Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1659136_0001.png
Landbrug og miljø
Ref. JARN
Den 11. august 2016
Orientering af Miljø- og Fødevareudvalget om status på dialog med
Kommissionen om kvægundtagelsen
Den danske kvægundtagelse fra nitratdirektivet bortfaldt den 1. august 2016. Regeringen har siden
2015 været i dialog med Kommissionen om godkendelse af en ny nitrathandlingsplan og herunder om
forlængelse af den danske ’kvægundtagelse’.
Denne dialog er endnu ikke afsluttet, og der kan således ikke drages konklusioner om, hvorvidt
Danmark kan beholde ’kvægundtagelsen’.
Kommissionen kan ved beslutning om fornyelse af undtagelsen lade undtagelsen gælde med
tilbagevirkende kraft for at forhindre perioder, hvor der ikke foreligger en gældende undtagelse
(juridisk vakuum).
Denne tilgang har været praksis for Kommissionen i forbindelse med tidligere fornyelser af den danske
undtagelse, idet Danmark dog i disse tilfælde havde forhåndstilkendegivelser fra Kommissionen om, at
undtagelsen ville blive forlænget. Danmark har siden 2002 haft fire undtagelser fra nitratdirektivet.
Siden den første undtagelse af 18. november 2002 har Danmark fået fornyet undtagelsen tre gange,
hvor fornyelsen fandt anvendelse med tilbagevirkende kraft med hhv. 8 måneder, 1 måned og 3
måneder. Denne praksis fra Kommissionens side har været baggrunden for, at vi fra dansk side i
forbindelse med de tidligere fornyelser af undtagelsen har valgt at opretholde de danske
implementerende bestemmelser på trods af undtagelsens udløb. Bestemmelserne er dog blevet justeret
ved beslutningen om undtagelsen, så nye specifikke betingelser for undtagelsen er blevet indarbejdet i
den danske implementering.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk