Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1654735_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2106-28-160-00146
Den 18. juli 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1011 (MOF alm. del) stillet 1. juli 2016 efter
ønske fra Andreas Steenberg (RV)
Spørgsmål nr. 1011
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. juni 2016 fra Dansk Fjerkræ Forum vedr. den
kommende stalddørspakke, jf. MOF alm. del – bilag 556.
Svar
Der er blevet arbejdet hen mod, at stalddørspakken skulle træde i kraft den 1. juli 2016. Dette har
imidlertid forudsat, at Kommissionen og andre medlemsstater ikke havde bemærkninger til de
bekendtgørelsesudkast, som er notificerede i henhold til gennemsigtighedsdirektivet (2015/1535/EU).
Kommissionen har imidlertid afgivet udførlige udtalelser til udkast til bekendtgørelse om
forholdsregler vedrørende salmonellose hos fjerkræ samt salmonella og campylobacter i slagtefjerkræ
m.m. og udkast til bekendtgørelse om fødevarehygiejne, som har medført forlængelse af stand still til
den 19. september 2016. Reglerne er derfor ikke trådt i kraft som forventet.
Det er derfor endnu uafklaret, hvornår stalddørspakken helt eller delvist kan træde i kraft. Det skal ske
så hurtigst som muligt og til gavn for både de små producenter, de lokale detailvirksomheder og
forbrugerne.
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk