MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om de tekniske muligheder for at fjerne depotet ved høfde 42 om hhv. 5, 10 og 15 år (alene den fysiske bortgravning), til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

Miljøudvalget 2014-15

MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98

Offentligt

Region Midtjylland

Bilag 1

(De 4 løsningsmodeller)

Fremtidig håndtering af forureningen ved Høfde 42

Indhold

In situ

basisk hydrolyse side 1-6

2. Termisk oprensning (dampstripning) side 7-14

Afgravning og termisk behandling

ex situ

side 15-26

Fortsat indkapsling side 27-30

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om de tekniske muligheder for at fjerne depotet ved høfde 42 om hhv. 5, 10 og 15 år (alene den fysiske bortgravning), til miljø- og fødevareministeren

Dette notat skal anskueliggøre afværgeløsningen med

in situ

basisk hydrolyse, hvordan den

kan gennemføres, hvilke praktiske tiltag der skal til, hvad kræves før opstart mv. Derudover vil

der fremgå overslag på forventet tidsforbrug, effektivitet og økonomi. De forudsætninger der

ligger til grund for den beskrevne løsning vil blive fremhævet og risici samt usikkerheder for-

bundet med løsningen vil blive vurderet.

Indsatsområde for oprensning

En fuldskala oprensning af Høfde 42 med metoden

in situ

basisk hydrolyse udføres i de kraf-

tigst forurenede områder af depotet inden for det indspunsede område på knap 20.000 m

Afværgeområderne inkluderer ”nedsivningsområdet”, der strækker sig over 4.5 m i dybden

(fra kote +1 til kote -3,5) og den kraftigst forurenet del af ”randområdet”, som er vurderet til

at have en vertikal udstrækning på ca. 1,0 m (fra kote -2,5 til kote -3,5). For at kunne be-

handle de to områder hver for sig, adskilles områderne med en jernspuns, der nedrammes

rundt om nedsivningsområdet, inden oprensningen iværksættes.

Nedsivningsområde

Randområde

Horisontalt rids

Vertikalt rids

Figur 1: a) Afgrænsning af nedsivningsområde og randområde. b) tværsnit af depotet c) arealer og dybder

af nedsivningsområde og randområde. Indsatsområdet er det kraftigst forurenede område i nedsivnings-

og randområdet (markeret med rødt på tegning b).

Over nedsivningsområdet findes et højforurenet ”slamlag”, som er ca. 30 cm tykt. Det vurde-

res, at slamlagets karakter og høje indhold af forurening gør det uegnet til oprensning med

basisk hydrolyse. Slamlaget afgraves derfor og sendes til forbrænding ved NORD i Nyborg,

inden basisk hydrolyse iværksættes. Randområdet har

desuden et større areal som er let forurenet. De forskellige

ex situ

in situ

afværgeområder og deres horisontale og vertikale ud-

strækning er illustreret på Figur 1.

Rensning på

Cheminova

Dræning

Beskrivelse (teknisk)

Denne løsning omfatter kemisk assisteret oprensning af

forureningen ved Høfde 42, bestående af to adskilte trin:

In situ:

delvis nedbrydning af forureningen i jorden på

Høfde 42 ved gentagne behandlinger med en vandig

lud(NaOH)-opløsning (pH13), herefter 2)

ex situ:

NaOH

opløsningen indeholdende den nedbrudte forurening pum-

pes op og ledes til rensning i Cheminovas biologiske rens-

ningsanlæg jf. Figur 2.

Udledning til

Vesterhavet

Infiltration af

NaOH

Monitering

Er oprensning

acceptabel ?

Nej

Kemien bag konceptet

In situ

basisk hydrolyse baserer sig på teorien om, at de

hydrofobe organofosfat pesticider ethyl-parathion, methyl-

parathion, sulfotep og malathion o.l., hydrolyserer til

vandopløselige hydrolyseprodukter, ved høj pH. De vand-

opløselige stoffer pumpes med grundvandet op og renses.

Ved gentagne behandlinger, fjernes giftstofferne gradvist

fra jorden.

Neutralisering

Retablering

Figur 2: Oversigt over de forskellige

elementer i løsningen

I høfdedepotet er ethyl-parathion den væsentligste forureningskomponent og basisk hydrolyse

af dette stof medfører dannelse af diester fosforsyre (EP2 syre) og para-nitrophenol (PNF).

Figur 3: Hydrolyse af parathion til diester fosforsyre (EP2 syre) og para-nitrophenol (PNF)

Det meste af kviksølvet i høfdedepotet er hårdt bundet til sedimentet og det forventes, at kun

10-20% af kviksølvet, vil blive fjernet ved behandlingen med basisk hydrolyse.

Ludbehandling – basisk hydrolyse

Den basiske hydrolyse gennemføres ved indledningsvist at dræne de to indsatsområder (ned-

sivningsområdet og randområdet). Efter dræning, hvilket forventes at tage 1-2 mdr., infiltreres

en opløsning af NaOH, (pH 13) til ca. 0,5 m over ønsket oprensningsdybde. Denne infiltration

forventes ligeledes at tage ca. 1-2 mdr. Efter infiltration udføres en indledende opblanding i

nedsivningsområdet ved at recirkulere NaOH-opløsningen inden for området. Herved tilstræbes

at pH hæves til >12 i hele oprensningsdybden.

Den basiske hydrolyse får derefter lov til at pågå igennem en periode (cyklus), hvor der moni-

teres på forløbet. Varigheden af de enkelte cyklusser (behandlingsperioder) forventes at være i

størrelsesorden 1 år. Herefter gentages dræning og infiltration af ny NaOH opløsning. Dette

forløb gentages indtil oprensningen har nået et acceptabelt niveau. Forløbet af de enkelte cy-

klusser kan dermed afkortes eller forlænges efter behov.

udgangspunkt er det beregnet, at der skal gennemføres 8 cyklusser i både nedsivningsområdet

og i randområdet. Dette er beregnet ud fra en antagelse om en moderat fjernelseshastighed af

ethyl-parathion, baseret på resultaterne af demonstrationsforsøget (NorthPestClean) med ba-

sisk hydrolyse /1/ . Behandling med lud kan suppleres med tilsætning af en sufaktant (sæbe-

stof) for at øge opløseligheden af pesticiderne og dermed nedsætte behandlingstiden.

Afslutningsvis neutraliseres det behandlede område ved at gennemskylle sedimentet med hav-

vand, og arealet retableres.

Rensning af drænvand på Cheminova

Al oppumpet vand, herunder vand fra den indledende dræning, vand fra dræning af NaOH-

opløsning efter hver cyklus samt havvand anvendt til afsluttende gennemskylning og neutrali-

sering, pumpes, via rørføring, til Cheminova, hvor det renses. Indledningsvist foretager Che-

minova en "basisk kogning" af vandet, således at alle eventuelle moderprodukter (organofosfat

pesticider) hydrolyseres til opløselige og biologisk nedbrydelige hydrolyseprodukter. Herefter

ledes vandet til rensning i Cheminovas biologiske rensningsanlæg, inden det rensede vand ud-

ledes til Vesterhavet.

Tid

Arbejdstype

Indhold

Tid

(mdr.)

Indledende arbejder

Undersøgelse af neutralisering

Forberedelse af spildevandsrensning

Fastsættelse af udledningskriterier

Arbejdsplads

Spunsning af nedsivningsområde

Afgravning af slamlag

Boringer

Recirkulationssystem

Rørledning til Cheminova

Anlæg hos Cheminova

Dræning

Infiltration

Monitering

Neutralisering

Fjernelse af anlæg mv.

Etablering

Drift

Reetablering

Samlet tidsforbrug

≈ 138

Det vurderes, at det vil tage vil tage 10-12 år at gennemføre en oprensning med basisk hydro-

lyse. Herunder er projekteret med 2-3 år med forundersøgelser, detailprojektering, udbud, og

etablering, og ca. 8 år med drift af basisk hydrolyse, og 1-2 år med efterfølgende neutralise-

ring samt retablering.

Effektivitet

Det vurderes, at man med

in situ

basisk hydrolyse kan fjerne >90% af organofosfat pestici-

derne og ca. 10-20 % kviksølv i de behandlede områder inden for den givne behandlingsperio-

de.

Forudsætninger

Herunder er angivet en del af de forudsætninger, der er gjort i forbindelse med metodebeskri-

velsen og overslaget for tid og økonomi.

De nødvendige myndighedstilladelser opnås

Udledningskrav på nye stoffer fastsættes

Slamlaget afgraves før projektstart

Varigheden af oprensningen afhængiger af hydrolyseraten (fjernelseshastigheden). I

forbindelse med tids- og økonomioverslaget er der taget udgangspunkt i en moderat ra-

te, der er observeret ved demonstrationsforsøgene. Denne rate er behæftet med en vis

usikkerhed og oprensningen kan derfor både blive hurtigere og langsommere end det

der fremgår her.

Økonomi

Opgave

Bemærkninger

Prisoverslag /2/

(mio. kr. ekskl. moms)

1,5

Forundersøgelser

Chemostatforsøg.

Økotoks-forsøg.

Undersøgelse af neutralisering.

Udbud og kontrahering.

Optrækning af boringer mv.

Afgravning af slamlag.

Arbejdsplads.

Spuns omkring nedsivningsområdet.

Div. Boringer.

SRO-anlæg mv.

Rørføring til Cheminova.

Kemikalieforbrug.

Div. reparationer.

Elforbrug.

Vandbehandling.

Sikkerhedsforanstaltninger.

Prøvetagning (vand og jord).

Neutralisering.

Vandbehandling mv.

Fjernelse af udstyr.

Projektstyring, div. Tilsyn og afrapporterin-

ger.

Detailprojektering og udbud

Indledende arbejder

2,2

4,2

Etablering

26,8

Drift

33,8

Monitering

Reetablering

7,1

8,5

Rådgivning

7,0

Uforudsete udgifter

Total pris

Den samlede pris

13,8

≈105

Miljøpåvirkning/bæredygtighed

Region Midtjylland har i et samarbejdsprojekt med DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet,

udviklet et såkaldt multikriterieværktøj til at foretage en sammenlignende bæredygtighedsvur-

dering for de 4 afværgealternativer ved Høfde 42. Værktøjet inddrager 5 hovedkriterier (Ef-

fekt, Økonomi, Tid, Miljø og Samfund) samt en række underkriterier. Løsningsmodellernes

præstationer på de enkelte kriterier omregnes til en score fra 0-1. Denne score vægtes i for-

hold til et sæt af kriterievægte, som er bestemt af et interessentpanel. Panelet bestod af regi-

onale interessenter med interesse for og aktiviteter i lokalområdet.

Samlet set viser bæredygtighedsvurderingen, at løsningsmodellen ”afgravning og termisk be-

handling

ex situ”

er den mest bæredygtige løsningsmodel for håndtering af depotet ved Høfde

42 ved en sammenligning med ”in

situ

termisk oprensning”, ”in

situ

basisk hydrolyse” og ”fort-

sat indkapsling”. Resultatet er bemærkelsesværdigt, idet afgravningsløsningen giver de største

afledte miljøeffekter og er dyrest sammenlignet med alternativerne. Resultatet opnås primært

fordi afgravningsløsningen er den eneste løsning, der effektivt fjerner både pesticider og kvik-

sølv. Basisk hydrolyse scorer lavere på Effekt og Samfund, da der ved denne metode kun sker

en delvis oprensning. Effekt og Samfund var de to kriterier, som blev vurderet vigtigst af inte-

ressenterne. Kriterievægte fastsat af interessenterne har stor indflydelse på bæredygtigheds-

vurderingens resultat.

Risiko/Usikkerhed (modenhed af teknologi, risikovurdering for hele pro-

jektet)

Modenheden af teknologien er vurderet i forhold til de forskellige delprocesser (usikkerheder

og risicis inkluderes).

Forundersøgelser. Forberedelsen af spildevandsrensningen er essentiel, da det er en

forudsætning, at det rensede spildevand overholder udlederkravene. Området skal efter

endt behandling med basisk hydrolyse neutraliseres. Dette forventes at være en relativ

simpel proces, men det skal undersøges, hvor mange gennemskylninger, der skal til og

hvordan det gøres mest hensigtsmæssigt.

Afgravning af slamlag. Afgravning er en af de mest anvendte metoder til afværge i

Danmark. Der er foretaget afgravninger af depotet på Høfde 42 ad flere omgange, lige-

som der er udført en lang række andre typer af arbejde, der giver stor erfaring med

håndtering af arbejdsmiljø og lignende.

Etablering og drift af anlæg. Indspunsning af nedsivningsområdet vurderes at kunne

gennemføres uden problemer. Regionen har både i 2006 og 2010 med succes etableret

spunsvægge på Høfde 42. Gennem NorthPestClean projektet er der opnået stor erfaring

med etablering og drift af afværgemetoden

in situ

basisk hydrolyse. Metoden vurderes

derfor at være relativ sikker.

Oprensningstid. Varigheden af en fuldskala oprensning er beregnet ud fra de hydrolyse-

rater (nedbrydningsrater), der er bestemt i forbindelse med demonstrationsforsøgene.

Det er vanskeligt at bestemme en præcis nedbrydningsrate i jord, derfor er oprens-

ningstiden behæftet med en vis usikkerhed.

Rensning af vand. Cheminova har stor erfaring med rensning af spildevand indeholden-

de de stoffer, der findes på Høfde 42. Deres anlæg er i drift og de forskellige trin er

kendte. Der er i 2012 udført chemostat forsøg, som viser, at Cheminovas biologiske

renseanlæg kan rense oppumpet ludbehandlet vand fra Høfde 42. Der skal dog fastsæt-

tes udlederkrav for en række nye stoffer, som ikke normalt optræder i Cheminovas

spildevand, denne proces forventes at tage ca. 2 år.

Referencer

/1/

Final Report – Pilot experiments on the remediation technology in situ alkaline hydroly-

sis at Groyne 42, COWI, juni 2014.

/2/

Høfde 42 – Skitseprojekt med metoden

in situ

basisk hydrolyse, COWI, juni 2014

Høfde 42 - Afværgeløsning:

Termisk oprensning (Dampstripning)

Dette notat vil anskueliggøre afværgeløsningen termisk oprensning (dampstripping), hvordan

kan den gennemføres, hvilke praktiske tiltag skal der til, hvad kræves før opstart mv. Derud-

over vil der fremgå overslag på forventet tidsforbrug, effektivitet og økonomi. De forudsætnin-

ger, der ligger til grund for den beskrevne løsning, vil blive fremhævet og risici samt usikker-

heder forbundet med løsningen vil blive vurderet. Notatet er udarbejdet af Region Midtjylland

med udgangspunkt i rapporten ”Termisk assisteret oprensning af høfdedepotet, Høfde 42, Har-

boøre Tange” /1/ og på baggrund af nye data, erfaringer og beregninger fortaget af Steffen G.

Nielsen (Terratherm/Niras).

Indsatsområde for oprensning

Afværgeløsningen anvendes på de kraftigst forurenede områder af depotet inden for det ind-

spunsede område på knap 20.000 m

ved Høfde 42. Afværgeområderne inkluderer således

dels et ”nedsivningsområde”, der strækker sig over 4.5 m i dybden (fra kote +1 til kote -3,5)

og et ”randområde” som er forurenet i mindre grad og som er vurderet at have en vertikal

udstrækning på ca. 1 m (fra kote -2,5 til kote -3,5). Endelig forefindes ovenover dele af ned-

sivningsområdet et højforurenet slamlag, som er ca. 30 cm tykt. Randområdet har desuden et

større areal som er lettere forurenet. De forskellige afværgeområder og deres horisontale og

vertikale udstrækning er illustreret på Figur 1.

Nedsivningsområde

Randområde

Horisontalt rids

Vertikalt rids

Figur 1: a)Afgrænsning af nedsivningsområde og randområde. b)Tværsnit af depotet c) Arealer og dybder

af nedsivningsområde og randområde. Oprensningen indsatsområde er det kraftigst forurenede område i

nedsivnings- og randområdet (markeret med rødt på tegning b)

Beskrivelse (teknisk)

Termisk oprensning foregår kort fortalt ved opvarmning af jorden, hvorved forureningskompo-

nenterne vil fordampe. Dampene opsamles og destrueres.

Oprensningskoncept

a) Der etableres hydraulisk og pneumatisk kontrol ved start af pumpning og ekstraktion

fra boringerne over og under det indskudte lerlag. Dette dokumenteres ved pejlinger og

måling af vakuum i umættet zone.

b) Damp injiceres i de dybe filtre (ca. 60 kg/time per filter), mens der pumpes tilstrække-

lige mængder grundvand til at skabe plads til udbredelse af en dampzone. Dampen vil i

denne fase opvarme det indskudte lerlag til nær damptemperatur.

c) Når laget under det indskudte lerlag har nået en temperatur på 70-90 C i gennemsnit,

injiceres damp i laget over det indskudte lerlag. Der injiceres med mindre rater i det

nederste lag, imens pumpning og ekstraktion justeres således, at den hydrauliske og

pneumatiske kontrol bevares.

d) Når der konstateres dampgennembrud til ekstraktionsboringerne, påbegyndes fasen

med tryk-cyklusser. Dette sker ikke nødvendigvis samtidigt i det nederste og øverste

lag. Dampgennembrud defineres ved, at der ekstraheres damp ved en temperatur på

mindst 95 C under vakuum. Tryk-cyklusser skabes ved at variere injektionstrykket så-

ledes, at der injiceres i ca. 3 dage ved størst tryk efterfulgt af 4 dage ved lavt tryk.

Herved opnås en ugentlig cyklus.

e) Injektionen af damp fortsætter, indtil moniteringen viser, at oprensningen er forløbet

som planlagt:

a. Der er opnået 110 C i laget over det indskudte lerlag.

b. Der er opnået 90 C eller højere temperatur under det indskudte lerlag.

c. Der er fjernet store mængder færdigvarer, og koncentrationen i den ekstraherede

luft og vand er faldet til under 1 % af maksimumværdien.

d. Prøvetagning af sediment viser, at den ønskede reduktion i koncentrationen er

opnået.

e. Prøvetagning af vand viser, at nedbrydningsprodukter ikke er ophobet i uønsket

høje koncentrationer.

f) Efter dampinjektionen afsluttes, pumpes og suges der fortsat, indtil den ønskede tem-

peratur er opnået. Som et minimum skal al damp fjernes eller kondensere. I denne fase

injiceres koldt vand, hvis det vurderes nødvendigt for afkølingen eller for at skylle

vandopløselige nedbrydningsprodukter ud.

Figur 2: Skematisk skitse af oprensningskonceptet

Afgravning

For at kunne etablere anlægget skal der foretages nogle afgravninger. For alle afværgesce-

narier regnes der med, at det stærk forurenede slamlag i kote +1 m fjernes. Herudover skal

der ved den termiske løsning afgraves til kote +1 for at kunne etablere en membran.

Afgravning af slamlag (490 tons)

Det vurderes, at slamlagets karakter og høje indhold af forurening gør det uegnet til oprens-

ning med termisk metode. Slamlaget afgraves derfor og sendes til forbrænding ved NORD i

Nyborg, inden termisk oprensning iværksættes. Selve afgravningen ned til kote +1 m vil fore-

gå samtidig med, at der gøres klar til indbygningen af membran. Der hvor slamlaget træffes,

vil dette blive bortgravet og bortskaffet. Der regnes med ca. 490 tons jord som er stærkt foru-

renet med bl.a. pesticider og kviksølv.

Afgravning til kote +1 m og tilbagefyld af materiale

I hele området skal der graves ned til kote +1 og indbygges en membran. Herefter tilbagefyl-

des til kote +4 for at undgå oversvømmelser under oprensningen. Det vil sige, at der skal op-

graves ca. 104.500 tons ren eller lettere forurenet jord som efter etableringen af membranen

tilbagefyldes igen. Der forudsættes at spunsen forud for arbejdets opstart er tømt for vand og

terrænet er reguleret ned til spunskant

Indbygning af membran

I kote +1 m indbygges en betonmembran, som skal sikre at dampen ikke trænger op i de

overliggende sandlag. Dette både for at holde varmebehandlingen i det volumen, som skal

behandles og for at forhindre en evt. spredning af forureningsstoffer. Membranen af beton er

anvendes fordi det fra en bæredygtighedsvurdering er det mest fordelagtige.

Etablering af varmespyd

Der skal i alt etableres 193 injektionsboringer alle med to injektionsfilterdybder. 36 af disse

injektionsboringer etableres i nedsivningsområdet og her vil det øvre injektionsfilter (over det

indskudte lerlag) være længere end i resten af området.

Der skal i alt etableres 59 ekstraktionsboringer, hvoraf 15 skal etableres i nedsivningsområdet

med lange filtre.

