Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1668142_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1070 (MOF alm. del) stillet 31. august 2016
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 1070
”Ifølge § 6 i bekendtgørelsen om rottebekæmpelse skal kommunalbestyrelsen udarbejde en
handlingsplan for bekæmpelse af rotter på baggrund af de fastsatte minimumskrav fra Naturstyrelsen.
Handlingsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside, og revideres minimum hvert 3. år.
- Vil ministeren oplyse, hvor mange kommuner der har udarbejdet og offentliggjort en
handlingsplan med de fastsatte minimumskrav i overensstemmelse med lovgivningen?
- Hvad agter ministeren at foretage sig for at få de sidste kommuner med?
- Hvordan har udviklingen af anmeldelsen af rotter være siden 2010, målt i antal anmeldelse
per år, og hvad kan ministeren oplyse om forventningerne de kommende år – herunder hvis
alle kommuner vedtager og gennemfører en handlingsplan?
- Hvordan har udgifterne til rottebekæmpelsen udviklet sig i samme periode og hvad er
forventningerne til udgifterne i de kommende år?
- Hvad kan ministeren oplyse om omkostningerne for samfundet af skader forårsaget af rotter?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som oplyser:
”Kommunale
handlingsplaner
Kravet om en kommunal handlingsplan for rottebekæmpelsen blev indført ved ændringen af
bekendtgørelsen om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i juni 2012. Med ændringen skulle en
kommunal handlingsplan være offentliggjort inden 1. januar 2013. En lang række kommuner blev
forsinket, fordi der var tale om en ny opgave og fik ikke offentliggjort en plan til tiden.
Naturstyrelsen foretog primo 2015 en rundspørge til alle kommuner som viste, at 96 af de 98
kommuner havde offentliggjort en handlingsplan. Naturstyrelsen tog kontakt til de to kommuner, som
ikke havde en plan. En af de to kommuner har netop færdiggjort sin handlingsplan. SVANA har været i
kontakt med den kommune, som ikke har en offentliggjort plan. Kommunen oplyser, at man har
udarbejdet et udkast til en handlingsplan, men er endnu ikke nået til enighed med forsyningsselskabet.
Kommunen lover planen færdig i 2016. SVANA følger op på sagen.
Handlingsplanerne skal revideres hvert tredje år, hvorfor mange kommuner her i 2016 er i gang med
en revision af deres første handlingsplan. SVANA vil i 2017 som et led i tilsynet med kommunerne tage
kontakt til alle for at følge op på, om revisionerne er gennemført.
Udviklingen i antal rotteanmeldelser samt kommunernes udgifter til rottebekæmpelse
Det fremgår af tabel 1, at antal rotteanmeldelser i perioden 2010-2014 varierer meget fra år til år.
Årsagen til denne variation kan være mange, f.eks. giver milde vintre rotterne bedre livsvilkår. Det er
meget svært at forudse udviklingen af rotteanmeldelser fremover.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1070: Spm. om kommunerens handlingsplaner for bekæmpelse af rotter m.v., til miljø- og fødevareministeren
1668142_0002.png
Tabel 1 -
Oversigt over udvikling i antal rotteanmeldelser og kommunernes udgifter til rottebekæmpelse.
2010
Antal anmeldelser
Samlede udgifter til kommunal
rottebekæmpelse (mio. Kr.)
128.610
87,1
2011
125.536
85,2
2012
175.822
91,4
2013
148.977
90,9
2014
173.401
98,6
Der er med bekendtgørelsesændringen i 2012 gennemført et paradigmeskift i rottebekæmpelsen.
Målet er at begrænse rotternes skadevirkninger for samfundet via forebyggelse og en
professionalisering af bekæmpelsen. De kommunale handlingsplaner er tænkt som et vigtigt
instrument til at fastlægge en mere langsigtet strategi for rottebekæmpelsen i kommunerne.
Udgifterne til den kommunale rottebekæmpelse er steget i de senere år. En del af forklaringen på
stigningen kan findes ved, at der i årene efter bekendtgørelsesændringen i 2012 indgår udgifter til
opsætningen af rottespærrer ved kommunale institutioner. Derudover fører ønsket om at begrænse
brugen af miljøskadelige giftstoffer til øgede udgifter i rottebekæmpelsen, da giftfri metoder ofte er
dyrere end de traditionelle metoder. Derfor vil vi formentlig se en fortsat stigning i omkostningerne til
den kommunale rottebekæmpelse. En styrkelse af forebyggelsen bør dog på sigt føre til, at færre rotter
skal bekæmpes og dermed medvirke til, at udgiftsstigningen kan begrænses.
Samfundsomkostninger ved rotteskader
Rotter påvirker samfundet negativt gennem bl.a. skader på bygninger og infrastruktur, spredning af
sygdomme, ødelæggelse af afgrøder og fødevarer samt borgernes generelle afsky for rotter. Miljø- og
Fødevareministeriets miljøøkonomer vurderer i en analyse, at det er nærmest umuligt at anslå de
negative omkostninger, rotter kan have for det danske samfund. Der er ikke lavet danske opgørelser.”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth Petersen
2