Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1655030_0001.png
Den 25. juli 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1000 (MOF alm. del)
stillet den 28. juni 2016 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 1000
”Ministeren bedes oplyse, om ministeren vil forelægge et revideret
kvælstofregnskab for landbrugspakkens konsekvenser for vandmiljøet på
baggrund af ulykken på Fredericia Havn?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, som
oplyser, at det samlede kvælstofregnskab, som indgår i Fødevare- og
landbrugspakken og i vandområdeplanerne, er baseret på kontinuerlige og
primært diffuse udledninger. Med ulykken er der tale om en midlertidig og
enkeltstående udledning. Eventuelle påvirkninger af miljøet skal håndteres
særskilt, og udledningen giver derfor ikke anledning til at revidere det samlede
kvælstofregnskab for Fødevare- og landbrugspakken. Det vurderes for øjeblikket,
om udledningen skal behandles i henhold til miljøskadereglerne. I givet fald skal
der tages stilling til eventuelle opfølgende undersøgelser samt mulige
afhjælpende/forebyggende foranstaltninger.
Esben Lunde Larsen
/
David Fjord Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk