LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 17/5-16 om ophør af gratis psykologhjælp til voldsramte kvinder på krisecentre, til social- og indenrigsministeren

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

17. maj 2016 kl. 13-14

12 minutter

LIU samråd P-R om psykologhjælp til

voldsramte kvinder på krisecentre

Det talte ord gælder

Spørgsmålene motiveres af spørgeren Rasmus Horn Langhoff (S)

inden talen.

Samrådsspørgsmål P

”Ministeren bedes redegøre for, om indholdet i artiklen: ”Slut med

gratis psykologhjælp på krisecentre”, bragt i Information den 26.

april 2016 samt Socialstyrelsens evaluering fra 2015 af

krisecentertilbuddene, herunder effekten psykologsamtaler til

kvinder, gør indtryk på ministeren, og hvordan ministeren

forholder sig til, at voldsramte kvinder ikke længere kan modtage

gratis psykologhjælp på trods af de positive erfaringer med

tilbuddet?”

LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om ministeren vil oversende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 17/5-16 om ophør af gratis psykologhjælp til voldsramte kvinder på krisecentre, til social- og indenrigsministeren

Samrådsspørgsmål Q

I Socialstyrelsens evaluering af krisecentertilbuddene konkluderer

man, at tilbuddet om psykologsamtaler til kvinder på krisecentre

virker efter hensigten og styrker kvindernes bearbejdelse.

Anerkender ministeren, at psykologhjælp er en vigtigt del af

hjælpen til voldsramte kvinder og kan styrke kvindernes mulighed

for fremadrettet at leve et liv uden vold?

Samrådsspørgsmål R

Ministeren bedes redegøre for, hvordan man fremadrettet vil sikre,

at voldsramte kvinder uanset økonomisk formåen igen får

mulighed for psykologhjælp, som et led i det tilbud der stilles til

rådighed på landets krisecentre.

[Indledning]

Tak for invitationen til samrådet her i dag.

Også tak til spørgeren for uddybningen af spørgsmålene, som vi

her skal drøfte.

Jeg har valgt at besvare de tre spørgsmål i én samlet tale.

[Samrådsspørgsmålene]

Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvorvidt artiklen i

Information den 26. april gør indtryk på mig, og for hvordan jeg

forholder mig til, at det ikke længere er muligt at modtage gratis

psykologhjælp på krisecentrene.

Jeg bliver herudover spurgt til, hvorvidt jeg anerkender, at

psykologhjælp er en vigtig del af indsatsen over for voldsramte

kvinder. Og endelig bliver jeg spurgt til, hvordan jeg vil sikre, at

der fremadrettet bliver adgang til gratis psykologhjælp til

voldsramte kvinder, der tager ophold på et krisecenter.

[Vold er uacceptabelt]

Jeg vil gerne indlede med at understrege, at det er fuldstændig

uacceptabelt, at nogle mennesker må leve i frygt for voldelige

overgreb fra mennesker, som burde være deres allernærmeste. Vi

kan ikke – og vi skal ikke – acceptere det.

Derfor er det også vigtigt, at vi støtter de kvinder, der får mod til at

forlade deres voldelige partner for at starte en ny og selvstændig

tilværelse uden vold for dem selv og deres børn.

Vi har derfor et set-up på området, der har til formål at give den

voldsramte kvinde en umiddelbar sikkerhed og beskyttelse, når

hun forlader sin voldelige partner. Her refererer jeg til

krisecentrene, hvor kvinderne har mulighed for at blive optaget

ved personlig henvendelse og samtidig har mulighed for at blive

optaget anonymt.

Vi har herudover en række indsatser, der har til formål at hjælpe

kvinden videre til en ny og selvstændig hverdag uden vold. Jeg vil

kort komme ind på nogle af disse indsatser senere i min

besvarelse.

[Hvordan forholder ministeren sig til, at voldsramte kvinder

ikke længere kan modtage gratis psykologhjælp]

Men først bliver jeg spurgt til, hvordan jeg forholder mig til, at

voldsramte kvinder ikke længere kan modtage gratis

psykologhjælp på trods af de positive erfaringer med tilbuddet.

Til det må jeg konstatere, at det jo er den risiko der er, når der er

tale om projekter, der finansieres af satspuljen. At bevillingen

udløber. Og det undrer mig, at spørger har indkaldt til dette

samråd. For det er jo ikke noget, som jeg har siddet og besluttet

alene.

Nej, det har været en enig og samlet satspuljekreds, der har været

bekendt med og godkendt et

forsøgsprojekt

med en afgrænset

forsøgsperiode. Og det er helt naturligt, at forsøgsprojektet

udløber, når formålet med forsøget er opfyldt.

Jeg vil i den forbindelse bemærke, at udløbet af forsøgsprojektet

naturligvis også fremgik af den udløbsliste, som blev udleveret

ved de seneste satspuljeforhandlinger – som det i øvrigt er fast

kotume. Og udløbet var derfor kendt – eller burde have været

kendt – for alle satspuljepartierne.

[Satspuljens anvendelse]

I satspuljekredsen blev vi i efteråret 2015 enige om, at satspuljen

skal bruges på få, større og mere effektfulde initiativer, som skal

være baseret på eksisterende viden om, hvad der virker samt en

forventet effekt af initiativerne.

Det gør vi blandt andet ved at bruge midler på forsøgsprojekter,

som afprøver nye og lovende metoder eller på at understøtte

udbredelse af metoder, der virker.

Når et forsøgsprojekt udløber, handler det om, at de gode

erfaringer fra projekterne forankres i for eksempel kommunerne.

Det er blandt andet derfor, at vi får evalueret projekterne for

derved at kunne påvise de gode erfaringer og effekter ved et

givent projekt.

[Anerkender ministeren, at psykologhjælp er en vigtig del af

hjælpen til voldsramte kvinder]

I forhold til spørgsmål 2: Jeg er enig i, at konklusionen i

Socialstyrelsens evaluering af forsøgsordningen er, at

psykologsamtalerne havde en positiv indvirkning. Det er glædeligt

– det var jo også det, vi håbede og satsede på, da vi afsatte

pengene. Men det ændrer ikke ved, at der var tale om et

forsøgsprojekt med en afgrænset tidsperiode.

Og jeg vil gerne understrege, at dette forsøgsprojekt med

afklarende psykologsamtaler til voldsramte kvinder på krisecentre

har fungeret som et

supplement

til de eksisterende muligheder for

behandling, som kommunen fortsat kan tilbyde efter serviceloven

samt den psykologbehandling, som kvinder på krisecentre – lige

som andre, der bliver udsat for vold – fortsat kan benytte sig af

efter sundhedsloven.

Bliver en voldsramt kvinde henvist af sin egen læge til

psykologbehandling, kan hun få et tilskud på 60 pct. af udgiften.

[Initiativer på voldsområdet]

Som jeg nævnte indledningsvist, vil jeg kort komme ind på nogle

af de tiltag, der er blevet iværksat med det formål at hjælpe den

voldsramte kvinde og give hende et bedre fundament til at skabe

en tilværelse uden vold.

[Koordinerende rådgivning]

Partierne bag satspuljeaftalen for 2015 var således enige om

permanent at afsætte knap 13 mio. kr. årligt til en udvidet og

styrket indsats på kvindekrisecentrene.

Det medførte en forpligtelse for kommunerne til at tilbyde

indledende og koordinerende rådgivning til alle kvinder, der tager

ophold på et krisecenter, og ikke kun til kvinder med børn.

Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt

og skal introducere kvinden til tilbuddet og skabe kontakt til den

koordinerende rådgivning.

Formålet med den koordinerende rådgivning er at hjælpe kvinden

med at bryde den voldsspiral, som hun er havnet i og styrke

hende i at skabe en ny og mere stabil tilværelse uden vold.

Rådgivningen gives bl.a. i forhold til kvindens boligsituation,

økonomisk uafhængighed af den voldelige partner, jobmuligheder,

kvindens børn, kvindens behov for eventuel psykologbehandling

mv.

Den koordinerende rådgivning tager udgangspunkt i den enkelte

kvindes situation og behov – dvs. alle de forhold, der er relevante

for den enkelte kvindes muligheder for at skabe sig en tilværelse

uden vold.

[Øvrige initiativer på voldsområdet]

Med satspuljeaftalen for 2015 blev partierne herudover enige om

at afsætte 21,8 mio. kr. i årene 2015-2018 til en afprøvning af

metoden CTI [Critical Time Intervention] over for kvinder, der

fraflytter et kvindekrisecenter. Dette kan nemlig være en meget

kritisk overgangsfase for den voldsramte kvinde. CTI-metoden er

en evidensbaseret metode, som har været afprøvet med gode

resultater på bl.a. hjemløseområdet.

Formålet med projektet er at understøtte kvinderne i at skabe et

selvstændigt liv uden vold og samtidig reducere

skadesvirkningerne af den vold, som hun har været udsat for.

Endelig kan jeg nævne Dialog Mod Volds behandlingstilbud til

voldsudøvere samt Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens

skygge”, som tilbyder gratis behandling og rådgivning til kvinder

og børn, der har levet med vold i familien. Begge projekter får

støtte fra satspuljen og har leveret gode og dokumenterede

resultater i forhold til deres målgruppe.

[Hvordan vil ministeren sikre, at voldsramte kvinder får

mulighed for at modtage gratis psykologhjælp]

Jeg bliver endelig bedt om at redegøre for, hvordan jeg

fremadrettet vil sikre, at voldsramte kvinder får mulighed for at

modtage gratis psykologhjælp på krisecentrene.

Til det vil jeg bemærke, at dette er et samråd og ikke en politisk

forhandling. Og at jeg selvfølgelig har noteret mig, at det er noget

vi kommer til at drøfte til de kommende satspuljeforhandlinger

partierne imellem. Ligesom vi drøftede at iværksætte forsøget. Og

ligesom vi drøftede ikke at forlænge det.

[Afslutning]

Men hvis jeg lige skal samle op her til sidst, så tror jeg, at vi alle

sammen kan være enige om, at det er fuldstændig uacceptabelt,

at nogle mennesker skal opleve at blive udsat for vold af deres

allernærmeste.

Og vi har som samfund en pligt til at hjælpe de kvinder, der bryder

med deres voldelige partner og understøtte hende i at skabe en

ny tilværelse uden vold. En sådan hjælp bliver også tilbudt i dag

både på kvindekrisecentrene og gennem kommunernes generelle

forpligtelse til at hjælpe mennesker, der står i en udsat situation.

Hertil kommer, at vi har igangsat flere projekter i regi af satspuljen

for at forbedre indsatsen til kvinder, som fraflytter et krisecenter.

Men det ændrer ikke ved, at et forsøgsprojekt er og bliver et

forsøgsprojekt med en udløbsperiode. Og sådan er det også for

forsøget med afklarende psykologsamtaler til kvinder på

krisecenter.

Og med de ord ser jeg frem mod drøftelsen her i udvalget.

Tak for ordet.