Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
24. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1074 (MOF alm. del) stillet den 31. august
2016 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 1074
”Har ministeren besigtiget skaderne på Fredericia Havn efter Dan Gødnings tank kollapsede den 3.
februar 2016 og mindst 4000 tons kvælstof fossede ud, og hvad har ministeren konkret gjort af
tiltag i forbindelse med kvælstofudslippet den 3. februar?”
Svar
Myndighedsopgaven i relation til kvælstofudledningen har indtil videre været varetaget af Fredericia
Kommune. Såfremt kommunen træffer afgørelse om, at der foreligger en miljøskade – eller
overhængende fare herfor – overgår myndighedsansvaret til staten.
Hvis myndighedsansvaret overgår til staten, er Miljøstyrelsen den relevante myndighed efter
miljøansvarsreglerne. Miljøstyrelsen har sammen med SVANA, der er myndighed, når det gælder
forurening af havmiljøet, holdt en række møder med Fredericia Kommune og har besigtiget arealet
sammen med kommunen.
Jeg har på den baggrund ikke fundet grundlag for personligt at besigtige ulykkesstedet.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk