendtgørelse nr. 1318 af 26.
november 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 30, stk. 5.
Bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016 om krydsoverensstemmelse
Udyrkede landbrugsarealer skal holdes plantedækket. Der er betingelser for etableringstidspunktet,
anvendelse af frø og eftersåning. Udyrkede landbrugsarealer må ikke anvendes på en måde, der ødelægger
eller fjerner plantedækket. Midlertidige aktiviteter er tilladt, hvis plantedækket genetableres umiddelbart
efter aktiviteten.
Lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015 om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), (med
senere ændringer) (naturbeskyttelsesloven), § 3, stk. 1-3, § 8, stk. 1 og § 15, stk. 1, og
Lovbekendtgørelse nr. 1621 af 10. december 2015 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken §§
10-12, § 16, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, for så vidt arealet er
beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis
fuglebeskyttelsesområder.
Naturforholdene på udpegede Natura 2000-områder må ikke ændres. Der er et direkte forbud mod
udførelse af visse skadelige aktiviteter i områderne. Endvidere er der regler, der særligt beskytter arealer i
de ydre områder af Tøndermarsken.
Omkring 9,5 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens § 3. Ifølge
bestemmelsen må der ikke foretages ændring i tilstanden af visse naturlige søer og vandløb, heder, moser
og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. Naturbeskyttelsesloven
værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. § 3 beskyttelsen forbyder således ikke generelt
anvendelse af gødning og sprøjtemidler, men anvendelsen må ikke intensiveres i forhold til praksis på
arealet, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft. Det er således indtil videre tilladt at anvende gødning og
sprøjtemidler på landbrugsarealer svarende til den intensitet, som anvendtes på fredningstidspunktet, men
landmanden må ikke intensivere brugen. Når der gennem en støtteordning indføres et totalt stop for brug
af gødning og sprøjtemidler på et areal som er omfattet af § 3, vil man ikke efterfølgende kunne gøde og
sprøjte igen. Arealer som ikke er § 3-beskyttede i dag vil kunne blive det med tiden, forudsat at
biodiversiteten ændrer sig. Der er derfor behov for fortsat at fremme ekstensivering af brugen af gødning
og sprøjtemidler på en række arealer.
Der er i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning nr. 1306/2013 af 17. december 2013 for
horisontale bestemmelser om landbrugsstøtten vedtaget en erklæring, hvori medlemsstaterne opfordrer
Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes gennemførsel af Europaparlamentets og Direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger (Vandrammedirektivet), og til, hvis det er relevant at forelægge et forslag om at indføre
krydsoverensstemmelse på de forpligtelser, der direkte gælder for landbrugerne. Såfremt medlemsstaterne
vedtager at lade bestemmelser fra Vandrammedirektivet indgå i krydsoverensstemmelse skal der tages
stilling til, om dette afstedkommer en ændring af baseline.
61
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
3.5.5. Natura 2000- og vandrammedirektiverne
Danmark står over for natur- og miljømæssige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af
habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet. Disse forpligtelser vil spille en vigtig
rolle i fremtidens miljø- og naturindsatser med hensyn til landbrug og skovbrug.
Betalinger af støtte under de frivillige arealrelaterede støtteordninger i medfør af artikel 28 og 29 i
landdistriktsforordningen ydes kun for arealforpligtelser ud over den baseline, som dannes af de nationale
krav, som pålægges landmanden, herunder krav til driften af arealerne som følge af de førnævnte
direktiver. De øvrige detaljerede bestemmelser for støtte til gennemførelse af vandrammedirektivet er p.t.
ikke fastlagt. Planlægningsprocesserne for begge direktiver i Danmark pågår, og indtil planlægningen er
formelt vedtaget, og de specifikke bestemmelser for støtte til gennemførelsen af direktiverne er
indarbejdet i programmet, vil kun de frivillige arealforanstaltninger i programmet kunne aktiveres til
opfyldelsen af målsætningerne i direktiverne.
62
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0063.png
Tabel 21:
Overblik over tilskudsordningers bidrag til målopfyldelse. Opdelt i direkte (xx) og indirekte (x) bidrag til målopfyldelse.
Delmål i EU’s biodiversitetsstrategi
Tilskudsordninger
Delmål 1:
Gennemførsel
af habitat- og
fuglebeskyttel-
sesdirektivet
Delmål 2:
Bibeholde og
forbedre
økosystemer og
økosystem-
tjenester
XX
Delmål 3:
Øge landbrug
og skovbrugs
bidrag til
biodiversitet
Delmål 4:
Sikre en
bæredygtig
udnyttelse af
fiskeressour-
cerne
Delmål 5:
Bekæmpelse af
invasive
fremmede arter
Aktiviteter og programeffekter
(*)
1. Økologisk
investeringsstøtte
(M04b)
X
XX
Landbrug uden brug af
pesticider og GMO
Biodiversitet øges
Drikkevand belastes ikke af
sprøjtemidler
2. Økologisk arealtilskud
(M11)
3. Etablering af naturlige
vandstandsforhold
(M04d og M10a)
4. Rydning af tilgroede
arealer (N2000, M04d)
X
XX
XX
Som ovenfor
XX
XX
X
XX
XX
X
X
5. Forberedelse til
afgræsning og
XX
XX
XX
Afbrud af dræning og
grøftning
Sikring af fugtige levesteder
for fugle
Rydning af især vedplanter
Lysåbning for græsarealer i
fuglebeskyttelsesområder
Rigkær og overdrev
Etablering af hegn, adgang
til vand, læskure til
afgræsningsdyr
63
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0064.png
Delmål i EU’s biodiversitetsstrategi
Tilskudsordninger
Delmål 1:
Gennemførsel
af habitat- og
fuglebeskyttel-
sesdirektivet
Delmål 2:
Bibeholde og
forbedre
økosystemer og
økosystem-
tjenester
Delmål 3:
Øge landbrug
og skovbrugs
bidrag til
biodiversitet
Delmål 4:
Sikre en
bæredygtig
udnyttelse af
fiskeressour-
cerne
Delmål 5:
Bekæmpelse af
invasive
fremmede arter
Aktiviteter og programeffekter
(*)
facilitering af naturpleje
(M04d)
Beskyttelse og pleje af eng,
overdrev m.v. i N2K
Fremme af leveforhold for
bl.a. engfugle
6. Etablering af skov (M08)
X
XX
XX
X
7. Genopretning af skader
på private og offentlige
skove som følge af
stormfald (M08b)
X
XX
XX
X
8. Støtte til grønne
driftsplaner,
konvertering af nåletræ
X
XX
XX
XX
Etablering af ny skov
Mindsker brug af pesticider
og beskytter grundvand /
drikkevand
Fremmer ledelinjer i det
åbne land
Katastrofe-ordning
Hvilende ordning mhp
genetablering af skov med
robuste, primært
hjemmehørende træarter
Sikring af ny klimatilpasset
skov
Udarbejdelse af driftsplaner
for skovarealer med henblik
64
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0065.png
Delmål i EU’s biodiversitetsstrategi
Tilskudsordninger
Delmål 1:
Gennemførsel
af habitat- og
fuglebeskyttel-
sesdirektivet
Delmål 2:
Bibeholde og
forbedre
økosystemer og
økosystem-
tjenester
Delmål 3:
Øge landbrug
og skovbrugs
bidrag til
biodiversitet
Delmål 4:
Sikre en
bæredygtig
udnyttelse af
fiskeressour-
cerne
Delmål 5:
Bekæmpelse af
invasive
fremmede arter
Aktiviteter og programeffekter
(*)
til hjemmehørende
arter, rydning af
invasive arter og
uønsket opvækst
(M08c-f)
9. Pleje af græs- og
naturarealer (M10b)
X
XX
XX
X
på fremme af bæredygtigt
skovbrug
Sigter mod forøget
artsdiversitet i skove og
øget stabilitet i forhold til
klimaforandringer
Naturpleje af lysåbne
arealer med eng, overdrev
m.v. primært i N2K og
arealer med HNV > 5
Etablering af vådområder
mhp reduktion af
udvaskning af N og P til
vandmiljøet
Forbedret vandkvalitet i
vandmiljø
Udtagning / ekstensivering
af kulstofrige
lavbundsarealer
Reduktion af udslip af
klimagasser
10. N- og P-vådområder
(M04d)
X
XX
X
X
11. Lavbundsprojekter,
M04d
X
XX
XX
X
65
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0066.png
Delmål i EU’s biodiversitetsstrategi
Tilskudsordninger
Delmål 1:
Gennemførsel
af habitat- og
fuglebeskyttel-
sesdirektivet
Delmål 2:
Bibeholde og
forbedre
økosystemer og
økosystem-
tjenester
Delmål 3:
Øge landbrug
og skovbrugs
bidrag til
biodiversitet
Delmål 4:
Sikre en
bæredygtig
udnyttelse af
fiskeressour-
cerne
Delmål 5:
Bekæmpelse af
invasive
fremmede arter
Aktiviteter og programeffekter
(*)
12. Natura 2000-
planlægning (M07c)
XX
X
X
13. Fastholdelse af
Vådområder (M10a)
14. Fastholdelse af naturlige
vandstandsforhold
(M10a)
15. Fastholdelse af
lavbundsprojekter
(M10a)
X
XX
XX
X
Reduktion af N-udvaskning
til vandmiljø
Bedre sammenhængende
og mere robust natur i bl.a.
N2K
Dataindsamling og -
bearbejdning, samt
forvaltningsplaner for
relevante delområder inden
for Natura 2000.
Lodsejerkompensation til
projekter I nr. 10
Lodsejerkompensation til
projekter i nr. 3
X
XX
XX
X
X
XX
XX
Lodsejerkompensation til
projekter i nr. 11
66
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676909_0067.png
Delmål i EU’s biodiversitetsstrategi
Tilskudsordninger
Delmål 1:
Gennemførsel
af habitat- og
fuglebeskyttel-
sesdirektivet
Delmål 2:
Bibeholde og
forbedre
økosystemer og
økosystem-
tjenester
XX
Delmål 3:
Øge landbrug
og skovbrugs
bidrag til
biodiversitet
Delmål 4:
Sikre en
bæredygtig
udnyttelse af
fiskeressour-
cerne
Delmål 5:
Bekæmpelse af
invasive
fremmede arter
Aktiviteter og programeffekter
(*)
16. Sikring af
skovnaturtyper (M15)
17. Bevaring af gamle træer
(M15)
XX
XX
Primært sikring af N2K
skovhabitater
Sikring og fremme af
biodiversitet
Sikring og bevarelse af
levesteder
XX
XX
XX
18. Stævning (M15)
XX
XX
XX
Stævningsskov med lave
træer giver lys til
plantevækst, græsser, urter,
artsrigdom og levested for
insekter
Da skoven ikke bliver ryddet
på én gang, bliver planter
og dyr forstyrret mindre
(*) Ordningerne bidrager til følgende Fælles effektindikatorer jf. artikel 110 i forordning (EU) 1306/2013:
Nr. 8 Fuglearter på landbrugsjord (Farmland birds index) - Common Context Indicator Environment/climate nr. 35
Nr. 9 Højnaturværdi Landbrug (HNV Farming) - Common Context Indicator Environment/climate nr. 37
67
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Nr. 11 Vandkvalitet (Water quality) - Common Context Indicator Environment/climate nr. 40
Nr. 12 Indhold af organisk stof i landbrugsjord (Soil organic matter in arable land) - Common Context Indicator Environment/climate nr. 41
I de seneste årtier er der gjort en stor indsats for at sikre en rig og mangfoldig natur Danmark. Indsatsen viser positive resultater de steder, hvor den gøres, selvom
det kan tage årtier, før alle kan se det fulde omfang af indsatserne, og før effekterne får mere generel betydning for biodiversiteten. De hidtidige indsatser og
effekterne af dem betyder således ikke, at målene for biodiversitet er nået. Med den seneste indrapportering til EU om tilstanden i den danske natur ses det blandt
andet, at kun 4 ud af 34 terrestriske lysåbne naturtyper er vurderet i god tilstand. Der er derfor fortsat brug for en stor, samlet og målrettet indsats, der kan sikre
levedygtige bestande af plante- og dyrearter og varierede og robuste naturområder. Indsatserne og effekterne af ovenstående ordninger skal ses som et langt sejt
træk for generelt at standse tilbagegangen for biodiversiteten med sigte på faktiske forbedringer og fremgang for biodiversiteten.
68