LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 6/4-2016 om regeringens indsats i forhold til at mindske diskrimination mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarkede, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt

TALE

Ministerens tale ved samråd den 6. april 2016 om lige

løn og forskelsbehandling pga. graviditet og barselsor-

lov

[Det talte ord gælder]

Samrådsspørgsmål I, stillet af Trine Torp (SF)

Spørgsmålets ordlyd:

”I forlængelse af artiklerne: ”Kvinder taber 10 procent i løn

per barn”, bragt i Politiken den 29. februar 2016 og ”Børn

trækker kvinders løn ned”, bragt i DJØF-bladet den 1. juli

2015, hvori forskere fra Københavns Universitet og London

School of Economics påviser, at kvinders løn i gennemsnit er

20 procent lavere end mænds, bedes ministeren redegøre for,

hvilke konkrete initiativer regeringen påtænker at iværksætte

med henblik på at mindske løngabet mellem mænd og kvin-

der?”

Samrådsspørgsmål J, stillet af Trine Torp (SF)

Spørgsmålets ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for, om konklusionerne i Institut

for Menneskerettigheders rapport af 2. marts 2016: ”Dis-

krimination af forældre”, gør indtryk på ministeren, og her-

under bedes ministeren redegøre for, om ministeren er enig

i, at den virkelighed, der præsenteres i rapporten sår tvivl

om overholdelsen af diskriminationsforbuddet i ligebehand-

lingsloven på de danske arbejdspladser, og herunder for

hvilke tiltag ministeren vil iværksætte med henblik på at sik-

reoverholdelse af reglerne.”

Samrådsspørgsmål K, Rasmus Horn Langhoff (S)

Spørgsmålets ordlyd:

LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 6/4-2016 om regeringens indsats i forhold til at mindske diskrimination mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarkede, til beskæftigelsesministeren

”Ministeren bedes redegøre for det samlede omfang af dis-

krimination på arbejdsmarkedet i forbindelse med barsel og

graviditet og for sin vurdering heraf, samt redegøre for re-

geringens nuværende indsats for at modvirke diskrimination

på arbejdsmarkedet i forbindelse med barsel og graviditet.”

Besvarelse

Jeg vil gerne takke for muligheden for at gennemgå regerin-

gens politik vedrørende lige løn til mænd og kvinder samt

regeringens holdning til forskelsbehandling på grund af gra-

viditet og barsel.

Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

I samrådsspørgsmål I bliver jeg bedt om at redegøre for,

hvilke konkrete initiativer regeringen påtænker at iværksætte

med henblik på at mindske løngabet mellem mænd og kvin-

der på baggrund af to artikler om den samme undersøgelse

fortaget af forskere fra Københavns Universitet og London

School of Economics.

I artiklerne anføres det, at hvert barn vil have skåret cirka 10

procent af en dansk kvindes indkomst 10 år efter fødslen i

forhold til, hvis lønnen havde fortsat udviklingen fra før, hun

blev mor.

Som jeg forstår de forskere, der er refereret til i de to artikler,

så angiver de tre faktorer som forklaring på dette:



Tilstedeværelse på arbejdsmarkedet



Antallet af arbejdstimer og



Timelønnen

Dette er jo ikke så overraskende, og jeg tror ikke, at det kan

komme bag på nogen, at en persons arbejdsmarkedstilknyt-

ning – både hvad angår branche og arbejdstid – har stor be-

tydning for, hvor meget man tjener.

Som jeg forstår artiklernes gengivelse af forskerne bag un-

dersøgelsens overordnede budskab, så er det, at de valg vi

træffer i vores arbejdsliv, har konsekvenser.

Og de konsekvenser er jeg enig i, at man skal være sig meget

bevidst om.

Både som mand og som kvinde og som familie.

Et af de valg familierne skal træffe handler om fordelingen

af forældreorlov.

Lad mig slå fast, at det hverken er eller bliver regeringens

politik at lovgive om forældres fordeling af forældreorlov.

Det er min og regeringens holdning, at når begge forældre

har den samme ret til at holde forældreorlov, så træffes be-

slutningen om den konkrete fordeling af orlov bedst af fami-

lierne selv.

Samme konklusion kom den tidligere regering som bekendt

frem til.

Hvis man holder meget barselsorlov, og hvis man arbejder

på deltid, så vil det have indflydelse på ens indkomst – også

på lang sigt.

Vælger en familie, at den ene forælder skal tage det meste af

forældreorloven eller arbejde på nedsat tid, så kan familien

samtidig vælge at indbetale ekstra til denne forælders pensi-

onsopsparing.

For på den måde at kompensere for en ene forælders ”pause”

i arbejdslivet.

Det er klart, at sådan en ordning kun er relevant i familier,

hvor forældrene bor sammen.

Jeg er flere gange blevet spurgt til, hvordan jeg vil forbedre

familie- og arbejdslivsbalancen for danske børnefamilier,

fordi jeg har forholdt mig til, at ganske mange danskere ar-

bejder på nedsat tid.

Mere fleksibilitet i arbejdslivet kan indebære mindre tid på

arbejde, som vil have negative økonomiske konksekvenser.

Ikke kun for samfundet som helhed, men også for den enkel-

te.

Den fleksibilitet, som deltidsarbejde utvivlsomt giver mange

børnefamilier, påvirker således livsindkomsten for den på-

gældende på deltid.

Og når deltidsarbejde er mest udbredt blandt kvinder, så har

det en negativ effekt på kvinders indkomst sammenlignet

med mænd.

Arbejdstid er noget, der aftales mellem arbejdsmarkedets

parter, og det skal regeringen som udgangspunkt ikke blande

sig i.

Hverken ved at lovgive om ret til deltidsarbejde eller ved at

forbyde deltidsarbejde.

En anden faktor, der har betydning for mænd og kvinders løn

er det kønsopdelte arbejdsmarked.

Det kønsopdelte arbejdsmarked er en af hovedforklaringerne

på bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder.

Og derfor ser jeg frem til at modtage den kortlægning om

udviklingen i det kønsopdelte arbejdsmarked, som SFI er

ved at udarbejde for Beskæftigelsesministeriet.

Den vil blandt andet se på mænd og kvinders uddannelses-

valg og hvor de placerer sig umiddelbart efter endt uddan-

nelse og i årene herefter.

Jeg håber, at den vil give os ny viden at stå på i forhold til

mulige måder at adressere kønsarbejdsdelingen på arbejds-

markedet på.

Derudover har regeringen taget initiativ til at ændre reglerne

om kønsopdelt lønstatistik, så vi nu har fået et dueligt red-

skab til at adressere den uforklarede lønforskel mellem

mænd og kvinder på virksomhedsniveau.

Det er jeg glad for, og jeg ser frem til, at lønstatistikkerne for

2015 sendes ud i efteråret.

I samrådsspørgsmål J bliver jeg bedt om at redegøre for min

vurdering af rapporten fra Institut for Menneskerettigheder

om oplevet diskrimination i forbindelse med graviditet og

barsel. Og redegøre for, om den gør indtryk på mig.

Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg hilser rapporten velkom-

men.

Det gør selvfølgelig indtryk på mig, at der tilsyneladende er

forældre, der oplever, at de bliver forskelsbehandlet i forbin-

delse med, at de stifter familie.

Regeringen finder det helt uacceptabelt, hvis lønmodtagere

bliver forskelsbehandlet på grund af graviditet og barselsor-

lov.

Derfor er jeg også glad for, at rapporten slår fast, at lovgiv-

ningen på området er stærk.

Danske lønmodtagere, som venter barn eller er på barselsor-

lov, er således beskyttet i ligebehandlingsloven, barselsloven

og ligelønsloven.

Det er et ufravigeligt princip, at der ikke må finde nogen

form for negativ forskelsbehandling sted i forbindelse med

graviditet og barselsorlov.

En arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige i for-

bindelse med ansættelse.

Og en arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller

udsætte en lønmodtager for anden mindre gunstig behand-

ling, fordi den pågældende ønsker at holde barsels- eller for-

ældreorlov.

Alle, der har en oplevelse af at blive forskelsbehandlet på

grund af graviditet eller barsel, bør derfor overveje, om der

kan rejses en konkret sag mod arbejdsgiveren.

Det er en vurdering, som for eksempel den pågældendes til-

lidsrepræsentant eller faglige organisation kan hjælpe med at

foretage.

Og her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der er skærpede

bevisbyrderegler i ligebehandlingsloven, når det drejer sig

om forskelsbehandling på grund af graviditet, barsel eller

adoption.

Beskæftigelsesministeriet overvejer gerne, om der er behov

for en indsats i forhold til oplysning om rettigheder og plig-

ter.

Og ministeriet vil under alle omstændigheder forbedre vej-

ledningen om lønmodtageres rettigheder og særlige beskyt-

telse i relation til graviditet og barsel på ministeriets hjem-

meside.

I samrådsspørgsmål K bliver jeg bedt om at redegøre for det

samlede omfang af diskrimination på arbejdsmarkedet i for-

bindelse med barsel og graviditet og for regeringens nuvæ-

rende indsats for at modvirke diskrimination på arbejdsmar-

kedet i forbindelse med barsel og graviditet.

Jeg kan ikke redegøre for det samlede omfang af forskelsbe-

handling på arbejdsmarkedet – det er der ingen, der kan.

På samme måde, som at man ikke kan redegøre for det sam-

lede omfang af for eksempel sort arbejde eller grænsehandel.

På den måde er Danmark ikke et overvågningssamfund.

Der er forskelige metoder man kan anvende for at prøve at

belyse omfanget af forskelsbehandling. Men man huske på,

at det aldrig vil kunne give et fuldt og dækkende billede.

Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet en rapport,

der på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med 1.500

respondenter og 24 interviews med 18 lønmodtagere og 6

HR-repræsentanter, prøver at afdække omfanget af oplevet

forskelsbehandling.

Det vil sige en kvalitativ undersøgelse, der tager udgangs-

punkt i en række konkrete personers oplevelser.

Det, som jeg som beskæftigelsesminister kan redegøre for,

er, hvor mange konkrete sager, der rejses ved Ligebehand-

lingsnævnet eller ved de almindelige domstole.

Beskæftigelsesministeriet har gennem en årrække jævnligt

monitoreret antallet af sager med bidrag fra arbejdsmarke-

dets parter.

Som jeg tidligere har svaret udvalget, så er den seneste rap-

port om afskedigelse på grund af graviditet og barselsorlov

fra januar 2013 og den angår sager fra 2011.

Beskæftigelsesministeriets gennemgang af domme på Ar-

bejdsretsportalen viste, at der i 2011 var fem sager ved

landsretterne og Højesteret, hvor der blev konstateret over-

trædelse af ligebehandlingsloven i afskedigelsessager ved

graviditet og barselsorlov.

Til sammenligning blev der i 2010 konstateret overtrædelse i

10 sager og i 2009 var det otte sager.

Ligebehandlingsnævnet afgjorde i 2011 i alt 30 sager og

konstaterede overtrædelser af ligebehandlingsloven i 19 til-

fælde.

Dette svarer til niveauet i 2010, hvor der også blev konstate-

ret overtrædelse af ligebehandlingsloven i 19 sager.

Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet er ved at udar-

bejde en opdateret gennemgang, der vil dække perioden

2012 til 2014, og som også vil indeholde bidrag fra arbejds-

markedets parter, som vil blive sent til udvalget til oriente-

ring.