Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1637902_0001.png
TALE
Maj 2016
Tale til samråd den 19. maj 2016 i Ligestillingsudval-
get om samrådsspørgsmål S-U
J.nr. 2016-2647
CAL
[Det talte ord gælder]
Samrådsspørgsmål S, stillet af Rasmus Horn Langhoff
(S) og Kasper Roug (S)
Spørgsmålets ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for regeringens syn på vilkårene
for kvindelige selvstændige og iværksættere, herunder bar-
selsforhold og rettigheder for denne gruppe. Ankerkender
ministeren i den forbindelse, at barsel kan være et forhold,
der medvirker til at begrænse antallet af kvindelige selv-
stændige og iværksættere? Desuden bedes ministeren for-
holde sig til, om selvstændige og iværksættere bør have bar-
selsvilkår, der kan stå mål med de forhold, der gør sig gæl-
dende på det øvrige arbejdsmarked?”
Samrådsspørgsmål T, stillet af Rasmus Horn Langhoff
(S) og Kasper Roug (S)
Spørgsmålets ordlyd:
”Deler ministeren opfattelsen fra et flertal i Folketinget (op-
positionen og Dansk Folkeparti) om, at tilbagerulningen af
barselsudligningen for selvstændige bør erstattes af andre
tiltag, der kan sikre selvstændige og iværksættere rimelige
barselsvilkår? Desuden bedes ministeren redegøre for,
hvordan ministeren har tænkt sig at imødekomme flertallets
ønske, og i hvilket omfang folketingets partier kan forvente
at blive involveret heri?”
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 19/5-2016 om barselsvilkår for kvindelige selvstændige og iværksættere, til beskæftigelsesministeren
1637902_0002.png
Samrådsspørgsmål U, stillet af Rasmus Horn Langhoff
(S) og Kasper Roug (S)
Spørgsmålets ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for omstændighederne omkring
den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende kvindelige
selvstændige og iværksættere, der ifølge ministeren selv er
nedsat. I hvilket omfang har dette arbejde haft fokus på bar-
selsforhold, og hvilke resultater forventer ministeren sig
heraf?”
Besvarelse
Tak for spørgsmålene.
Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.
Indledningsvist vil jeg dog gerne understrege – i lighed med
mine tidligere besvarelser af lignende spørgsmål både ved
samråd og skriftligt – at regeringens politik på området ikke
har ændret sig, siden sidste gang vi drøftede sagen.
Det betyder også, at min vurdering af, hvorvidt en barselsud-
ligningsordning overhovedet er det rigtige redskab, er den
samme. Men det er ikke ens betydende med, at vi ikke har
overvejet mulighederne for en ordning, men det viser sig ba-
re gang på gang at være yderst problematisk at få en holdbar
ordning stablet på benene.
Det vil jeg vende tilbage til i besvarelsen af spørgsmålene.
-o0o-
I samrådsspørgsmål S bliver jeg bedt om at redegøre for, re-
geringens syn på vilkårene for kvindelige selvstændige og
iværksættere, herunder denne gruppes barselsforhold og ret-
tigheder.
2
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 19/5-2016 om barselsvilkår for kvindelige selvstændige og iværksættere, til beskæftigelsesministeren
Derudover bliver jeg bedt om at forholde mig til, om barsel
kan være et forhold, der medvirker til at begrænse antallet af
kvindelige selvstændige og iværksættere, samt om selvstæn-
dige og iværksættere bør have barselsvilkår, der kan stå mål
med de forhold, der gør sig gældende på det øvrige arbejds-
marked.
Som jeg tidligere har nævnt, har Danmark brug for flere pri-
vate arbejdspladser. Det er en forudsætning for vores fælles
velfærd og for den nære velfærd hos den enkelte familie.
Regeringen ønsker, at det skal være billigere og lettere at
drive virksomhed i Danmark og arbejder for at skabe gode
rammevilkår - også for iværksættere.
Regeringen er i gang med at udarbejde en iværksætterstrate-
gi, der forventes lanceret i efteråret 2016.
I den forbindelse er der taget initiativ til dialog med en ræk-
ke iværksættere, herunder også kvindelige, for at få et billede
af, hvilke udfordringer iværksættere og selvstændigt er-
hvervsdrivende står overfor, og hvilke løsninger de efter-
spørger.
-o0o-
Når man ser på barselsvilkårene for selvstændige og iværk-
sættere, er der efter de gældende regler i barselsloven en
række forhold, som understøtter, at det ikke skal komme per-
soner til last, at de vælger at starte selvstændig virksomhed
og samtidig stifte en familie.
Som bekendt har både lønmodtagere og selvstændige - og
dermed altså også iværksættere – ret til de samme perioder
med barselsdagpenge og forældreorlov.
3
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 19/5-2016 om barselsvilkår for kvindelige selvstændige og iværksættere, til beskæftigelsesministeren
Dog er der forskel på betingelserne og fleksibiliteten, som
afspejler den grundlæggende forskel der er på at arbejde som
lønmodtager, og det at være selvstændig.
Det gælder for eksempel i forhold til opfyldelse af et beskæf-
tigelseskrav for at få ret til dagpenge, og indtægterne der
lægges til grund for beregningen af dagpengene.
Forskellene ændrer dog ikke på, at både lønmodtagere og
selvstændige maksimalt kan opnå ret til 4.180 kr. i barsels-
dagpenge pr. uge ved fuldt barselsfravær.
-o0o-
Det forhold, at man som selvstændig - og som iværksætter -
kan få barselsdagpenge, er et centralt rammevilkår for at un-
derstøtte iværksættere. Og det er vigtigt for mig, at det er på
plads.
Selvstændige skal have udøvet virksomhed i mindst 6 måne-
der inden for de sidste 12 måneder, og den seneste måned
skal ligge umiddelbart forud for barselsorloven.
Har man været selvstændig i mindre end 6 måneder, tæller
perioder, hvor man har arbejdet som lønmodtager forud for
den selvstændige virksomhed, med, når beskæftigelseskravet
opgøres.
Men arbejdet i en virksomhed kan ikke for alle selvstændige
og iværksættere sættes i bero – kunder, netværk og markedet
venter ikke nødvendigvis på, at man er tilbage igen.
Derfor er det også vigtigt for mig, at der er fleksibilitet for
den enkelte familie, når der skal afholdes barsel.
I dag kan en selvstændig genoptage arbejdet under barselsor-
loven med op til halvdelen af den ugentlige arbejdstid før
4
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 19/5-2016 om barselsvilkår for kvindelige selvstændige og iværksættere, til beskæftigelsesministeren
barselsperioden, og samtidig modtage halve barselsdagpen-
ge. Det muliggør, at der både kan passes kunder og afholdes
barsel med barselsdagpenge.
-o0o-
Overordnet er det min overbevisning, at vi har et trygt fun-
dament, som skaber god mulighed for, at selvstændige og
iværksættere kan gå på barsel.
Når det er sagt, har jeg dog noteret mig, at der også kan an-
gives andre grunde end barselsforhold til, at kvinder i mindre
grad end mænd, vælger at blive selvstændige.
I artiklen »Mændene spæner fra kvindelige iværksættere«,
som blev bragt i Avisen, den 29. marts 2016, og som efter-
følgende dannede grundlag for et mundtligt § 20 spørgsmål i
starten af april i år, peger en forsker på, at kvindernes stigen-
de uddannelsesniveau fører til færre kvindelige iværksættere.
Kvinder med en lang videregående uddannelse er ifølge for-
skeren mere tilbøjelige til at vælge at blive lønmodtagere end
iværksættere.
Derudover fremhæver forskeren, at de brancher, som mange
kvindelige iværksættere traditionelt har valgt – for eksempel
detailhandel – i større grad end andre brancher risikerer at
blive udkonkurreret af kædebutikker som for eksempel Bilka
og Føtex.
Derudover ved vi, at et af de problemer, som mange iværk-
sættere peger på som en udfordring ved barsel, er, at det er
svært at være væk fra sin virksomhed og sine kunder.
5
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 19/5-2016 om barselsvilkår for kvindelige selvstændige og iværksættere, til beskæftigelsesministeren
1637902_0006.png
Man risikerer, at kunder og kontakter søger andre steder hen,
og at virksomhedens eksistensgrundlag forsvinder, mens
man er på barsel.
De dilemmaer – som jeg medgiver, er helt reelle – løses efter
min bedste overbevisning ikke ved en barselsudligningsord-
ning.
-o0o-
Det leder mig hen til samrådsspørgsmål T, hvor jeg bliver
spurgt, om jeg deler et flertal i Folketingets opfattelse af, at
tilbagerulningen af barselsudligningen for selvstændige bør
erstattes af andre tiltag, der kan sikre selvstændige og iværk-
sættere rimelige barselsvilkår. Ligesom bliver jeg bedt om at
redegøre for, hvordan jeg har tænkt mig at imødekomme
flertallets ønske, og i hvilket omfang folketingets partier kan
forvente at blive involveret heri.
Som sagt, mener jeg, at de gældende regler giver selvstændi-
ge og iværksættere gode muligheder for at gå på barsel.
Men jeg hører, at der er efterspørgsel efter tiltag, der kan sik-
re selvstændige og iværksættere rimelige barselsvilkår.
Det stemmer i min optik godt overens med, at vilkårene for
selvstændige og iværksættere ligger regeringen meget på
sinde.
Regeringen ønsker vækst, og derfor ønsker vi også at give så
gode rammevilkår som muligt for selvstændige og iværksæt-
tere.
-o0o-
Men det er kompliceret at finde en god og hensigtsmæssig
løsning. For vi skaber ikke bedre vilkår for selvstændige i
Danmark ved at pålægge over 200.000 mennesker en afgift
6
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 19/5-2016 om barselsvilkår for kvindelige selvstændige og iværksættere, til beskæftigelsesministeren
til en barselsudligningsordning for selvstændigt erhvervsdri-
vende.
Med fare for at gentage mig selv, så vil jeg minde om, at
baggrunden for barselsudligningsordningerne for private ar-
bejdsgivere er forankret i anti-diskriminationshensyn, som
jeg ikke med min bedste vilje kan genfinde selvstændige
imellem. Dette vender jeg tilbage til.
Derudover er jeg ikke enig i, at en barselsudligningsordning
nødvendigvis giver mere tryghed for den selvstændige.
Den ordning, som den tidligere regering havde indført, var
knyttet op på retten til barselsdagpenge, som forudsætter en
indtjening over en vis størrelse.
Den selvstændige, der på tidpunktet for sin egen barselsorlov
derfor ikke har haft en høj nok indtjening, ville alligevel ikke
kunne få glæde af ordningen, selvom om der skulle bidrages
til ordningen.
Det var således tydeligt, at den tidligere regerings ordning
ikke fungerede efter hensigten og ikke ville komme til det.
Derfor afviklede regeringen den.
I overvejelserne om at målrette barselsudligningsordningen i
efteråret 2015 viste beregninger, at kun ca. 45.000 i denne
gruppe var selvstændige, som potentielt ville kunne få gavn
af ordningen – nemlig dem, der tjente mere end de ca.
216.000 kr., som er kravet for at få udbetalt barselsdagpenge
og dermed ville kunne opnå kompensation fra ordningen i
forbindelse med barsel.
Derudover er der et helt principielt problem med en barsels-
udligningsordning for selvstændige. Og det er selve formålet
med en udligningsordning.
7
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 19/5-2016 om barselsvilkår for kvindelige selvstændige og iværksættere, til beskæftigelsesministeren
De barselsudligningsordninger vi har på det danske arbejds-
marked har til formål modvirke diskrimination af kvinder i
forbindelse med ansættelse.
Arbejdsgivere, der har mange kvindelige ansatte, skal kom-
penseres yderligere for deres lønudgifter i forbindelse med
barselsorlov. Og den kompensation skal arbejdsgivere, som
primært beskæftiger mænd, være med til at betale.
Men man kan ikke overføre disse forhold til selvstændige.
For der findes ikke diskrimination selvstændige imellem.
Det er ikke den enkelte selvstændige revisor eller tandlæge,
der begrænser andres mulighed for at nedsætte sig som selv-
stændig eller bestemmer en iværksætters valg af branche.
Helt grundlæggende mener jeg ikke, at det er rimeligt at på-
lægge alle selvstændige en afgift, som skal finansiere en ind-
komstkompensation til en mindre gruppe selvstændige, når
de holder barsel.
Den form for solidaritet eller medansvar kan man efter min
bedste overbevisning ikke forlange af selvstændigt erhvervs-
drivende.
-o0o-
Men vi er enige om, at der skal ses på, om og hvordan der
kan skabes bedre rammevilkår for selvstændige og iværksæt-
tere, herunder også muligheden for at stifte familie.
Som jeg også har orienteret udvalget om i tidligere skriftlige
besvarelser, er der igangsat et tværministerielt arbejde med
henblik på at afdække mulighederne for at skabe bedre ram-
mevilkår for selvstændige og iværksættere.
8
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 19/5-2016 om barselsvilkår for kvindelige selvstændige og iværksættere, til beskæftigelsesministeren
1637902_0009.png
Der er tale om både komplekse og principielle overvejelser,
og regeringens vurdering er fortsat, at der ikke findes nemme
løsninger.
Men som jeg har tilkendegivet, forventer regeringen ikke at
etablere en ny barselsudligningsordning for selvstændige, af
de grunde jeg netop har fremført.
Regeringen kommer heller ikke til at etablere en frivillig for-
sikringsordning for selvstændige. Det vil stride mod det al-
mindelige forsikringsprincip om, at man ikke kan forsikre
sig mod såkaldt ”forudsigelige hændelser”.
-o0o-
Det fører mig videre til samrådsspørgsmål U, hvor jeg bliver
bedt om at redegøre for omstændighederne omkring den
tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende kvindelige selv-
stændige og iværksætter. Herunder i hvilket omfang arbejdet
har haft fokus på barselsforhold, og hvilke resultater jeg for-
venter.
Også her har jeg svaret skriftligt, så jeg vil som sådan ikke
sige noget nyt, men blot endnu engang slå fast, at regeringen
ikke har nedsat et udvalg eller en arbejdsgruppe vedrørende
kvindelige selvstændige og iværksættere.
Der er et tværministerielt arbejde, som blev besluttet i for-
bindelse med folketingsbehandlingen af regeringens lov-
forslag om at afvikle barselsudligningsordningen for selv-
stændige.
Formålet med det tværministerielle arbejde er at afdække om
og hvordan rammevilkårene også for kvindelige iværksætte-
re kan forbedres på en hensigtsmæssig måde.
9
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 19/5-2016 om barselsvilkår for kvindelige selvstændige og iværksættere, til beskæftigelsesministeren
Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om det for-
ventede resultat af det tværministerielle arbejde.
Tak for ordet.
10