Folketingets Ligestillingsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. maj 2016
Besvarelse af spørgsmål 57 alm. del stillet af udvalget den 7. april
2016 efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes fremlægge en opgørelse over hvor mange virksomhe-
der, der har fastsat måltal, som de er forpligtet til i kraft af reglerne om
fremme af ligelig kønsmæssig sammensætning i virksomhedsbestyrelser
mv.
Svar:
Virksomhederne har siden 2013 været forpligtede til at redegøre for mål-
tal for det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser i årsrapporten, som
skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen følger årligt op på
efterlevelsen af reglerne ved en stikprøvekontrol.
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i december 2015 sin anden opfølgning
på reglerne. Undersøgelsen omfatter 170 virksomheder og viser, at 79
pct. af virksomhederne har fastsat et måltal for det øverste ledelsesorgan.
Den første opfølgning fra året før viste, at 73 pct. af virksomhederne hav-
de fastsat et måltal.
21 pct. af virksomhederne har ikke fastsat et måltal. En tredjedel af de
virksomheder, der ikke har fastsat måltal, har en ligelig fordeling af køn i
det øverste ledelsesorgan, og er derfor ikke omfattet af kravet om at op-
stille måltal.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen