Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
20. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1048 (MOF alm. del)
stillet den 25. august 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg
Madsen (S).
Spørgsmål nr. 1048
Er det ministerens vurdering, at kontrollens resultater for 2016 tegner et
retvisende billede af forholdene i kosmetikbranchen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser:
”Kosmetikkontrollen for 2016 havde fokus på kosmetikprodukter, som børn og
unge bruger dagligt. Der blev udtaget 46 kosmetikprodukter fra både enkelt-
mandsvirksomheder, koncerner, hjemmesider og fysiske butikker.
Der er tale om en stikprøvekontrol af produkter målrettet til børn og unge. Der er
dermed kun kontrolleret en udvalgt mindre del af det samlede kosmetikmarked.
Det er et stort marked, som omfatter mange andre typer kosmetikprodukter og
med forskellige producenter, både danske og udenlandske. Der er derfor ikke
grundlag for at vurdere, om kampagnens resultater tegner et retvisende billede af
forholdene i hele kosmetikbranchen.”
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk