Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1664654_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016-8698
Den 15. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1045 (MOF alm. del) stillet den 25. august
2016 efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 1045
”Kan ministeren oplyse, hvor meget af EU’s hektarstøtte, der går til Spanien, Frankrig eller Portugal,
gives til jord, hvor der går tyrekalve, der bruges til tyrefægtning. ”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for NaturErhvervstyrelsen, som oplyser følgende, hvilket jeg henholder
mig til:
”Grundbetalingsordningen afløste i 2015 den tidligere Enkeltbetalingsordning, der i 2005 afløste
Hektarstøtteordningen.
Fælles for Enkeltbetalingsordningen og den nuværende Grundbetalingsordning er, at støtten ydes på
baggrund af støtteberettiget landbrugsjord sammenholdt med antallet af betalingsrettigheder i kr. pr.
hektar, som landbruger råder over. Støtten er således afkoblet og uafhængig af, hvilken
landbrugsaktivitet som udøves på arealet.
Der findes derfor ingen officielle opgørelser for den grundbetaling eller enkeltbetaling, som er udbetalt
i støtte til arealer i Spanien, Frankrig eller Portugal, hvor der går tyrekalve, der bruges til
tyrefægtning”.
Esben Lunde Larsen
/
Sarah Børner
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk