Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1670448_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. MST-001-13459
Den 9. oktober 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 9. september 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 136 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 136 (alm. del)
Vil ministeren forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G besvare
nedenstående spørgsmål eventuelt med inddragelse af bidrag fra
sundhedsministeren:
a. Hvor mange mennesker bliver efter ministerens vurdering ramt af
reduceret fertilitet som følge af hormonforstyrrende stoffer?
b. Hvor mange mennesker bliver efter ministerens vurdering ramt af
alvorlige sygdomme som følge af hormonforstyrrende stoffer?
c. Mener ministeren, at det er i orden at så mange bliver ramt af reduceret
fertilitet og alvorlige sygdomme som følge af hormonforstyrrende stoffer?
d. Hvad vil ministeren konkret gøre for at nedbringe antallet af personer, der
rammes af reduceret fertilitet og alvorlige sygdomme som følge af
hormonforstyrrende stoffer?
e. Hvad kan ministeren oplyse om hormonforstyrrende stoffers
omkostninger for samfundet?
f. Hvad kan ministeren oplyse om det offentliges indsats for at øge vor viden
om hormonforstyrrende stoffer – herunder projekter startet i statslig regi
de seneste 10 år og deres finansiering?
g. Hvilken rolle spiller denne viden i det internationale arbejde for at
reducere udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer, herunder arbejdet
med reguleringen af kemikalier i EU?
h. Hvordan vil ministeren beskrive forskningsindsatsen vedrørende
hormonforstyrrende stoffer på Rigshospitalet i international
sammenhæng, herunder EDMaRC som fra 2015 modtager midler under
finansloven – midler, som ifølge presseforlydender nu fjernes som følge af
regeringens anvendelse af Venstres såkaldte ”grøn realisme”?
Svar
a) Hvor mange mennesker bliver efter ministerens vurdering ramt af reduceret
fertilitet som følge af hormonforstyrrende stoffer?
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om opprioritering af indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer m.v., til sundheds- og ældreministeren
”Der findes ingen danske opgørelser af, hvor mange mennesker der er ramt af
reduceret fertilitet som følge af udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. En
sådan opgørelse vil også være forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes, at vi
endnu ikke med sikkerhed ved hvilke stoffer, der er hormonforstyrrende, men også
at reduceret fertilitet hos den enkelte person kan være forårsaget af forskellige
påvirkninger og ikke kun udsættelse for hormonforstyrrende stoffer.
I 2014 udkom en række rapporter og videnskabelige artikler, der estimerer
omkostninger relateret til sundhedseffekter af hormonforstyrrende stoffer på EU
niveau. Undersøgelserne bruger forskellige metoder og forudsætninger for
estimaterne og er derfor svære at sammenligne direkte. Uanset hvilken metode,
der tages udgangspunkt i, vil sådanne estimater altid være forbundet med
betydelige usikkerheder.
I rapporten ”the Cost of Inaction” udgivet af Nordisk Ministerråd fokuseres på
effekter på mandlig reproduktion, herunder hvor mange af de drenge, der fødes
hvert år, som ikke vil kunne få de børn, de gerne ville have, på grund af nedsat
fertilitet. Rapporten tager udgangspunkt i en antagelse om, at henholdsvis 2, 20 og
40 % af det totale antal tilfælde skyldes udsættelse for hormonforstyrrende stoffer.
Procentsatserne er udvalgt i samarbejde med førende forskere inden for feltet.
Hvis henholdsvis 2, 20 og 40 % af de totale antal tilfælde tilskrives udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer estimeres det, at der i EU hvert år fødes henholdsvis
2.079, 20.787 og 41.574 drenge, der ikke vil kunne få de børn, de gerne vil have, på
grund af reduceret fertilitet som følge af udsættelse for hormonforstyrrende
stoffer.
Derudover udgav en international forskergruppe 4 videnskabelige artikler om
omkostningerne forbundet med udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. Den
ene af artiklerne fokuserer på mandlig reproduktion. Forskerne bruger en metode,
hvor de tager udgangspunkt i befolkningens belastning med specifikke stoffer og
sammenhæng mellem udsættelse for stofferne og helbredsmæssige effekter.
Forskergruppen estimerer på den måde, at der i EU årligt er 618.000 behandlinger
for barnløshed, som skyldes nedsat fertilitet på grund af udsættelse for ftalater.
Som det fremgår, er beregninger af hvor mange mennesker, der er ramt af
reduceret fertilitet, behæftet med stor usikkerhed.
Hormonforstyrrende stoffers mulige effekter på kvinders fertilitet er ikke taget i
betragtning i de to undersøgelser.”
b)
Hvor mange mennesker bliver efter ministerens vurdering ramt af alvorlige
sygdomme som følge af hormonforstyrrende stoffer?
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Der findes ingen danske opgørelser af, hvor mange mennesker der er ramt af
alvorlige sygdomme, som følge af udsættelse for hormonforstyrrende stoffer. I den
nordiske rapport, som ovenfor nævnt, blev der ud over effekter på fertilitet
estimeret antal tilfælde af manglende nedfald af testikler hos nyfødte drengebørn,
misdannede kønsorganer hos nyfødte drengebørn og testikelkræft. Hvis
henholdsvis 2, 20 og 40 % af de totale antal tilfælde tilskrives udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer, estimeres det, at der i EU hvert år er henholdsvis 523,
5.234 og 10.468 ekstra tilfælde af manglende nedfald af testikler hos nyfødte
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om opprioritering af indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer m.v., til sundheds- og ældreministeren
drengebørn, henholdsvis 224, 2.244 og 4.488 ekstra tilfælde af misdannede
kønsorganer hos nyfødte drengebørn og henholdsvis 308, 3.078 og 6.157 ekstra
tilfælde af testikelkræft som følge af udsættelse for hormonforstyrrende stoffer.
Den internationale forskergruppe har i deres artikler fundet de bedst
underbyggede sammenhænge mellem specifikke kemiske stoffer og
sygdomstilfælde. De har fundet følgende sammenhænge og estimeret følgende
ekstra tilfælde efter udsættelse for hormonforstyrrende stoffer i EU årligt:
Udsættelse for en række navngivne hormonforstyrrende stoffer fører til 97.855
ekstra tilfælde af overvægt og fedme, 48.700 ekstra tilfælde af diabetes, 82.294
ekstra tilfælde af adfærdsvanskeligheder (nedsat intellektuel funktionsevne,
ADHD og autisme), 4.615 ekstra tilfælde af kryptorkisme (manglende nedfald af
testikler til pungen hos drengebørn), 6.830 ekstra tilfælde af testikelkræft og
24.820 ekstra tilfælde af nedsat testosteron med tidligere død til følge.
Desuden estimeres et tab af over 13,8 mio. IQ point som følge af udsættelse for
specifikke hormonforstyrrende stoffer.
Hvis tilfældene lægges sammen, er der i EU omkring 270.000 (266.406-278.306)
tilfælde af nye alvorlige sygdomme hvert år som følge af udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer.
Miljøstyrelsen bemærker, at ovennævnte estimater er behæftet med stor
usikkerhed. Det bemærkes også, at en række alvorlige sygdomme, som er fundet
associeret til udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, ikke er dækket af de
ovenstående estimater (f.eks. brystkræft, prostatakræft og effekter på kvinders
fertilitet).”
c) Mener Ministeren, at det er i orden at så mange bliver ramt af reduceret
fertilitet og alvorlige sygdomme som følge af hormonforstyrrende stoffer?
Det er ikke i orden, hvis mennesker bliver syge af udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer. Det er derfor, at vi siden 2002 har haft en strategi for
området i Danmark, og de to kemikaliehandlingsplaner samt den nuværende
kemikalieindsats har fokus på at fremskaffe viden, udvikle testmetoder og skærpe
den internationale indsats for at få reguleret stoffer med denne type effekter. Det
er også derfor besluttet i EU under 7. Miljøhandlingsprogram, at vi skal minimere
udsættelsen for disse stoffer.
Som det fremgår af svarene fra foregående spørgsmål, er der usikkerhed om, hvor
mange sygdomstilfælde der direkte skyldes udsættelse for hormonforstyrrende
stoffer. Men det ændrer ikke ved, at mennesker ikke skal blive syge af udsættelse
for hormonforstyrrende stoffer, og at det derfor er en problemstilling, jeg tager
alvorligt.
d) Hvad vil Ministeren konkret gøre for at nedbringe antallet af personer, der
rammes af reduceret fertilitet og alvorlige sygdomme som følge af
hormonforstyrrende stoffer?
Mit udgangspunkt er, at vi bedst sikrer forbrugerne ved fælles regulering af
kemikalier i EU, og i den forbindelse prioriterer jeg arbejdet med udpegning og
regulering af hormonforstyrrende stoffer højt. Jeg samarbejder lige nu med flere
andre EU-lande om at lægge pres på Kommissionen, så tempoet i EU’s
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om opprioritering af indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer m.v., til sundheds- og ældreministeren
kemikaliearbejde bliver sat op – det gælder også arbejdet med at få identificeret de
stoffer, som er hormonforstyrrende, samt at få minimeret udsættelsen for dem.
Her vil det hjælpe at blive enige om EU kriterier for hormonforstyrrende stoffer.
Det er specielt vigtigt i forhold til biocider og pesticider, hvor der i lovgivningen er
krav om kriterier. Derfor støtter Danmark Sverige i en retssag mod Kommissionen
for ikke at have indført kriterier rettidigt.
Danmark foreslog i 2014 fire ftalater til kandidatlisten under REACH, fordi de er
hormonforstyrrende, og vi har netop sammen med Sverige foreslået en femte ftalat
til kandidatlisten på grund af hormonforstyrrende effekter. Samtidig arbejder vi
lige nu sammen med Det Europæiske Kemikalieagentur om at udarbejde en
restriktion for de fire mest problematiske ftalater, så vi kan nedsætte forbrugernes
udsættelse for nogle af de stoffer, vi ved, er hormonforstyrrende.
Arbejdet i EU går dog langsommere end ønsket. Derfor informerer vi løbende
forbrugerne, så de, der ønsker at nedsætte deres egen udsættelse for kemikalier i
hverdagen, har mulighed for det. Den 21. september blev kampagnen Maybe Baby
lanceret, som skal oplyse elever på gymnasiale uddannelser om fertilitet, herunder
også om hormonforstyrrende stoffer.
Opbygning af viden sker blandt andet i Center for Hormonforstyrrende Stoffer og
er stadig relevant, da mange effekter af hormonforstyrrende stoffer er dårligt
belyst. Arbejdet med udvikling af testmetoder prioriteres også højt, fordi det er
essentielt for at kunne udpege hvilke stoffer, der er hormonforstyrrende. Fx er
Danmark lige nu ved at modernisere en standardtest, så den også undersøger for
hormonforstyrrende effekter.
e) Hvad kan Ministeren oplyse om hormonforstyrrende stoffers omkostninger for
samfundet?
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”De samfundsøkonomiske omkostninger relateret til sundhedseffekter af
hormonforstyrrende stoffer kan både skyldes omkostninger i forbindelse med
behandling af sygdomme, tabt arbejdstid og forringelser i livskvalitet, inklusiv
psykosociale effekter og tabte leveår. Undersøgelserne nævnt i svarene på
spørgsmål 136 a og b inddrager disse omkostninger på forskellig vis. De
økonomiske estimater er derfor endnu sværere at sammenligne direkte end de
estimerede antal sygdomstilfælde.
Der findes ingen danske opgørelser af hormonforstyrrende stoffers omkostninger
for samfundet. I den nordiske rapport estimeres omkostningerne forbundet med
hormonforstyrrende stoffers effekter på mandlig fertilitet, testikelkræft,
manglende nedfald af testikler til pungen og misdannede kønsorganer hos nyfødte
drengebørn til henholdsvis 59, 592 og 1200 mio. euro per år i EU, hvis der regnes
med, at henholdsvis 2, 20 og 40 % af det totale antal tilfælde skyldes udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer.
Den internationale forskergruppe estimerer de samlede omkostninger ved
udsættelse for hormonforstyrrende stoffer til 157 mia. euro per år i EU. Heri
inkluderes effekter på mandlig fertilitet, testikelkræft, manglende nedfald af
testikler hos nyfødte drengebørn, tidlig død som følge af nedsat mandligt
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om opprioritering af indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer m.v., til sundheds- og ældreministeren
kønshormon, fedme, diabetes, nedsat intellektuel funktionsevne, ADHD, autisme
og nedsat IQ.
NGO’en HEAL estimerer de samlede omkostninger ved udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer til 13-31 mia. euro per år i EU. HEAL inkluderer
reduceret fertilitet, som dækker både mænd og kvinder, manglende nedfald af
testikler og misdannede kønsorganer hos drengebørn, brystkræft, prostatakræft,
autisme, ADHD, fedme og diabetes.
Som det fremgår, er det overordentlig vanskeligt at beregne de samfundsmæssige
omkostninger ved udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, men det vurderes
dog, at det er et ikke ubetydeligt beløb.”
f) Hvad kan ministeren oplyse om det offentliges indsats for at øge vor viden
om hormonforstyrrende stoffer – herunder projekter startet i statslig regi de
seneste 10 år og deres finansiering?
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har indhentet bidrag fra
Fødevarestyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet (Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Innovations-
fonden). De har oplyst følgende:
Nedenstående initiativer med henblik på at øge viden i forhold til
hormonforstyrrende stoffer er taget inden for de seneste 10 år. Det skal bemærkes,
at der udover nedenstående er gennemført yderligere forskningsprojekter, hvor
der indgår elementer, der kan være relevante i forhold til problemstillingen
omkring hormonforstyrrende stoffer. Ligeledes indeholder en del af de nævnte
projekter også andre elementer end hormonforstyrrende stoffer.
2006-2009
Kemikaliehandlingsplan I
(FL – ca. 6 mio. kr.)
(bl.a. 2 nationale og 2 internationale forskerworkshops,
international ekspertworkshop om kombinationseffekter)
Oprettelse af Center for Hormonforstyrrende Stoffer (FL - 7,1 mio.
kr.)
(5 videnopbygningsprojekter)
5,o mio. kr. til 2 projekter om belysning af danskernes belastning
med hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter af
hormonforstyrrende stoffer senere i livet
Kemikaliehandlingsplan II
(FL - ca. 31 mio. kr.)
(Center for Hormonforstyrrende stoffer, 24 videnopbygnings-
projekter, herunder bl.a. undersøgelser af kombinationseffekter i
dyreforsøg, muligheder for regulering i form af rapporter om
kriterieforslag, om der er en tærskelværdi for hormonforstyrrende
stoffer og informations-/teststrategi, samt 4 nationale workshops
og 2 internationale forskerworkshops
2,0 mio. kr. til et projekt om undersøgelse af danske børns
udsættelse for UV-filtre og sammenhæng med vækst og
hormonniveau
Kemikalieindsatsen
(FL – ca. 25 mio. kr.)
(Center for Hormonforstyrrende Stoffer fortsættes, 3
videnopbygningsprojekter igangsat indtil videre, 1 international
forskerworkshop afholdt, 1 national workshop afholdes 7. oktober,
national ekspert i hormonforstyrrende stoffer til EU-
Kommissionen)
5
2008
2010
2010-2013
2013
2014-2017
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om opprioritering af indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer m.v., til sundheds- og ældreministeren
1670448_0006.png
2011-2014
2012-15
2015-2018
Fødevareforlig II
(FL – ca. 35 mio. kr. )
Cocktail projekt på DTU Fødevareinstituttet (i alt 6 projekter, der
omhandler Viden og redskaber til brug for risikovurderingen af
kombinationer af uønskede stoffer i fødevarer)
Kortlægning af stoffer på listen over uønskede stoff
er (LOUS) mhp.
yderligere tiltag (herunder hormonforstyrrende stoffer, i alt
48 mio.
kr.
)
Fødevareforlig III
(FL
–
ca. 20 mio. kr.)
Projekter igangsættes på DTU Fødevareinstituttet om styrket
risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer og udvikling af
metode til risikovurdering af kombinationseffekter.
Forskning/udredning rettet mod hormonforstyrrende stoffer
Under Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelforskningsprogram er der gennemført 6
forskningsprojekter der omhandler hormonforstyrrende effekter af pesticider, i alt
ca. 19,3 mio. kr. Desuden er 3 nye projekter igangsat med et budget på i alt ca.
10,5 mio. kr.
Under det arktiske moniteringsprogram (AMAP) (finansieret via DANCEA-
midler) af sundhedsbelastningen af kemiske stoffer i det arktiske område, har flere
af projekterne bidraget med viden, der er relevant i forhold til problemstillingen
med hormonforstyrrende stoffer.
Bevillinger under det Strategiske Forskningsråds programkomiteer
2005: 14,8 mio. kr. til et projekt om hormonforstyrrende stoffer i fødevarer og
Miljø, jf. udmøntning af forskningsreserven til program om Forskning i
Hormonlignende stoffer
2007: 2 projekter relateret til hormonforstyrrende stoffer, i alt 16,4 mio. kr.
2008: 2 projekter relateret til hormonforstyrrende stoffer, i alt 15,6 mio. kr.
2009: 1 projekt om hormonforstyrrende stoffer og reproduktion, 10 mio. kr.
2010: 1 projekt om mor/foster udsættelse for miljøskadelige stoffer og abnorm
udvikling, 22 mio. kr.
Bevillinger under Det Frie Forskningsråd
Opgivet for årene 2012-2015: 5 projekter relateret til hormonforstyrrende stoffer, i
alt 14,3 mio. kr.
Bevillinger under Sundhedsministeriet
Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter i perioden 2005-2008,
idet centeret blev nedlagt i 2008. Det skal anføres, at der maksimalt kunne søges
om 600.000 kr.: I alt 6 projekter til en samlet sum på 2,9 mio. kr.
Der afsættes 10 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i 2016 til Rigshospitalets Afdeling for
Vækst og Reproduktion og Det Internationale Center for Forskning i
Hormonforstyrrelser (EDMaRC) til styrkelse af forskningen i sammenhængen
mellem hormonforstyrrende stoffer og reproduktion mv.
Siden 2004 har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Sundheds- og
Ældreministeriet) ydet tilskud til overvågning af sædkvaliteten hos unge mænd fra
Københavnsområdet. Overvågningen foretages af Afdeling for Vækst og Repro-
duktion på Rigshospitalet, og programmet har modtaget mellem 1,5 og 1,7 mio. kr.
årligt efter ansøgning til puljen Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
International og Nordisk videnopbygning
2001-
Aktivt bidrag til OECD testmetodeudviklingsprogram til
identifikation af stoffer med hormonforstyrrende egenskaber i form
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om opprioritering af indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer m.v., til sundheds- og ældreministeren
2009
2010
af videnopbygning og praktisk udvikling af testmetoder (FL – 3
mio. kr. årligt)
Danmark vært for OECD WS OECD-landenes aktiviteter i relation
til testning, vurdering og håndtering af hormonforstyrrende stoffer
Aktivt bidrag i Nordisk samarbejde om bidrag til OECDs
testmetodeudviklingsprogram. Desuden 3 workshops om kriterier,
kombinationseffekter og regulering af hormonforstyrrende stoffer i
regi af Nordisk Ministerråd, informationsfoldere om
kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer.
Informationskampagner rettet mod borgere
2006
Babykemi – god kemi til gravide og ammende
2009
65.000 - 2-års kampagnen
2012
Klar til storken
2013
Mad Med Mindre Kemi
2014
Gravid-kampagnen
2015
MaybeBaby
Herudover kan det oplyses, at Miljøstyrelsen som led i testmetode-
udviklingsarbejdet i 2001 oprettede et hormonnetværk af forskere,
klinikere og myndigheder (MST), som mødes 2 gange årligt og videndeler, og
herved sikrer koordination af videnopbygning og testmetodeudvikling.
I 2007 blev der oprettet et myndighedsnetværk om hormonforstyrrende stoffer,
som mødes 2 gange årligt for udveksling af viden og koordinering af indsatser,
med deltagelse af Miljøstyrelsen (formand), Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen
og Arbejdstilsynet, mens Forsknings- og Innovationsstyrelsen orienteres.
g) Hvilken rolle spiller denne viden i det internationale arbejde for at reducere
udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer, herunder arbejdet med reguleringen
af kemikalier i EU?
Videnopbygning om hormonforstyrrende stoffer spiller en meget vigtig rolle i det
internationale arbejde med at reducere udsættelsen for hormonforstyrrende
stoffer. Det er den viden, der gør det muligt for os at udpege de stoffer, som er
hormonforstyrrende og i sidste ende at regulere dem, så vi sikrer en tilstrækkelig
beskyttelse af mennesker og miljø. Med udgangspunkt i denne videnopbygning har
Danmark på nuværende tidspunkt sat betydelige aftryk på EU-arbejdet med
regulering af hormonforstyrrende stoffer, herunder bidraget med faglige
udredninger, udvikling af testmetoder til identificering af hormonforstyrrende
stoffer og deltagelse i ekspertudvalg. Det har også været en medvirkende faktor til,
at Danmark kan spille en aktiv rolle, når det gælder farevurderingen af de enkelte
stoffers hormonforstyrrende egenskaber for eksempel i forbindelse med
stofvurderinger under REACH.
h) Hvordan vil ministeren beskrive forskningsindsatsen vedrørende
hormonforstyrrende stoffer på Rigshospitalet i international sammenhæng,
herunder EDMaRC som fra 2015 modtager midler under finansloven – midler,
som ifølge presseforlydender nu fjernes som følge af regeringens anvendelse af
Venstres såkaldte ”grøn realisme”?
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1091: Spm. om opprioritering af indsatsen mod hormonforstyrrende stoffer m.v., til sundheds- og ældreministeren
Forskere på Rigshospitalet var med blandt de første til at sætte
hormonforstyrrende stoffer på dagsordenen i begyndelsen af 90’erne, og deres
forskning har lige siden haft stor international betydning.
Jeg er derfor også tilfreds med, at afdelingen indgår i Center for
Hormonforstyrrende stoffer, så deres store viden og målrettede videnopbygning på
området kan bidrage til myndighedernes forebyggende arbejde. Rigshospitalets
forskning i reproduktionseffekter, eksempelvis misdannede kønsorganer hos
drengebørn, tidlig pubertet hos piger, lav sædkvalitet, fertilitetsproblemer,
testikelkræft og forskellige befolkningsgruppers udsættelse for
hormonforstyrrende stoffer, giver et vigtigt bidrag til det forebyggende arbejde
med at nedsætte udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer. Det gælder både i
forhold til at kunne udvikle internationale testmetoder for at kunne forudsige
effekter i mennesker, og i forbindelse med EU-arbejdet med regulering af
hormonforstyrrende stoffer.
Støtten til det nyetablerede forskningscenter EDMaRC på Rigshospitalet ligger
uden for mit ressort, og derfor har jeg bedt om bidrag fra Sundheds- og
Ældreministeriet, som oplyser:
”Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget et udkast til en aktivitetsrapport fra
centret for perioden 1. januar til 30. juni 2015. Heraf fremgår det, at der er nedsat
en bestyrelse, en ledelsesgruppe, en videnskabelig styregruppe samt administrativt
personale. Udkastet viser desuden, at EDMaRC indgår i 23 samarbejdsprojekter
med eksterne forskere fra bl.a. England, USA, Italien, Spanien, Polen og Finland.
Endvidere har centret haft besøg af 9 gæsteforskere og har publiceret 37 artikler.
Bedømt ud fra publikationslisten dækker artiklerne et bredt udsnit af
samarbejdspartnere, herunder Center for Hormonforstyrrende Stoffer.”
Eva Kjer Hansen
/
Michel Schilling
8