Boringerne forventes at kunne udføres med almindelig borerig.

me-

ter

5,0

3,5

1,0

0,0

North

Sea

Injektionsbo-

ringer

Ekstraktionsbo-

ringer

Dike

Water

table

1,0

Water

table

Sand

Silty clay

layer

Sand and

silt

3,5

9,0

Figur 3: Skematisk skitse af Høfde 42 med injektionsboringer og ekstraktionsboringer /3/

Impermeable

clay

157 Steam injection well (2 interval)

36 Steam injection well (2 intervals, long upper)

44 MPE extraction well (short)

15 MPE extraction well (long)

Figur 4: Fordeling af boringer på hele oprensningsområdet /3/

Anlæg

Dampanlægget består af et blødgøringsanlæg og dampgenerator samt en manifold, som for-

deler dampen til injektionsboringerne. I dampgeneratoren bliver dampen varmet op på over

100 C, så der i jorden opnås en sluttemperatur på 110 C. Dampgeneratoren drives af natur-

gas.

Figur 5: Skematisk skitse af dampanlægget /1

Over en manifold, som sidder på ekstraktionsboringerne, ekstraheres damp og gas og videre-

ledes til behandlingsanlægget.

Behandling af damp/gasser

Fra manifolden med gasser og ekstraheret væske adskilles gas (luft) og væske. Luften be-

handles først i en termisk ”oxidizer”, hvor alle organiske stoffer afbrændes. Her kan uorganiske

stoffer ligeledes reagere, og det forventes, at luftstrømmen ud af forbrændingskammeret er

”normaliseret”, dvs. domineret af forbrændingsprocessen, hvor store mængder ilt reagerer

med organiske stoffer og det tilførte brændsel (gas). Ved afbrændingen dannes syre, som neu-

traliseres i den efterfølgende ”quench/scrubber”, hvor luftstrømmen afkøles til ca. 30-40 C og

samtidig neutraliseres ved tilførsel af base (typisk NaOH). Væsken ledes fra væskeudskilleren

til en faseudskiller, hvor NAPL og partikulært materiale fraskilles. /1/

Mens NAPL’en skal bortskaffes separat sendes resten af væsken sammen med væsken fra

scrubberen til rensning i kulfilter.

Termisk

oxidizer

Gas

Vakuum

pumpe

Base

Quench/

scrubber

Luft til

udledning

Gasser og

vand fra

manifold

Væskeudskiller

Saltvand

Vand fra

manifold

Varmeveksler

(køler)

Vand til Høfde 42

eksisterende

kulfilteranlæg

Faseudskiller

Samletank

NAPL tank

Figur 6: Skematisk skitse af damp/vandseparerings- og dampbehandlingsanlæg /3/

Efterbehandling

Efterbehandlingen ville bestå af en gennemskylning med ren vand igennem de eksisterende

injektions og ekstraktionsboringerne. Skyllevandet ville skulle sendes til rensning i kulfilteran-

lægget.

Tid

Aktivitet

Installation

Drift

Afvikling

Totalt tidsforbrug

Tidsforbrug

(uger)

114

Test af metoden (pilotanlæg) inkl. udbud dertil 1�½-2 år. Forberedende arbejde til fuldskala

inkl. udbud. 1-1�½ år. Den egentlige termiske oprensning, inklusive afgravning, forventes at

kunne gennemføres indenfor godt 2 år.

Dvs. en afværge med denne metode ville kunne være udført ca. 5 år efter igangsættelse (eks-

klusiv afrapportering).

Effektivitet

Det forventes at den termiske behandling kan fjerne ca. 99% af organofosfaterne inkl. en

række andre stoffer dog med undtagelse af kviksølv. De vandopløselige stoffer forventes at

kunne fjernes ved en afsluttende gennemskylning af området.

Stoffer

Parathion (ethyl-parathion)

Methylparathion

Fyfanon (Malathion)

Ethylsulfotep

Aminoparathion

EP2-syre

EP1

Kviksølv

Forventet massefjernelse fuldskala (%)

~99%

99-100%

~99%

90-95%

Forudsætninger

Der skal gennemføres tests (evt. et pilotanlæg) for at teste om jordens anisotropi egner

sig til dampbehandling, teste effektiviteten, optimere behandlingsanlægget og teste ma-

teriale til boringer mht. korrosion, test af betonmembran

Der afgraves til kote +1 og membranen udlægges over hele området i denne kote. Her-

efter tilbagefyldes til kote +4 for at undgå oversvømmelser under oprensningen. Det for-

udsættes, at dette kan gøres uden at skulle afgrave udenfor spunsen.

Alle bestående boringer sløjfes og fjernes.

Dybe dampboringer er ført 1 meter under det indskudte lerlag for at sikre varmebehand-

lingen umiddelbart over det indskudte lerlag.

Vand forbehandles på stranden og sendes herefter til det eksisterende kulfilteranlæg

”Kulhuset”. Eksisterende rørføring til kulhuset anvendes.

Der skal indhentes en ny udledningstilladelse til Kulhusets kulfilteranlæg i den periode

afværgen står på.

Der er vand til rådighed på stranden eller ved kulhuset til dampgenerering og behand-

lingsanlægget.

Økonomi

Opgave

Bemærkninger

Prisoverslag

(mio. kr. ekskl. moms)

1,5

2,0

1,2

0,3

5,0

1,0

10,0

2,5

8,0

10,0

28,0

10,0

1,0

8,0

2,5

22,0

103,0

16,0

Rådgivning

Pilotforsøg

Procesdesign

Monitering

Processtyring og afrapportering

Total rådgiver udgifter

Entreprenørudgifter

Afgravning

Klargøring af oprensningsområde

Afgravning af topjord og slamlag

Rensning af slamlag hos NORD

Borearbejde inkl. etablering af boringer

Rørtraceer inkl. Måleudstyr

Damp- og vakuumanlæg

Luft- og vandrensning

Monitering

Drift af anlæg

Elforbrug

Omkostninger til dampgenerering

Total entreprenør udgifter

Uforudsete udgifter

Bortskaffelse af overskudsjord, NAPL, reetablering af

topmembran etc. (ca. 15% af andre udgifter)

Den samlede pris

Entreprenørudgifter

Etablering af anlæg

Entreprenørudgifter

Drift af anlæg

Total pris

≈ 124

Der findes estimater for afgravning for imellem 6,0 til 14,5 mio., der er valgt at regne med

10,0 mio. Alle andre estimater i øvrigt fra /3/.

Miljøpåvirkning/bæredygtighed

Region Midtjylland har i et samarbejdsprojekt med DTU Miljø, udviklet et såkaldt multikriterie-

værktøj til at foretage en sammenlignende bæredygtighedsvurdering for afværgealternativer.

Værktøjet inddrager 5 hovedkriterier (Effekt, Økonomi, Tid, Miljø og Samfund) samt en række

underkriterier. Løsningsmodellernes præstationer på de enkelte kriterier omregnes til en score

fra 0-1. Denne score vægtes i forhold til et sæt af kriterievægte, som er bestemt af et interes-

sentpanel. Panelet bestod af interessenter med interesse for lokalområdet.

Samlet set viser bæredygtighedsvurderingen at løsningsmodellen ”termisk oprensning (damp-

stripning)” for oprensning af depotet ved Høfde 42 ved en sammenligning med andre metoder

ligger på samme niveau som den anden

in situ

løsning, ”basisk hydrolyse”. Metoden scorer dog

mindre end løsningen for afgravning. Denne dårligere placering end opgravningsløsningen

skyldes primært at termisk oprensning ikke fjerner forureningen 100% og ikke fjerner kvik-

sølv. Effekt og Samfund vurderes vigtigst af interessenterne og derfor er disse kriterier vægtet

højest.

Risiko/Usikkerhed (modenhed af teknologi, risikovurdering for hele pro-

jektet)

Termisk oprensning med damp er en almindelig anvendt teknologi til oprensning af jord-

forurening, specielt i udlandet og i den hensigt anses metoden for en moden teknologi.

Teknologien har imidlertid aldrig været anvendt til den type forurening, der findes ved

Høfde 42, og derfor skal metoden tilpasses og afprøves i pilotforsøg i felten inden man

med sikkerhed kan afgøre om den kan tages i anvendelse.

Beregningerne på effektiviteten er baseret på laboratorieforsøg og det antages at effekten

i felten vil være større pga. længere behandlingstid.

Jordens anisotropi skal egne sig til dampbehandling.

Metoden kræver nogle forforsøg eller drift af et pilotanlæg forud fuldskalaoprensning.

Metoden kræver, at der afklares den bedst egnede rensning af spildevand fra anlægget.

Metoden kræver, at det indskudte lerlag gennembores 51 gange, hvorved der opstår en

risiko for spredning af forureningen.

Referencer

1 NIRAS, TerraTherm 2007:

Termisk assisteret oprensning af høfdedepotet, Høfde 42, Harbo-

øre Tange – Litteraturstudie, treatabilityforsøg samt forslag til termisk afværgemetode –

Miljøprojekt Nr. 1193 2007

2 Region Midtjylland 2013:

Opdateret notat om konceptuelt forståelse til afværgescenarier

3 TerraTherm/NIRAS 2014, Regneark og forudsætninger:

Input til bæredygtighedsprojektet

Høfde 42 - Afværgeløsning:

Afgravning og termisk behandling

ex situ

Notatet vil anskueliggøre selve løsningen, hvordan den kan gennemføres, hvilke praktiske til-

tag skal der til, hvad kræves før opstart mv. Derudover fremgår der overslag på forventet tids-

forbrug, effektivitet og økonomi. De forudsætninger, der ligger til grund for den beskrevne

løsning, vil blive fremhævet og risici samt usikkerheder forbundet med løsningen vil blive vur-

deret.

Indsatsområde for oprensning

Afværgeløsningen anvendes på de kraftigst forurenede områder af depotet inden for det ind-

spunsede område på knap 20.000 m

ved Høfde 42. Afværgeområderne inkluderer således

dels et ”nedsivningsområde”, der strækker sig over 4.5 m i dybden (fra kote +1 til kote -3,5)

og et ”randområde” som er forurenet i mindre grad og som er vurderet til at have en vertikal

udstrækning på ca. 1 m (fra kote -2,5 til kote -3,5). Endelig forefindes ovenover dele af ned-

sivningsområdet et højforurenet slamlag, som er ca. 30 cm tykt. Randområdet har desuden et

større areal som er lettere forurenet. De forskellige afværgeområder og deres horisontale og

vertikale udstrækning er illustreret på Figur 1.

Nedsivningsområde

Randområde

Horisontalt rids

Vertikalt rids

Figur 1: a)Afgrænsning af nedsivningsområde og randområde. b)Tværsnit af depotet c) Arealer og dybder

af nedsivningsområde og randområde. Oprensningen indsatsområde er det kraftigst forurenede område i

nedsivnings- og randområdet (markeret med rødt på tegning b)

Af nedenstående tabel fremgår de forskellige afværgeområders voluminer, masser samt en

opgørelse over forureningsmassen i de forskellige områder.

Tabel 1: Arealer, dybder, voluminer, densiteter og masser af jord og forurening i de tre forurenede afvær-

geområder samt det lettere forurenede randområde

Område

Areal

Dybde Volumen

Densitet

Masse af

Pesticidprodukter Kviksølv

)

(m)

)

(ton/m

)

jord

(kg)

(ton)

Afværge område –

2.181

4,5

9.815

1,8

17.666

33.822

2.771

nedsivning

Afværgeområde –

rand, kraftig forurenet

Afværgeområde –

slamlag

Randområde –

Let forurenet

17.159

907

0,3

17.159

272,1

1,8

1,6

30.886

435,4

58.807

4.282

1.373

959

17.159

3,5

60.057

1,8

108.102

5.258*

2.283*

Totale voluminer og masser for

afværgeområderne

27.246

48.988

96.911

5.103

*Estimatet på stofindhold i randområdets lettere forurenede område er baseret på relativt få analyser og er derfor behæftet med en

væsentlig usikkerhed. Det forventes at indholdet er væsentlig overestimeret.

Beskrivelse (teknisk)

Denne afværgeløsning omfatter afgravning af forurenede fraktioner af depotet på Høfde 42,

reetablering af området, fragt til NORD i Nyborg, mellemdeponi, termisk behandling og efter-

følgende deponi.

Figur 2: Oversigt over de forskellige elementer i løsningen

Afgravningen

Afgravningen kan foregå i etaper eller hele den fraktion, der ønskes fjernet, kan afgraves i en

arbejdsgang. Spunsen er forud for arbejdets opstart tømt for vand og terrænet er reguleret

ned til spunskant. Det antages at der laves en graveplan, der strækker sig over ca. 6 måneder.

Der tages udgangspunkt i 4 fraktioner/jordpartier af forurening i depotet, jf. Figur 1; 1) slam-

lag, 2+3) kraftigt forurenet fraktion (nedsivnings- og randområde) og 4) lettere forurenet frak-

tion (randområde).

Det forurenede sand (fraktion 1-3) afgraves og påfyldes de lukkede fragt-containere. Det skal

sikres at lastbilerne ikke kontamineres ligesom der ikke må være forurenet materiale på yder-

siden af containerne.

Såfremt det ønskes at fjerne hele depotet (alle 4 fraktioner) vil afgravningstiden ikke forlæn-

ges, da al sandet skal flyttes i forbindelse med fjernelsen af den kraftigt forurenede fraktion

men håndtering, fragt og behandling af den lettere forurenede fraktion vil dog udgøre væsent-

lige merudgifter til både arbejdstid samt behandling mv.

Reetablering

Til reetablering anvendes overskudssand fra afgravningen, dvs. uforurenede og lettere forure-

nede fraktioner genindbygges. Det skal tilføres ca. 50.000 tons ≈ 28.000 m

rent sand. Sand

til reetablering forventes at kunne pumpes op fra havet i forbindelse med den planlagte sand-

fodring.

Fragt

Fragten af forurenet jord mellem Høfde 42 og NORD,

Nyborg foregår løbende gennem afgravningsperioden.

Afstanden er ca. 260 km. Den udførte graveplan skal

tage højde for transporten gennem Natura2000 områ-

det er mulig og være optimal i forhold til fragt af lug-

tende materiale samt modtagelse hos NORD. Fragten

planlægges foretaget i lukkede containere for at mod-

virke lugtgener. Der planlægges i alt ca. 1.650 vognlæs.

Fragten er inkluderet i NORDs behandlingspris /2/ .

Mellemlager

NORD planlægger at etablere et mellemlager på NORDs arealer i Nyborg. Mellemlageret har en

kapacitet på 21.100 m

og kræver en ombygning af en eksisterende lagerhal. Det må forven-

tes at et mellemlager af denne størrelse og varighed vil kræve en VVM-redegørelse. Ombyg-

ningen og drift af mellemlageret er inkluderet i behandlingsprisen. Af bilag 1 fremgår skitser

over den planlagte ombygning af de eksisterende bygninger /2/ .

Modtagelse/behandling

Modtagelse/lager

Figur 3: NORDs behandlingsanlæg i Nyborg. Den planlagte placering af mellemlageret fremgår.

Termisk behandling

Håndteringen af jorden fra Høfde 42 kræver en ombygning af det eksisterende anlæg til indfy-

ring hos NORD. På NORDs anlæg behandles jorden ved en termisk behandling ved 1100°C,

hvorved pesticiderne destrueres og kviksølvforbindelserne fordamper og indfanges ved røggas-

rensningen. Knap 80% af kviksølvet forventes at blive fældet i filterkagen, mens ca. 20% fæl-

des i gipsen og under 1% ender i flyveasken. Anlægget har en kapacitet på 10 tons i timen,

hvoraf 2 tons i timen vil bestå af jord fra Høfde 42, mens de resterende 8 tons vil bestå af

NORDs øvrige affaldsfraktioner.

Deponi

Det forventes ikke at restprodukterne fra forbrændingen af jorden (ca. 39.000 tons fordelt på

3% filterkage/gips, 3% flyveaske og 94% slagger) vil kunne afsættes i Danmark og det vil

derfor blive transporteret til deponiet på Langöya i Oslofjorden sammen med NORDS øvrige

restmaterialer. Materialer der sendes til Langöya anvendes til at retablere af øens ”oprindelige”

landskab.

Ombygningen af hal til mellemlager, kapacitet, fragt, selve den termiske behandling samt de-

poneringen af restproduktet er inkluderet i behandlingsprisen fra NORD /2/ . Behandlingstiden

er alene afhængig af koncentrationen af kviksølv i jorden, tidsestimatet er lavet ud fra de kon-

centrationsniveauer af kviksølv der er konstateret i forbindelse med tidligere udførte undersø-

gelser af depotet.

Tid

Arbejdstype

Indhold

Tid

(mdr.)

Indledende arbejder

Tømning af spuns

Tilretning af terræn

Div. tilladelser

VVM for mellemlager hos NORD

Tilladelse til forøget udledning fra kulhuset

Tilladelse til fragt mv. gennem Natura2000 området

Etablering af mellemlager hos NORD

Afgravning og håndtering

Løbende fragt

Løbende reetablering

Fra Høfde 42 – Nyborg ≈ 260 km

Antal ton/læs ≈ 30 tons

Antal læs ≈ 1.633

Tid ≈ 26 uger a 5 dage (12,6 læs pr. dag)

Sandtilførsel mv.

Indbygning mv.

Mellemlager

Fragt til Langöya

Indbygning/deponi hos NOAH (Langöya)

Løbende over behandlingsperioden

Afgravning

Fragt

6,5

Reetablering

Termisk behandling

Deponi

Samlet tidsforbrug

≈ 72

En del af de beskrevne processer sker sideløbende eller med overlap. Der vil eksempelvis ske

en løbende reetablering i forbindelse med afgravningen ligesom der løbende vil foregå behand-

ling af jorden hos NORD samt deponering i Norge, Langöya. Samlet vurderes det at de indle-

dende arbejder tager 2 år, afgravning, fragt og reetablering ca. 1 år og behandlingstiden hos

NORD er estimeret til ca. 3 år.

Effektivitet

Effektiviteten er på 100% på de fraktioner, der afgraves dvs. behandlingen fjerner alle pestici-

derne og kviksølvet ender i restprodukterne efter forbrænding, der deponeres i Norge. Effekti-

viteten på depotet som helhed afhænger af hvilke fraktioner, der afgraves. Fjernes den kraf-

tigst forurenede fraktion (fraktion 1-3) forventes en samlet massefjernelse for hele depotet på

≈ 95%. Fjernes også den lettere forurenede fraktion (fraktion 4) vil massefjernelsen være to-

tal ≈ 100%.

Forudsætninger

Herunder er en del af de forudsætninger der er gjort i forbindelse med metodebeskrivelsen og

overslaget for tid og økonomi.

Afgravning

Spunsen er tømt for vand

Der gives tilladelse til øget udledning fra kulhuset

Terrænreguleret opstart (dvs. diget er flyttet og sandet er fjernet ned til overkanten af

den omkransende spuns)

Der ikke skal etableres mandskabsfaciliteter, kulhus og nuværende container på stran-

den kan anvendes

Boringer i arealet skal ikke bibeholdes – de sløjfes

Afgravning udvendigt ned til niveau for spunsvæg

Ingen oplagsplads mv. bag spunsen i graveperioden

Spunsens forstærkes som beskrevet i /1/

Mellemlagerpladsen hos NORD er ledig

Fragten

Konsekvensvurdering af hele projektet inkl. fragt vurderer at det kan udføres som be-

skrevet under hensyntagen til det store Natura2000 område der grænser op til depotet

Lugt (tætte containere, sikret transport)

Behandlingstid

Tiden afhænger af kviksølvsindholdet, det antages at det fundne kviksølvsindhold er re-

præsentativt for det der findes i depotet

Økonomi

Opgave

Bemærkninger

Prisoverslag

(mio. kr. ekskl. moms)

4-6

Rådgivning

Indledende arbejder

Baseret på /1/

Div. tilladelser, konsekvensvurderinger, udbudsmateri-

ale mv.

Etablering af arbejdsplads

Tømning af spuns behandling af vand

Baseret på /1/

Forstærkning af spuns

Gravearbejder

Reetableringsmaterialer

Baseret på et volumen på ca. 50.000 tons sand der

indvindes i forbindelse med strandfodring

Fraktion 1-3 ≈ 3.950 kr./ton

Fraktion 4 ≈ 1.500-3.350 kr./ton

0,5

Fragt, mellemlager, be-

handling, slutdeponi

Samlet pris

Total pris

194

165-370

≈ 220

Den samlede pris + 15% i uforudsete udgifter

≈ 250

Det bemærkes at økonomioverslaget udelukkende er lavet for de 3 mest forurenede fraktioner,

det er kun prisen for

ex situ

behandlingen, der er kendt for den lettere forurenede fraktion.

Miljøpåvirkning/bæredygtighed

Region Midtjylland har i et samarbejdsprojekt med DTU Miljø, udviklet et såkaldt multikriterie-

værktøj til at foretage en sammenlignende bæredygtighedsvurdering for afværgealternativer.

Værktøjet inddrager 5 hovedkriterier (Effekt, Økonomi, Tid, Miljø og Samfund) samt en række

underkriterier. Løsningsmodellernes præstationer på de enkelte kriterier omregnes til en score

fra 0-1. Denne score vægtes i forhold til et sæt af kriterievægte, som er bestemt af et interes-

sentpanel. Panelet bestod af interessenter med interesse for lokalområdet.

Samlet set viser bæredygtighedsvurderingen at løsningsmodellen ”afgravning og termisk be-

handling

ex situ”

er en bæredygtig løsning for oprensning af depotet ved Høfde 42 ved en

sammenligning med

in situ

termisk oprensning,

in situ

basisk hydrolyse og fortsat indkapsling.

Resultatet er bemærkelsesværdigt, idet afgravningsløsningen giver de største afledte miljøef-

fekter og er dyrest sammenlignet med alternativerne. Resultatet opnås primært fordi afgrav-

ningsløsningen er den eneste løsning, der effektivt fjerner både pesticider og kviksølv. Løsnin-

gen opnår derfor en god score for Effekt og Samfund, som netop vurderes vigtigst af interes-

senterne. Kriterievægte fastsat af interessenterne har stor indflydelse på bæredygtighedsvur-

deringens resultat. Såfremt afgravningsløsningen vælges, er det hensigtsmæssigt at undersø-

ge om metodens miljøeffekter kan nedbringes.

Risiko/Usikkerhed (modenhed af teknologi, risikovurdering for hele pro-

jektet)

Modenheden af teknologien er vurderet i forhold til de forskellige delprocesser (usikkerheder

og risicis inkluderes).

Indledende arbejder. Specielt de nødvendige tilladelser er vigtige. NORD vurderer en

VVM screening af mellemdeponiet bliver nødvendigt, de har erfaring med lignende an-

søgninger. Tilladelse i forhold til forøget udledning i en kortere periode fra kulhuset

samt en konsekvensvurdering af projektets betydning for Natura2000 området vurderes

at kunne opnås med relativ høj sikkerhed. Regionen har erfaring fra tidligere ansøgnin-

ger og udførte konsekvensvurderinger.

Afgravning, som metode, er relativ sikker. Afgravning og efterfølgende reetablering er

en af de mest anvendte metoder til afværge i Danmark. Der er foretaget afgravninger

af depotet på Høfde 42 ad flere omgange ligesom der er udført en lang række andre ty-

per af arbejde, der giver stor erfaring med håndtering af arbejdsmiljø og lignende.

Fragt. Der er ikke den store usikkerhed forbundet med fragt. NORD har tilbudt en løs-

ning med lukkede containere, de har desuden stor erfaring med fragt af farligt affald.

Mellemlager. Løsningen til mellemlageret med den foreslåede opbygning vurderes at

være relativ sikker, der er tænkt nærmere over hvordan evt. ombygninger skal være,

jf. bilag 1. Der er pt. god plads hos NORD men kan ikke afvise at pladsen senere kan

være optaget af andre partier.

Behandling, effekt og deponering. Effekten af behandlingen er kendt. NORD har tidlige-

re behandlet restjord fra Høfde 42. Der kan være en lille usikkerhed omkring den ende-

lige behandlingstid da kviksølvsindholdet er styrende for indfyringshastigheden. Et for-

højet indhold af kviksølv kan derfor medføre længere behandlingstid.

Deponering på Langöya i Norge. Deponeringen/indbygningen i Langöya er en allerede

anvendt teknologi. NORD deponerer deres øvrige slagge der. Metoden vurderes sikker.

Samlet set vurderes metoden ”Afgravning og termisk behandling

ex situ”

at have en høj mo-

denhed. Der er relativ få usikkerheder på både metoden, den efterfølgende termiske destrukti-

on hos NORD samt slutdeponiet i Norge.

Referencer

/1/

Miljøprojekt nr. 1197 2007: Afgravning, transport og kontrolleret deponering af forure-

net sediment fra Høfde 42 – Miljøstyrelsen, 2007

/2/

Korrespondance NORD (priser, mellemdepot, tidsoverslag mv.)

Bilag 1

Modtage- og lagerhal, oversigt

Lagerkapacitet:

18.000 m /32.400 ton

Se detaljer (1)

Se detaljer (2)

Modtage- og lagerhal, detaljer - 1

Modtage- og lagerhal, detaljer - 2

Modtagelse og behandling

Lagerkapacitet:

3.100 m /5.600 ton

Høfde 42 - Afværgeløsning:

Fortsat indkapsling

Notatet vil anskueliggøre løsningen, hvordan den kan gennemføres, hvilke praktiske tiltag der

skal til mv. Derudover vil der fremgå overslag på forventet tidsforbrug, effektivitet og økono-

mi. De forudsætninger der ligger til grund for den beskrevne løsning vil blive fremhævet og

risici samt usikkerheder forbundet med løsningen vil blive vurderet.

Indsatsområde for indkapsling

Afværgeløsningen anvendes på depotet beliggende ved Høfde 42. Forureningen i depotet fin-

des i et ”nedsivningsområde”, der strækker sig over 4.5 m i dybden (fra kote +1 til kote -3,5)

og et ”randområde” som er forurenet i mindre grad og som er vurderet at have en vertikal

udstrækning på ca. 1 m (fra kote -2,5 til kote -3,5). Endelig forefindes ovenover dele af ned-

sivningsområdet et højforurenet slamlag, som er ca. 30 cm tykt. Randområdet har desuden et

større areal som er lettere forurenet. Forureningens horisontale og vertikale udstrækning er

illustreret på Figur 1.

Nedsivningsområde

Randområde

Figur 1: a)Afgrænsning af nedsivningsområde og randområde, spunsen er afgrænsningen på den lyserøde

markering. b)Tværsnit af depotet, spunsen fremgår ved de 2 lodrette sorte streger.

Beskrivelse (teknisk)

Denne afværgeløsning omfatter en indkapsling af depotet bestående af en eksisterende spuns-

væg med tilhørende overdækkende membran samt en kystsikring mod havsiden.

Den nuværende spuns blev etableret i 2006 af det tidligere Ringkjøbing Amt i samarbejde med

Miljøstyrelsen. Spunsen består af en 600 meter lang og 10 mm tyk jernspuns, nedrammet til

14 meter under terræn, hvor den er forankret i et tykt lerlag. Spunsen indkapsler et areal på

ca. 20.000 m

, det vurderes at ca. 98% af den samlede forurening i depotet er indkapslet.

Spunsen er beskyttet på indersiden med en coating, der har en garanteret levetid på minimum

15 år. Jernspunsen er desuden beskyttet elektrisk af et katodisk anlæg, der forhindrer korrosi-

on. Levetiden på den nuværende spunsvæg med coating og katodisk anlæg forventes at være

på mere end 25 år, muligvis væsentlig mere.

Indkaps-

ling

Oppumpet

vand

Rensning i

et kulfilter

Udledning

til havet

Monitering

af kvalitet

Figur 2: Oversigt over de forskellige elementer i løsningen

For at sikre havet mod udsivning fra depotet er der over det indspunsede område etableret en

plastik membran, som sikrer at depotet ikke tilføres regnvand. Regnvandet afstrømmer på

oversiden af membranen uden at komme i kontakt med forureningen. Grundvandsstanden

inden for spunsen holdes lidt lavere end uden for spunsen ved at oppumpe grundvand via en

række pumpeboringer installeret i det indspunsede område. Herved sikres at der ikke strøm-

mer forurenet grundvand fra det indspunsede område ud i Vesterhavet. Det oppumpede vand

pumpes ind til ”kulhuset”, der er beliggende i engene bag havdiget. I kulhuset renses vandet i

2 kulfiltre før det ledes ud i Vesterhavet.

Det samlede anlæg er koblet op på et online styrings- og overvågningssystem (SRO-system),

som løbende overvåger vandstand, pumper, kulfilteranlæg mv.

Da der ikke sker en fjernelse af forurening ved denne løsning må det forventes at der skal

etableres en ny spuns med jævne mellemrum /1/ .

Vedligeholdelse/drift

Der udføres løbende vedligehold på hele anlægget. Dvs. at der sker løbende renovering af det

katodiske anlæg, pumper, rensningsanlæg mv. Kullene i kulfiltrene skiftes med jævne mellem-

rum og alle udenoms arealer både på stranden og ved

kulhuset vedligeholdes. Derudover sker der også lø-

bende vedligeholdelse af kystsikringen efter behov

ligesom kystdirektoratet strandfodrer strækningen ved

Høfde 42, som en del af deres kystsikring i området.

Rensning af vand

Rensningen af vandet fra depotet foregår i ”kulhuset”.

Rensningsanlægget består en række buffertanke,

pumper samt et kulfilteranlæg med 2 kulfiltre. Udled-

ningen fra kulhuset til Vesterhavet er reguleret i en

udledningstilladelse, som er udstedt af Lemvig Kom-

mune.

Monitering

Der udføres løbende 2 typer af monitering af anlæggets effektivitet. Rensningen af det oppum-

pede vand moniteres ved at udtage prøver før og efter kulfilteranlægget, der udtages prøver 4

gange om året. Prøverne analyseres for en lang række af de stoffer, der findes i depotet.

Monitering af udsivning til havet sker ved en direkte måling i havet, samt en monitering i form

af vandprøvetagning i en række boringer umiddelbart udenfor spunsen mod havet. Moniterin-

gen foregår én gang om året. Prøverne analyseres for en lang række af de stoffer, der findes i

depotet.

Resultatet fra moniteringen sammenfattes i et notat som sendes til Miljøstyrelsen og Kommu-

nen.

Tid

Arbejdstype

Indhold

Tid

(dage)

Drift af anlæg

Tilsyn

Div. reparationer

Prøvetagning kulhus

Prøvetagning hav+moniteringsboringer

Monitering

Samlet tidsforbrug

≈ 52

Afværgeløsningen er etableret og i drift, der er derfor kun tidsforbrug til det løbende vedlige-

hold og drift. Driften af anlægget skal dog opretholdes på ubestemt tid, da forureningen inden-

for spunsen ikke fjernes eller nedbrydes.

Effektivitet

Afværgemetoden fjerner ikke forurening, den forhindrer udelukkende udsivning og spredning

af den eksisterende forurening.

Forudsætninger

Herunder er en del af de forudsætninger der er gjort i forbindelse med metodebeskrivelsen og

overslaget for tid og økonomi.

Monitering og drift fortsætter med den nuværende intensitet

Kystsikringen opretholdes af både region og stat

Levetiden på spunsen er mere end. 25 år og der skal derfor sættes en ny spuns ved

korrosion af den nuværende

Økonomi

Opgave

Bemærkninger

Prisoverslag

(mio. kr. ekskl. Moms/år)

0,5

Drift

Vedligehold

Reparationer

Pumper, kul mv.

Afledning mv.

Analyser

Drift, vedligehold og monitering

Arbejdsplads

Afgravning

Ny spuns + membran

Adm. + uforudsete udgifter på ca. 20 %

I alt ca. 15 mio. kr. for en ny spuns. Spunsen

skal udskiftes 3 gange over en 100 årig periode

Pris pr. år set over en 100 årig periode

Monitering

Samlet pris pr. år

Etablering af ny spuns

0,1

0,6

0,4

Total pris pr. år

Det fremgår af prisoverslaget at det koster ca. 1 mio. pr. år, at drive og vedligeholde det eksi-

sterende anlæg over en 100 årig periode dvs. 100 mio. over hele perioden.

Miljøpåvirkning/bæredygtighed

Region Midtjylland har i et samarbejdsprojekt med Danmarks Tekniske Universitet, Miljø, ud-

viklet et såkaldt multikriterieværktøj til at foretage en sammenlignende bæredygtighedsvurde-

ring for afværgealternativer. Værktøjet inddrager 5 hovedkriterier (Effekt, Økonomi, Tid, Miljø

og Samfund) samt en række underkriterier. Løsningsmodellernes præstationer på de enkelte

kriterier omregnes til en score fra 0-1. Denne score vægtes i forhold til et sæt af kriterievægte,

som er bestemt af et interessentpanel. Panelet bestod af interessenter med interesse for lokal-

området.

Samlet set viser bæredygtighedsvurderingen at løsningsmodellen ”fortsat indkapsling” er en

relativt dårlig løsning for oprensning af depotet ved Høfde 42 sammenlignet med andre løsnin-

ger. Interessenterne har vurderet kriterierne Effekt og Samfund for at være meget vigtigt og

derfor vægtet høje. Kriterievægte fastsat af interessenterne har stor indflydelse på bæredyg-

tighedsvurderingens resultat. Afværgeløsningen med ”fortsat indkapsling” scorer derfor relativt

dårligt i den udførte bæredygtighedsvurdering fordi løsningen har en lav effekt på forurenin-

gen, da der ikke sker en massefjernelse.

Risiko/Usikkerhed (modenhed af teknologi, risikovurdering for hele pro-

jektet)

Modenheden af teknologien er vurderet i forhold til de forskellige delprocesser (usikkerheder

og risicis inkluderes).

Indkapsling. Metoden er implementeret og driften er velkendt. Erfaringen med 8 års

drift er, at spunsen er meget tæt. Det er derfor ikke nødvendigt at pumpe så store

mængder grundvand som det egentlig var forventet.

Rensning af vand vha. kulfilteranlæg er en velkendt metode. Dette anlæg er også i im-

plementeret og driften er kendt. Der er derfor ikke mange usikkerheder forbundet ved

denne løsning.

Etablering af ny spuns. Regionen har en del erfaring med etablering af spuns i depotet,

der etableret en omkransende spuns ligesom man i forbindelse med et demonstrations-

projekt har etableret tre testceller vha. spuns.

Samlet set vurderes metoden ”Fortsat indkapsling” at have en høj modenhed. Metoden er im-

plementeret og driften af det eksisterende anlæg er kendt.

Referencer

/1/

Region Midtjylland