MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1023: Spm. om, hvilken data der foreligger for vurderingen af behovet for regulering af ørredfiskeriet på Sjælland, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Til

Miljø- og fødevareministeriet – NaturErhvervstyrelsen

Vedr.

Bidrag vedr. besvarelse af Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål

1023 om regulering af ørredfiskeri og ørredbestanden på Sjælland

Fra

DTU Aqua

19. august 2016

16/15715

MAOC/SBE/PGH

Biologisk rådgivning vedr. regulering af ørredfiskeri og ørredbestanden på Sjælland

NaturErhvervstyrelsen har ved mail af 11. august anmodet om DTU Aquas bidrag med henblik på

besvarelse af Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål 1023.

Spørgsmål 1023:

Hvilken data foreligger for vurderingen af behovet for regulering af ørredfiskeriet

på Sjælland med henblik på at sikre at et tilstrækkeligt antal ørreder kan

gyde i de Sjællandske vandløb, og er der undersøgelser, der kortlægger bestandene

af den oprindelige ørredbestand?

Vedr. spørgsmål 1023:

Der foreligger flere typer data, som kan anvendes til at vurdere behovet for regulering af ørredfiskeriet

på Sjælland med henblik på at sikre, at et tilstrækkeligt antal ørreder kan gyde i de sjællandske

vandløb.

DTU Aqua udarbejder Planer for Fiskepleje. I den forbindelse foretages der besigtigelser og

elfiskeri på udvalgte stationer i en lang række vandløb. Disse undersøgelser foregår med ca. 8

års mellemrum. For de sjællandske vandområder (inkl. Lolland-Falster) drejer det sig om ca.

950 stationer hvoraf 500 bliver befisket. De øvrige besigtiges. Ved befiskningen tages der

stilling til om ørredbestandens tæthed på den enkelte lokalitet er tilfredsstillende. En

utilfredsstillende tæthed kan have mange årsager, bl.a. dårlig vandkvalitet, utilfredsstillende

fysiske forhold, spærringer og mangel på gydefisk. Resultaterne fra disse undersøgelser indgår

i forbindelse med revisionen af fredningsbekendtgørelserne.

Rapporten fra Fishing Zealand (Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 (FZ rapporten))

gennemgår havørredbestanden i en række forskellige vandløb på baggrund af en række

specialundersøgelser. Bl.a. ses der på gydebestandens havalder, dvs. levetid i havet, forud for

gydning samt hvor mange fisk, der har gydt to eller flere gange. Som udgangspunkt er en

gydebestand bestående af fisk med forskellig havalder mere stabil end en bestand bestående

af fisk med en ensartet og kort havalder.

Der er udført en landsdækkende screening af den genetiske sammensætning af ørredbestande

i en række af landets vandløb. Disse undersøgelser kan bl.a. anvendes til at beskrive, hvor stor

genetisk variation der er i den enkelte bestand, samt om bestanden er afkom af udsatte fisk

eller er en oprindelig vild bestand. På Sjælland er der et meget begrænset antal bestande med

en autentisk (vild/naturlig/oprindelig) oprindelse.

Danmarks Tekniske Universitet

Institut for

Akvatiske Ressourcer

Charlottenlund Slot

Jægersborg Allé 1

2920 Charlottenlund

Tlf.

Fax

35 88 33 00

35 88 33 33

[email protected]

www.aqua.dtu.dk

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1023: Spm. om, hvilken data der foreligger for vurderingen af behovet for regulering af ørredfiskeriet på Sjælland, til miljø- og fødevareministeren

Hovedparten af de sjællandske vandløb er forholdsvis små. Det betyder at de kan fungere som gyde-

og opvækstvand for ørred, men at de kun i begrænset omfang anvendes til fiskeri efter ørred. Den

langt overvejende del af fiskeriet foregår ved kysterne.

Ørredens adgang til gydevandløbene er essentiel, da de udelukkede reproducerer sig i strømmende

ferskvand. Vandløbene er derfor normalt omfattet af generelle 500 m fredningsbælter ved udløbet,

enten halvårlige (1. sep. – 31. marts) eller helårlige, afhængigt af vandløbets størrelse. På lokaliteter

hvor de topografiske forhold gør de generelle fredningsbælter utilstrækkelige (oftest i forbindelse med

snævre eller lukkede fjordområder) er der i nogle tilfælde indført særfredninger med en større

udstrækning end den generelle, for at sikre vandrefiskenes frie ind- og udvandring af vandløbene.

For de vandløbs vedkommende, som udmunder i større lukkede vandområder som fx Karrebæk fjord

eller Præstø fjord, kan kombinationen af det lukkede vandområde og et intensivt fiskeri i vandområdet

betyde, at ørredernes vandring til og fra vandløb, som udmunder inde i området forhindres i så stort

omfang, at bestandene påvirkes negativt. Dette er et fænomen, der er fundet ved ørredbestande flere

andre steder i landet og imødegået ved indførelse af udvidede fredningsbælter, fx i Holbæk Fjord og

Hjarbæk Fjord.

FZ rapporten konkluderer, at havørredbestandene i Fladså (tilløb til Karrebæk Fjord) og Herredsbæk

og Krobæk (tilløb til Præstø Fjord) samt Tude Å er pressede på havoverlevelsen, da disse bestande

alene opretholdes ved gydning af fisk med en ganske kort havalder og få gydninger gennem hele livet,

i modsætning til de øvrige bestande som gennemgås i rapporten.

Ved DTU Aquas seneste gennemgang af de 3 vandløb, Herredsbæk og Krobæk (2009) og Fladså

(2013) var bestanden af ungfisk på niveau med tidligere år, og uden behov for supplerende

udsætning.

Fredningsbælterne for ovennævnte vandløb fremgår af figur 1 og 2.

Ved DTU Aquas seneste undersøgelse i Tude Å i 2013 viste der sig her en væsentlig tilbagegang i

tætheden af ørredyngel i forhold til 2005. Det kan ikke afvises at dårlig havoverlevelse har en del af

skylden for dette. En del af årsagen kan imidlertid skyldes forhold oppe i vandløbet, hvor man på store

strækninger overgik til maskinel vedligeholdelse i 2011, med deraf følgende sandvandring (tab af

gydeområder) og tab af skjul m.m. Tude Å udmunder direkte på Storebæltskysten, hvor et 500 m

fredningsbælte normalt er tilstrækkeligt til at sikre vandrefiskenes ind- og udtræk.

Saltø å

Fladså

Fig. 1 Karrebæk Fjord med gældende helårlige fredningsbælter markeret med lysrød. Fredningsbæltet for

Fladså, med den indtegnede særfredning af Fladstrand fremgår i midten af figuren.

Herredsbæk

Krobæk

Fig. 2 Præstø Fjord med gældende helårlige fredningsbælter markeret med lysrød. Fredningsbælterne for

Herredsbæk og Krobæk er de to nordligste.

DTU Aqua har gennem årene undersøgt en del af de sjællandske ørredbestande med henblik på

autencitet (oprindelighed).

De oprindelige sjællandske bestande findes i en række sydsjællandske vandløb. DTU Aqua har fundet

helt eller delvist oprindelige bestande i bl.a. Tryggevælde Å, Herredsbæk og Krobæk (de to

sidstnævnte med tilløb til Præstø Fjord), Mern Å, Fladså og Saltø Å (de to sidstnævnte med tilløb til

Karrebæk Fjord).

Der er fundet genetiske forskelle mellem bestandene henholdsvis øst og vest for Vordingborg. Mellem

Mern Å’s udløb og Vordingborg (det vil sige området lige øst for Vordingborg) findes en række

småvandløb, som rummer gode ørrebestande, der formentlig er oprindelige, men dette er ikke

undersøgt.