LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om et notat der redegør for regeringens brug af ligestillingsvurderinger af lovforslag siden regeringens tiltrædelse, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt

Ligestillingsudvalget

Christiansborg

Ligestillingsafdelingen

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 44 (Alm. del):

I brev af 17. marts 2016 har udvalget efter ønske fra Rasmus Horn

Langhoff (S) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 44:

”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for regeringens brug

af ligestillingsvurderinger af lovforslag siden regeringens tiltrædelse. Mi-

nisteren bedes indhente bidrag fra de øvrige ministre til brug for udar-

bejdelsen af notatet, der bedes indeholde følgende oplysninger:

a) Hvor stor en andel af lovgivningen på det enkelte ministerområde

er ligestillingsvurderet,

b) en oversigt over fremsatte lovforslag på hvert enkelt ministerom-

råde med angivelse af, hvilke forslag der henholdsvis er – ikke er –

ligestillingsvurderet,

c) oplysninger om, hvilke overvejelser de enkelte ministre i regerin-

gen gør sig i forhold til at sikre ligestillingsvurderinger af lovgivnin-

gen indenfor deres respektive ressort.”

Svar:

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra samtlige fagministeri-

er, som jeg henholder mig til.

Det følger af ligestillingslovens § 4, at alle offentlige myndigheder skal

arbejde for ligestilling i al planlægning og forvaltning. På statens område

betyder det blandt andet, at lovforslag, når det er relevant, skal ligestil-

lingsvurderes med henblik på at undersøge, om de har køns- og ligestil-

lingsmæssige konsekvenser.

Ligestillingsvurdering af et lovforslag skal foretages i alle tilfælde, hvor

det er relevant, og hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser

vurderes at være væsentlige.

11-03-2016

LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 44: Spm. om et notat der redegør for regeringens brug af ligestillingsvurderinger af lovforslag siden regeringens tiltrædelse, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Der er ikke bestemte formkrav til beskrivelsen, men den bør være fyl-

destgørende, kort og præcis samt afspejle konsekvenserne så godt som

muligt i størrelse, omfang, varighed og virkning mv.

I forbindelse med udarbejdelsen af lovprogrammet gennemfører Mini-

steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en screening af de planlagte

lovforslag på lovprogrammet. Dette sker med henblik på at identificere

lovforslag, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at gennemføre en relevant-

test for at undersøge, om lovforslaget eventuelt skal ligestillingsvurderes.

Ministeriet går i dialog med de relevante ministerier herom.

Derudover indgår det – i det omfang det er relevant – i den obligatoriske

lovtekniske gennemgang af lovforslag i Justitsministeriets Lovkvalitets-

kontor, om et lovforslag er blevet ligestillingsvurderet.

Endelig gennemfører Justitsministeriet og Ministeriet for Børn, Under-

visning og Ligestilling årligt – når alle lovforslag er fremsat – en høring i

ministerierne og gør status over antallet af lovforslag, der er blevet lige-

stillingsvurderet og orienterer Folketinget herom. Da indeværende lov-

program endnu ikke er afsluttet, dækker vedlagte notat udelukkende lov-

forslag fremsat til og med den 4. marts 2016.

Ministerierne har oplyst, at i alt 99 af de fremsatte lovforslag er relevans-

testet med henblik på at vurdere, om et lovforslag kan have ligestillings-

mæssige konsekvenser. Ni ministerier har oplyst, at alle deres lovforslag

relevanstestes. I andre ministerier relevanstestes de lovforslag, hvor der

kan være en formodning om ligestillingsmæssige konsekvenser, fx lov-

forslag der har direkte betydning for borgerne.

Følgende ministerier oplyser at have ligestillingsvurderet lovforslag frem-

sat for Folketinget frem til nu i 2015/16: Beskæftigelsesministeriet,

Justitsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.

Samlet er der gennemført 16 ligestillingsvurderinger af de i alt frem til nu

138 fremsatte lovforslag i Folketingssamlingen 2015/16. De pågældende

lovforslag og fordeling på ministerier fremgår af vedlagte notat med be-

svarelse af delspørgsmål A og B.

I forhold til delspørgsmål C kan jeg om mit eget ministerium oplyse, at

der i forbindelse med forberedelsen af et lovforslag gennemføres en re-

levanstest, hvis et lovforslag vurderes at kunne have forskellig betydning

for henholdsvis piger og drenge, kvinder og mænd, eller hvis lovforslaget

helt overordnet forventes at ville have betydning for borgere.

I relevanstesten inddrages viden om kønsforskelle på det enkelte lov-

forslags område. Hvis relevanstesten viser, at lovforslaget kan have væ-

sentlige ligestillingsmæssige aspekter, gennemføres en egentlig ligestil-

lingsvurdering af lovforslaget. I ligestillingsvurderingen tages der hensyn

til piger og drenge, kvinder og mænds forskellige vilkår, behov og adfærd

inden for det område, som lovforslaget berører. På den baggrund vurde-

res det, om lovforslaget vil have ligestillingsmæssige konsekvenser. Mini-

steriet følger i den forbindelse ”Vejledning til ligestillingsvurdering af

lovforslag” og Justitsministeriets ”Vejledning om Lovkvalitet” (2005)

med tilhørende hyrdebreve.

I forhold til delspørgsmål C er modtaget følgende bidrag fra ministerier-

ne, som jeg kan henholde mig til:

Beskæftigelsesministeriet oplyser:

”Overvejelser om køn er en integreret del af vurderingen af lovforslag,

da kendskab til mænd og kvinders situation, adfærd og vilkår på et res-

sortområde som Beskæftigelsesministeriets som udgangspunkt har stor

relevans for lovgiver.”

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyser:

”For at sikre en korrekt stillingstagen til ligestillingsmæssige konsekven-

ser af lovforslag forskriver Energistyrelsens vejledning i udarbejdelse af

lovgivning (LEX-vejledningen), at der foretages en relevanstest af lovar-

bejdet med henblik på at sikre en korrekt ligestillingsvurdering.

Det betyder, at det for hvert enkelt lovforslag skal undersøges, om lov-

forslaget indeholder relevante kønsaspekter. I den forbindelse skal det

overvejes, hvem der er målgruppen for lovforslaget, samt hvorvidt lov-

forslaget kommer til at påvirke hverdagen for en del af befolkningen.

Derudover skal det overvejes, om der er forskel på kvinder og mænds

vilkår og tilværelse på det område, som lovforslaget berører, samt hvor-

ledes dette gør sig gældende.

Såfremt disse overvejelser indikerer en ligestillingsmæssig problemstil-

ling, foreskriver LEX-vejledningen, at der foretages en ligestillingsvurde-

ring af lovforslaget.”

Erhvervs- og Vækstministeriet oplyser:

”Erhvervs- og Vækstministeren følger de gældende procedurer for lige-

stillingsvurdering af ministeriets bidrag til regeringens lovprogram. Mini-

steriet er i løbende dialog med Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling omkring dette. Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige-

stilling har heller ikke i indeværende folketingsår fundet, at nogle af Er-

hvervs- og Vækstministeriets forslag burde ligestillingsvurderes.”

Finansministeriet oplyser:

”I ovennævnte oversigt over de fremsatte lovforslag på Finansministeri-

ets lovprogram for 2015/2016, fremgår Finansministeriets styrelsers

konkrete vurdering af, hvorfor lovforslagene ikke indeholder ligestil-

lingsaspekter. (se vedlagte skema)

Finansministeriets departement kan derudover generelt oplyse, at mini-

steriets kerneydelser er politik og strategi for den offentlige økonomi, og

at Finansministeriets departement således ikke har såkaldte borgernære

ydelser. Finansministeriet vurderer på den baggrund ikke, at det er rele-

vant at ligestillingsvurdere finansloven, lov om tillægsbevilling, lov om

fastsættelse af udgiftslovet mv. Såfremt der måtte være et kønsaspekt,

skal der tages hånd om dette på de enkelte ministerområder.”

Forsvarsministeriet oplyser:

”Forsvarsministeriet og forsvarsministeren lægger vægt på ligestilling. I

det omfang lovforslag giver anledning til at foretage relevanstest og/eller

ligestillingsvurdering, vil Forsvarsministeriet gennemføre dette som et led

i processen.”

Justitsministeriet oplyser:

”Justitsministeriet kan oplyse, at Justitsministeriet bl.a. sikrer, at der sker

ligestillingsvurdering af lovforslag ved jævnligt at udbyde lovteknikkurser

til fuldmægtige i Justitsministeriets departement og styrelser. Det indgår

som et led i disse kurser, at fuldmægtigene gives indsigt i og viden om at

ligestillingsvurdere lovforslag. Desuden bliver de fuldmægtige introduce-

ret til Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet (2005) med tilhøren-

de hyrdebreve, der bl.a. indeholder en angivelse af, hvornår der skal ske

ligestillingsvurdering af lovforslag samt en nærmere vejledning i, hvordan

et lovforslag ligestillingsvurderes.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det — i det omfang det er re-

levant — indgår i den obligatoriske lovtekniske gennemgang af lov-

forslag i Justitsministeriets Lovkvalitetskontor, om et lovforslag er blevet

ligestillingsvurderet.”

Kirkeministeriet oplyser:

”Kirkeministeriet har ikke fremsat lovforslag i indeværende folketingsår,

men har oplyst, at ministeriet generelt følger retningslinjerne for ligestil-

lingsvurdering af lovforslag.”

Kulturministeriet oplyser:

”Arbejdet med lovforslag foregår i Kulturministeriets departement, hvor

der i den generelle lovprocesvejledning er indarbejdet en beskrivelse af at

der altid skal foretages en relevanstest og eventuelt ligestillingsvurdering

af lovforslaget. Vejledningen til ligestillingsvurderingen bliver gennemgå-

et på introkurser og lovprocesvejledningen gennemgås årligt på lovtek-

nikkursus for medarbejdere med ansvar for aktuelle lovforslag.

Kvalificering af arbejdet med ligestillingsvurdering af lovforslag er foran-

kret i Koncern HR på tværs af styrelse og departement, som rådgiver de

faglige enheder i lovarbejdet.”

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser:

”Miljø- og Fødevareministeriets interne vejledninger om regeludarbejdel-

se, der i øjeblikket er under redigering, følger de regeringsfælles retnings-

linjer om ligestillingsvurdering af lovforslaget.

Ved udarbejdelsen af regler på Miljø- og Fødevareministeriets område

foretager ministeriet som hovedregel en relevanstest, der viser, hvorvidt

der skal foretages en egentlig ligestillingsvurdering.

Reguleringen på Miljø- og Fødevareministeriets område er i vidt omfang

præget af faglig, teknisk regulering og arealregulering, der ikke har en

betydning for kønssammensætningen for de pågældende områder omfat-

tet af reguleringen.”

Skatteministeriet oplyser:

”Skatteministeriet kan oplyse, at der i indeværende folketingssamling er

fremsat 20 lovforslag på Skatteministeriets område, jf. vedhæftede liste

over fremsatte lovforslag på Skatteministeriets område.

Der er foretaget en relevanstest af alle lovforslag, men i disse er der ikke

fundet grundlag for at foretage en ligestillingsvurdering. Skatteministeri-

ets overvejelser er foretaget i overensstemmelse med ”Vejledning til lige-

stillingsvurdering af lovforslag” af marts 2013 fra det daværende Ministe-

rium for Ligestilling og Kirke.”

Social- og Indenrigsministeriet oplyser:

”Social- og Indenrigsministeriet kan til brug for besvarelse af spørgsmål

C oplyse, at der i ministeriet er etableret en lovteknisk enhed. Formålet

med denne enhed er at sikre den lovtekniske kvalitet af ministeriets lov-

forslag. Dette indebærer bl.a. sikring af, at der i overensstemmelse med

”Vejledning om Konsekvensanalyser” og ”Vejledning til ligestillingsvur-

dering af lovforslag” foretages en screening af alle ministeriets lovforslag

med hensyn til ligestillingsmæssige konsekvenser.

På baggrund af screeningen vurderes, hvorvidt det er relevant at gen-

nemføre en egentlig dybdegående ligestillingsvurdering. For lovforslag,

hvor dette findes at være tilfældet, gennemfører en ligestillingsmæssig

vurdering, som beskrevet i de to ovennævnte vejledninger. Den ligestil-

lingsmæssige vurdering medtages som et særskilt punkt i bemærkninger-

ne til lovforslaget, såfremt det på baggrund af den ligestillingsmæssige

vurdering konkluderes, at lovforslaget virkninger har væsentlige ligestil-

lingsmæssige konsekvenser.”

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser:

”Sundheds- og Ældreministeriet foretager en vurdering af de konkrete

lovforslag i forbindelse med forberedelsen og godkendelsen af de årlige

lovprogrammer. Der er derudover også en dialog med Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestilling ved forberedelsen af lovprogrammet

om de lovforslag Sundheds- og Ældreministeriet har indstillet til ligestil-

lingsvurdering, og om hvorvidt der skal indstilles yderligere lovforslag til

ligestillingsvurdering.”

Transport- og Bygningsministeriet oplyser:

”Transport- og Bygningsministeriet relevanstester samtlige nye lovforslag

i overensstemmelse med de gældende retningslinjer med henblik på at

sikre, at der foretages vurderinger af eventuelle væsentlige ligestillings-

mæssige konsekvenser inden for ministeriets område. Der forekommer

imidlertid ikke ret meget lovgivning på ministeriets område, som har

ligestillingsmæssige konsekvenser.”

Uddannelses-og Forskningsministeriet oplyser:

”Overvejelser om behovet for at ligestillingsvurdere lovforslag på mini-

sterområdet indgår i ministeriets procedure for behandling af lovforslag.

Overvejelser om ligestillingsmæssige konsekvenser, herunder behovet for

en egentlig ligestillingsvurdering, indgår således ved udarbejdelse af mini-

steriets bidrag til Lovprogrammet. Endvidere henvises i ministeriets pro-

cedure til retningslinjerne på

www.ligestillingsvurdering.dk

samt pkt. 2 i

Justitsministeriets skrivelse nr. 9263 af 12. juni 2013 om lovtekniske em-

ner, som omtaler spørgsmålet.”

Udenrigsministeriet oplyser:

”Udenrigsministeriet har siden 2014 haft fokus på ligestilling generelt,

hvor en gruppe ligestillingsagenter fremkom med anbefalinger til hvorle-

des man med fordel kan gøre sig overvejelser i forhold til bl.a. at sikre

ligestillingsvurderinger af lovgivningen mv. Anbefalingerne dækker føl-

gende områder:

1) Rekruttering, chefsudnævnelse og udviklingsforløb efter chefsudnæv-

nelse

2) Håndtering af ubevidst bias (fx gennemførelse af en række arrange-

menter med øje for at arbejde med ubevidst bias både ift. konkret opga-

vevaretagelse og den mere personlige fremtoning, herunder fx udøvelse

af ledelse)

3) Karriereafklaring og ledelsestalentudvikling (fx fokus på at understøtte

professionelle og organiserede rum for samtale og netværk, som mulig-

gør at både kvinder og mænd får adgang til relevante nationa-

le/internationale netværk)

4) Rammevilkår (fx tydeliggørelse af arbejdsdeling i ledelsesteams og

fokus på mænd på barsel)

5) Monitorering, kommunikation og opfølgning (fx udarbejdelse af di-

versitetsregnskab)”

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet oplyser:

”Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet henholder sig til Stats-

ministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 om bemærkninger til

lovforslag mv., hvor det fremgår, at en række konsekvenser er obligatori-

ske at vurdere.

Der kan efter omstændighederne være grund til at redegøre for andre

typer af konsekvenser af lovforslaget, f.eks. ligestillingsmæssige konse-

kvenser. Det følger således af vejledning nr. 9364 af 1. marts 2013 til

ligestillingsvurdering af lovforslag, at en ligestillingsvurdering skal foreta-

ges i alle tilfælde, hvor det er relevant, og hvor eventuelle ligestillings-

mæssige konsekvenser vurderes at være væsentlige.

Af vejledningen fremgår det, at en ligestillingsvurdering af lovforslag

består af tre trin. Indledningsvis afdækkes det, om en ligestillingsvurde-

ring er relevant. I den forbindelse identificeres målgruppen for forslaget,

herunder om det ene køn er overrepræsenteret, eller om der er væsentli-

ge forskelle mellem kønnene inden for målgruppen.

Hvis lovforslaget vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekven-

ser, foretages som det andet trin en nærmere vurdering af de eventuelle

kønsmæssige forskelle, der er en konsekvens af forslaget. I den forbin-

delse er ministeriet opmærksom på, at et lovforslag både kan have direk-

te og indirekte køns- og ligestillingsmæssige konsekvenser.

Ligestillingsvurderingens tredje trin består i at belyse og vurdere, om

eventuelle forskelle mellem kvinder og mænd har væsentlige ligestil-

lingsmæssige konsekvenser. Det skal desuden vurderes, hvilken betyd-

ning eventuelle væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser har for lov-

forslaget, og om der er behov for at justere forslaget som følge heraf.

Hvis vurderingen fører til, at et lovforslag har væsentlige ligestillings-

mæssige konsekvenser, vil dette fremgå af lovforslagets bemærkninger.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby