LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om redegørelse for, om der er noget til hinder for at benytte samme værktøjer som benyttes til bekæmpelse af børneporno i forhold til bekæmpelse af hævnporno, til justitsministeren

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2016

Politikontoret

Tina Chris Mogensen

2016-0030-4159

1868273

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 257 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Søren Pind

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om redegørelse for, om der er noget til hinder for at benytte samme værktøjer som benyttes til bekæmpelse af børneporno i forhold til bekæmpelse af hævnporno, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 257 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke forhindringer politiet

mener, der er, fx i efterforskningen, for at få rejst flere sager

om såkaldt hævnporno ved domstolene?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Indledningsvis skal det bemærkes, at begrebet ”hævnporno”

ikke ses at være nærmere defineret i straffeloven eller

retspraksis. Udtrykket sigter dog normalt til situationer, hvor

der sker offentliggørelse – som oftest via internettet – af

billeder eller videoer med seksuelt/pornografisk indhold uden

tilladelse fra den afbildede person. Optagelsen kan være

foretaget af den afbildede person selv eller med samtykke fra

den pågældende f.eks. i forbindelse med et tidligere

kæresteforhold. Sagerne er således kendetegnet ved, at der

typisk er en forudgående relation mellem offer og

gerningsmand, hvorfor der typisk vil være en eller flere

mistænkte, som en efterforskning kan koncentreres om.

For så vidt angår efterforskning af sager om hævnporno skal

Rigspolitiet bemærke, at der ikke ses at være

efterforskningsmæssige hindringer, som er særlige for sager

om hævnporno i forhold til anden form for it-kriminalitet.

I forhold til vanskeligheder ved efterforskning af it-

kriminalitet, herunder sager om hævnporno, kan Rigspolitiet

oplyse, at mistænkte ofte råder over en række digitale enheder,

hvorfra der kan være sket offentliggørelse af krænkende

materiale. Det kan således ofte være vanskeligt at identificere

den relevante digitale enhed. Hertil kommer, at beviset for, at

der er sket overførsel af krænkende materiale til internettet,

kan være slettet på tidspunktet for politiets undersøgelse af den

digitale enhed.

Det vil derfor typisk være nødvendigt at rette henvendelse til

det sociale medie eller indehaveren af den server, som det

krænkende materiale er blevet overført til, med henblik på at

afdække, hvorfra materialet stammer. Hvorvidt sådan

information kan tilvejebringes afhænger af, om det sociale

medie eller den pågældende serverejer er i besiddelse af

historiske oplysninger herom (logning). I det omfang der er

tale om sociale medier eller servere, der er hjemmehørende i

udlandet, kan det endvidere være nødvendigt at iagttage

procedurerne for international retshjælp.

Rigspolitiet skal afslutningsvis bemærke, at politiet modtager

meget få anmeldelser om hævnporno.”

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 12. januar 2016 af

spørgsmål nr. 100 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.