Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1655288_0001.png
Kære miljøordfører
Som borger i Holbæk kommune, har jeg – og 70 andre – skrevet indsigelser imod en stor
udvidelse af en industrisvinebesætning på 250 % fra 8000 slagtesvin til 30.000 slagtesvin,
placeret lige udenfor den landsby, jeg bor i.
I den forbindelse, har en række borgere været til byrådsmøde, hvor der var rejst ønske om
at sagen blev behandlet politisk i byrådet i stedet for at være en ekspeditionssag i
administrationen. Dette blev afvist af borgmesteren og stemt ned af byrådet med den
primære begrundelse, at byrådet ikke kunne sige nej, såfremt administrationen i
kommunen havde indstillet et ja, og at det ville medføre sagsanlæg og erstatningskrav.
Desuden blev det sagt direkte, at ”de, der i byrådet bevidst med åbne øjne har valgt at
stemme noget andet end det, der administrativt kan stås på mål for, jo også for sig selv,
bringer sig selv i en situation, hvor der kan komme et erstatningskrav. ”. (Se
http://holbaek.dk/politik/byraad-og-udvalg/byraads-tv/2016/15-juni-2016/
behandling af pkt
#139 ca. 20 minutter inde i mødet og beboer spørgsmål ca.3 timer og 29 minutter inde i
mødet).
Jeg er bekendt med, at der også har været en sag i Næstved, hvor klima og miljøudvalget
stemte nej til en miljøgodkendelse af et stort svinebrug, men hvor byrådet efterfølgende
stemte ja, ifølge referater i pressen fordi byrådsmedlemmer der, havde fået besked på at
de ikke kunne stemme nej, når forvaltningen havde indstillet en godkendelse. Se blandt
andet:
http://landbrugsavisen.dk/svin/landmand-fik-milj%C3%B8godkendelse-nu-kan-jeg-
passe-mine-dyr.
Jeg oplever dette som en krænkelse af lokale demokratiske rettigheder, og en
principiel sag, om lokale byrådsmedlemmer kan bankes på plads / skræmmes fra at
støtte beboere, som frygter store gener ved udvidelse af industrisvinebrug.
Det er mit synspunkt, at såfremt et byråd afviser en ansøgning om miljøgodkendelse med
en begrundelse, der henviser til punkt x, y , z i lovgivning, så kan miljøankestyrelsen, i en
ankesag, eventuelt sige, at det ikke er en rigtig fortolkning af punkt x, y z og sende sagen
tilbage til fornyet behandling i kommunen. Men jeg kan ikke se, at dette kan medføre
erstatningsansvar for kommunen og da slet ikke individuelt for det enkelte byrådsmedlem,
der har stemt!!
Derfor ønsker jeg jeres hjælp til en besvarelse af følgende spørgsmål:
Har et byråd/en kommunalbestyrelse et politisk råderum til ud fra et helhedssyn, at vægte
naboers indsigelser, trafikbelastning, vandmiljø mm og derudfra at afslå en
miljøgodkendelse af en stor udvidelse af en svinebesætning ?
1. Kan a) et helt byråd, der stemmer nej eller b) de, der stemmer nej til en
miljøgodkendelse, hvis kommunens administration har indstillet til at give en godkendelse,
risikere at få et sagsanlæg og også et erstatningskrav? Og hvem kan sagsanlægget og
MOF, Alm.del - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 1012: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/6-16 fra Inga Birthe Hansen vedr. udvidelse af industrisvinebrug, til miljø- og fødevareministeren
erstatningskravet i givet fald rettes imod: Kommunen, det samlede byråd, de enkelte
medlemmer, der har stemt nej?
Sådan som jeg forstår landbrugslovgivningen, så er det en del af den almindelige proces,
at en ansøger kan anke et kommunalt afslag på en ansøgt miljøgodkendelse.
2. Hvis en ansøger får ret i sin anke, og ankestyrelsen viser sagen tilbage til
kommunalbestyrelsen, som så efterfølgende giver miljøgodkendelsen, har ansøgeren så
ret til erstatning? og hvem skal betale erstatning: Kommunen, hele byrådet, de enkelt
medlemmer af byrådet der stemte nej?
3. Kan en ansøger i givet fald få erstatning med begrundelse f.eks i: a) at ansøgers projekt
er blevet forsinket, b) at ansøger ikke har opnået støtte fra EU-
landbrugsmoderniseringsfond, andet? eller er dette en del af den proces en ansøger må
kalkulere med at komme igennem, når man søger om en udvidelse?
4. Tillægges det nogen betydning i et eventuelt sagsanlæg og et erstatningskrav fra
ansøgers side, hvilken begrundelse, der blev benyttet af byrådet i det afslag byrådet giver?
F.eks om afslaget begrundes i:
at et stort antal naboer har skrevet indsigelser om at de vil få gener, eller af hensyn
til vandmiljø, eller trafiksikkerhed eller øgede lugtgener eller en kombination af
disse, så længe et afslag gives med henvisning til givne paragraffer i lovgivningen?
at kommunens veje omkring ansøgers gård vil kræve kraftige ændringer og
kommunale investeringer, af hensyn til trafiksikkerhed og for at bære belastningen
af gylletansporter, dyretransporter, fodertransporter?
at der bag ansøgningen står en ejerkreds, der har en række andre store
svineindustrier, hvor der gennem flere år har været klager, og som gentagne gange
ikke har fulgt de pålæg, der er givet?
5.
Er der fortilfælde for, at der er rejst sådanne sager og erstatningskrav og hvad er udfaldet
af dem?
MOF, Alm.del - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 1012: Spm. om kommentar til henvendelse af 30/6-16 fra Inga Birthe Hansen vedr. udvidelse af industrisvinebrug, til miljø- og fødevareministeren
Jeg håber at I som miljøordførere og medlemmer af folketingets miljøudvalg enten selv
kan besvare de rejste principielle spørgsmål eller kan henvise spørgsmålene til rette
juridisk ekspertise, som så kan give et svar.
Den ansøgning vi har rejst indsigelse imod er ansøgning om udvidelse af Bukkerupgård, i
Holbæk kommune og miljøgodkendelsen til denne ansøgning går i høring i denne uge og
høringsfasen slutter i starten af august, så det er meget vigtigt for os at få et snarligt svar.
--
Venlig Hilsen
Inga B Hansen
Bukkerupvej 126
Danmark