Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1608824_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Rasmus Horn Langhoff
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Ligestillingsudvalget har i brev af 22. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
45 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus
Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 45:
9. marts 2016
J.nr. 2016 - 1389
”Ministeren bedes redegøre for omfanget af nybagte forældre, om muligt opdelt
på henholdsvis fædre og mødre, der oplever diskrimination på arbejdspladsen
på grund af deres barsels-/forældreorlov?”
Svar:
Jeg vedlægger Beskæftigelsesministeriets seneste rapport fra januar 2013 vedrø-
rende sager om afskedigelse på grund af graviditet og barselsorlov i 2011.
Beskæftigelsesministeriets gennemgang af domme på Arbejdsretsportalen viste, at
der i 2011 var fem sager ved landsretterne og Højesteret, hvor der blev konstateret
overtrædelse af ligebehandlingsloven i afskedigelsessager ved graviditet og bar-
selsorlov. Til sammenligning blev der i 2010 konstateret overtrædelse i ti tilsvaren-
de sager og i 2009 var det otte sager, hvor dette var tilfælde.
Ligebehandlingsnævnet afgjorde i 2011 i alt 30 sager på dette område og konstate-
rede overtrædelser af ligebehandlingsloven i 19 tilfælde. Dette svarer til niveauet i
2010, hvor der ligeledes blev konstateret overtrædelse af ligebehandlingsloven i 19
sager.
Der var fortsat en række sager, som angår fædre og deres ret til barsel, men der er
ikke en mærkbar ændring i antallet af denne type sager eller deres karakter. Hver-
ken arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer meldte om mærkbare ændringer
i antallet af sager siden Beskæftigelsesministeriets sidste høring.
Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet er ved at udarbejde en opdateret rap-
port, der dækker perioden 2012-2014.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen