Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1660574_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2016 – 8221
Den 1. september 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1024 (MOF alm. del) stillet den 9. august
2016 efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 1024
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. august 2016 fra Tine Paustian
Hansen og Jan Wiedemann Jacobsen, Broby vedrørende udpegning af naturområde til
råstofindvinding, jf. MOF alm. del - bilag 585.
Svar
Regionsrådene har ansvaret for at foretage kortlægning og udarbejde planer for indvinding af og
forsyning med råstoffer. Planen skal på den ene side tage hensyn til forekomst af råstoffer og de
erhvervsmæssige interesser, og på den anden side skal der lægges vægt på vand-, miljø- og
naturbeskyttelsesinteresser. Et forslag til råstofplan skal desuden indeholde en miljøvurdering.
Det er ved den konkrete ansøgning til regionen om råstofindvindingstilladelse i et område, at regionen
foretager en konkret vurdering af de faktuelle forhold. Herunder undersøges det, om der er beskyttede
arter, vandressourcer, der skal beskyttes mv. Ligeledes vil ansøger skulle indhente nødvendige
tilladelser hos andre myndigheder.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har desuden oplyst, at Slots- og Kulturstyrelsen har afsendt en
række bemærkninger til regionen herunder, at det kan være vanskeligt at opnå de fornødne
dispensationer til en bortgravning af diger. Der er dog ikke som anført i henvendelsen tale om en
egentlig indsigelse.
De naturforhold, som spørgerne er bekymrede for, vil blive varetaget af de kompetente myndigheder,
hvis der på et tidspunkt bliver ansøgt om at indvinde råstoffer ved Fangel. Sådanne afgørelser vil
kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk