Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1641716_0001.png
Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. maj 2016 har udvalget bedt mig om at redegøre for følgende:
Spørgsmål nr. 86 (Alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvordan kommende folkeskolelærere på lærersemi-
narerne uddannes i at forestå seksualundervisning i folkeskolerne. Herunder bedes
ministeren svare på, hvordan indsatsen i forhold til hævnporno, herunder seksuel
moral og etik og brugen af sociale medier, indgår i uddannelsen.
Svar
Seksualundervisning indgår i læreruddannelsens frivillige kursus: sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab.
Et af videnmålene for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at
den studerende har viden om ”undervisning i familie- og samlivsformer, herunder
etiske forhold vedrørende elevers forforståelse, mangfoldighed, rettigheder, per-
sonlige grænser, følelser og forskellige værdier”.
Målet er at forberede den studerende på ”at planlægge, gennemføre og evaluere
undervisning og lede diskussioner vedrørende sundhed og seksualitet”.
Læreruddannelsens bekendtgørelse giver professionshøjskolerne autonomi til at
udbyde og tilrettelægge kurserne, som de finder det meningsfuldt i forhold til op-
fyldelsen af de relevante kompetencemål. Det er det generelle styringsprincip, som
i øvrigt gælder for hele læreruddannelsen, hvilket fremgår af forligsaftalen om re-
form af læreruddannelsen af 1. juni 2012.
Jeg noterer mig i øvrigt, at den såkaldte hævnporno, hvor pornografisk materiale
videregives uden sammentykke, ifølge straffeloven er ulovlig og stafbar. Indsatsen
for at dæmme op for problematikken er således ikke alene et ansvar, der påhviler
landets lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.
Der henvises desuden til svar på LIU spørgsmål nr. 83 og 84 (alm. del), som mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling besvarer.
1. juni 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/014838-04
Side
1/2
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvordan kommende folkeskolelærere på lærerseminarerne uddannes i at forestå seksualundervisning i folkeskolerne, herunder indsatsen i forhold til seksuel moral og etik og brugen af sociale medier, indgår i uddannelsen, til uddannelses- og forskningsministeren
1641716_0002.png
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2