Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1035 (MOF alm. del) stillet den 19. august
2016 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 1035
”Der ønskes en detaljeret gennemgang af kommissionens kritik af den danske indsats for at overholde
de luftkvalitetsstandarder som EU-landene har vedtaget”.
Svar
Jeg går ud fra, at der tænkes på åbningsskrivelse nr. 2016/2080 vedrørende gennemførelsen i dansk
ret af direktiv 2008/50 om luftkvaliteten og renere luft i Europa med hensyn til grænseværdierne for
NO2, som Kommissionen har fremsendt den 25. juli. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har fået
åbningsskrivelsen overbragt ved brev dateret 29. juli.
Miljø- og Fødevareudvalget vil få svaret på åbningsskrivelsen oversendt i fortrolighed og til orien-
tering, sammen med et offentligt tilgængeligt notat om sagen. Det vil ske kort efter regeringen har
svaret Kommissionen. Svarfristen er den 25. september 2016.
Folketingets Europaudvalg orienteres også om traktatkrænkelsessager. Oversendelsen til Folketingets
Europaudvalg sker i henhold til beretning nr. 5 af 30. april 2009 om orientering af Europaudvalget om
udviklingen i sager ved EF-Domstolen.
Oversendelsen til Miljø- og Fødevareudvalget har ophæng i en langvarig praksis i Miljøministeriet om
at sende traktatkrænkelsessager til udvalget i fortrolighed. Som det fremgår af det oversendelsesbrev,
hvormed traktatkrænkelsessager oversendes til Miljø- og Fødevareudvalget, hviler den praksis på en
forudsætning om, at fortroligheden overholdes.
Esben Lunde Larsen
/
Paolo Perotti
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk