LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 10/5-2016 om måltal og politikker for kønssammensætning i ledelser og bestyrelser, til erhvervs- og vækstministeren

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

4. maj 2016

[Kun det talte ord gælder]

Samråd – LIU alm del – den 10. maj 2016 vedrørende sam-

rådsspørgsmål L-O om opfølgning på reglerne om måltal

og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelse stil-

let af Rasmus Horn Langhoff (S)



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.



Udvalget har bedt mig om at redegøre nærmere for opfølg-

ningen på reglerne om måltal og politikker for det underre-

præsenterede køn, herunder hvilke sanktioner, der bliver

brugt, når virksomheder ikke lever op til kravene.



Reglerne har været gældende siden 2013. De indebærer, at

vi stiller to krav til store danske virksomheder, der har et

underrepræsenteret køn i ledelsen. Reglerne gælder for ca.

850 danske virksomheder.



Virksomhederne skal for det

første

fastsætte et måltal for

andelen af det underrepræsenterede køn i deres øverste le-

delsesorgan – typisk bestyrelsen. Det fremgår af reglerne, at

måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkelte

virksomhed, og bør sikre en bevægelse i retningen af en

mere ligelig fordeling af mænd og kvinder. Herudover har

virksomhederne frihed til at fastsætte måltallet, som de øn-

LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 10/5-2016 om måltal og politikker for kønssammensætning i ledelser og bestyrelser, til erhvervs- og vækstministeren

2/10

sker. Virksomhederne skal afrapportere om deres måltal i

årsrapporten.



For det

andet

skal virksomheden fastsætte en politik for,

hvordan virksomheden vil fremme det underrepræsenterede

køn i den øvrige ledelse. I forbindelse med spørgsmål N

kommer jeg nærmere ind på, hvilke krav, der stilles til den-

ne politik. Virksomheder med under 50 ansatte er undtaget

fra kravet om at fastsætte en politik. Virksomhederne skal

også afrapportere om politikken i deres årsrapport.



Hvis en virksomhed ikke lever op til kravene, og fx ikke

oplyser om måltal eller politik, kan Erhvervsstyrelsen give

dem påbud om at indsende de manglende informationer.

Reglerne giver også mulighed for at pålægge virksomhe-

derne bøder. Udstedelse af bøder sker via det strafferetlige

system, dvs. politiet.



Kontrollen sker som en del af Erhvervsstyrelsens regn-

skabskontrol. Som ved indførelsen af bestemmelserne om

oplysninger om CSR har man også her givet virksomheder-

ne en vis mulighed for at vænne sig til de nye krav, og

hvordan de konkret skal opfyldes. Fokus har derfor mere

været på vejledning end på kontrol. Derfor er der kun i be-

grænset omfang brugt sanktioner indtil nu.



Når det vurderes, hvilken sanktion, der skal anvendes i en

konkret sag, sker det på baggrund af en samlet vurdering af

3/10

væsentligheden af de konstaterede fejl i årsrapporten. Dette

er almindelig praksis i forbindelse med regnskabskontrol-

len.



Jeg vil besvare de stillede spørgsmål i følgende rækkefølge:

Spørgsmål L, M, N og sidst O.

[Spørgsmål L: På baggrund af Erhvervsstyrelsens rapport fra

december 2015: ”Den kønsmæssige sammensætning af ledel-

sen – Opfølgning på reglerne om måltal og politikker” bedes

ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til

rapportens resultater, herunder særligt konklusionen om, at

der er ”for mange virksomheder, der ikke følger reglerne”?]



Den rapport, der henvises til i spørgsmålet, er Erhvervssty-

relsens opfølgning på, hvordan reglerne om måltal og poli-

tikker for det underrepræsenterede køn, bliver fulgt. Op-

følgningen er baseret på en stikprøve og viser, at der er flere

virksomheder end året forinden, der følger reglerne.



Når det gælder kravet om måltal, er antallet af virksomhe-

der, der overholder reglerne, steget fra 75 pct. i 2014 til 86

pct. i 2015.



I forhold til politikker viser stikprøven, at 51 pct. af virk-

somhederne har oplyst om politikker for det underrepræsen-

terede køn i den øvrige ledelse. Året før var det 50 pct. Der

er desuden visse udfordringer med indholdet af de politik-

4/10

ker, der afrapporteres om. Det kommer jeg nærmere ind på i

forbindelse med spørgsmål N.



Det er kun anden gang, at Erhvervsstyrelsen har lavet op-

følgningen. Reglerne trådte nemlig i kraft i 2013, og Er-

hvervsstyrelsen har indtil videre fulgt op efter afslutningen

af hvert regnskabsår – det vil sige 2013 og 2014. Regnska-

berne for 2015 er ikke alle sendt ind endnu.



Der er ingen tvivl om, at virksomhederne skal overholde de

krav, der følger af lovgivningen. Det holder vi øje med som

en del af Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol.



Men indtil videre er der, som jeg har nævnt, lagt vægt på, at

virksomhederne skal have tid til at tilpasse sig til de nye

forpligtelser.



Udviklingen viser, at de fleste virksomheder er godt på vej i

forhold til deres arbejde med måltal.



Hvis det viser sig, at der er virksomheder, der ikke lever op

til de krav, der stilles til dem, har vi forskellige redskaber,

vi kan gøre brug af. Dem kommer jeg nærmere ind på nær-

mere under spørgsmål O.



Vi skal også fortsat have fokus på, hvordan vi sikrer at virk-

somhederne overholder reglerne. Det vil regeringen følge

op på, når vi i 2017 evaluerer reglerne. Her er regelefterle-

velsen et oplagt fokus.

5/10

[Spørgsmål M: 79 % af virksomhederne har ifølge Erhvervs-

styrelsens rapport fra december 2015 opstillet måltal for køns-

sammensætning som loven tilsiger, mens 7 % ikke har fastsat

et måltal som følge af en ligelig repræsentation i det øverste

ledelsesorgan. Hvordan forholder ministeren sig til, at der

blandt de resterende virksomheder altså findes en betragtelig

gruppe, der ikke har opstillet måltal og dermed ikke lever op til

lovens bestemmelser? Desuden bedes ministeren redegøre for,

hvad der fra myndighedernes side gøres for at følge op på de

virksomheder, der hidtil ikke har opstillet måltal i henhold til

loven.]



Spørgsmål M drejer sig om kravet om, at de store virksom-

heder skal opstille måltal for deres bestyrelser.



Her synes jeg, at det er værd at bemærke, at de to opfølg-

ninger, som Erhvervsstyrelsen har foretaget siden reglernes

indførelse, viser, at det går den rigtige vej. Regelefterlevel-

sen er stigende. I regnskabsåret 2014 havde 79 pct. af virk-

somhederne fastsat et måltal.



Opfølgningen viser, at der er virksomheder, der endnu ikke

har opstillet et måltal, men langt de fleste virksomheder

følger altså reglerne.



Det er værd at hæfte sig ved, at vi taler om et resultat der er

nået over de to år, hvor virksomhederne indtil videre har af-

rapporteret deres måltal i årsrapporterne.

6/10



Som sagt har der været lagt vægt på, at give virksomheder-

ne tid til omstilling og i højere grad vejledning end kontrol.

Det gjorde man som nævnt også, dengang man indførte reg-

ler om politikker for samfundsansvar. Men reglerne skal

selvfølgelig overholdes.



Det indgår i kontrollen af virksomhedernes årsregnskaber at

holde øje med, om virksomhederne opstiller måltal og af-

rapporterer efter reglerne.



Som sagt kommer der en evaluering af reglerne i 2017, hvor

vi også vil sætte fokus på regelefterlevelse.

[Spørgsmål N: 51 % af virksomhederne oplyser i forbindelse

med Erhvervsstyrelsens rapport fra december 2015, at de har

udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsen-

terede køn. Dog har mange af disse virksomheder ikke rede-

gjort for indholdet af disse politikker i overensstemmelse med

kravene. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for,

hvordan regeringen forholder sig til, at lovens bestemmelser i

vid udstrækning ikke bliver fulgt, samt redegøre for, hvad der

fra myndighedernes side gøres for at sikre, at der bliver ud-

formet politikker og redegjort for dem i henhold til loven?]



Spørgsmål N drejer sig om kravet om at opstille politikker

for den øvrige ledelse. Det er et krav, der ligeledes gælder

for de 850 største virksomheder. Dog er virksomheder med

mindre end 50 ansatte undtaget.

7/10



Det er korrekt, at størstedelen af de virksomheder, som i

deres årsrapport har anført at have politikker, ikke redegør

tilstrækkeligt for indholdet heraf i årsrapporten.



Erhvervsstyrelsens vejledning peger på, at virksomheden,

når den afrapporterer sin politik skal komme ind på, hvad

virksomhedens politik er, og hvordan virksomheden omsæt-

ter politikken til handling – fx bestemte systemer og eller

procedurer. Virksomheden skal også komme ind på, hvad

der er opnået med arbejdet med lige repræsentation af køn

og hvad man forventer fremadrettet.



Hvad indholdet af politikken derudover skal være, er op til

den enkelte virksomhed at fastlægge.



Det er mange forskellige ting, vi beder om. Derfor kunne

man få det indtryk, at mange virksomheder ikke rigtig ved,

hvad der ligger i kravet om at have en politik. Det tyder på,

at der er noget uklarhed omkring denne del af reglerne.



På samme måde synes jeg, det er tankevækkende, at 79 pct.

af virksomhederne har fastsat et måltal, mens op mod 50

pct. tilsyneladende ikke har fastsat en politik.



Hertil vil jeg dog gerne bemærke, at 17 pct. af virksomhe-

derne oplyser, at de har en ligelig fordeling af køn i deres

ledelse. De virksomheder er ikke forpligtet til at fastsætte

en politik.

8/10



Udfordringerne med hensyn til at fastsætte politikker vil

også indgå, når vi til næste år evaluerer reglerne. Der kan

evt. opnås en større regelefterlevelse gennem en forbedret

vejledningsindsats på dette punkt.



I mellemtiden vil også dette være et element i den årlige

regnskabskontrol.

[Spørgsmål O: Ministeren bedes på baggrund af Erhvervs-

styrelsens rapport fra december 2015 om reglerne om mål-

tal og politikker redegøre for, hvordan regeringen har til

hensigt at sikre, at lovens bestemmelser bliver overholdt.

Desuden bedes ministeren redegøre for, hvilke sanktioner

virksomheder der ikke lever op til kravene om at opstille

måltal og poltikker vil blive mødt med, samt redegøre for,

hvorvidt disse sanktionsmuligheder har været taget i brug.]



Spørgsmål O drejer sig om, hvilke sanktionsmuligheder der

findes og hvordan de anvendes.



Jeg vil starte med at slå fast, at opfølgningen på virksomhe-

dernes efterlevelse af reglerne som nævnt også fremadrettet

vil indgå som en del af Erhvervsstyrelsens regnskabskon-

trol.



Gives der ikke oplysning om måltal og/eller politikker kan

Erhvervsstyrelsen give virksomhederne påbud om at give

de pågældende oplysninger.

9/10



Indtil videre er der kun udstedt få påbud. Der er blevet lagt

vægt på, at give virksomhederne tid til at omstille sig til de

nye regler.



Reglerne kan – ligesom størstedelen af reglerne i selskabs-

loven og årsregnskabsloven – sanktioneres med bøder. Ty-

pisk vil man dog starte med et påbud.



Bødestraf er en alvorlig sanktion og anvendes derfor hoved-

sageligt i tilfælde af grove overtrædelser, fx bedrageri.



Når det vurderes, hvilken sanktion, der skal anvendes i en

konkret sag, sker det på baggrund af en samlet vurdering af

væsentligheden af de fejl, der er i virksomhedens årsrap-

port. Sådan vil det også være fremadrettet.



Virksomhederne skal i årsrapporten give en række oplys-

ninger – både finansielle og ikke-finansielle. Afrapportering

om måltal og politikker er blot et af disse oplysningskrav.



De sanktioner, der anvendes, svarer overens med den prak-

sis, der i øvrigt anvendes i regnskabskontrollen. Håndhæ-

velsen af reglerne på dette område er altså på linje med den

almindelige håndhævelse i forbindelse med regnskabskon-

trollen.

[Afslutning]



Som jeg har været inde på, vil regeringen i 2017 gennemfø-

re en evaluering med henblik på at se, om ordningen funge-

10/10

rer. Det følger af det oprindelige lovforslag, at ordningen

skal evalueres.



Det vil indgå i evalueringen, om der er behov for tilpasnin-

ger af modellen, og om byrderne for virksomhederne står

mål med effekten af modellen.



Tak for ordet.