Ligestillingsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 85 (Alm. del):
I brev af 4. maj 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 85:
”Ministeren bedes kommentere indsatsen hos ”Sexekspressen” og
”Normstormerne” samt svare på, om de to initiativer samtidig er udtryk
for, at seksualundervisningen i folkeskolen ikke er tilstrækkelig?”
Svar:
Undervisningen i folkeskolen skal leve op til Fælles Mål for fag og em-
ner. Det gælder naturligvis også det obligatoriske emne sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab. Lærerne tilrettelægger ud fra
Fælles Mål undervisningen og udvælger i den forbindelse det undervis-
ningsmateriale, de vurderer, der passer til deres elevers behov og forud-
sætninger.
Her kan lærerne og skolerne oplagt vælge at gøre brug af forløb som fx
Normstormerne og/eller Sexekspressen, som kan byde ind med øvelser
om blandt andet normer, seksualitet, identitet, diskrimination og anti-
mobning. Derudover har Sex & Samfund udviklet en række undervis-
ningsmaterialer, som lærerne kan vælge at bruge i sundheds- og seksual-
undervisning og familiekundskab. På Danmarks læringsportal EMU.dk
findes også materiale og inspiration, som lærerne frit kan benytte til un-
dervisningsforløb i sundheds- og seksualundervisning og familiekund-
skab.
Jeg mener på den baggrund ikke, at tilbud som Normstormerne og Se-
xekspressen er udtryk for, at seksualundervisningen i folkeskolen ikke er
tilstrækkelig. Vi har en god tradition i Danmark for et frit marked, som
udvikler undervisningsmaterialer m.v. til brug i blandt andet folkeskolen.
Det skal vi værne om.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
01-06-2016