Folketingets Ligestillingsudvalg
Trine Torp
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
17. maj 2016
Ligestillingsudvalget har i brev af 25. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 62
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp
(SF).
Spørgsmål nr. 62:
J.nr.. 2016-2641
”Hvad er ministerens holdning til, at en virksomhed skriver følgende ind i en kon-
trakt: ”Funktionæren bekræfter endvidere ved sin underskrift at have meddelt om
evt. graviditet eller forestående fødsel i et evt. parforhold.” (se vedlagte kontrakt).
Hvilke sanktionsmuligheder er der over for den pågældende arbejdsgiver, og kan
ministeren forstå, at det kan være svært for en jobsøgende at gå videre med en sag
mod en ny eller kommende arbejdsgiver på det nuværende arbejdsmarked og med
den gældende regulering og italesættelse af ledige, hvor man må tage det arbejde
man kan få? ”
Svar:
Det er ikke muligt for mig at kommentere på den konkrete sag, men jeg kan oplyse
generelt om reglerne for ligebehandling.
Det følger af ligebehandlingsloven, at der ikke må ske forskelsbehandling sted på
grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af
køn behandles ringere, end en anden person er blevet i en tilsvarende situation. Fx
foreligger der direkte forskelsbehandling på grund af køn ved enhver form for ne-
gativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet.
Det fremgår desuden af ligebehandlingsloven, at arbejdsgivere skal behandle mænd
og kvinder lige ved ansættelse. Det betyder blandt andet, at en arbejdsgiver ikke
må lægge vægt på oplysninger om graviditet i forbindelse med ansættelser.
I den forbindelse kan jeg nævne, at det på baggrund af foreliggende praksis anta-
ges, at gravide ikke har oplysningspligt om en eventuel graviditet. Ligebehand-
lingsnævnet har fx eksplicit taget stilling til brugen af spørgeskemaer, hvor der
indgår spørgsmål om graviditet. Nævnet anfører i sin afgørelse blandt andet, at
selvom både mænd og kvinder fik tilsendt spørgeskemaet, så findes skemaet ikke
kønsneutralt, da kun kvinder kan blive gravide. Indklagede havde derfor handlet i
strid med ligebehandlingsloven.
Jeg kan derudover tilføje, at det fremgår af ligebehandlingsloven, at aftaler, der
strider imod bestemmelserne i loven, er ugyldige, da loven ikke kan fraviges til
ugunst for en lønmodtager.