Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1059 (MOF alm. del) stillet den 25. august
2016 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 1059
Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringens besparelser på investeringer i grøn teknolig
(MUDP) stemmer overens med ministerens holdning til MUDP-støttede projekter som f.eks.
rensningsanlægget i Billund, hvor ministeren bl.a. har udtalt: ”hele verden er på udkig efter det næste
inden for vandteknologi, der ikke belaster miljøet og endda kan være med til at producere bæredygtig
energi. Det er Billund BioRefinery et godt eksempel på, for deres rensemetode vil producere 2,5 gange
mere energi, end det forbruger. (…) Det er præcis det, der efterlyses verden over, og løsningen er i
Billund, (…) Danmark er allerede godt med i feltet, men jeg er sikker på, at vi kan gøre det endnu
bedre. Og vandbranchen vurderer, at der kan skabes 4000 nye danske job, hvis det lykkes at fordoble
eksporten af vandteknologi i 2025,”, jf. http://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/sydkorea-koeber-jysk-
vandteknologi-for-millioner/ ”.
Svar
Der er mange spændende projekter i gang under Miljøteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram, som jeg glæder mig til at se resultaterne af og Billund Biorefinery er et rigtigt
godt MUDP-projekt, som vi kan være stolte af at vise frem til verden. For så vidt angår niveauet for
bevillingen til MUDP i 2017 henvises til besvarelsen af alm. del. spørgsmål 1046.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk