Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1043 (MOF alm. del) stillet den 23. august
2016 efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Spørgsmål nr. 1043
Hvad er status på hvert af initiativerne i Miljøministeriets plan ”Ren luft til
danskerne” 2014? Hvor mange penge er afsat til hvert af initiativerne i hvert
enkelt år fra 2014 til og med 2016?
Svar
Luftpakken ”Ren luft til danskerne” blev besluttet i juni 2014 under den tidligere regering med støtte
fra V, KF og SF med følgende budgettering:
Mio. kr.
2014
2015
SCR system på busser
74,3
0
Indsats imod partikelforurening:
- brændeovne
1,2
16,6
- svovlkontrol af skibe
7*
0,5
- bypartnerskaber
2,7
1,2
- MUDP**
4,1
6,8
I alt
15
25,1
* Primært udbud af 2-årig kontrakt på overvågning fra luften.
** Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program
2016
0
34,4
0,5
0,2
0
35,1
I alt
74,3
52,2
8
4,1
10,9
75,2
Status er, at eftermontering af rensesystemer (SCR-systemer) på 300 busser i København og på
Frederiksberg er fuldt udrullet, og at rensesystemerne er effektive i drift.
I forhold til skrotningsordningen målrettet de ældste brændeovne har godt 17. 000 danskere allerede
gjort brug af ordningen, og der er midler til knap 3.000 yderligere skrotninger.
Den styrkede svovlkontrol af skibe fra luften og i danske havne vurderes tilsyneladende at have haft
den ønskede præventive effekt. Således indikerer måleresultaterne, at skibe i dansk farvand i høj grad
overholder reglerne, idet omtrent 95 % af de samlede måleresultater fra olieprøver og overvågningen
fra luften overholder de gældende krav. Dette underbygges af, at svovlindholdet i luften over Danmark
ifølge målinger fra 2015 er mere end halveret i forhold til året før.
Bypartnerskaber har indtil nu bidraget til at sikre mere retvisende målinger af luftkvaliteten på fem
målestationer i hele Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk